Det er slet ikke til at fatte, at det gode vejr bare bli'r ved og ved. Vores eneste problem er, at vi synes det er for varmt, så i dag da Ludvig blev hentet fra vuggestue, kørte vi ud til Åkrogen, hvor det luftede lidt. Ludvig var som altid totalt pjattet med at kaste sten i vandet, men så tog fanden ved ham og han kastede sig ud i bølgen blå. Arj, kastede er måske så meget sagt, men vores lille, forsigtige bønne, vovede sig ud i vandet og blev våd helt op til albuerne. Fedt at se ham slå sig lidt løs.

Og så har vi købt en potte til Ludvig i dag. Ikke bare hvilken som helst potte, men den vårgrønne luksusmodel fra BabyBjörn med arm- og ryglæn. Man skal jo sidde mageligt når man skal lave. Det manglede da bare. Ludvig har siddet lidt på den i dag, men har selvfølgelig ikke helt fanget idéen med den endnu. Så, sagde han, rejste sig og tjekkede om der mon var havnet noget i potten. Næ, det var der ikke. Ned og sidde igen. Og sådan gjorde han så indtil det ikke var skægt længere. Vi må på den igen i morgen. Fortsættelse følger...

Verdens sødeste skadedyrsbekæmper

Altså, det der bistik, ikke; det har virkelig gjort indtryk på Ludvig. Alt der kan flyve, er ifølge Ludvig en bi. Fluer, myg, mariehøns. Hvilket som helst insekt. Derfor tager vi det ikke så højtideligt når han skriger biiiii og peger ned i græsplænen. Men i dag var det skisme en bi han fandt, og mor her var ikke sen til at gribe Ludvigs lille, røde skovl, slå bien til plukfisk og herefter skovle den ind i hækken. Et øjeblik senere så man så Ludvig fræse frem og tilbage i haven, mens han tævede skovlen i græsplænen og skovlede imaginære bier over i naboens hæk.
I ska' fandeme ikke komme og påstå, det barn ikke er kvikt.

Ahh, der er nu ikke noget som at kunne dase i solen hele dagen lang. Spise mozarellasandwich, drikke isnende kold cola og slutte af med en lur i skyggen af et træ. Vi har været i Mindeparken i dag med mormor, morfar, onkel, tante og fætter. Og et lille smut ved vandet for at nappe en bid mere af Sculpture by the sea. Det har været varmt - næsten uudholdeligt varmt - men skønt. Ludvig har haft den bedste dag, som sluttede af med grillning i haven sammen med Danja, Isch og Tutus.

Nogle af billederne er tyvstjålet fra Vitus' hjemmeside. Se flere billeder her og her.

Nå, jamen så sluttede jo endnu en afstemning, og endnu en gang må vi sige, vi nok ikke helt vil gøre som flertallet har stemt. Først ville I døbe hunden Fender, så ville I sende os på ferie til Sverige og nu vil I Gud hjælpe mig ha' vi skal lave en to'er lige om lidt. Hvad er der galt med jer, folkens?
Faktisk har jeg altid selv syntes, det var bedst hvis der var højest 3 år imellem søskende. Ligesom Jess og jeg. Men nu hvor Ludvig er kommet til, er sagen lidt en anden. Ham vil vi jo helst have for os selv længe endnu. Han fylder 3 om et år, og jovist er der længe til, men et år kan hurtigt gå og jeg kan ikke forestille mig allerede at skulle være mor til to. Men vi skal ha' én mere. På et eller andet tidspunkt. Det er stensikkert.

Solskinslørdag i Skovby

Nå, men jeg har så været til fernisering på Elefantstuen ovre i vuggeren i dag. Ludvig og nogle andre børn havde lavet noget mægtig fint fingermaling, og Ludvig var meget stolt over at vise sit flotte klatmaleri frem. Moren manglede nok lidt et par pindemadder og noget tør hvidvin, men lad nu det ligge. I stedet var der urtethe og lunken kaffe; og så rigeligt af det.

Da vi kom hjem igen, var der dømt havehygge. Nøjs, det har været varmt i dag. Ludvig fik lov at få sandalerne af og rigtig mærke græsset mellem tæerne. Det blev dog kun til to skridt, og så stak han i et hyl. Han havde trådt på et eller andet krapyl, der kunne stikke - den lille stakkel! Moren var hurtigere end sin egen skygge, vendte bunden i vejret på ungen og sugede brod og andet skidteras ud af foden. Bagefter fandt vi skiderikken i græsplænen. En dum, tyk bi. Fy fy, dumme bi! har Ludvig messet lige siden. Så sandt, så sandt. Fy fy, si'r jeg også bare.

P.S. Både barn og fod har det iøvrigt godt igen.

