Ummenumse!

Ludvig har kørt på rulletrapper og fået pandekager i dag. Det kan næsten ikke blive større.

Døøøgtige mors dreng!

Dét her, det er kunst!

Ludvigs nyeste ord

Det første er et navn. Og nej, vi kender ingen ved navn Vivi. Det andet er noget, som ikke kan spises, men som Ludvig har med i madpakken. Oh, der er ikke noget som en god gåde, hva'? Det var lige det I sad og ventede på, ikke?

Blommemania

Ja, okay okay, så glemte vi at beskære blommetræet, og hva' så? Er din have måske perfekt? Det kan godt være, der er rod i vegetationen derude, men til gengæld har vi en trilliard blommer i vente. Eller vandmeloner, som Ludvig påstår det er. Kan man mon sylte det stads? Ellers drukner vi i frugt inden efteråret.
Vi er ellers helt vildt glade for vores have, men vi interesserer os ikke for blomster og planter, og det er egentlig synd, for haven ser sgu noget træls ud nu. Højt græs, ukrudt og tidsler overalt. Og frugttræer og bærbuske, som skulle have været beskåret forlængst. Og vores årlige høstfest løber af stablen til september, så nogen burde snart gå ud og gøre noget. Nogen.

Jeg har været til fysioterapeut i dag, og det går virkelig fremad med høtten. Jeg er stadig ikke så god til at sidde ned, men jeg er blevet en ørn til at stå og gå. Det er fedt, og jeg er ikke længere bange for at gå glip af weekendens tur til Samsø. Vi glæder os helt vildt til at komme afsted.

Ludvig snakker mere end nogensinde. Og han gentager alt hvad vi siger. Alt. Derfor er møg og fuck nu også at finde i hans vokabularium, og lillemor her har lovet sig selv at skrue lidt ned for bandeordene. I dag da vi gik rundt i haven sammen, og jeg havde sagt nej til at han måtte låne mit kamera, tog han fat i kamerasnoren og råbte høøørevææærn. Hvorfor vides ikke, men det lød i det mindste bedre end fuck og møg.

Greetings fra sygesengen

Det her har været min udsigt i 11 dage. 11 meget lange dage. Jeg bliver snart tossi af at ligge her og glo, og oveni hatten kæmper jeg med ikke at være alt for bitter over at være gået glip af 14 dages ferie med Ludvig og Steffen. To uger, hvor vi kunne have nydt Samsø, gået en masse ture, spist frokoster på hyggelige caféer, besøgt venner og familie, taget en masse skønne billeder og simpelthen bare have hygget med 100 km./t.
Det er så helt utrolig bøvlet at jeg bare ligger her og...ligger. Gid det snart må få en ende.

...til den spritnye og opdaterede hjemmeside.

På mandag begynder Ludvig i vuggestue igen, og det bliver så godt for ham at komme over til sine legekammerater fremfor at dingle rundt herhjemme med de kedelige forældre. Jeg skulle også starte på arbejde igen på mandag, men er sygemeldt endnu en uge. Jeg har fyret min kiropraktor og er i stedet begyndt til fysioterapeut. Jeg har kun været der en enkelt gang, men det går allerede bedre, skønt jeg stadig har ondt og er sengeliggende. Med lidt god vilje skal jeg nok blive klar til Facius-brylluppet på Samsø på lørdag. Det skal sådan en smule fordrejede ryghvivler denondenlyneme ikke sætte en stopper for.

Det er agurketid på bloggen, og fotografen er stadig invalid. Vi vender stærkt tilbage. En dag. Helt sikkert.

Vores lille omsorgsbønne

Ludvig har fået en flot, lille legetøjsbil af mormor i dag, og han er meget glad for den. Lige præcis derfor svømmede mit hjerte over af kærlighed da han under denne aftens putning trykkede bilen i næven på mig og sagde mor låne bil. Han er så sød og omsorgsfuld, den lille fidus. ...siger han (og klapper sig på maven?) og så putter han mig med alle sine bedste bamser og den lille bil. Og igår insisterede han på at bamse Ninus fik en af hans undertrøjer på, for nin fryser. Så meget omsorg i den lille dreng. Mor er stolt.

