Puslespilsmesteren

Vores lille puslespilsgeni af en søn har her til aften overgået sig selv, og på egen hånd lavet et puslespil på intet mindre end 49 brikker. Og når dét sker, så er det på sin plads med lidt pral.

Jul jul jul

Juleaftensdag tog vi til børnegudstjeneste i Vejlby Kirke. Vi kommer der ikke for tit. Det var faktisk første gang vi var der. Og Ludvig var meget imponeret. Han sad artigt på mit skød med åben mund og polypper, og fulgte med i alt hvad der skete omkring ham. Præsten, som i dagens anledning havde taget en sjov hat på, fortalte om englen Evangelina, som altid var forkølet og om englemoren som var skidetræt af evig og altid at skulle tage englebarnets 1. sygedag. Det var helt i børnehøjde, og vores eget englebarn sad bare helt musestille og sagde ikke et kvæk. Han blev helt salig når vi sang, og først da det hele var slut, turde han pippe mere synge, mere synge.

Juletræet med sin pynt. Lys og kugler var hvad det ku' blive til i år

Da vi kom hjem røg svinet i ovnen, og mens Ludvig og Steff underholdte sig selv, nappede mutter her en velfortjent lur. Jeg nåede aldrig rigtig at komme i julehumør, men vi hyggede os herhjemme, bare os tre. Flæskestegen var perfekt, de brunede kartofler var lækre og grønlangkålen smagte skønt. Det der julemad, dét har jeg altså styr på. Efter maden gik vi en tur allesammen med hund og kælk. Der var helt snehvidt over det hele, og inde i husene sad folk og hyggede med stearinlys og julemad. Det så vildt hyggeligt ud udefra. Og så var det bare skønt at komme ud og gå efter sådan en gang svin med det hele.

Hjemme igen fik vi tændt lysene på træet, sunget et par salmer og åbnet gaver. De fleste var til Ludvig. Og sådan skal det være.

Ludvig flår papiret af en af sine mange, mange gaver

1. juledag sejlede vi til Samsø og fejrede juleaften - the sequel - med mormor, morfar, onkel, tante og fætter. Dagen efter var der julefrokost for hele familien og på tredjedagen sejlede vi hjem igen. Mætte, trætte og klar til at afslutte julen for dette år. Der var vist ingen af os der helt nåede at komme i stemning til julen. Steffen og jeg fordi vi ikke orkede og Ludvig fordi han stadig er for lille til at forstå det hele. For ham er julen gaver, vuggestuefri og På loftet sidder nissen med sin julegrød og det er egentlig fint med os. Vi giver den gas med juleriet til næste år. Måske. Ludvig er allerede begyndt at varme op til næste omgang og sidder i skrivende stund og bræger Og det er jul og det er jul og det er juleafteeeen igen i dag!

Ludvig var helt i ecstasy da vi skulle danse om juletræet på Samsø, og galoperede, hinkede og gadedrengehoppede sig igennem seancen

Du kan se flere julebilleder her.

Nu står den på fred og ro, take away og ren og skær afslapning indtil jeg starter på job igen d. 4. januar. Steffen har et enkelt job i morgen, men ellers holder han også fri for i år, og det føles helt underligt at have ham hjemme. Jeg kan slet ikke huske hvornår vi sidst har tilbragt så meget tid sammen uden koncerter, øvere eller studiesessions. Det er ren luksus, men det er også noget vi liiige skal vænne os til.

Ludvig har været ved frisør i dag - for første gang i sit liv. Indtil nu har jeg selv stået for klipningen, med fjerkræsaks og lusekam, og resultatet har været derefter. De mest næsvise har turde kommentere hjemmeklipningerne, men faktisk synes jeg, jeg har klaret det meget godt. Nu gider jeg bare ikke mere, og således gik det til at Ludvig blev installeret i frisørstolen hos vores yndlingsfrisør byVesti med Brandmand Sam i flimsen og Zara som den kyndige - og certificerede- frisør. Ludvig sad musestille. Måske fordi han er så artig? Måske var det angst? Vi aner det ikke, men han er fin og korthåret nu, og sådan skal det være.