Vi, de billøse

Så skal det være slut med at trille rundt i Viskindes firmabiler, og med at spendere en mindre formue på busbilletter. Steffen er i skrivende stund i Nyborg for at hente vores nye bil. En praktisk VW Sharan i upraktisk hvid. Vi glæder os til en prøvetur ud i det blå i morgen.

Update: Bilen er vel ankommet. Den er fin, er den. Og den er også til salg. Der var ikke liiige helt plads til mig og Ludvig i den. Ikke på samme tid, i hvert fald, så vi er nok nødt til at se os om efter en ny bil. Igen.

Lad mig starte med at sige, at vi har haft en praaagtfuld Skt. Hans aften. Vi kørte ud til Friheden i eftermiddag og fik et bord på den fine, gamle Restaurant Terrassen fra 1904. Et lidt dyrt valg, viste det sig, men alternativerne hed Pizza Karrussellen og Mr. Big Fast Food, så valget var ikke så svært endda. Signe og Gustav joinede os til en læksi middag i det fri, hvor vi først fik serveret helleflynder med melonsalat, trøffelolie og ristede nødder, og herefter kalvetournedos med en helt masse fint og fransk og fornemt, som vi ikke kunne udtale, men vi ku' li' det, ku' vi. Efter maden turede vi rundt i haven og nød sol og sommerstemning og is og candyfloss. Ludvig var modig og vovede sig op i Den Røde Baron sammen med far; satte sig godt til rette i flyvemaskinen, ventede spændt i tre sekunder og besluttede sig så for, at det måtte være flyvetur nok. De nåede lige at komme af inden turen gik igang. Skøre, lille, forsigtige barn!

Nede ved søen var der midsommervise, båltale ved borgmester Nicolai og ude på vandet flød et stort, flot bål. Bål, bål, bål pippede Ludvig lystigt, men var allermest imponeret over Pigegarden. Plisserede nederdele og trut i hornet og det kunne ikke blive fint nok.

Nu er vi vel hjemme igen; mætte, glade, solbrune og meget, meget trætte.

Den flotte, flotte Terrassen, hvor man da sagtens kunne holde et fint, lille bryllup. Hvis nogen da ellers gad at fri

Vi ved godt, det ligner noget smat serveret på et havebord, men der var rent faktisk en glastallerken under forretten, og den smagte fantastisk. Altså maden, ikke tallerknen

Der var rigtig mange mennesker omkring søen for at se bål

...men mutter fik mast sig frem til vandkanten. Alt for at få et godt billede

Ludvigs nye idoler. Og så ellers fremad march

At savne sin søn - igen

Jeg har været på sommerudflugt med børnehaven i dag, og jeg kom først hjem da Ludvig var puttet. Jeg har allerede været nede og kysse hans små, varme kinder og indsnuse duften af ham op til flere gange, og jeg glæder mig til at gå omkuld i dynerne til hans snorken og smasken og små sovelyde. Det er helt vildt underligt kun at have set ham et par timer i morges, og jeg føler, jeg er gået glip af alverden. Ludvig har det nok ikke på samme måde, formoder jeg.
Jeg glæder mig rigtig meget til at være sammen med ham i morgen, hvor vi skal fejre Skt. Hans. Under normale omstændigheder ville vi have inviteret gæster, men det er aaaltid os, der arrangerer gæster og komsammen og frokoster, og nu orker vi altså ikke mere. I hvert fald ikke ovenpå alle de fødselsdagsfejringer, vi har haft på det sidste. Nu vil vi bare være os tre. Og alle de andre, der har tænkt sig at dukke op til bål i Tivoli Friheden i morgen. Mad og bål og hygge. Stille og roligt.

Dyrk lige femdøgnsprognosen. Det er ikke så ringe at være østjyde i disse dage, skule vi hilse og sige. Vi håber, resten af landet får lige så dejligt Skt. Hans-vejr, som vi tilsyneladende får.

Sculpture by the sea

I dag kørte vi til Skansen og mødtes med Stefan og Gustavo, og så trillede vi klapvognene med indhold til Tangkrogen og tog hul på første etape af Sculpture by the sea. Der var bare så mange mennesker ved Strandvejen, og det var fedt at se. Fed, fed sommerstemning, kan I tro! Vi fik kun set de første 11 værker, og så vendte vi om til take away og søndagshygge på Heibergsgade, så vi er nødt til at vende tilbage i næste uge, så vi får set alle 60 værker. Sidder du langt væk og er bitter over ikke at bo i Smilets By, så se hele udstillingen her. Værkerne kan ses under 'salg'.

Ludvig fik et fint, lille Brio komfur i fødselsdagsgave af fam. Facius, og han har stort set stået og kokkereret ved det lige siden. Kun afbrudt af søvn og timerne i vuggestuen.

