Karrierespelt

Hvornår skal vi til Hawaii? spurgte Ludvig forleden med den største selvfølgelighed. Vi skal overhovedet ikke til Hawaii, men det insisterede Ludvig på. Vi skal til Malta med mormor og morfar til næste år, forklarede jeg, men Ludvig rystede bare på hovedet af mig, og insisterede så på at spise sine havrefras med en sovseske. I dag har han ytret ønske om at flytte til Tyskland. Mærkværdige lille væsen!

Lille blues brother - med kødsovs på skulderen

Hvad er din livret, Ludvig? Pandekager...sandwich...eller hva' synes du? Det lyder fint

Hvad er dit yndlingslegetøj? Hewåw Factoway (Hero Factory)

...og din yndlingsårstid? Sommer, fordi der regner det ikke. Og det også fordi solen skinner, ikk'ås?
Dit drømmejob? Jeg vil være den der bygger Lego
Skal du mon giftes? Gør alle det? Nej, ikke alle. Ja, det skal jeg, for hvad så med Lea?
Skal du så også have børn? Århh. Suk. Ja. Kun én. Nej to, fordi hvis Lea også skal have en. Jeg ved ikke hvor mange jeg skal have; det kommer an på om Lea også skal have et barn
Hvad er det sværeste ord du kender? ...og snakke tysk. Men kan du snakke tysk? Nej. Det er jo de sværeste ord
Hvad kan jeg mere finde på at spørge om? Er det en spørgekomperance? Ja, det kan man godt kalde det. Jeg vil ikke sige noget
Jeg kan spørge om hvad dit højeste ønske er. At jeg kunne få alle Ninjago'erne i en pose. Og jeg skal faktisk ned og lave pølser...
...moar, mit ønske var ikke at få alle Ninjago'erne. Jo, men også alle skeletterne. Jeg er fææærdig!
Hvis nu Severin ikke skulle have heddet Severin, hvad skulle vi så have kaldt ham? El-li-ot
Hvad så hvis han var blevet en pige, hvad skulle han så have heddet? Lea

Fra Ludvigs (gamle) værelse kan man se de mest fantastiske solopgange over Århusbugten

Vi har endelig fået rejst en væg i køkkenet og fået det ekstra rum vi manglede, som kan gøre det ud for Ludvigs værelse. Det er blevet rigtig rigtig fint, synes vi, men vi skal lige vænne os til at vores store køkken er blevet noget mindre. Ludvig flyttede ind - trods de rå vægge - inden vi overhovedet havde fået spartlet, filtet og malet, og installerede sig med sine dyrebareste ejendele; biltæppet, kassen med Lego og en glimmerramme med et billede af ham og Lea. Åhh, den kærlighed...

Igår blev vi endelig færdige, og Ludvig har nu fået flyttet alle sine ting på plads. Jeg ville elske at kunne fremvise billeder af det færdige resultat, men vi er desværre uden kamera for en tid. Jeg kom til at hælde mit elskede spejlrefleks på gulvet og dermed gik objektivet helt i smadder. Jeg er dybt afhængig af det kamera og føler mig helt amputeret uden. Det gør så ondt i mit dagpengeramte budget at skulle smide et par tusind bananer efter et nyt objektiv, så jeg er ude i om man monstro skulle købe et fint, brugt. Har du et Nikon AF-S NIKKOR 18-55 mm. objektiv i overskud, gi'r du lige lyd, ikke?

Legetid

I sidste uges Alt for Damerne var en artikel, de kaldte Speltmor eller karrieremor. Kan en god mor ha' et arbejde? Den la'r vi lige stå et øjeblik. Kan en god mor have et arbejde? Hjernedødt spørgsmål, eftersom dette land er spækket med fantastiske mødre med fuldtidsjobs. Nå, men hvis man ellers evner at se bort fra artiklens fesne overskrift, og orker at arbejde sig igennem udtalelserne fra nogle damer, som jeg ikke aner hvem er, sidder man tilbage med fornemmelsen af at heller ikke denne speltmordebat var andet end lidt varm luft. Om jeg begriber hvordan den diskussion bliver ved og ved og ved med at få liv. Nu deltager jeg så godt nok selv i den, men det er saftsuseme kun som et opråb om at få den lukket pronto.

Har de hjemmegående mødre noget imod de udearbejdende kvinder? Tilsyneladende ikke. Har de såkaldte karriekvinder noget ondt på speltmødrene? Hardly. Jamen, undskyld mig, hvad i hede hule Helgoland går så hele denne her diskussion ud på?