To nyklippede van Norde'r. Eller har de bare fået flyttet ørerne? Tø hø.

Ludvigs eneste kommentar efter klipningen var 'Jeg mangler noget hår!'

Bryllup

Så kunne jeg endelig få fingeren ud og hoste op med et bryllupsslideshow til alle nysgerrige sjæle. Det har været længe undervejs, jeg ved det, men jeg har været på arbejde både igår og i dag, og fik først fingrene i den perfekte underlægningsmusik sent igår aftes. Der er intet der er overladt til tilfældighederne her, do!

Musik: Ray LaMontagne - 'You are the best thing'

Vi nåede til Ebeltoft til tiden, trods snevejr og sommerdæk. Solen skinnede, himlen var blå og Ebeltoft var dækket af sne. Vielsesstuen i Det Gamle Rådhus var så fin og hyggelig med juletræ og højt til loftet. Vi var blot ét ud af ni par, der skulle vies den dag, så der var et værre rend ind og ud af rådhuset. Det var koldt i silkekjole og små guldsko, så jeg var totalt følelsesløs i bundgarnspælene da jeg endelig fik sagt ja tak til min lille rockmand.
Bagefter var der god, dansk husmandskost på Mellem Jyder. Det var lige i øjet, og helt i Steffens og min ånd. Steffen, som ellers ikke er den store romantiker, havde sørget for at Marianne og Anders kom og sang for mig. Før Steffen og jeg overhovedet blev kærester, fandt vi ud af, at vi begge er vilde med Ron Sexsmiths Secret heart. Vi var til koncert med ham i forholdets spæde start, og siden har den sang fulgt os. Marianne og Anders leverede den hidtil smukkeste version af nummeret, og den skal bare på min iPod nu. Jeg tudede inden første akkord, og ville ønske at jeg kunne dele sangen med jer. I stedet må I nøjes med originalen her og Feists version her.
Efter mad og hygge i Ebeltoft kørte vi hjem og tog imod vores gæster på Besservej. Jeg tror, vi var omkring 30. Familie, venner, kage og boblevand. Hyggeligt. Og hvis man ser bort fra at konditoren har verdens grimmeste chokoladehåndskrift, så var kagen fino. Det er sådan en kage, man kun skal have et enkelt stykke af, og så har man kvalme. Jeg har nappet kage og kvalme tre dage i træk, og nu er resten i fryseren.
Om aftenen gik der pizza og drinks i den, og vi var nogle stykker der orkede at tage på Sway. Bordfodbold, White russians og så på hovedet i seng. Vi havde den fedeste dag med de dejligste mennesker og de flotteste gaver. Vi bliver sgu nødt til at gøre det igen en anden gang.

Hr. og fru van Norde Clemmensen

Nu' vi mand og kone. Ikke at der er den store forskel at spore fra da vi ikke var, men det er fedt alligevel. Vi havde et fantastisk bryllup igår med familie og venner, dejlig mad og drikke og en tur i byen. Vi har fået så helt utrolig mange gaver, og dem er vi så glade for.

Steffen er på job, Ludvig er utidig og jeg har tømmermænd, så jeg kan ikke overskue mere bryllupsskriveri lige nu. Det bliver lige lidt senere, ikke?

Dagen før dagen

Brudebuketten købte vi i dag nede i en lille blomsterforretning på Nordre Strandvej. Jeg undlod at fortælle, buketten skal bruges som brudebuket, for på butikkens hjemmeside stod, at de lavede rådhusbuketter fra 600,- og op. 600 dask for en dusk blomster?! Måske er det bare mig, der ikke er bridezilla nok til at gå all in på blomsterområdet? Nå, men jeg udvalgte nøje hvilke blomster jeg ville have, og endte med hvide ranunkler, store brune grankogler og Silver Brunia, som er en art grankogle fra de varme lande. Afrika vist nok. Den blev lige som jeg ville have den, den buket. Skal I se den? Ja, I skal sgu så.Og nu tror jeg, vi er klar til at blive mand og kone.
God weekend!

