Farvel til Vuggestuen Trekanten

Juni 2008 - Dengang Ludvig startede i vuggeren

Ifølge gokkerne på Elefantstuen, er Ludvig så klar til at komme i børnehave. Men hvem bekymrer sig om hans parathed når nu jeg overhovedet ikke er så meget som på nippet til at være klar til børnehaveliv, dårlig normering og andre folks møgunger?

I går aftes snakkede Ludvig og jeg om hvad der skulle ske i dag. Det er et putteritual, vi har praktiseret længe, og som Ludvig stædigt holder fast i, at vi skal fortælle ham hvad vi har lavet sammen i løbet af dagen, og hvad der evt. skal ske den næste. I aftes fortalte jeg, at i dag ville blive hans sidste dag i vuggestuen, og at det var jeg lidt ked af. Bare sådan for ligesom at forberede ham, for jeg vidste bare, jeg helt sikkert ville komme til at tude i dag. Egentlig meget godt jeg ikke er gravid alligevel, for med sådan nogle hormoner i kroppen, ville jeg helt sikkert have lavet en scene midt i boller og frugtfad, og Ludvigs exit havde ikke været med æren i behold.
Ludvig spurgte Er du ked af jeg skal i børnehave, mor? Naiiiij da, beroligede jeg ham - med bævende underkæbe - det bli'r sååå sjovt, kan du tro! Verdens største løgn. Det bliver dumt og træls og stort og uhyggeligt, og jeg hader hader hader tanken om at skulle efterlade Ludvig alene i fremmede menneskers varetægt. Sådan mindes jeg ikke at jeg havde det da vi læssede ham af første gang ovre i vuggeren da han var blot 1 år og ni dage gammel. Og dengang var han mere skrøbelig end nu. Jeg kan ikke finde hoved og hale i hvorfor min angst for det fremmede først kommer snigende nu, hvor Ludvig ligesom allerede har været institutionsbarn i to år. Men nå ja, nu er den her, angsten. Og med tilbagevirkende kraft.

Allersidste dag på Elefantstuen.

Ja, jeg ligner en hængt kat, men til mit forsvar skal det siges, at få minutter før dette
billede blev taget, knækkede filmen for mig, og jeg tudbrølede

Det var ret hyggeligt at holde afslutning ovre i vuggeren i dag. Så hyggeligt som sådan en trist begivenhed nu end kan være. Vi havde boller og frugtfad med som vanligt, og der blev sunget farvelsang og udvekslet gaver. Jeg synes selv jeg var tapper, men da Ludvig og jeg kiggede den fine billedmappe igennem, som goggerne havde klippeklistret til ham, kunne jeg ikke længere holde tårene tilbage, og jeg tudede lidt ned i håret på Ludvig. Goggerne havde også tårer i øjnene, så jeg var i det mindste ikke den eneste der sad og skabte mig. Steffen holdt facaden til det hele var overstået, men så tudede han også; og så sad vi der helt mutte og med våde øjne i bilen på en øde parkeringsplads og snøftede, og bagi sad Ludvig og lignede ét stort spørgsmålstegn. Så trillede vi hjemad, og lagde dermed to års fantastisk vuggestueliv bag os.

I morgen starter husstandens mindste så i børnehave. Jeg ringede derover i dag og snakkede med en rigtig sød pædagog fra Ludvigs kommende stue, og nu glæder jeg mig faktisk en lille smule til at tage hul på det nye kapitel, en børnehavestart jo er. Ludvig glæder sig også, men vi har skisme også peppet ham det bedste vi kunne. Under aftensmaden gik der klapsalver og high fives og hurra-råb i den. Det lignede næsten et hvervemøde til de der pyramidespil, vi en gang så et program om i flimsen. Det handler bare om at skabe en ellevild stemning, og så hopper enhver idiot på vognen. I det her tilfælde er det mig der er idioten. Og jeg er hoppet med på vognen. Indrømmet, det bliver spændende med det børnehavehalløj.

Ludvig åbner sine fine billedmappe med billeder fra to års vuggestueliv.

Den er så flot lavet. Jeg elsker når folk gør noget ud af det

Vi har bestilt et legehus til Ludvig. Faktisk er det en forsinket fødselsdagsgave fra os og bedsteforældrene, og jeg ærger mig gul og grøn over at vi ikke noget før har anskaffet os sådan et fint, lille hus til haven. Ludvig kommer til at knuselske det. Han har stået med værktøjsbæltet på i tre dage og ventet på at hjælpe til med at samle monstrummet, men det kommer desværre først en gang i næste uge, og jeg glæder mig som et lille barn til at male og indrette det. Ludvig har allerede proklameret at det skal males rødt - surprise! - men jeg insisterer på sort med hvide vinduer og dør. Præcis som sommerhuset.
Jeg har lagt en afstemning ud, så I også kan give jeres besyv med, hvis I har lyst.