Ny bil - igen!

Den dag vi kom hjem fra Samsø, kørte Steffen straks ud til en bilforhandler og byttede Sharan'en til en mere praktisk bil i skikkelse af en Ford Escort stationcar, der har sæder nok til os alle, så jeg ikke længere skal sidde skævt og vride ryggen. Derfor kører vi nu rundt i denne model - and ain't she a beaut?

Og vi kan godt forstå hvis I sidder derude og tænker Novra, hvem der bare var så godt kørende! men husk nu at misundelse er en grim ting, og hvis I er rigtig heldige, så gi'r vi en tur i slæden en dag.

Nelson Mandela, Vin Diesel og mig, ikke? - vi har bare så meget fødselsdag i dag. Nå, men så blev jeg 28. Og kan det mon mærkes? Njarhh, ikke rigtig. Morfinen ta'r toppen af det. Hø hø. Jeg er stadig sengeliggende, så jeg er blevet fejret på langs i morges med smoothies og frugtfad og nutellamadder, men det lyder jo ikke så 'Kernesund Familie'-agtigt, vel?, og sviger sendte en stor, flot buket blomster, som nu står og fylder køkkenet med 'ahhh' og 'mmmh'. Regnen siler ned udenfor og jeg har bare ligget her og Facebook'et den hele formiddagen. Det var verdens kedeligste fødselsdag. Lige indtil jeg fik en mail fra Ann-Christine, som kunne fortælle at jeg har vundet en masse lækkerier fra hendes skønne biks The Green Factory. Hvor heldig har man lov at være? Og jeg ved, der sidder en masse økoduller derude og læser med; så skynd jer hen til den grønne fabrik og køb økologisk krigsmaling. Blev der sagt!

I eftermiddag kom mormor og morfar, Stefan og Gustav, onkel Jess og Vitus for at fødselsdagsfejre. Jeg har fået et hav af gode gaver - og endda lige hvad jeg ønskede mig. Ludvig og Gustav har fjollet rundt sammen og har haft det alletiders hyggeligt, og da muffi og mormor kørte hjem, tog de Ludvig med. Han har også sovet hos dem i nat, og det har været en kæmpe hjælp nu hvor Steffen var ude at spille, og jeg ikke er til nogen nytte. I aften har Steffen dog ingen jobs, så det ender nok med en tiltrængt bytur. For hans vedkommende, altså. Jeg selv kan se frem til endnu en aften foran flimsen, og det passer mig fint. Mig og så hunni, vi bliver hjemme på soffen.

Av for hede hule Helgoland!

Vi er hjemme fra Samsø igen. Noget tidligere end planlagt, men pinedød nødvendigt. Min lænd og mit bækken har værket de sidste par uger, og i mandags inden vi skulle med færgen, måtte vi forbi kiropraktoren og købe et abdominalbind til at holde understellet på plads. For Silvan, hvor gjorde det naller! Men sådan en smule ondt i ryggen skulle ikke stå i vejen for vores tur til Samsø, så afsted kom vi. Og vi havde nogle dejlige dage med høj sol og god mad og strandture og masser af is. Lige indtil igår aftes, hvor bækkenet sejlede så meget at jeg hverken kunne stå eller gå. Vi har prøvet det før, så vagtlægen blev hidkaldt med henblik på at få en ordentlig røvfuld smertestillende. Men ham den samske vagtlæge, han var saftsuseme godt nok karrig med morfinen, og jeg fik kun nogle små piller og så bare pøj pøj med det! I morges pakkede vi bil og barn og hund, og så tog vi hjem til kiropraktor-Keld. Det var intet andet at stille op. Nu er jeg sengeliggende. Igen. Og lige om lidt har kiropraktoren snuppet alle vores penge. Igen. På lørdag er det min fødselsdag, og ifølge DMI kan vi forvente det ondeste lavtryk ever. Jamen, er der da ingen retfærdighed til?