Polterabend

Polterdamerne - med jazzhands og bowlingkugler

I tirsdags var jeg på polterabend med de fantastiske fire. Det var egentlig ikke meningen at vi skulle have været afsted, men i sidste øjeblik blev gudmor Mie og jeg alligevel enige om at lidt gang i gaden skulle vi da have når jeg sådan skal giftes. Så meget gang i gaden som man nu kan tillade sig når man skal tidligt op på job dagen efter.
Vi startede med lækker, lækker mad på Grappa på Åboulevarden, som er mit yndlingsspisested. Bagefter havde pigerne arrangeret en tur i bowlinghallen. Jeg har en fortid som hardcore bowler, så det var en rigtig sjov overraskelse. Jeg havde en smadderhyggelig aften, og tak for den!

Ludvig kom hen til mig i dag, rakte hånden frem og sagde Jeg vil gerne have nogle penge! Ha, hvor er han sjov. Hvad filan skal han bruge penge til? Sprut og damer, formoder jeg.

Winter wonderland

Billedet blev lidt uskapt da jeg undlod blitzen. Jeg beklager!

Se lige hvad vi vågnede op til i morges. Ja, teknisk set er det jo stadig morgen; så se lige hvad vi vågnede op til for en time siden. Ludvig var hurtigt ude af fjerene for at se sneen, og udbrød straks med pivestemme Jeg kan ikke huske det! og det er også helt rigtigt. Ludvig var ikke så gammel sidst der faldt sne her i Risskov, så han kan nok ikke huske hvad det er for noget stads.

Nissehuer og julehatte

Dagens projekt har været at finde en nissehue til Ludvig. En julehat som han kalder det. Igår var der julefrokost ovre i vuggeren, og alle børnene havde nissehuer på. Undtagen Ludvig, for nogen havde ikke læst på whiteboardtavlen at fredag altså var nissehuedag. Heldigvis havde Gustav en ekstra med, som Ludvig måtte prøve, men hele fredag aften ævlede Ludvig ikke om andet end julehatte, så i dag måtte vi ind til byen efter en.
Vi startede ved julemarkedet i Ridehuset. Der var så fint og flot pyntet op, og fuld af ting, jeg gerne ville have kigget nærmere på, men der var også sort af mennesker og ingen nissehuer. Vi headede mod vores hadebutik numero uno, Fætter BR, hvor Ludvig fandt en sej nissehuekasket, som skulle tages i brug med det samme, og som straks affødte en masse nårhh, hvor er han kær! og aaij, hvor er han sød! fra forbipasserende. Og det var han altså også. Vi fik også hentet vores vielsesringe i dag, og de er endnu pænere end vi havde forestillet os. Smukke, smukke, smukke simpelthen. Og de er så rare at have på. Ærgerligt at vi skal vente helt til på lørdag med at tage dem i brug.
På vej hjem fra byen kørte vi forbi konditoren for at bestille bryllupskagen. Desværre var fru konditor ikke på arbejde, så jeg måtte afgive bestillingen til en ung pige, som ikke kunne stave til Grand Marnier, ikke fik alle detaljer med og iøvrigt stavede mit navn forkert. Det jeg forsøgte at bestille i dag var en bryllupskage af chokoladebunde, appelsin/Grand Marnier-creme, blålilla marcipanovertræk, hvid knopkant og van Norde Clemmensen sirligt skrevet med hvid chokolade. Jeg tror hellere, jeg må ringe til konditoren selv for at være helt sikker på, vi ikke ender med en kagemand på lørdag. Pyntet med Matador Mix.

Det endte ikke med en Lilly...

Her er den så; brudekjolen. Munthe plus Simonsen, blålilla silke, motiv af bjerge og træer, skøn at have på. Den er så fin, kan I tro. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle vies iført blåt, men på rådhuset må man åbenbart alt.
Igår kom posten med mit nye armbånd fra Anne. Det er råt og fint, og ganske enkelt perfekt til mit bryllups outfit! Jeg er ovenud glad for at jeg nåede at sikre mig et eksemplar inden der blev udsolgt. Det har siddet om mit håndled lige siden jeg fik det, og jeg nægter at tage det af igen. Jeg knuselsker det!

