Muzak

Både Ludvig og Severin fylder år i næste måned. På den ene side glæder jeg mig, og på den anden side synes jeg, tiden render alt alt for stærkt til at jeg kan følge med. Én ting er at Severin allerede fylder 1; det føles lidt underligt at min baby snart ikke er baby mere, men okay, det er bare sådan det er. Men at Ludvig allerede fylder 5, det er mig crazy-himmelråbende-out of this world-ubegribeligt. Jeg har jo lige båret rundt på ham i mavsen og så blinker man en enkelt gang, og så er der gået fem år!

Jeg bruger meget tid på at kigge på gamle billeder i de her dage; fra da Ludvig var spæd, fra alle hans fødselsdage og fra alle vores musikoplevelser, og dét har givet mig en rigtig god idé til hvad Severin skal have i gave til sin allerførste fødselsdag. Musik betyder meget for os, og fylder en del herhjemme på grund af Steffens arbejde. Ludvig har altid været glad for musik og glad for at sidde og hive/bide/banke/flå i et instrument, som de fleste børn er. Lige fra han var helt lille har vi sunget og spillet meget sammen med ham, og vi ville gøre det noget mere hvis ikke det var fordi vi har så travlt med så meget andet.
Da jeg var gravid med Ludvig var jeg tit ude at høre Steffen spille. Som højgravid var jeg med på Vega, hvor musikken fik bebs til at sparke så hårdt, at jeg troede jeg var på vej i fødsel. Da han endelig kom ud (og det var så ikke på Vega) var han blot fem uger gammel da han var med på første spillejob. Han sov fra hele molevitten.
Severin er også glad for musik. Helt vanvittigt meget endda. De nævner det tit ovre i vuggestuen, og vi har også lagt mærke til det herhjemme. Hvis vi synger eller spiller, så bli'r han tossi og hopper op og ned og klapper og skriger og hviner. Måske forsøger han i virkeligheden at få os til at stoppe, hvem ved? Og hvis man byder ham op til kinddans til Acker Bilks 'Stranger on the shore', bliver han helt salig.
Nå, men den fødselsdagsgave der, det bliver selvfølgelig noget med musik og instrumenter. Jeg er allerede i fuld gang med planlægningen, og jeg glæder mig til at kunne vise den frem...

Et lille udpluk af alle de billeder, jeg sidder og kniber en lille tåre over

Det startede vel egentlig allerede i det lille byhus i Sjællandsgade. Billedet er ikke specielt godt og soveværelset roder, men jeg elsker det alligevel. Vi var så unge og sorgløse, og spændte på at møde Ludvig

Lille nye Ludvig gik kold mens far gi'r koncert i flimsen

Med til indspilning i Lundgård studiet. Good times!

Vi gik ture i den flotte natur omkring studiet, og havde et fint værelse, hvor vi kunne sove og se fjerner mens indspilningen stod på

6 mdr. gammel og med fatter på job i Birdland studiet

Til babysalmesang i Skæring Kirke

Den hvide guitar i køkkenet har altid haft stor tiltrækningskraft på Ludvig og alle børn der har besøgt os.

Den bli'r ikke brugt, så man må pille alt det ved den man vil. Det er toppen!

Ludvigs første guitarlele, som Steffen købte til ham da baby blot var et par måneder gammel

Lige fyldt 1 år og på festival for første gang. Jeg har det med festivalarmbånd, som med alt andet i miniaturestørrelse - det er SÅ sødt!

På besøg i det lille studie

På besøg hos oldemonster Oda

Hos go'e gamle Peter V. Faktisk var vi derude for at vælge en hundehvalp, men instrumenterne lokkede mere

...og er flygelet pudset kan man spejle sig i det

En af de bedste festivaller nogensinde var Jelling 2009, lige før Ludvig fyldte 2. Vejret var fantastisk, børnene var søde,
vi fik en laaang lur i backstagehaven og maden var fantastisk. Og så sad ZZ Top lige ved siden af og fik en rejemad

Birthe *råg 'n' råwl* Kjær på scenen og Ludvig gjorde alt for at komme op til hende. Hun må ha' noget bedstemoragtigt over sig eller noget...

