Rødbeder og heltedag

Klar, parat, kør!

Nåmmen, vi trak sydpå i sidste uge. Vi trængte sår'n til at komme væk hjemmefra, så vi pakkede Passat'en til bristepunktet og tog på træk. Man kunne foranlediges til at tro, vi havnede i en lille, italiensk havneby, men i virkeligheden endte vi i Lalandia i Billund. Og ser det ikke bare fantastisk ud? Der er så fint, så fint dernede, og ser man bort fra den høje koncentration af H2O-badesandaler, den konstante stank af klor og det faktum at vi befandt os kun lidt uden for Sdr. Omme, så var der faktisk næsten som i en gammel middelhavsflække.

Sommerhuset havde vi lånt af en af Steffens musikkolleger, og der var virkelig rart at være. Naturligvis ikke nær så hyggeligt som i sommerhuset på Samsø, men meget stort og luksuriøst. Der var også spabad, og egentlig har jeg et lidt ambivalent forhold til sådan noget, for på den ene side er det skøøønt at hælde sig selv ned i et brandvarmt boblebad efter en lang dag, og på den anden side, så er der ikke noget som et spabad, der kan skubbe til mit bakteriehysteri. Spabade, svømmehaller, buffeter og offentlige toiletter er mit værste mareridt, så alt i alt var jeg havnet i lidt af en kattepine dernede.

 Aftenstimmung efter besøg på Il Bambino, som kun havde buffet på menuen. Jeg fik skisme godt nok slugt nogle kameler på den tur

Da vi boede i Sjællandsgade havde vi et stort, fint spabad, som jeg nød at sænke mit store, gravide korpus ned i, men det var sgu da også fordi jeg vidste at der ikke var en eller anden Heinz fra Schwarzwald der havde siddet og gnubbet rumpetten rundt i karret lige før mig. Det kan man jo så ikke være helt sikker på i et udlejningssommerhus. Men jeg gjorde det sgu; så stort på baciller og andet utøj, og tog et skumbad mens Severin tog en af sine timelange lure og de to andre var i legeland; og havde det ikke været fordi klokken kun lige var rundet 11, så havde jeg poppet vores medbragte flaske Asti og holdt en lille fest. Den flaske slyngede vi i øvrigt ned aftenen efter, Steffen i spa'en og mig i sofaneseren, klar til at springe ind til Severin, der ikke ligefrem øslede nætterne væk på søvn. Meget lidt romantisk at lyndrikke boblerne i hvert sit rum. Damn you, tigerspring/tandfrembrud/snotnæse!

Jeg var heller ikke meget for at skulle klemme mig ned i min nyindkøbte badedragt og lufte skinkerne i fuld offentlighed, men til min store glæde viste det sig, at jeg heldigvis hverken var den tykkeste eller mest deforme i svømmehallen. Til gengæld var jeg den blegeste. Uanset hvor skummetmælkshvide de andre gæster var, så var jeg lige en tone lysere. Nu har jeg aldrig været den store solbader, men altså chok hvor ser jeg blodfattig ud i sådan en pøl klorvand. Og jeg ved godt, det er helt og aldeles ligegyldigt hvordan man ser ud og vi er alle unikke og sår'n - og Gud ske tak og lov for det, for jeg skal satanraseme da love for at det var noget af et freakshow i badelandet den dag, med alle vi mødre med bryster og lår og kød og buler ud over det hele - men det er aldrig fedt at være den der stikker ud fordi man er den højeste/laveste/tyndeste/tykkeste/hva' ve' jeg.

Vi fik også indviet vores nye objektiv på turen til Lalandia. Sent aftenen før vi skulle afsted, kørte Steffen til Silkeborg og købte det her kæmpe monstrum, som nu endelig gør os i stand til at tage ordentlige billeder igen. Jeg havde virkelig savnet det kamera, og jeg havde glædet mig som en gal til at tage en masse billeder og trykudligne efter en måneds tid uden et anstændigt kamera. Men det er som om kameraet i min iPhone har vundet mere og mere indpas, og det er stort set kun det jeg bruger nu. Øv.

Aftengyngetur i hængekøjen inden sengetid

Cuteness overload

I mit sidste indlæg var jeg ikke rigtig klar til at sende Severin i vuggestue, men jeg skal love for, piben har fået en anden lyd siden da. Severin døjede indtil for nylig med tigerspring, tandfrembrud og snotnæse på én og samme tid. Han vågnede et utal af gange om natten, stod uhørt tidligt op og var generelt pisseirriterende. Og så fik lillemor spat! Både af Steffen og børnene og hunden, og det var så slemt at jeg var på nippet til at leje mig ind på et hotelværelse inde i byen, blot for at få fred og sidde en hel dag og glo ud i intetheden, uden at skulle tage ansvar for andre end mig selv. Men så begyndte solen heldigvis at skinne, og Severin blev mere medgørlig og det blev endelig maj, så vi kunne sende ham i institution. Vi er stadig i gang med indkøringen, og Severin klarer det fint. Han er glad og nysgerrig, og vi ser frem til den dag vi for første gang kan efterlade ham derovre et par timer for selv at gå hjem og få lov at savne ham lidt.