Tjek!

Så er der én mere ting vinget af på to do-listen. Vi endte med et par helt almindelige matte guldringe. Så enkelt som det kan blive.

2. søndag i advent

Så er vi her igen. Tunge, trætte og udmattede. Vi har været totalt hængt op de sidste ugers tid, og er først nu ved at finde fodfæste igen. Det har været arbejde og søvn og arbejde og søvn, og ikke så meget andet. Steffen har arbejdet på højtryk i Birdland Studiet, hvor han er i gang med at mixe den nye plade, og samtidig er han i det andet studie og indspille. Og på Schaumburg og spille i weekenderne. Jeg selv arbejder, vasker tøj, laver mad og passer Ludvig. Og håber på, snart at få tid til at planlægge bryllup.

Vi er altid lidt slappe når det kommer til det der med at pynte op til jul. Eller jeg er, for Steffen blander sig helt udenom alt, der har med pynt og nips at gøre. En fugleflok på grene, et par gnomer og lidt rensdyr her og der; det var hvad det kunne blive til i år. Og så Ludvigs juledekoration, som allerede er knastør. Adventskransen har vi glemt, eller ikke orket at tænke på, og nisser har vi ingen af. Tilgengæld har jeg købt det fineste juletræstæppe og massevis af grønne, lilla og pink glaskugler, så juletræet kan blive pyntet flot til brylluppet.

Ludvig fik en hacky sack i kalendergave. Naaaij mor, siger han; det hedder en bold.

Ludvig har fået pakkekalender i år. Jeg har glææædet mig lige siden han blev født, til at kunne lave pakkekalender til ham. Jeg synes, han har været for lille de sidste to jule, men nu skulle det være. Desværre har Ludvig ikke taget så godt imod kalenderen som jeg havde forstillet mig. Ja, han nægter rent faktisk at tage imod gaverne. Han vil allerhøjest låne dem, men det er altså julemandens gaver, siger han. Generelt snakker han meget om julemænd og nisser. Det må være noget de dyrker ovre i vuggeren, for herhjemme går vi ikke så meget op i nisseri.

Her til aften har vi været til fællesspisning hos fam. Facius. En skøn søndagstradition, som vi desværre har forsømt lidt på det seneste. Det var så hyggeligt med adventsfejring, kaffe, gaver og hjemmebag. Der var endda også en adventsgave til Ludvig; en Teletubbies-dukke, som vist nok hedder Lala. Steffen kalder den konsekvent for Fifi, men jeg har lært dens navn at kende eftersom Ludvig lå og brægede min Lala, min Lala, miiiiin Lala da han skulle puttes og dukken var røget ud af sengen.

Yes!

Ludvig vågnede først kl. 7.30 i dag.
Nu vender det!

Siden sidst...

Ludvig er endnu ikke kommet over det, som vi inderligt håber, bare er en periode; det der med at vågne alt for tidligt. På slaget fem slår han øjnene op og kræver havregrød og Traktor Tom. Det er så hårdt, og jeg har store, mørke rande under øjnene på samtlige billeder taget i denne uge. Det er lige præcis i situationer som denne, at man priser sig lykkelig for kun at have ét barn.
Søndag morgen tog Ludvig og jeg toget til farmor i Herning. Det var en laaang togtur, som kun blev gennemført ved hjælp af lakridspiber og tegneserier. Faktisk gik det nemmere end forventet, men det er stadig møgbesværligt at rejse med en 2-årig.
Ludvig: Hva' deeet?
Mor: Det' et tog?
Ludvig: Hva' farve er det?
Mor: Turkis
Ludvig: Hva' deeet?
Mor: Det' en slags grøn
Ludvig: Hva' deeet?
Mor: Det er en...nej, stop så Ludvig. Nu skal du være stille. Ellers bli'r togmanden sur (hvem han så end er)
Lige apropos det der med farver, så har Ludvig fået ros og stående ovationer for sine farve-skills ovre i vuggeren. Han er benhård til at genkende farver, og har netop udvidet repertoiret med guld og sølv. Så stik lige den, hva'?