Ludvig prøver at regne ud hvordan han kan se Steffen både på scenen OG på storskærm. Han var helt forvirret

I studiet og indspille en lille plade med Ludvigs yndlingsange. Vi har den stadig, og det lyder sååå kært når Ludvig si'r

'Her er van Norde Band' med sin lille bitte perlestemme

Steffens gamle keyboard fra 80'erne fungerer endnu. Det er denondenlyneme kram!

 Til Samsø Festival igen-igen. Vi stod på scenen mens Dúné spillede og det var fantastisk! Virkelig, virkelig overvældende at stå og kigge ud på alle de mennesker fra scenekanten. Ville aldrig kunne finde mod til at stå og optræde for sår'n et menneskehav

Jeg lavede en sangbog til Ludvig med sange fra både hans og min børnehave, men vi får den desværre brugt alt for lidt.

I skrivende stund tror jeg ikke, jeg kan huske andre børnesange end 'Jeg ved en lærkerede'

Danmarks fedeste live-orkester er på scenen, og Ludvig falder i staver over noget gear og nogle ledninger

Gustavo og Ludvig i  Haderslev

Søde, lille, store musikdreng

P.S. Hvis man mangler noget børnemusik, vil vi gerne anbefale

Hoppebolden af Tine Mynster, som er en hyggelig, lille plade med numre man kan bevæge sig og lave lege til. Lidt skærebrænderagtig vokal, men børn er heldigvis ligeglade.

Tumlebiller & Dansemus fra Spillebillen, som er god til helt små børn. Tjek også Spillebillens hjemmeside - der er masser af gode sager.

Zebra-Ze-Ze af Janne Aagaard er til lidt større børn og har super gode tekster og melodier, synes vi

It's a big world (som Ludvig lytter til på billedet ovenover) og alle andre udgivelser fra Renee and Jeremy er engelsksproget og noget som voksne rent faktisk kan holde ud at høre på.

 

Mors Dag

 Severins allerførste cykeltur

 ...og for fire år siden, da det var Ludvigs første tur

Mors Dag, ikk'? - fis i en hornlygte. I hvert fald hvis man som jeg er en af dem der fik nul og niks af sit afkom. Her har man givet liv, ammet, trøstet, smurt madpakker og ofret sig i ét væk, og hvad får man så? Ikke en skid. Utak er verdens løn.
Okay, nu havde jeg så heller ikke forventet at et par rollinger på hhv. 4 år og 10 mdr. skulle vide hvad Mors Dag er, men så kunne Steffen i det mindste være den der købte en dusk blomster eller skrev et lille kort eller i det mindste pippede en lille tak. Det lod jeg ham så også vide i skarpe vendinger og med citronsur mine, da jeg stod med en skrigende Severin på armen, som nægtede at lægge sig til at sove. Severin altså; ikke armen. Krafthelvede, hvor var jeg sur og skuffet.
Steffen forsøgte at gøre det godt igen ved at hente sen aftensmad fra den græske restaurant nede på Nordre Strandvej og leje Tree of life på Blockbuster, så vi endte med at fejre Mors Dag med indbagt spinat og verdens dårligste film. Suk, altså...

Ludvig ved Vanddragen på Store Torv - knipset med mobilen

Det går fint  med Severin i vuggestueland. Han er glad for at være der, og så er vi også glade. Vi har kun en deltidsplads til ham, for jeg vil helst at han skal være i institution så lidt som muligt når han er så lille bitte som han er. Og det har altså ikke noget at gøre med Ole Henrik Hansens rapport om at de danske vuggestuer tilsyneladende er Helvedes forgård. Det er naturligvis brandærgerligt hvis det står så slemt til ovre i hovedstaden som rapporten beskriver, men jeg orker bare ikke at nogle observationer i en håndfuld københavnske vuggestuer skal have lov at skabe dårlig stemning helt herovre i Jylland, hvor det i øvrigt regner med mælk og honning og alt er pastelfarvede sommerfugle og sød Disney-musik. Jeg ved, der findes dårlige institutioner, for jeg har selv arbejdet der; og jeg ved der findes dårlige pædagoger, for jeg har selv sagt farvel til et par af dem. Men sådan overordnet set, så har jeg en naiv tro på at gokkerne rent faktisk godt kan li' børn. At der så findes benspænd som konstante sparerunder, dårlige normeringer og kolleger der er fraværende pga. sygdom, kurser og møder til at gøre dagen ekstra udfordrende, det er bare sådan det er at være institutionsansat i det offentlige nu til dags.