Rejseklar

Nu begynder vores sommerferie for alvor. Når først vi lander på Samsø, så er det sommer. Vi er i fuld gang med at pakke både gummistøvler og badetøj. Ifølge DMI kan vi få brug for både og. Solen plejer nu altid at skinne på Samsø, så vi er fulde af fortrøstning. Ha' det godt så længe.
Adjø!

Vi har været i Cirkus Benneweis på Tangkrogen i dag. Og det var et hit. Vi havde forberedt Ludvig lidt på hvad der skulle ske, og derfor har Ludvig de sidste par dage snakket meget om at han skulle i cirtu og se meler og fanter. Og skibe(?!) Han var sej og tålmodig, den lille gut; og efter 2½ time kom endelig elefantnummeret, som han havde ventet på. Ludvig klappede, vinkede og spillede lufttrommer under hele forestillingen. Det var en fest. Til gengæld tog det kun 30 sek. at putte ham da vi endelig kom hjem.

Madordning og kjole - det hele er noget møg!

Ludvig har madpakke med i dag fordi vuggerens køkkendame Susanne er sygemeldt. Efter ferien træder den nye madordning i kraft, og vi ved ikke helt hvad vi skal synes om det. Ludvig er i vuggestue i max. 35 timer om ugen og det betaler vi 2.763 kr. for. Der bliver serveret morgenmad, formiddagsmad, varm frokost, eftermiddagsmad og 16.30-frugt derovre. Alt sammen 100% økologisk og hjemmelavet af Susanne. Kun om onsdagen når hun har fri, skal vi selv sørge for frokostmadpakke og eftermiddagsmad. Fra 1. august skal vi betale 3.232 kr. om måneden, men til gengæld er maden så ikke længere 100% økologisk, og vi skal selv sørge for eftermiddagsmad hver dag. Der er et eller andet helt, helt skævt ved det regnestykke, er der ikke?

Knirke ligger i Ludvigs klapvogn og putter sig. Her er gråt og koldt og efterårsagtigt, og jeg glemmer let, jeg har sommerferie. Men det har jeg altså, og dagen i dag skal bruges på mit ongoing kjoleprojekt. Jeg har prøvet så mange kjoler, men jeg har endnu ikke fundet en, som både sidder godt og som er behagelig at have på. Jeg troede, det her kjolekøb ville være så let som at klø sig i nakken. Bare ned og flå en kjole af bøjlen og så afsted til sommerbryllup. Men den kjole fra Rabens Saloner, som jeg først havde udtænkt mig, kan jeg ikke opstøve i Århus og den anden jeg fandt var helt og aldeles gennemsigtig. Nu prøver jeg Århus en sidste gang i dag, så Herning i morgen og Svane og Posin på Samsø i næste uge. Hva' ska' det da ikke ende med?

Til alle dem der sidder på kanten af stolen og bider negle over denne kjole-cliffhanger - I'll keep you posted!

Pas på derude...

...mutsi gør snart vejene usikre.

Vi har jo som bekendt bil igen. En bil som liiige er lidt for lille. Faktisk er den ret så stor, den bil, men der er kun 2½ sæde i. Ét til Steffen, ét til Ludvig og ½ til mig. Den med den største nummi får det mindste sæde. Det er da en hel skæv fordeling. Nå, men Steffen havde egentlig lovet at bytte bilen til en mere rummelig og familievenlig stationcar, men hva' bli'r det til? Ikke en skid. Til gengæld har han fundet en anden løsning, som han synes, er majet, majet bedre; vi køber da bare endnu en bil. Og så et kørekort til mig. Jamen, selvfølgelig. For her i huset rygcrawler vi jo i penge. Nå, men idéen er faktisk slet ikke så tosset. Lige om lidt fylder jeg 28 og jeg har endnu ikke noget kørekort. Det er da helt ved siden af. En bil og et kørekort ville gøre livet sååå meget nemmere for mig. Tænk på alle de steder, Ludvig og jeg kunne tage hen når Steffen er væk i weekenderne. Vi kunne køre til Skovby, til Samsø eller bare ud i det blå. Jeg glæder mig allerede til parallelparkering og glatbane. Hvor svært kan det være?

