Nu med iPhone

Det er længe siden jeg sidst har blogget. En kunne tro, det var fordi mit kamera stadig er i smadder, men det er nu ikke derfor. Spejlrefleksen er dog stadig uden fungerende objektiv og min computer har også været nede, så det har været den rene elendighed herhjemme. Til gengæld har jeg fået en iPhone, så jeg har overhovedet ikke haft tid til at kere mig om hverken blog, kamera eller computer. Jeg er nok lidt altmodisch og har længe sværget til min gamle Nokia med trykknapper og håbløst kamera, men nu skulle det altså være. Jeg kunne måske nok have undværet en iPhone, men efter at Steffen havde været i studiet og på tour, mens jeg var alene med krapylerne i noget der føltes som evigheder, skulle der bare ske noget nyt. Kender I det? Steffen var hjemme et par timer fredag inden han tog afsted igen, og de timer brugte vi på at indkøbe ny telefon til mig, og den har siddet som klistret til min hånd lige siden jeg fik den. Jeg Wordfeud'er, Draw Something'er, Facebook'er, sms'er, fotograferer og telefonerer derudaf; og downloader apps, som havde jeg aldrig bestilt andet.
Alle billederne i dette indlæg er selvsagt knipset med min nye telefon.

Påsken plejer at være min yndlingshøjtid, for jeg elsker chokoladeæg, pyntede grene, påskefrokost med søde venner og det fabelagtige forårsvejr, påsken sommetider haler med sig; men nu hvor jeg er på barsel er påsken ikke en disse anderledes end alle andre dage. Den eneste forskel er at butikkerne er lukkede; og Ludvigs påskeæg har jeg allerede fortærret, så der er ikke meget at give sig til i 8240 i disse dage. Desuden regner det. Heldigvis fik vi et par dejlige dage på Samsø tidligere på ugen, med solskin, bedsteforældrehygge, god mad og dejlige traveture ved vandet. 

Severin har fået plads i verdens bedste vuggestue, hvor Ludvig i sin tid også gik. Det er så fedt at vi har fået plads lige der hvor vi ønskede det, og endda på samme stue som Ludvig hørte til, men jeg er bare slet slet ikke klar til at sende petit bébé i armene på gokkerne, hvor fantastiske de så end er. For det er de. Sev når kun lige at fylde 10 mdr. inden han skal tage hul på vuggestuelivet, og mit hjerte kan slet ikke bære at han stadig er baby når han starter i vuggeren. Ludvig var over et år før han startede, og jeg gik hjemme de første fire måneder af hans vuggestuekarriere, så jeg kunne hente tidligt hver dag og holde masser af fridage med ham. Det bliver der bare ikke noget af denne gang. Det' så meget røv og nøgler.

Jeg har virkelig lagt hovedet i blød for at finde en løsning på hvordan vores liv skal se ud fremover. Selvfølgelig er det en vanesag, det med at sende sit lille, skrøbelige, følsomme, bløde babybarn afsted til den store, kolde, grumme institutionsverden; det er jeg helt med på. Og på et eller andet tidspunkt bliver det også en befrielse at kunne hælde sit barn af i garderoben til Elefantstuen og lade nogle andre passe pøllemaskinen, men dér er jeg bare ikke endnu. Og derfor ser fremtiden noget sort og tung ud lige nu. Når man får et barn mere, skal man ikke dele sin kærlighed til sin førstfødte i to. Man får bare en ekstra mængde kærlighed at give af, så der er nok til alle. Skidesmart. Sådan fungerer det desværre ikke med tid. Den er der kun en lille bitte portion af, og så har man bare værs'go at presse arbejde, søvn, madlavning, indkøb, hundeluftning og kvalitetstid med børnene ind. Og helst uden at blive stresset, sindssyg eller skilt.
Som en løsning på problemet, har vi foreløbig skrevet Severin op til en deltidsplads, og jeg håber at kunne gå ned i tid, så jeg lander på ca. 25 timer om ugen. Jeg bruger i forvejen ikke særlig mange penge på mig selv, men jeg er villig til at skrabe mit dagpengeramte budget endnu mere hvis det kan give mig mere tid med min familie, så jeg er i gang med at endevende hele vores økonomi for at finde poster, hvor vi kan spare. Men altså, med hus og bil og lejlighed og alt det løse, så får lønnen hurtigt ben at gå på. For saddan da, det er dyrt at leve nu til dags!
Tips og tricks modtages med kyshånd. Jeg er mere end almindeligt interesseret i at høre hvordan man skiller sig af med sit arbejde uden at ende på fattiggården, og hvordan man sparer på forbruget uden at skulle tage bad i regnvand, og leve af toastbrød og dåsepostej. På forhånd tak!

Nåmmen, udover mit sorte syn på fremtiden, så går det såmænd meget godt her. Ludvig elsker sit nye værelse og Steffen og jeg elsker vores nye køkken. Udover at vi har sparet en masse penge på at rejse en væg i køkkenet frem for at bygge til, så er vores spisekrog også bare blevet så meget mere hyggelig, synes vi, så hele projektet er total win-win. Når vi har fået malet den sidste væg og hængt de sidste lamper og billeder op, så skal jeg nok spamme jer med billeder, men nu blev Rom jo ikke bygget på én dag, så I må hellere væbne jer med tålmodighed, m'kay?
Ludvig er stadig ellevild med Hewåw Factoway, og jeg må tilslutte mig jubelkoret og erkende, at det altså er noget virkelig godt legetøj. Det er til børn fra 6-16(!) år, men det går i al sin enkelhed ud på at klikke forskellige komponenter sammen, så de til sidst udgør en sej Hero, så ligesom med almindeligt Lego, kan yngre børn også sagtens være med. Det er vildt hyggeligt at bygge figurerne og jeg synes faktisk, de er helt pæne at se på når de sådan står på rad og række. Ludvig har Stormer, Breez, Thornraxx og Rocka - og sparer sammen til at kunne købe Furno. Kendere vil vide hvad jeg ævler om.

Severin er lige så glad og kær som han plejer at være, men et tigerspring er på vej. Jeg er vildt imponeret over hvordan man har fundet frem til hvornår babyers hjerne tager et kvantespring, og imponeret over at Severin altid forvandler sig til en lille tordensky præcis på den dato, der er opgivet i bogen (og i den smarte app jeg naturligvis allerede har installeret i telefonen).
Severin kan endnu ikke kravle, men når Knirke er i nærheden, så skal I sgu se en baby blive mobil. Han padler med arme og ben, og i løbet af nul komma fem er han fremme ved pelsraketten. Han er vild med den hund og flækker af grin når halen logrer. Desværre er han endnu lidt hårdhændet ved stakkels hunni, og deler raskvæk lussinger ud. Knirke, det tålmodige bæst, vender blot den anden kind til og tager imod.
Ammestoppet blev aldrig helt gennemført, for pludselig var der tænder på vej og den eneste måde Severin kunne trøstes, var hvis jeg lagde ham til. Nu er vi nede på én amning om dagen, men kun fordi det er så hyggeligt. Eller var hyggeligt, for Severin har groet et par sylespidse fortænder, så efter hver amning har jeg et tandaftryk mejslet ind i yveret. Av av. Det må snart få en ende.

God weekend og god påske til dig!