Halloween

I aften er det Allehelgensaften, og mens nogle klæder sig ud som vampyrer og farlige monstre, pynter Ludvig sig med alle sine fine armbånd. Flotte fyr.

Hvor blev den mon af?

Da vi kørte forbi Tangkrogen i dag i kedeligt, mørkt og vådt efterårsvejr, kom Ludvig i tanke om at det var dér Cirkus Benneweis slog telt op i sommer, og vi var inde og se elefanter og heste. Da vi kørte længere ud af Strandvejen, spejdede Ludvig ud over havet og spurgte undrende hvor er sommeren henne?

Striber

Jeg har fået til opgave af En kort - en lang at finde syv stribede ting her i huset.

1. Mit elskede striktæppe fra IKEA. Det kostede ikke meget, men har tjent os godt. Nu er tæppesæsonen igen gået ind, og det her luner kolde knæ om aftenen foran flimsen.
2. Den her pude er jeg vild med. Den er sjov og grim og fin og hyggelig. Jeg har købt den hos Tulipaner og tomater, som bare kan det der med at give gamle broderier nyt liv.
3. Ludvig får et klistermærke med på sin eftermiddagsmadpakke hver dag. Det er efterhånden blevet en tradition, så sådan skal det bare være. De her fine, stribede fantasidyr har vi fået af Fam. Facius. De er købt i KREA.
4. Denne smukke vase fra Kähler fik jeg af Steffen forleden. Bare fordi han syntes. Jeg knuselsker den allerede, og glæder mig til at fylde den med de grene vi fandt på vores skovtur.
5. Min yndlingssweater, som jeg købte i H&M for omkring otte år siden. Den er efterhånden en gammel las, men den overlever sæson efter sæson. Den er af 100% uld og den kradser som bare pokker, men den er uundværlig på denne årstid.
6. Vores fødselsdagsdug fra IKEA. En halv time før vores gæster skulle komme til Ludvigs 2 års-fødselsdag, kom jeg pludselig i tanke om at vi godt kunne bruge en farverig dug, så Ludvig røg bag på cyklen og jeg trampede afsted til IKEA efter dugen. Og vi nåede lige hjem igen inden gæsterne ankom.
7. Knirkeministeren holder til i sin kurv under trappen. Den har et hav af forskellige aflagte tæpper at ligge på, men for tiden er det striber.
8. Jeg skulle kun finde syv ting, men jeg bliver nødt til at vise dette billede også. Det er fra i morges, hvor Ludvig trissede rundt iført denne mærkværdige søndagsmundering. Og der var både striber foroven og forneden.

Og så vil jeg mægtig gerne se om farverige Rakel kan finde syv brune ting derhjemme, og om Tanja kan finde syv røde.

Rigtig hjertelig uvelkommen, trodsalder!

Vi har ryddet op og ryddet ud i dag, og Ludvig fandt en lyskæde i gemmerne. Han gjorde sig meget umage med at hænge den fint på trappegelænderet. Jeg laver pynt sagde han, og det er jo sød musik i en pyntesyg mors ører. Nu glæder jeg mig blot endnu mere til der skal pyntes op til jul, for vores lille hjælper vil helt sikkert gerne give en hånd med.

Vi har ellers vores hyr med Ludvig for tiden. Han taler med sin lille og meget irriterende klynkestemme det meste af tiden, og så har han så svært, så svært ved alting. Der er tilsyneladende intet der vil lykkes for ham for tiden, og det hele er træls og dumt. Han piller tit sine hjemmesko af for så at stikke i et hyl fordi skoene hele tiden "falder" af og ikke vil blive siddende på hans lille fod. Hvis han bliver sur, og det gør han tit i disse dage, sætter han sig ned, og så kan han slet, slet ikke komme op igen. Så sidder han der med armene i vejret og klynker kan ikke komme op, det er svært. Lige indtil han ikke gider længere, så rejser han sig og piler hen for at lege videre. Han er en snu, lille ræv, der gør alt for at teste grænser. Vi ved det er normal adfærd, men arj altså, hvor det kan trække tænder ud nogle gange. Tilmed er han ikke til at drive i seng om aftenen, men til gengæld vågner han før Fanden får træsko på.

Vi går ud fra det er det, der kaldes trodsalderen. Eller tidlig pubertet. Og gid det snart må få en ende.

Når enden er god...

...og det er den.

"Når katten er ude..."

Man må bare så meget mere når mor ikke er hjemme. F.eks. spise med fingrene og snakke med mad i munden. Ludvig og Steffen har tydeligvis hygget mens jeg har været ude i dag, men da jeg kom hjem igen, fik jeg heldigvis masser af kys og kram af Lillen. Det var så dejligt.