Jeg vil gerne have denne her, men kan også godt nøjes med denne her.

Ludvig si'r nu...

To meget vigtige ord at have i sit forråd. I hvert fald hvis man er en lille, rask dreng på to år. Flødeboller og citronvand til dem, der kan gætte hvad det betyder.

Dagplejemor for en dag

Jeg har ageret babysitter for Gustav i dag. Steffen har spillet på Nibe Festival, så jeg har været helt alene med to tumlinger. Og sveden har haglet af mig. Her er umådeligt varmt, yes; men det bliver denondenlyneme ikke mindre varmt når man skal galopere haven rundt efter to lømler på hver deres lille, røde scooter. Det kan godt være, de er kortbenede, de to - men de skyder altså en gevaldig fart når først de får hjul på.
Det har nu været en god dag alligevel. Til trods for svedoverskæg og tunge øjenlåg. Men hvor er jeg dog glad for, jeg ikke har tvillinger. Eller i det hele taget bare mere end ét barn. Og al ære i al evighed til alenemødre og den slags.

Steffen er kommet hjem nu og har overtaget yngelplejen imens jeg får mig et velfortjent hvil inden vi skal igang med putningen. Guitaren er grebet og nedenunder kan man høre følgende udspille sig:

Steffen - Æblemand...
Ludvig og Gustav - Nej!
Steffen - ...kom indenfor, æblemand...
Ludvig og Gustav - Nej!
Steffen - ...kom indenfor; har du nogle æbler...
Ludvig og Gustav - Nej!
Steffen - ...med til mig i daaaag...
Ludvig og Gustav - Nej!
Steffen - ...tak ska' du haaaa'

Steffen ved nok et og andet om at læse børns signaler. Og den sang der, den ville de altså høre. Åbenbart. Ak ja, det er ikke sådan at være musiker, når publikum bare kræver og kræver, og aldrig kan få nok.

Åh, al den sygdom altså!

Jeg har lige hentet Ludvig i vuggestuen, for han var blevet dårlig og har kastet op. Det gjorde han også i nat. Helt vildt meget endda. Men i morges havde han det fint, så han blev sat af i vuggestuen. Steffen skulle tidligt afsted til Frederiksværk og spille, og jeg skulle lige et smut på arbejde inden jeg skulle til undersøgelse på Skejby Sygehus. Ja, for at sige det ligeud, så havde vi overhovedet ikke tid til at lillen skulle være syg. Stakkels dreng. Heldigvis har han haft en rigtig god dag - lige indtil han så ørlede midt i eftermiddagsfrugten.

Selv er jeg så uheldig at rende rundt med en gang svær dysplasi i livmoderhalsen. Jeg har fået foretaget en kolposkopi og biopsi i dag, som gerne skulle give svar på om det er blevet værre i løbet af de sidste to måneder, og hvad der skal gøres ved det. Det er vist meget almindeligt med sådan nogle celleforandringer, men det fylder alligevel lidt meget i mit hoved, kan jeg mærke. I bedste fald skal jeg bare have en keglesnitsoperation. I værste fald skal hele underetagen muges ud. Vi håber på det bedste.

Indtil jeg får svar på prøverne, kan jeg fordrive tiden med at shine Ludvigs værelse op. Vi har købt et grimt sæt stole og et lille bord fra IKEA, og stærkt inspireret af Flødebollemor, er jeg nu igang med at male og tapetsere og gøre ved. Foreløbig er møblerne blevet malet skrigorange, og så har jeg bestilt noget rigtig flot Kelly Hyatt tapet med lilla ugler. Arj, måske bliver det alligevel for tøset? Vi får se.

