Fødselsdagsfejring part II og III

Ludvig venter på bedsterne til fødselsdagsfejring nummer to

Så er det vist også ved at være på tide at holde inde med fødselsdagsfejring for Ludvig for i år. Han er blevet fejret, har fået gaver, har pustet lys ud, råbt hurra, haft sommerfugle i maven og været i fødselsdagsecstasy hele ugen lang. Faktisk har vi fejret ham så meget, at han troede, at når nu han blev 3 i onsdags, så måtte han da fylde 4 i dag. Og det kan man jo ikke fortænke ham i. Mutter her er taknemmelig for at det trods alt ikke går så stærkt.

Lagkage i 11 lag. Ja, der blev sagt 11 lag; og novra, den var høj!

Jeg synes faktisk godt at man kan se det på ham, at han er blevet tre. Det kom sådan næsten over night at han blev en stor dreng, som nu næsten ikke går med ble længere, men til gengæld insisterer på selv at tage tøjet af og på. Jeg kan pludselig næsten - kun næsten - forstå de forældre, der babyficerer deres børn. Man har vel mødt et par eller to i sit arbejdstliv, som desperat pressede deres børnehavebørn i heldragter og lod dem bruge sut til de var 4. En kat er en missekat og et tog er et futtog. Og barnet kan absolut ingenting selv, for det har aldrig fået lov. Typisk er det barn nummer to og forældrene har besluttet at det skal være det sidste, og så skal der sateme klemmes så meget bebs ud af det barn som overhovedet muligt. Kender I typen? Jeg gør.

Vente, vente, vente. Hvornår mon gæsterne kommer?

Der er kun drenge i vores lille klike, så Ludvig var meget begejstret da han hørte at hans nye veninde Clara ville komme til fødselsdagen i dag. Han fandt legetøj frem, som han synes var passende for en pige at lege med, og han bestemte at de to skulle sidde ved siden af hinanden under frokosten. Det har været Clara, Clara, Clara hele dagen, og efter endt middagslur var hun selvfølgelig den første Ludvig spurgte efter. Desværre var Clara og hendes forældre forhindret i at komme i dag pga. sygdom - til stor, stor skuffelse for Ludvig. Hans lille, glade ansigt krøllede helt sammen og så noget så trist ud. Åhr altså, hvor det stak i hjertet at se sin dreng sidde der med surmuletrutmund og skuffet mine. Så skuffet blev han end ikke da vi havde peppet ham en hel dag til at skulle på Rasmus Klump Restaurant, for så at finde ud af at restauranten var lukket. Clara, hun dur bare!

Heldigvis var glæden stor da Ludvig kom i tanker om at alle gutterne stadig ville komme. Hele bundtet endda. Ti voksne, syv børn og to hunde. Og så alle Ludvigs kraner og politibiler med lyd. Vi larmede mere end en hel børnehave, men hvor har vi hygget os, og hvor var det dejligt at samle alle vennerne igen.

Og nu er jeg altså også bare helt færdig. Jeg er forfærdelig træt for tiden, og føler lidt at jeg ikke har lavet andet end at passe børn og bage boller hele ugen. Nu er jeg endelig klar til at holde weekend, og så er det fandeme allerede mandag i morgen. Mandag morgen burde først starte tirsdag formiddag.

Yes, så er der gaver - igen!

Ludvig har fået så mange fine fødselsdagsgaver, og tusind tak til jer alle for dem

Fætter Vitus hjælper Ludvig med at pakke den fine globus op.

Ludvig har allerede lært at finde England, hvor hans buddy Gustav fra vuggestuen bor for tiden, og spørger man ham hvilket land vi bor i,

svarer han prompte "Besservej"

Det går ret godt med pottetræningen. Ludvig lavede stort på potten forleden, og igår klarede vi en lang indkøbstur til Bilka uden ble. Hvis vi er rappe, kan han være blefri inden han starter i børnehave. Eller i hvert fald til vi går på sommerferie. Jeg har ingen idé om hvor lang tid sådan noget kan tage. Jeg er stadig overrasket over hvor nemt det indtil videre er gået med bare at pille bleen af Ludvig. Vi har dyrket det ret meget, det der med hvor sejt det er at have flotte, farvestråelnde underbukser på i stedet for ble, og det er som om Ludvig har bidt på den, for han går utrolig meget op i hvilke underhylere han skal have på. Dem med Byggemand Bob er de mest populære, og de ensfarvede kunne han aldrig drømme om at tage på. Farvel baby og hej forfængelige (soon to be) børnehavebarn!

Apropos børnehave, så har vi fået velkomstbrev fra Ellevang. Det gav et helt sug i maven at læse op. Børnehavebarn? Mit barn? Det kan da ikke passe. Jeg håber, jeg forliger mig med tanken inden han starter her den 1. juli, for jeg gider altså ikke være hende den irriterende mor, der aldrig accepterer at børnehave er noget helt helt andet end vuggestue. Andre rutiner, anden normering, større krav, mindre sidden på skødet, flere skrabede knæ - og flere møgunger! Møgunger, ak ja, de huserer vist i alle børnehaver. Der er altid en eller anden, der skal ødelægge det for de andre. Og hvis ham der en eller anden han så meget som krøller et hår på Ludvigs hoved, så skal jeg personligt krølle ham sammen for øjnene af de andre. Don't mess with hønemor her!

Det traditionelle gruppefoto. Og vores venner bli'r bare pænere og pænere

Ludvig og Gusse lukker og slukker fødselsdagsfesten

med en gang havregryn med mælk