Og at der ikke altid er tid til at være 100% procent nærværende, det går sgu nok. Jeg oplever det selv dagligt - når jeg altså ikke lige er på barsel, forståes - og der er bare ikke en dyt at gøre ved det. Tre børn hyler på én gang og man er den eneste voksne på stuen. What to do? Men vi klarer den alligevel altid, og børnene er glade det meste af tiden. Nogle gange er de også nogle små, sure røvhuller, men det kan voksne også være og det skal der være plads til. Men nu er jeg selv i en børnehave og det er bare noget helt andet end en vuggestue; og når jeg læser hvad Louise har oplevet, så giver det altså et stik i morhjertet.
Jeg er glad for at Severin er startet i vuggestue, for jeg kan se han er vild med det. Han sidder på Elefantstuen og klukler så maven hopper, og er hele tiden ét stort smil. Jeg drømmer stadig om at vinde en milliard i Lotto og kvitte jobbet som det første, men selv hvis jeg var hjemmegående, ville jeg sende ham afsted, for vuggestuen kan altså give noget som jeg ikke kan. F.eks. samværet med andre børn og engagerede voksne, som gerne kaster sig på gulvet og leger med togbane eller griber guitaren og laver sanglege. Det synes jeg nemlig er ved at være lidt anstrengende at tage mig til her på 11. måned, og det skinner så tydeligt igennem. Så kan jeg i stedet være den søde mor, der henter tidligt, og kysser og krammer og giver flyveture når lille kommer hjem igen. Det synes jeg er en ret god ordning.

Nå, konklusionen må være at det heldigvis ikke står så slemt til lige her hvor vi er. Vi er meget tilfredse med Severins vuggestue og da Ludvig gik der oplevede vi på intet tidspunkt noget som vi synes var mærkeligt eller træls eller slet ikke i orden. Er det mon i virkeligheden kun et problem i København?

1/ Tre gange van Norde  2/ Hjemmebryggede smoothies  3/ Sorte jeans og Nike sneakers

4/ Knirkemedisteren  5/ En syg Ludvig med sin nye ræv, Rita  6/ Kirsebærtræ

7-9/ Vi leger biograf

1/ Søde bebs  2/ Ludvigs værk  3/ Softice på Strøget

4-5/ Steffens fødselsdag  6/ Hjemmebroderet telefoncover

7/ Drengedukker  8/ Mine dejlige drenge  9/ Spabad

Jeg har altid ønsket mig at bo et sted hvor jeg kunne have høns og får. Får er hyggelige og høns er praktiske, og min søde svigerinde udtalte en gang de vise ord Børn skal røre ved dyr, som efterhånden er blevet lidt af en joke i vores familie, men som ikke desto mindre er sandt. Børn skal have fingrene i det og lære hvor maden kommer fra, så de ikke vokser op og tror at kød kommer fra køledisken. Og så er det i øvrigt heller ingen skade til at de små lærer at tage ansvar og drage omsorg for andre levende væsener.
Jeg må vist desværre skyde en hvid pil efter de får så længe vi bor her og ikke på et nedlagt landbrug, men et par høns i baghaven er ikke en helt umulig drøm.
Jeg tænker på høns hver gang jeg laver mad og hælder kartoffelskræller og andet grøntsagsaffald i skralderen. Det er simpelthen ressourcespild. Vi kunne lige så godt give de rester til et par høns og tilmed få frisklagte æg retur. Så nu har jeg besluttet at vi skal ha' hønsegård. Steffen er godt nok ikke helt enig, men altså, dem der ikke støtter op om Mors Dag, de har ikke en stemme i denne her sag. Sådan er reglerne. Så mens I andre muligvis har brugt weekenden på at danse rundt på høje hæle og sippe farverige cocktails, har jeg læst mig klog på skrukhøner, indvoldsorm, rugemaskiner og hønsehold generelt. Inden så længe kan jeg forhåbentlig invitere jer allesammen på hjemmegjort æggekage. Vent I bare og se...