Steffen spillede på Hotel Schaumburg i Holstebro hele weekenden, og hentede os på stationen. Det var meningen at vi skulle have været til noget Rasmus Klump-juleshow i Herning Centeret, men da vi først ramte 7400, virkede en kollektiv middagslur ligesom mere fornuftig, og således gik det til, at hele fam. van Norde Clemmensen gik i brædderne på Rødtjørnvej.
Vi elsker når Lillen har hjemmegjorte sager med hjem fra vuggeren, og her i juletiden plejer der nok at falde lidt ekstra af til de gamle. For længe siden trak børnene rønnebær på ståltråd, som hang og pyntede i vinduerne derovre, og i dag har de alle lavet juledekorationer. Nogle vil nok mene at Ludvigs eksemplar er lidt bar i bunden, men vi synes den er skøn som den er. Han har helt selv valgt hvordan den skulle se ud, og er derfor også hjernen bag den lille gren efeu, som er stukket ind i lerklumpen, og som allerede er ved at dø en smule. Vi glæder os til at tænde kalenderlyset i morgen, og nyde den pletskaldede juledekoration og en krans af rådne bær. Glædelig jul!
Bryllupsinvitationerne er endelig blevet sendt ud. Lidt forsinket. Jeg bestilte kortene i Holland, og et eller andet gik galt undervejs, for de er først dukket op nu. Men afsted kom de, og vi håber at mange har tid og lyst til at komme og fejre at Steff og jeg nu endelig bliver smedet i hymens lænker. Vi mangler stadig at få styr på nærmest alle detaljer i forhold til brylluppet, men vi har jo også næsten hele tre uger at løbe på. Mañana mañana...

Ludvig er hypnotiseret af muttis bling-bling

Kom an, jul!

Vi er bare så klar.

Mellem Jyder

Igen i dag kørte vi til Ebeltoft for at se lidt nærmere på en restaurant, hvor vi kan holde vores bryllupsfrokost. Vi har længe haft Mellem Jyder i kikkerten, og med det samme vi trådte ind ad døren i det gamle, skæve hus fra 1610, vidste vi at vi havde fundet det rigtige sted. Restauranten er i samme stil som rådhuset, og forlænger derved stemningen af de go'e gamle dage, som vores bryllupsdag kommer til at bære præg af. Vi undlader dog egnsdragt og halm i træskoene.
Der var helt vildt hyggeligt i den gamle restaurant med julehjerter, varme, masser af stearinlys og duften af hjemmelavet dansk husmandskost. Vi fik dejlig, dejlig mad og en god snak med stedets ejer. Nu er bryllupsmenuen på plads, og vi har reserveret pejsestuen til vores lille bryllupsfølge. Endnu en ting er vinget af på to do-listen. Skønt.
Ludvig mener i øvrigt at han også skal giftes d. 19. Ikke med sin kæreste Julia fra vuggeren, men med mor og far selvfølgelig. Og han har helt ret; vi skal da allesammen giftes.

Ludvigs søvnmønster har aldrig rigtig været til at regne ud. Nogle gange falder han i søvn af sig selv og andre gange skal han holdes i hånden og have sunget vuggeviser i timer før end han går omkuld. Nogle gange sover han igennem og vågner frisk og veludhvilet; andre gange vågner han midt om natten og skriger, og er sur og gnaven hele dagen. Og så er der sådan en periode, som vi er midt i nu; hvor Ludvig vågner kl. 05 sharp. Hver morgen. Novra, hvor vi altså bare håber, at også det her er en periode.
Mor: Hvad vil du have i eftermiddagsmadpakken i morgen?

Ludvig: Vindruer, kiks og...sukker.

Så skulle det være sikkert og vidst. Vi skal givtes d. 19. december. Nu mangler vi bare at få styr på alt det andet. Vi har fire uger, så vi når det nok.

Overbid

Der har været fotografbesøg i vuggeren, og jeg er vild med at billederne er taget mens børnene leger. Det der med at sidde ret op og ned og kigge i kameraet, gider Ludvig ikke. Han er blevet så gennemfotograferet i løbet af sit korte liv, at han altså bare ikke gider det fis mere. Hver gang han ser os hive kameraet frem, vender han ryggen til; men siger dog appelsiiiin. Problemet med at fotografen har taget billeder mens Ludvig leger er, at når Ludvig leger rigtig godt, så får han overbid. Jeg ved ikke hvorfor han gør det, men noller ser det jo ud.

