12. juni 2009

Så er det viiigænd!

Nogen har glemt at tænde for sommervejret. Her i Risskov har det regnet i over 24 timer nu, og vi er så småt ved at komme i efterårsstemning med tændte radiatorer, hjemmesko og levende lys. Det er helt skørt. Men også lidt hyggeligt, synes jeg, som elsker efterår og uldne sweatere.
Vi håber dog, at regnvejret meget snart får en ende, for Steffen har - helt usædvanligt - en weekend uden spillejobs, og det skal i den grad udnyttes med ture ud i det blå (eller grå?)

Vi er også gået i gang med at lægge sommerferieplaner. Steffen har som altid sat sig på weekenderne, og spiller en del med Big Fat Snake sommeren over, så vi når sædvanen tro ikke længere væk på ferie end til Samsø. Og så har jeg taget fri en gang i august, så vi kan komme ud og opleve endnu en bid af Danmark. Vi elsker den danske sommer når den ikke arter sig som i dag, og vi har lagt en afstemning på bloggen, til dem der har lyst til at have en mening om vores kommende feriedestination. Hvor skal vi tage hen? Skagen, hvor hele Steffen/Ida-historien startede, og hvor rødspætterne er lækrest? København, hvor de majer hinanden ned for et godt ord, men til gengæld har Tivoli? Fyn, hvor alle mennesker er glade og ligner noget som er klippet ud af en Morten Korch film tror vi, og hvor vi aldrig har ferieret? Eller hinsidans, som ikke har så meget med dansk sommer at gøre, men som kunne være spændende at besøge?

Ludvig er blevet klippet. Af mig. Det bli'r bedre og bedre med det klipperi, synes jeg. De griner i hvert fald ikke længere af ham ovre i vuggeren, når mutter har svunget saksen. Og hvad skal man med fire år på Teknisk Skole, når bare man har en lusekam og en fjerkræsaks? Ja, jeg spø'r bare. Fin ser han ud med sit nye strithår. Lidt ballademageragtig, men stadig fiiin.

God weekend fra alle os til alle jer.

4 kommentarer:

Birthe sagde ...

Ida - jeg "æller" din måde at skrive på - sidder ofte og er ved at flække af grin. Hva' med at skrive en børnebog - nåh...det har jeg vist sagt før?

Knus fra Birthe

Kis sagde ...

Han ser da bare rædi sej ud :-)

Jeg syntes i skulle tage til jesperhus
http://www.jesperhus.dk/

- hel 100 på Ludvig ville syntes var mega fedt ..

Hilsen Kirsten (Vitus Mormor)

Signe sagde ...

IIh Master Ida slår til igen med layout, gi noget...:)

Ida van Norde sagde ...

Layout er mit mellemnavn.