Så er indbydelserne til årets høstfest sendt afsted. Jeg er svært stolt af resultatet med billeder fra haven, sidste års høstfest og et par græskar fra Samsø, og håber at modtagerne bliver glade. Dosmersedlen er skrevet, og jeg glæder mig til at tage til torvedag på Ingerslevs Boulevard og købe masser af lækre sager til festen. Forhåbentlig vil vejret arte sig ligesom sidste år, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel.Her i huset varmer vi op til festen ved at tage til økologisk høstmarked i morgen.

8 kommentarer:
Vi glæder os!
Aii Ida, du er sgu da også så kreativ. Hvordan har du lavet de billeder der? Se så fint ud at man har lyst til at invitere sig selv til den høstfest, hehe ;-)
Tanja - Lige over!
Annamette - Jeg har bare samlet alle mine efterårsbilleder og redigeret dem til en mosaik i Picasa. Piece of cake!
Og ang. gate crashing, så er det da bare at tage bebs under armen og komme til Jylland :-)
Jeg er altså også svært imponeret over dine billeder! Især er jeg fuldstændig vild med den lille mus, der nok så fint vralter på det øverste højre billede :-)
Hvad laver I til sådan en høstfest? Jeg tænker, hvis man nu liiiige ville søge lidt inspiration?
Maria - Billedet af den lille mus, tog min svigerinde til sidste års høstfest. Pludselig sad der en hel musefamilie i brombærbusken og gnaskede i sig.
Vi laver ikke det helt store til høstfesten. Leger i haven, laver snobrød, spiser hvad vi nu har i haven, drikker kaffe, slapper af. HYGGER!
Nej hvor er det flot! - Og det lyder helt vildt hyggeligt.
Hvor tager I til høstmarked? Jeg kører til Hjortshøj i morgen med tre børn - to egne og en låner.
Anne - Er det andelssamfundet i Hjortshøj I skal til?
Vi overvejede at tage derud, men endte i stedet i Hertha Levefællesskab, som ligger tæt på hvor jeg kommer fra. Vi var der igår. Det var hyggeligt, selvom det øsregnede.
Må desuden anbefale 'Jydedag' i Lystrup i dag. Minder vist lidt om høstmarked - bare med masser af bryggerheste. Vi ville gerne have været der, men er desværre anderswo engagiert.
Ja, vi var ude i Andelssamfundet. Min kusine har boet der, så vi tager stadig ud og kigger af og til - og køber lækkert kød og gode grøntsager og spiser is fra "de fire istider". Det var fint i dag, drengene klatrede i halmballer i flere timer, og fik 40 minutters rundtur i traktor med halmvogn. Det var et hit. Jeg synes der er fedt derude, men det er nok lige en tand for ortodokst til, at jeg kunne holde ud at bo der. Trods alt.
Det lyder sjovt med hestene i Lystrup, ellers. Men så skulle jeg have været af sted uden min søn. Han kommer ikke frivilligt i nærheden af en hest!
Send en kommentar