Om alt og ingenting

Min farmor - Ludvigs oldemonster - har altid været overtroisk. Og så døde hun fredag d. 13. Ironien er til at få øje på, ikke? Ludvig og jeg tog til Samsø i fredags og hyggede i sommerhuset med mormor og morfar - så godt som man kan når man lige har mistet et familiemedlem.

Søndag morgen sejlede jeg hjem for at nurse en influenzaramt Steffen, som var så syg, at han havde været nødt til at aflyse et spillejob lørdag aften. Jeg mindes ikke, at det nogensinde før er sket. Men han var godt nok også sølle. Om eftermiddagen kom mormor med Ludvig.

Vi er stadig i gang med bryllupsplanlægningen, og jeg går op i det med liv og sjæl. Faktisk tænker jeg på det bryllupshalløj konstant. Der er kun en måned til den store dag, så hvor meget bridezilla kan jeg mon nå at blive? Selvom vi har valgt at blive borgerligt viet og efterfølgende kun holde en lille, privat komsammen, så er der stadig mange ting, der skal nå at ordnes. Først og fremmest skal vi have datoen på plads. Damen fra Syddjurs Kommune sagde, at vi godt kunne regne med at kunne komme til d. 19. december, men vi er ikke blevet lovet noget. Det hyler mig lidt ud af den. Og så er der det med hvor vi skal spise. Århus har masser af lækre spisesteder, men når nu vi skal vies i Ebeltoft, kan vi lige så godt spise der også. I eftermiddag kørte vi alle tre afsted for at spotte det perfekte spisested, men alt var lukket. Total soveby.

Vi forsøgte at tage et billede af Det Gamle Rådhus i Ebeltoft i dag, men der var så bælgragende mørkt i sovebyen, at end ikke vores superblitz kunne lyse det lille rådhus op. I stedet er her et billede fra da vi besøgte Ebeltoft tidligere på efteråret. Ligner det ikke næsten noget fra Jul i Gammelby? Simpelthen så juleidyllisk som noget kan være.

Gustav ovre fra vuggeren har fået en lillesøster, og på vej hjem slog det Ludvig, at vi endnu ikke ved hvad hun hedder.

Ludvig: Hvad hedder Gustavs lillesøster?

Mor: Det ved jeg ikke. Hvad synes du hun skal hedde?

Ludvig: Lillebror!

OBS

Oplysning til Borgerne om SignesalgKig forbi hos Signe, som laver de fineste sten. Den store sten med blomster, sommerfugl og mariehøns har længe boet i vores vindueskarm i køkkenet, og de små sten med fugle på hapsede jeg fra hendes samling igår. De er simpelthen så fine.

Gaveleg

Jeg har deltaget i gaveleg hos både Lis og iBaby, og har fået de skønneste overraskelser med posten. Nu er det min tur til at være den glade giver. Jeg kan hverken sy eller strikke. Men til gengæld kan jeg brodere. Se bare her. Og jeg udlodder tre små Bambier. Måske er det lidt kedeligt at få afsløret gaven på forhånd, men ikke nær så kedeligt som at modtage en hemmelig gave, og så i bund og grund synes, at korssting er røv og nøgler. Vel?

1. De tre første, der kommenterer på dette indlæg bliver beriget med korssting
2. Du skal have en blog for at være med
3. Du skal selv udlodde tre hjemmegjorte gaver på din blog. Capice?

Nyt på børneværelset

Så fik vi endelig hængt Ludvigs lille reol op. Den har han ventet på længe. Vi har bare købt en billig cd-reol fra Trævarefabrikkernes Udsalg, som er blevet malet mintgrøn og beklædt med fint, lilla, blomstret papir fra Rie Elise Larsen. Og nu hænger den på Ludvigs værelse og fungerer som en oversized sættekasse. Grenen fra vores skovtur er blevet lakeret sort og pyntet med Nani birds og en charmerende mand fra Readymech med tatovering og topmave. Jeg har foldet og foldet og foldet, og har nu huset fuld af farverige fugle og sjove papirfigurer. De er så hyggelige at lave og man bliver helt afhængig af alt det folderi. Prøv det!