Jeg er ingen karrieremor, for jeg arbejder i en børnehave, og det kan aldrig aldrig kaldes en karriere. Det er et job jeg har for at tjene penge fordi jeg fik shitty karakterer i gymnasiet, brugte tre år på efterfølgende at tage en uddannelse, jeg aldrig har brugt til noget og nu er gift med en mand, hvis job kommer i første række. Steffen lever af at spille musik, hvilket er fantastisk. Gid alle kunne leve af deres hobby. Det er også Steffen der trækker langt de fleste penge ind på kontoen, så jeg har indordnet mig og fundet et job, som gør det muligt at være hjemme når han er ude. Sådan hænger det sammen hjemme hos os.

You can be my wingman anytime. Baby Matthis og baby Severin

Cykeltur til Bellevue

Det gør mig ikke spor, det med at vi andre må tilpasse os Steffens liv; jeg har jo ligesom selv sagt ja tak til den ordning. Det ville heller ikke gøre mig spor om jeg blev nødt til helt at kvitte jobbet og blive hjemmegående. Ikke det mindste skulle I høre for det; for mit allervigtigste arbejde er og bliver at passe mine børn. Det er min hobby og livslange opgave. Jeg går til jobbet med liv og sjæl, men jeg kan love jer for at jeg er ingen speltmor. Hvis I absolut vil vide det, har vi faktisk aldrig haft spelt indenfor dørene. Jeg bager dog tit boller og jeg klippeklistrer og læser faglitteratur og går op i at både hus og børn ser nogenlunde tilforladelige ud. Og så er der dage hvor jeg næsten ikke kan holde småbørnsfamilielivet ud, dage hvor Ludvig må spise hvad, hvor og hvornår han lyster, dage hvor jeg lader ham spille computer for at slippe for selv at lege med ham, dage hvor jeg ville ønske jeg var single og barnløs og dage hvor Hold kæft! er mit eneste svar til ligegyldigt hvilken henvendelse. Sår'n ret beset er jeg vist som mødre er flest; hverken politisk korrekt eller ukorrekt; bare mor ligesom de fleste andre derude. Og hurra for det, for det der speltmor vs. karrieremor, det er fis i en hornlygte, og det skal stoppe nu. Nu!

Ludvig indretter det nye værelse med togbane og kødædende planter

Det er hverken hvor meget eller lidt man arbejder, eller hvilken slags mel man hælder til, der afgør om man er en god mor. Det eneste der tæller er om man er et godt forbillede for sine børn, at man lærer dem hvad der er rigtig og forkert, at man indprenter dem gode manerer, at man ikke er konfliktsky, men at man tør at sige nej og stå ved det - og slutteligt overøser de små med kærlighed og viser dem at verden er et sted værd at være. Se dét er godt moderskab! Og hvad nytter det at have hyldemeter af spelt i køkkenet hvis ens børn er nogle pisseirriterende små mennesker, som ingen kan holde ud at være i rum med? Disse var ordene.

Sidste billede inden kameraet døde. Suk...

Spejder eller ej

Ludvig med 'lysbriller', som han kalder dem, og ørnehjelm.

Brillerne var til for at beskytte øjnene mod tømrerens skarpe arbejdslys; cykelhjelmen var bare prikken over i'et

I sidste uge blev Ludvig syg. Udover feber, havde han hoved- og halspine og kastede op et par gange. Mandag blev han hjemme fra børnehave og så film og spillede computerspil hele dagen, og kunne under ingen omstændigheder klemme andet end pandekager og cola ned. Så det gjorde han. Sidst på eftermiddagen opdagede jeg nogle røde pletter på hans hals, og da han pludselig heller ikke kunne bøje nakken, blev jeg bange for at det måske var meningitis. Jeg synes ellers selv jeg er ret cool når børnene ind imellem er syge, men den dag nåede jeg ærligt talt at blive en smule bange inden Steffen og Ludvig kom hjem fra lægevagten og kunne fortælle, at det heldigvis "bare" var skarlagensfeber forårsaget af en streptokokinfektion i halsen. Den diagnose krævede et par hjemmedag med masser af forkælelse og penicillin, og heldigvis nåede Ludvig at blive rask til sin længe ventede legeaftale.

Kuk-kuk

For han har nemlig haft besøg af sin veninde, og dagen før hun skulle komme, stod han møjsommeligt og tegnede hjerter og skrev Lea på whiteboardtavlen nede i køkkenet. Arj, hvor er han godt nok ramt. Kan man egentlig være forelsket som 4-årig? Betaget er han i hvert fald. De legede heldigvis godt sammen, de to; og kaldte hinanden for Bumsi og Mumsi, som et gammelt ægtepar. Ludvig forsøgte at imponere Lea med sine Lego-blade og Ninjago-figurer. Det er så ikke alle damer der synes det er toppen; det må vi lige tage os en snak om en dag. Både Steffen og jeg var lidt nervøse og opkørte over besøget, for der var meget på spil for lille Ludvig, og intet måtte gå galt. Jeg vimsede rundt og serverede saftevand og frugtfad og hjemmebagte boller, for de skulle i hvert fald ikke mangle noget, de to søde børn. Jeg tror sagtens, jeg kunne gå hen og blive sådan en irriterende mor, der om 10-15 år sparker døren ind til Ludvigs værelse når han har damebesøg. Så' der the og kriiingle! Kan I se det for jer?