1/ Bebselade i morgensol  2/ Brunch på Slap Af  3/ Søde børn i sommerhus

4/ Broderi til kunstmesse i München  5/ Nye blomster på terrassen  6/ Kravletræning

7/ Min glade arm  8/ Par  9/ Den sidste amning

1/ Fæhunden  2-3/ Vuggestuestart

4/ Ny og gammel  5/ Abemad  6/ Hjemmegjort kunst til Severins værelse

7/ Cykelmyg  8/ Babykinder  9/ Sommerbuks

Jeg ved slet ikke om man må holde høns her, men er egentlig også ret ligeglad. Jeg har denondenlyneme ikke betalt overpris for det her hus, for at en eller anden inde fra Teknik og Miljø skal bestemme hvad der skal foregå og ikke foregå i min have. Og den lille hønseflok jeg har tænkt mig at anskaffe mig kan umuligt være til mere gene end naboens børn, som bruger heeele sommeren på at hoppe på en knirkende trampolin. Og har de måske søgt tilladelse hos kommunen? Næppe. Hvis hønsepolitiet - eller hvem der nu end tager sig af hårdkogte forbrydere, der har ulovligt hønsehold - alligevel skulle ske at dukke op, må vi jo lave frikassé af kræene.

1/ Sheriffen fra Vejlby  2/ Champagnebrunch med mødregruppen  3/ Nyt objektiv

4/ Håndtegn  5/ Ludvigs yndlingsgrafitti  6/ Velkommen i cirkus!

7/ Molbosnegle  8/ Minisandaler  9/ Caesar salad på Globen Flakket

Glædelig Kr. Himmelfarts dag til jer alle!

Rødbeder og heltedag

Klar, parat, kør!

Nåmmen, vi trak sydpå i sidste uge. Vi trængte sår'n til at komme væk hjemmefra, så vi pakkede Passat'en til bristepunktet og tog på træk. Man kunne foranlediges til at tro, vi havnede i en lille, italiensk havneby, men i virkeligheden endte vi i Lalandia i Billund. Og ser det ikke bare fantastisk ud? Der er så fint, så fint dernede, og ser man bort fra den høje koncentration af H2O-badesandaler, den konstante stank af klor og det faktum at vi befandt os kun lidt uden for Sdr. Omme, så var der faktisk næsten som i en gammel middelhavsflække.

Sommerhuset havde vi lånt af en af Steffens musikkolleger, og der var virkelig rart at være. Naturligvis ikke nær så hyggeligt som i sommerhuset på Samsø, men meget stort og luksuriøst. Der var også spabad, og egentlig har jeg et lidt ambivalent forhold til sådan noget, for på den ene side er det skøøønt at hælde sig selv ned i et brandvarmt boblebad efter en lang dag, og på den anden side, så er der ikke noget som et spabad, der kan skubbe til mit bakteriehysteri. Spabade, svømmehaller, buffeter og offentlige toiletter er mit værste mareridt, så alt i alt var jeg havnet i lidt af en kattepine dernede.

 Aftenstimmung efter besøg på Il Bambino, som kun havde buffet på menuen. Jeg fik skisme godt nok slugt nogle kameler på den tur

Da vi boede i Sjællandsgade havde vi et stort, fint spabad, som jeg nød at sænke mit store, gravide korpus ned i, men det var sgu da også fordi jeg vidste at der ikke var en eller anden Heinz fra Schwarzwald der havde siddet og gnubbet rumpetten rundt i karret lige før mig. Det kan man jo så ikke være helt sikker på i et udlejningssommerhus. Men jeg gjorde det sgu; så stort på baciller og andet utøj, og tog et skumbad mens Severin tog en af sine timelange lure og de to andre var i legeland; og havde det ikke været fordi klokken kun lige var rundet 11, så havde jeg poppet vores medbragte flaske Asti og holdt en lille fest. Den flaske slyngede vi i øvrigt ned aftenen efter, Steffen i spa'en og mig i sofaneseren, klar til at springe ind til Severin, der ikke ligefrem øslede nætterne væk på søvn. Meget lidt romantisk at lyndrikke boblerne i hvert sit rum. Damn you, tigerspring/tandfrembrud/snotnæse!