Komfuret har tre indstillinger; franskbrød, kringle og kage - et komfur lige efter mit hoved - og så har det induktionskogeplader og hele baduljen. Ludvig kan lave to ting; is og pasta. Som regel laver han pasta, og så bliver hunden inviteret til middag og tvangsfodret med ukogte pastaskruer. I dag stod den dog på havregynsis. Yum yum, gimme some!

Afstemningen er slut, og 50 (halvtreds!) af jer havde en mening om hvor vi skal feriere i år. Det synes vi er imponerende. Flertallet stemmer for Gamla Stan, Dronning Silvia og hotdogs med rejesalat. Det var i hvert fald sådan jeg havde forestillet mig, en ferie i det svenske skulle være. Steffen er, til min store forbavselse, mere til ødegårdsferie. Det siger han i hvert fald. Men uden en bil, kommer vi ikke særlig langt ud i ødemarken, og der er også noget med at hunde ikke bare sådan lige kan slæbes med over grænsen. Når alt kommer til alt, er vi nok også lidt mere opsat på at holde ferie i det danske. I hvert fald i år. Svensken må få vente.

Vi er igang med at muge ud på Ludvigs værelse, som har stået urørt siden vi flyttede hans seng ned i vores soveværelse; og i dag fandt vi alle Ludvigs bamser. Normalt sover han kun med sin rotte og sin kanin - og så Gustavs Lego dallert, naturligvis - men her til aften skulle alle bamser med i seng. Og navngives. Det startede meget enkelt med Rotte, Bamse, Hund og Kanin (dog forkortet til Nin), men så blev det kompliceret da et æsel fik navnet Tiger, en kanin blev døbt Nones(?) og slaskedukken A'mand, som er ludvigsk for 'en mand'. Så slap kreativiteten op og Ludvigs to babuskadukker og hans frø blev alle døbt Karen.

Ludvig er ved at lære Fadervor som en del af vores putteritual. Han har lært at folde sine små, tykke hænder og så mumler han en helt masse uforståeligt, for til slut at råbe ameeen med armene i vejret. Jeg tror han blander det sammen med sangen Lille skorstensfejer går, hvor vi til slut råber hurra. Nå ja, festligt er det da i hvert fald. Og nu sover de allesammen. Ludvig, dallerten og tre gange Karen.

Tirsdagsfest

Steffen og jeg har været på date i dag. Jeg fik tidligt fri fra arbejde, så vi nappede en let frokost sammen, og tog så i biografen og så Sorte Kugler, mens mormor hentede Ludvig i vuggeren. Med maven fuld af popcorn og cola, trillede vi hjem lige tids nok til at tage imod familien Facius, som kom med kæmpe pizza, Somersby, Jason Mraz og fri dans. Det endte med at blive en hel fest.

Ludvig er helt syg med en lille, hvid Lego motorcykel, han en gang neglede oppe hos Gustav. Han knuger den i sin lille tykke barnehånd, og vader rundt med den dagen lang. Om aftenen nægter han at lægge sig til at sove hvis ikke motorcyklen - også kendt som dallert - ligger på hovedpuden ved siden af ham. Den og så en Postmand Per plasticfigur. I dag havde Ludvig ingen lomme at putte motorcyklen i da han skulle lege med Gustav, så rygsækken måtte frem, og der lå dallerten så i sikkerhed og raslede rundt mens Ludvig pløjede igennem solbærbuske og højt græs. Vi nænner ikke at fortælle ham, at det rent faktisk er Gustavs motorcykel.

Og så er vi så småt igang med projekt 'Ludvig tilbage på eget værelse'. Det er nu ellers helt utrolig hyggeligt at have ham til at ligge i vores soveværelse og snorke og prutte natten igennem, men det kan jo ikke blive ved med at gå. Mor, far, barn og hund i et og samme soveværelse; og der skal jo altså være ilt nok til alle, ikke? Ludvigs fine værelse ovenpå står jo bare og ligner Jerusalems ødelæggelse, så først får det lige en ordentlig make over, og vi begynder i morgen. Og så prøver vi forfra. Lillen skal sove på sit eget værelse. Og gerne hele natten igennem, tak.

Vi har klippet et lille slideshow sammen til jer med billeder fra de to fantastiske år vi har haft med Ludvig indtil nu. To år og én uge, for at være helt præcis. Der var søvnløse nætter, skrigeture og stakke af lortebleer, men mest af alt var der smil, kram fra små, fede babyarme og endeløs kærlighed. I present to you - Ludvig van Norde. Og selv tak, det var da så lidt.

Det er Jamie Cullum der synger; sangen hedder I'm Glad There Is You.

...hos mormor og morfar i dag. Ganske enkelt. Masser af mad og så en lille én på øjet. Dejligt.

