Og så dagens gladeste nyhed: I tilfælde af at vi ikke er flyttet herfra inden Ludvig skal starte i skole, har vi netop fundet ud af, at Børnenes Friskole kun ligger et stenkast herfra. Fantastisk skole, lader det til, så nu har jeg ro i sjælen igen. Men vi vil alligevel gerne flytte i et nyt hus. Bare lidt længere væk fra Grenåvej, tak!
30. september 2009
På spending spree i Bilkas land
Og så dagens gladeste nyhed: I tilfælde af at vi ikke er flyttet herfra inden Ludvig skal starte i skole, har vi netop fundet ud af, at Børnenes Friskole kun ligger et stenkast herfra. Fantastisk skole, lader det til, så nu har jeg ro i sjælen igen. Men vi vil alligevel gerne flytte i et nyt hus. Bare lidt længere væk fra Grenåvej, tak!
29. september 2009
Åkrog Strandpark
På vej hjem fra stranden, måtte vi et smut i Irma efter aftensmad. Jeg sad og remsede op for Steffen hvad han skulle springe ind og købe; flæskefars, æg, rugbrød...og pludselig lød det fra bagsædet Nej, ikk' fars. Jordbær! Ikk' fars. Og så måtte jeg ud i en lang forklaring om sæsonbetinget frugt og genmodificerede, hormonpumpede bær fra ukendte lande. Men Ludvig var ligeglad og insisterede på at vi skulle have jordbær til aftensmad. Vi endte med frikadeller, så han må være godt skuffet nu.
28. september 2009
Et dukkehjem
27. september 2009
Underhylere og babykys
24. september 2009
Ny frits
21. september 2009
20. september 2009
Høstfest

18. september 2009
16. september 2009
...her til aften.
Ludvig plejer ellers godt at kunne sige pizza, så vi aner ikke hvordan pizzamanden er blevet til pissemanden. Og pålægschokolade hedder for tiden pållelade. Ikke at vi gør så meget i hverken pålægschokolade eller pizza, men nu er det altså lige de ord han kløjs i.
Og når nu vidunderbarnet har både pållelade og pissemand på plads, så er det på tide at lære engelsk også. How do you yoghurt?
14. september 2009
Hindbærplukning og henkogning
10. september 2009
Danmarks svar på prikken over i'et
Vi har været på Samsø i dag for at se huset - drømmehuset - og vi er nu endnu mere tændte på at flytte derover. Vi var heldige at sejle med Kanhave både over og hjem, og overfartstiden var mindre end en time. Det er første gang vi har oplevet det, og det tæller bestemt på plussiden. Huset var intet mindre end fan-tas-tisk! Der er meget jeg gerne ville sætte i stand og lave om hvis vi havde pengene til det, men som udgangspunkt er huset fint og indflytningsklar. Og haven, den er perfekt med masser af frugttræer, bærbuske, urtehave og bålplads. Den er stor, men overkommelig. Jamen, vi kunne simpelthen ikke være mere enige om at det er dér vi gerne vil bo. Hvem mangler et hus i Risskov?1. På hjørnet af Skægsholm og Langgade - 2. På gårdspladsen med kig ned igennem alléen - 3. Steffen ordner big business - 4. Økomuseet er en af naboerne - 5. Verdens mindste gågade - 6. Vi nåede også 2 x Fra hånd i mund på Sophie Amalie - 7. På samsk grund - 8. Så glade er vi - 9. Pyntekål
8. september 2009
Solnedgang
Vi er stadig meget hooked på at flytte derover, og snakker om øen dagen lang. Der er både plusser og minusser ved at flytte til en ø, men vi er klar til at tage det sure med det søde. Den her idé den skal simpelthen afprøves. Ellers kommer vi begge til at fortryde. Vi smutter en tur til Samsø på torsdag og ser det hus, vi har forelsket os i.
7. september 2009
Vi drømmer om
Idéen om at flytte er lidt skræmmende, men det kan godt lade sig gøre. Det er en stor mundfuld, og der vil blive vendt helt op og ned på vores hverdag, men vi har leget med tanken i et par år, og hvis det skal være, så skal det være nu. Og man kan jo altid flytte hjem igen hvis det viser sig at være nederen.
4. september 2009
Færdigt arbejde!
Så er indbydelserne til årets høstfest sendt afsted. Jeg er svært stolt af resultatet med billeder fra haven, sidste års høstfest og et par græskar fra Samsø, og håber at modtagerne bliver glade. Dosmersedlen er skrevet, og jeg glæder mig til at tage til torvedag på Ingerslevs Boulevard og købe masser af lækre sager til festen. Forhåbentlig vil vejret arte sig ligesom sidste år, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel.Her i huset varmer vi op til festen ved at tage til økologisk høstmarked i morgen.
3. september 2009
Syg IGEN!
Jeg tog den første bus hjem, hentede Ludvig og havde en super hyggelig eftermiddag med ham. Han havde stadig høj feber og hen på aftenen opdagede jeg en art udslæt på hans ryg. Små bitte røde prikker overalt. Meget mystisk. Han fik Panodil at sove på igår aftes, men havde igen en forfærdelig nat. Sveden haglede af ham og han klynkede og klagede over ondt i maven natten igennem. Det der med ondt i maven, det har han faktisk klaget over lige siden operationen, men vi har slået det hen og tænkt, at ungen nok har regnet ud, han får ekstra opmærksomhed når han ømmer sig. Men jeg er virkelig kommet i tvivl om han virkelig har ondt. Han ømmer sig nemlig også halvt i søvne, og græder meget om natten.
Planen må være at Steff og Ludvig konsulterer doktormanden i morgen, så vi ikke skal tilbringe endnu en weekend hos lægevagten. Jeg selv skal kun på arbejde i sølle 4 timer i morgen før end jeg har weekend. Og det må meget gerne blive en feberfri en af slagsen. Tak.