Jeg var heller ikke meget for at skulle klemme mig ned i min nyindkøbte badedragt og lufte skinkerne i fuld offentlighed, men til min store glæde viste det sig, at jeg heldigvis hverken var den tykkeste eller mest deforme i svømmehallen. Til gengæld var jeg den blegeste. Uanset hvor skummetmælkshvide de andre gæster var, så var jeg lige en tone lysere. Nu har jeg aldrig været den store solbader, men altså chok hvor ser jeg blodfattig ud i sådan en pøl klorvand. Og jeg ved godt, det er helt og aldeles ligegyldigt hvordan man ser ud og vi er alle unikke og sår'n - og Gud ske tak og lov for det, for jeg skal satanraseme da love for at det var noget af et freakshow i badelandet den dag, med alle vi mødre med bryster og lår og kød og buler ud over det hele - men det er aldrig fedt at være den der stikker ud fordi man er den højeste/laveste/tyndeste/tykkeste/hva' ve' jeg.

Vi fik også indviet vores nye objektiv på turen til Lalandia. Sent aftenen før vi skulle afsted, kørte Steffen til Silkeborg og købte det her kæmpe monstrum, som nu endelig gør os i stand til at tage ordentlige billeder igen. Jeg havde virkelig savnet det kamera, og jeg havde glædet mig som en gal til at tage en masse billeder og trykudligne efter en måneds tid uden et anstændigt kamera. Men det er som om kameraet i min iPhone har vundet mere og mere indpas, og det er stort set kun det jeg bruger nu. Øv.

Aftengyngetur i hængekøjen inden sengetid

Cuteness overload

I mit sidste indlæg var jeg ikke rigtig klar til at sende Severin i vuggestue, men jeg skal love for, piben har fået en anden lyd siden da. Severin døjede indtil for nylig med tigerspring, tandfrembrud og snotnæse på én og samme tid. Han vågnede et utal af gange om natten, stod uhørt tidligt op og var generelt pisseirriterende. Og så fik lillemor spat! Både af Steffen og børnene og hunden, og det var så slemt at jeg var på nippet til at leje mig ind på et hotelværelse inde i byen, blot for at få fred og sidde en hel dag og glo ud i intetheden, uden at skulle tage ansvar for andre end mig selv. Men så begyndte solen heldigvis at skinne, og Severin blev mere medgørlig og det blev endelig maj, så vi kunne sende ham i institution. Vi er stadig i gang med indkøringen, og Severin klarer det fint. Han er glad og nysgerrig, og vi ser frem til den dag vi for første gang kan efterlade ham derovre et par timer for selv at gå hjem og få lov at savne ham lidt.

Til gengæld betyder vuggestuestart enden på mødregruppen. De andre smårollinger skulle også starte i institution 1. maj, så vi rundede af med manér i mandags, og fik stablet en fantastisk champagnebrunch på benene. Men snøft altså, jeg kommer til at savne de damer.

Jeg har i øvrigt forlænget min barsel med fem ugers ferie, så jeg først starter på job igen i slutningen af juni. Så arbejder jeg lige i et par uger og så er der sommerferie. Ahh, jeg ka' lige holde til det...