Ud i det blå-åhh

Nå, men så kom det gode vejr jo endelig, og ud i det blå, det kom vi. Først en lille rask cykeltur - ja, du læste rigtig; vi er ufrivilligt blevet cyklister. Vores store, tyske dieselhakker tabte til finansgrisen, og frem kom ciklerne - til Århus, hvor vi nappede en dejlig frokost, og ja, så trillede vi hjem igen. På fuld tank og med høj sol. Ludvig faldt naturligvis i søvn på hjemvejen, som det sig hør og bør, og sad og nikkede sin lille, lyseblå cykelhjelm ind i rygstykkerne på moren hele vejen fra midtbyen til Risskov. Lille, trætte cykelmyg.
I eftermiddag var vi til Vejlby Byfest, men det var edderrådme godt nok en tynd kop the. Vi slugte en is og bundede en cola, og så var vi dem, der var skredet. Skuffede, det var lige hvad vi var.

Så er det viiigænd!

Nogen har glemt at tænde for sommervejret. Her i Risskov har det regnet i over 24 timer nu, og vi er så småt ved at komme i efterårsstemning med tændte radiatorer, hjemmesko og levende lys. Det er helt skørt. Men også lidt hyggeligt, synes jeg, som elsker efterår og uldne sweatere.
Vi håber dog, at regnvejret meget snart får en ende, for Steffen har - helt usædvanligt - en weekend uden spillejobs, og det skal i den grad udnyttes med ture ud i det blå (eller grå?)

Vi er også gået i gang med at lægge sommerferieplaner. Steffen har som altid sat sig på weekenderne, og spiller en del med Big Fat Snake sommeren over, så vi når sædvanen tro ikke længere væk på ferie end til Samsø. Og så har jeg taget fri en gang i august, så vi kan komme ud og opleve endnu en bid af Danmark. Vi elsker den danske sommer når den ikke arter sig som i dag, og vi har lagt en afstemning på bloggen, til dem der har lyst til at have en mening om vores kommende feriedestination. Hvor skal vi tage hen? Skagen, hvor hele Steffen/Ida-historien startede, og hvor rødspætterne er lækrest? København, hvor de majer hinanden ned for et godt ord, men til gengæld har Tivoli? Fyn, hvor alle mennesker er glade og ligner noget som er klippet ud af en Morten Korch film tror vi, og hvor vi aldrig har ferieret? Eller hinsidans, som ikke har så meget med dansk sommer at gøre, men som kunne være spændende at besøge?

Ludvig er blevet klippet. Af mig. Det bli'r bedre og bedre med det klipperi, synes jeg. De griner i hvert fald ikke længere af ham ovre i vuggeren, når mutter har svunget saksen. Og hvad skal man med fire år på Teknisk Skole, når bare man har en lusekam og en fjerkræsaks? Ja, jeg spø'r bare. Fin ser han ud med sit nye strithår. Lidt ballademageragtig, men stadig fiiin.

God weekend fra alle os til alle jer.

Ludvig siger...

...og vi er vilde med det. Det lyder så sødt, og vi æller selvfølgelig også ham. Helt vildt meget endda.

2 års-undersøgelse

86 cm. og 11 kg. kunne det blive til hos doktor Hans Christian i dag. Det er skisme ikke meget barn man får for pengene, hva'? Ludvig følger sin egen kurve, men ligger dog i den lave ende både hvad angår højde og vægt. Det gør doktormandens barnebarn også, kunne han berette, og ifølge ham er det en ganske perfekt størrelse. Vi er helt enige.

Ludvig har messet do år, do år i flere uger, så glæden var stor da det i morges gik op for ham, at det i dag endelig er hans fødselsdag. Præcis kl. 06.38 i morges, var det to år siden, Ludvig kom til verden. Vi hyggede med morgenmad og en kæmpestor gave til Ludvig. En løbecykel. Eller dallert, som Ludvig kalder alt der har to hjul. Og så skulle der bages museboller. Men ørerne forsvandt under hævningen og rosinøjnene poppede ud da bollerne kom i ovnen, så der skulle denondenlyneme meget fantasi til for at se at de boller nogensinde havde været museboller. Og derfor kom vi over i vuggeren med noget der lignede 16 muterede franskbrød. Til gengæld kompenserede vi med æbler, pærer, appelsiner, vindruer, blommer, meloner, kiwi, abrikos og blåbær. Mullemoller, mullemoller proklamerede Ludvig stolt inde på Elefantstuen. Med udelt begejstring. De forhenværende museboller gik dog som varmt brød - so to speak - og vi havde en hyggelig fødselsdagsfejring i vuggeren.

I eftermiddag kom der igen masser af gæster. Heldigvis kom de lidt i hold, så vi kunne nå at følge med. Gudmor Mie var den sidste der kom, og da var Ludvig så træt, at han gik kold midt på gårdspladsen til hans fine, nye bondegård. Det er hårdt at fylde 2.