Bryllupsplanlægning

Nå, men det viser sig at det faktisk er rigtig, rigtig hyggeligt at planlægge bryllup. Også selvom det "bare" er en borgerlig vielse vi skal igennem. Det bliver et lille, hyggeligt julebryllup og vi glæder os rigtig meget til den store dag, som i øvrigt er d. 19. december.

De blå blomster er fra bryllupsinvitationen og billedet er fra da vi lige havde mødt hinanden for 3½ år siden

Det mest nærliggende ville være at blive viet på Århus Rådhus, men jeg hader den store klods af en bygning. Den er så grim og kedelig, synes jeg; så vi har valgt Det Gamle Rådhus i Ebeltoft. Mere julehyggelig bygning findes vist ikke. Vi bliver kun den nærmeste familie og min veninde til selve vielsen og den efterfølgende frokost. Om eftermiddagen er der bryllupskage og boblevand for den resterende familie og vores venner. Det hele er faktisk planlagt. Invitationerne er i trykken, ægteskabserklæringen er sendt til kommunen og navneændringspapirerne er sendt til kirkekontoret, brudekjolen skal min veninde og jeg selv sy, ringene skal vi ud og se på en af dagene og buketten, den får man vil bare en eller anden blomsterhandler til at binde. Kagen - og den skal edderrådme være god - har jeg ikke tjek på endnu, men ellers er jeg meget godt med. Er der noget jeg har glemt?

Slut med at leve på polsk

Vi skal giftes.

...og sovs

Ludvig har vadet rundt med nøglen til postkassen hele eftermiddagen. Andre dage er det lommeregneren, fluesmækkeren eller cykellygten, han trisser omkring med. Mærkelig mani og majet møstisk barn. Steffen er ude og spille i aften, og Ludvig og jeg har rigtig hygget alene hjemme.

Mor: Uhh, hvor jeg elsker dig!

Ludvig: Jeg elsker også dig, mor. Og hunden. Og far. Og sovs

Ludvig er kommet sig helt ovenpå sin operation, og er nu helt oppe på 13,1 kg. Han har altid været en letvægter og mens han var syg tabte han sig et par kilo, så det er rigtig stærkt, at han nu er helt oppe og veje 13 kg. Der er kun et fint ar tilbage efter den trælse tid, og Ludvig snakker stort set aldrig om hospitalet eller om ondt i mavsen.

Mor: Ludvig, vil du have nogle vindruer?
Ludvig: Nej tak, jeg er faktisk mæt!

Hvornår blev vores lille musling til en stor dreng, der både kan svare for sig og mærke efter om han har plads i maven til frugt? Det er jo helt gak som tiden er gået stærkt. Det føltes som igår vi drønede til Skejby Sygehus, og jeg fødte 3610 g. slimet Ludvig, men faktisk er det snart 2½ år siden. Det er virkelig ikke til at fatte.

Faktisk er han blevet så stor, at jeg overvejer om han snart skal være storebror. En bebs mere står dog ikke øverst på Steffens ønskeseddel, så det kan godt være, vi skal vente lidt med familieforøgelsen. Nu er vi også lige kommet over den lidt kedelige tid med mellemørebetændelse, tigerspring, tandfrembrud og søvnløse nætter, og vi magter næsten ikke at skulle starte forfra. Og vi er jo så pjattede med Ludvig, at vi gerne vil give ham vores udelte opmærksomhed lidt endnu. Jeg skal også lige have overstået endnu et keglesnit inden jeg kan blive gravid igen, men to børn, altså; jeg er jo alene hjemme hver weekend når Steffen er ude og spille, og hvordan klarer man lige den?

Intet nyt er godt nyt

Ikke så meget nyt fra Besservej i dag. Heller ikke i dag. Det er arbejde og søvn og arbejde og søvn. Og røvet vejr.