 Solen tittede frem i ny og næ, men ellers var der - brrr! - bidende koldt derude i skoven

Vores weekender ender aldrig helt som planlagt. Jeg har som ofte skrevet lange to do-lister over ting vi skal have fikset både inde og ude, og langt de fleste gange ender vi alligevel med at tage på tur og spise lækker mad i stedet. Denne weekend var ingen undtagelsen. Listen over praktiske og huslige gøremål var ellers ekstra lang denne gang, men igår endte vi med at nappe en brunch på Slap Af i Studsgade for herefter at spise softice og flødeboller fra Frellsen i solskinsvejr på Strøget, og fik absolut intet fra hånden. I dag skulle vi bare liiige en hurtig tur i skoven inden vi virkelig skulle tage fat herhjemme, men så blev Ludvig sulten på vejen og vi gjorde et pit stop ved Skovmøllen, som er noget nær verdens hyggeligste plet på jorden. Vandmøllen var i gang og havde travlt med at male korn til mel, og bøgen er endelig sprunget helt ud, så der var rigeligt at se på. Desværre var vi nødt til at sidde udendøre, da begge huse var optaget af konfirmationsgæster. Det var ret koldt, men vi pakkede os ind i tæpper og nød at både maden og betjeningen som altid var i top. Det er simpelthen de sødeste mennesker, der arbejder derude i skoven, og de har garanteret haft rygende travlt med konfirmationerne, de søde serveringspiger, og alligevel havde de tid og overskud til at komme med vand og mad til Knirke. Jeg havde lyst til at give dem en krammer da vi gik.

På skoveventyr langs Giber Å i Moesgaard Skov. Ludvig omtaler konsekvent åen som "floden". Vi kan godt høre, det lyder lidt sejere

Efter frokosten kørte vi ud til Peter Viskinde i hans fantastiske villa, som minder mig om sommer og gamle dage og dengang Steffen og jeg mødte hinanden. Jeg boede til leje i villaen dengang jeg læste, og en sommerdag blev jeg inviteret på vino i haven, hvor Peter sad og jammede med bl.a. Steffen. To måneder senere var jeg gravid and the rest is history.

Det er altid hyggeligt at komme tilbage, for jeg elsker det hus med alle dets fine rum og mærkværdige detaljer. Og så er det altid en fornøjelse at omgive sig med folk, der er så kreative at det driver af dem. Ludvig havde travlt med at spæne rundt i haven og lege med hundene, heriblandt Knirkemedisterens mor, og Severin var så optaget af at knuge en fedtfarve i sine små babynæver mens han opmærksomt lyttede til Peter synge og spille, at han helt glemte at han havde sprunget sin eftermiddagslur over, og egentlig burde være træt.

Nu er vi hjemme igen, og Steffen pisker rundt med støvsugeren for i det mindste at kunne vinge et af punkterne på listen af. Jeg derimod tænker, at det nok er skæbnen at jeg ikke får lavet noget husligt i dag. Og skæbnen skal man ikke udfordre, vel?

Glade børn. I hvert fald èn af dem

Live i loggiaen

Lille bebselade, som er så super medgørlig, at selvom det er laaangt over puttetid, så er han lige så glad og nysgerrig som han plejer. Tak, bebs!

Ludvig kom hjem fra børnehave i torsdags og fortalte at han altså ikke havde i sinde at spise rødbeder bare fordi det var heltedag. Jeg havde ingen idé om hvad han ævlede om. Rødbeder? Heltedag? A' hvaffor noget? Jeg spurgte ind til om der mon var nogen der havde haft rødbede med på madpakken den dag, eller om der var en kommende emneuge om helte, jeg havde svedt ud...og så gik der en prås op for mig. Rødbeder og heltedag equals varme hveder og helligdag. Ha. Sjældent har jeg grinet så højt, længe og pædagogisk ukorrekt af nogen. Kæft mand, han er sjov! Enten skal gokkerne på Månestuen øve lidt på artikulationen eller også skal Ludvig have renset ører. Jeg gætter på det sidste.

Har I - Århusianske mødre - fået nys om Mum's Meet Up nede ved Strandbaren? En fra mødregruppen tippede mig om det, og jeg glæder mig så meget til at slænge mig i en strandstol med en sovende baby i barnevognen ved den ene hånd og en kulørt drink i den anden. Tjek gruppen ud på Facebook. Måske ses vi dernede?