Udenfor mit vindue er der... sol i haven, fuglefløjt og meget højt til himlen

Jeg tænker på... hvilken kjole jeg skal købe til Signe og Stefans bryllup. Den fra Margit Brandt eller den fra Rabens Saloner?

Jeg er taknemmelig for... Ludvig. Mest af alt.

Jeg tænker på... hvor spændende det bliver at starte på mit nye arbejde efter sommerferien. Og hvor trættende det bliver.

I køkkenet er der... lige om lidt hjemmelavede fiskefrikadeller. Fordi det skal være så nemt som overhovedet muligt. Vi orker overhovedet ikke andet end det nemme i dag.

Jeg laver... sommerferieplaner. Færgen er booket, og nu glæder vi os bare til at komme afsted til Samsø.

Jeg skal... male Ludvigs nyindkøbte bord og stole. Orange maling er købt. Skrigorange. Nu mangler kun en rest tapet til at dække den afskyelige, hvide laminat.

Jeg læser... nyhedsbrev fra vuggeren og spændende blogs på én og samme tid.

Jeg håber... at det gode sommervejr varer ved.

Jeg hører... Ludvig og Knirke, der sjosker runt og laver ballade. Og så en lille smule Jason Mraz.

I dag nappede jeg mig en omsorgsdag. Det er en af de få fordele ved at være offentligt ansat; de der to årlige omsorgsdage. Vi havde længe planlagt at dagen skulle bruges i Tivoli Friheden, men der var vi jo til Skt. Hans, så vi så os nødsaget til at finde et andet sted at spendere den dersens omsorgsdag.

Valget faldt på Djurs Sommerland, hvor storsvedende mennesker og farvestrålende slush ice blandede sig som en mareridtsagtig half-and-half. Hold nu op, der var mange spændende personager derude i Nimtofte. Lidt rigeligt mange H20-badesandaler og Randers FC trøjer. Og så var der lige os tre aber fra Risskov. Men vi hyggede os, gjorde vi. Og til vores store forbavselse og glæde, ville Ludvig gerne prøve forlystelserne. I skarp kontrast til Skt. Hans aften, hvor han kategorisk nægtede at prøve noget som helst, der kunne bevæge sig.

Vi vaskede guld. Og Ludvig undrede sig heldigvis ikke over hvordan 14 små stykker messing og 25 kr. kunne blive tryllet om til en funklende sherifstjerne i guld. Han var bare lykkelig for sit flotte emblem, som han knugede i hånden under hele middagsluren.

Vi havde planlagt kun at være i parken et par timer, og så trille hjem så Ludvig kunne nå at få sin middagslur derhjemme. Men da klokken var 13 havde vi stadig ikke fået lagt Ludvig, og vi var langt fra færdige med at udforske parken. Ludvig blev puttet i superklapvognen, og gik ud som et lys i skyggen af et stort træ. Vi andre dejsede også om og nåede en lille lur i græsset.

Jeg har aldrig været til rutschebaner og den slags, men Steffen synes det er sjovt. Og lad dog barnet, ikke? Så mens Steffen muntrede sig i noget, de kaldte Piraten - iøvrigt kåret som verdens 5. bedste rutschebane - stod mutter pænt på fast grund og bad til at de havde husket at efterspænde alle skruer og den slags. Jeg stoler ikke på sådan noget tivolihurlumhej.

Det var vist en vild tur, for Steffen så sådan her ud da han kom ned igen. Helt vild noller, ja; men de der store fortænder kan vi nok ikke give rutschebanen skylden for.

Nå, men en hyggelig dag havde vi i hvert fald, og Ludvig sad helt ude på kanten af klapvognen for at suge alt til sig. Meget modig var han, og han lod til at nyyyde en hel dag med mor og far. Og is. Vi fik prøvet en masse hyggelige forlystelser, og havde den skønneste familiedag. Fler' af dem, tak!