Det gik fint det hele, og Ludvig var så tæt på lykkelig, man kan komme.

Blød baby i blødt lys

Jeg snakkede med en mor ovre i børneren en dag, som spurgte om Ludvig går til nogle aktiviteter i fritiden. Og det gør han så ikke. Slet ikke? spurgte hun med øjne så store som møllehjul og slet skjult forbavselse. Er det i grunden så mærkeligt? Altså at en dreng på 4½ ikke går til noget sport? Vi har nogle gange snakket om at det måske kunne være hyggeligt hvis han gik til gymnastik, men vi har jo springhallen, som vi bruger jævnligt, og det er da sådan lidt gymnastikagtigt. Steffen og jeg er ikke gode til at have faste aftaler. Hvad nu hvis vi får lyst til at tage på restaurant eller i biografen lige der hvor Ludvig skulle til gymnastik/svømning/porcelænsmaling? Dét ville være nederen. Vi er ret spontane og lyststyrede herhjemme, fordi vi kan tillade os at være det. Steffen arbejder stort set kun et par timer i weekenderne og når jeg ikke barsler den på sofaen herhjemme, arbejder jeg kun 30 timer om ugen ude i børneren. Resten af vores vågne tid spenderer vi sammen med vores børn, og jeg synes vi laver rigtig mange spændende ting med dem. Så mange at jeg slet ikke synes, der er plads til at skulle presse en fast aktivitet ind i ugeskemaet. Og slet ikke så længe Ludvig er så lille. Når han bliver lidt større og fatter interesse for fodbold eller skak eller hvad de unge fordriver tiden med nu til dags, så skal han selvfølgelig have lov.

Hundeluftning i det næsten forårsagtige vejr

Til den tid bliver det helt vildt spændende at se hvilke interesser han får. Jeg kunne godt håbe lidt på at det bliver noget med heste, selvom det er lidt tøset. Jeg er selv gammel hestepige, og udover at ridning er en sund interesse som både giver frisk luft og lærer en noget om at have ansvar for et væsen større end en selv, så har det også lært mig at sætte pris på naturen. Åh, hvor jeg dog savner min hest og de lange rideture i skoven hjemme i Skovby! Nå, men hvis ikke hestene lige kan fange Ludvigs interesse, så måske spejder? Da jeg var barn var spejderkorpset godt nok kun for nørderne. Jeg ved ikke hvordan det ser ud med det i dag. Og hvad laver de egentlig - udover snobrød og pælestik?

Havregrød og Ice Age i morgensolskin. For at gøre plads til at tømreren kan lave Ludvigs nye værelse, har vi været nødt til at

rykke spisebordet hen foran vinduet i køkkenet, og det er simpelthen så dejligt at kunne sidde og kigge ud i haven mens vi spiser

Jeg har tømt Ludvigs lille kamera for billeder, og det er altid spændende at se hvad han har valgt at forevige. Som oftest er det enkeltdele af Knirke eller overbelyste close-up billeder af Ninjago-figurer. Denne gang har han dog varieret lidt. Mit yndlingsbillede er det nederste, som forestiller hende den meget lidt charmerende fra De Unge Mødre, netop som hun skal til at kaste op. Fantastisk snapshot!

Indtil for et par dage siden ammede jeg Severin morgen, middag og aften. Han har længe fået fast føde, så amningen var egentlig bare blevet en hyggelig vane. En aften sprang vi aftenamningen over da tiden løb fra os, og den lille, nemme baby var selvfølgelig helt og aldeles ligeglad, så jeg besluttede at stoppe helt med at amme. Severin tog det fint; det gjorde jeg ikke. Efter to døgn uden amning, var flødehanerne så knudrede og spændte at jeg ikke kunne andet end at ligge helt musestille på ryggen og trække vejret laaangsomt gennem næsen. Jeg var nødt til at amme Sev for at trykudligne, og tak skæbne hvor det lettede. Nu ammer jeg én gang om dagen resten af ugen og så er det slut-prut-finale med det.

På den ene side bliver det helt rart at få afsluttet det ammeværk, og på den anden side er det lidt sørgmodigt at det snart er definitivt slut. Jeg har endnu ikke besluttet hvilken side jeg mest hælder til lige nu.

Severinsens hjørne