Til gengæld betyder vuggestuestart enden på mødregruppen. De andre smårollinger skulle også starte i institution 1. maj, så vi rundede af med manér i mandags, og fik stablet en fantastisk champagnebrunch på benene. Men snøft altså, jeg kommer til at savne de damer.

Jeg har i øvrigt forlænget min barsel med fem ugers ferie, så jeg først starter på job igen i slutningen af juni. Så arbejder jeg lige i et par uger og så er der sommerferie. Ahh, jeg ka' lige holde til det...

 Solen tittede frem i ny og næ, men ellers var der - brrr! - bidende koldt derude i skoven

Vores weekender ender aldrig helt som planlagt. Jeg har som ofte skrevet lange to do-lister over ting vi skal have fikset både inde og ude, og langt de fleste gange ender vi alligevel med at tage på tur og spise lækker mad i stedet. Denne weekend var ingen undtagelsen. Listen over praktiske og huslige gøremål var ellers ekstra lang denne gang, men igår endte vi med at nappe en brunch på Slap Af i Studsgade for herefter at spise softice og flødeboller fra Frellsen i solskinsvejr på Strøget, og fik absolut intet fra hånden. I dag skulle vi bare liiige en hurtig tur i skoven inden vi virkelig skulle tage fat herhjemme, men så blev Ludvig sulten på vejen og vi gjorde et pit stop ved Skovmøllen, som er noget nær verdens hyggeligste plet på jorden. Vandmøllen var i gang og havde travlt med at male korn til mel, og bøgen er endelig sprunget helt ud, så der var rigeligt at se på. Desværre var vi nødt til at sidde udendøre, da begge huse var optaget af konfirmationsgæster. Det var ret koldt, men vi pakkede os ind i tæpper og nød at både maden og betjeningen som altid var i top. Det er simpelthen de sødeste mennesker, der arbejder derude i skoven, og de har garanteret haft rygende travlt med konfirmationerne, de søde serveringspiger, og alligevel havde de tid og overskud til at komme med vand og mad til Knirke. Jeg havde lyst til at give dem en krammer da vi gik.

På skoveventyr langs Giber Å i Moesgaard Skov. Ludvig omtaler konsekvent åen som "floden". Vi kan godt høre, det lyder lidt sejere

Efter frokosten kørte vi ud til Peter Viskinde i hans fantastiske villa, som minder mig om sommer og gamle dage og dengang Steffen og jeg mødte hinanden. Jeg boede til leje i villaen dengang jeg læste, og en sommerdag blev jeg inviteret på vino i haven, hvor Peter sad og jammede med bl.a. Steffen. To måneder senere var jeg gravid and the rest is history.

Det er altid hyggeligt at komme tilbage, for jeg elsker det hus med alle dets fine rum og mærkværdige detaljer. Og så er det altid en fornøjelse at omgive sig med folk, der er så kreative at det driver af dem. Ludvig havde travlt med at spæne rundt i haven og lege med hundene, heriblandt Knirkemedisterens mor, og Severin var så optaget af at knuge en fedtfarve i sine små babynæver mens han opmærksomt lyttede til Peter synge og spille, at han helt glemte at han havde sprunget sin eftermiddagslur over, og egentlig burde være træt.

Nu er vi hjemme igen, og Steffen pisker rundt med støvsugeren for i det mindste at kunne vinge et af punkterne på listen af. Jeg derimod tænker, at det nok er skæbnen at jeg ikke får lavet noget husligt i dag. Og skæbnen skal man ikke udfordre, vel?

Glade børn. I hvert fald èn af dem

Live i loggiaen

Lille bebselade, som er så super medgørlig, at selvom det er laaangt over puttetid, så er han lige så glad og nysgerrig som han plejer. Tak, bebs!

Ludvig kom hjem fra børnehave i torsdags og fortalte at han altså ikke havde i sinde at spise rødbeder bare fordi det var heltedag. Jeg havde ingen idé om hvad han ævlede om. Rødbeder? Heltedag? A' hvaffor noget? Jeg spurgte ind til om der mon var nogen der havde haft rødbede med på madpakken den dag, eller om der var en kommende emneuge om helte, jeg havde svedt ud...og så gik der en prås op for mig. Rødbeder og heltedag equals varme hveder og helligdag. Ha. Sjældent har jeg grinet så højt, længe og pædagogisk ukorrekt af nogen. Kæft mand, han er sjov! Enten skal gokkerne på Månestuen øve lidt på artikulationen eller også skal Ludvig have renset ører. Jeg gætter på det sidste.

Har I - Århusianske mødre - fået nys om Mum's Meet Up nede ved Strandbaren? En fra mødregruppen tippede mig om det, og jeg glæder mig så meget til at slænge mig i en strandstol med en sovende baby i barnevognen ved den ene hånd og en kulørt drink i den anden. Tjek gruppen ud på Facebook. Måske ses vi dernede?