Som I kan høre er Ludvig rigtig stolt over at være en af de store ovre i vuggestuen, der sover indenfor, men jeg har på fornemmelsen, han lidt kører på frihjul derovre, og selv får lov at bestemme hvor han vil sove; for han sover stadig i krybben udenfor i ny og næ. Det er kun fedt, der er plads til selv at vælge. Vi elsker simpelthen den vuggestue, og det bliver hårdt at skulle sige farvel derovre når Ludvig en gang skal i børnehave.
Og apropos børnehave, så skal vi virkelig snart ud og sondere terrænet, så vi kan få Ludvig skrevet op til en god institution i tide. Det lader desværre ikke til at vi får solgt huset her inden børnehavestart, så vi må få det bedste ud af de institutioner, der ligger her i området.

Sjove Ludvig

• Da Ludvig og jeg kom hjem fra Signe og Stefan igår, spurgte jeg om det havde været hyggeligt at lege med Gustav. Helt vildt hyggeligt, svarede han.
• I morges baskede Ludvig med arme og ben mens han hoppede op og ned. Rolig Gustav, rolig Gustav! brølede han. Det må han have hørt mig sige igår.
• Ikke mere fjolleri! sagde Ludvig efter at have siddet og leget cowboy på ryggen af mig i ½ time. Bagefter klagede jeg over ondt i ryggen, og så var Ludvig ikke sen til at komme og puste mig på rygstykkerne. Det der pusteri, det hjælper på mangt og meget.
• Han snakker også meget om mors pandekager, der smager som den syvende himmel. Jeg tror ikke, det er mine pandekager han hentyder til. Det er vist nok noget han har hørt fra sin Rasmus Klump-film.
• Farfar er død. Han faldt ned oppe i stuen. Det var godt nok ikke sådan han døde, men forleden snakkede Ludvig og jeg om at farfar er død og ligger under jorden og sover. Og for efterhånden lang tid siden, faldt billedet af farfar ned fra væggen oppe i stuen. Og nu hænger de to ting uløseligt sammen for Ludvig.
• Ludvig fik lov at holde Knirke i snoren da vi var i skoven igår, og Ludvig kan godt lide orden i sagerne, så det passede ham dårligt at hunden gerne ville ind imellem træerne i stedet for at gå på stien. Knirke, kun gå på....fortorvet! skændte han.

Der er så fuld af sjooov, inde i en skooov

Vi har været i skoven i dag ved Frijsenborg Slot. Ludvig er med i en skovtursgruppe i vuggeren, som tager i skoven hver tirsdag, så han er efterhånden en hardcore skovtursgænger. Han gik og gik og gik, og klagede ikke på et eneste tidspunkt over trætte ben, skønt vi gik langt. Han synes bare det er fedt at være ude. Skønt. Der er så flot ved Frijsenborg når solen skinner på træernes gule og røde blade, mens fasanerne skræpper et sted inde i skoven; og Knirkeministeren, som jo er en jagthund, var virkelig i sit es, og havde hele tiden færten af et eller andet i skovbunden.

Ludvig havde solbriller på i skoven i dag, og han gik meget op i at Steffen ikke havde sine på. Far ikke solbriller på, sagde han. Far har bare øjne på. Kløgtige knægt.

Se flere billeder fra skovturen her.

Med livet i behold

Efter en noget dramatisk sejltur herover, hvor kaptajnen tog et så skarpt højresving med skuden, at glas og kopper hoppede ud af deres stativer og smadredes på gulvet, er vi nået helskindede til Djævleøen.
Kaptajnen havde godt nok nået at advare os over højttalerne, hvor han bad os holde på hat og briller, men jeg havde ikke forestillet mig, det ville blive så slemt et sving. I et kort sekund var jeg ikke sikker på, vi skulle nå til Odden med livet i behold.Pludselig tippede båden så meget, at horisonten forsvandt og det eneste vi kunne se ud af vinduerne, var havet. Vand, vand og atter vand. Heldigvis nåede jeg at flå Ludvig over til mig inden højstolen lettede og personalet på gulvet trillede rundt mens alt servicet gik i tusind stykker. Jeg er lidt bange proklamerede Ludvig, og jeg kunne fortælle ham, at det var jeg faktisk også. Rigtig meget endda. Det var jo for filan som at tage en tur i Tivolis den vildeste rutschebane for sådan nogle som os, der er vant til at tøffe afsted med Samsølinien i stille og roligt tempo.Nå, men vi er kommet os over chokket og hygger nu i verdens mindste, men hyggeligste sommerhus, som vi har lånt af Tamra Rosanes. Her er bare så fint og rart at være, men her ligner allerede Jerusalems ødelæggelse fordi alt vores grej fylder så meget på de få kvadratmeter. Det er ellers lige sådan et lille sommerhus, vi kunne tænke os. Det skulle bare ikke ligge på Sjælland. Steffen spiller i Nykøbing Sj. i aften mens Ludvig og jeg hygger med chokoladeknapper og billedlotteri til lyden af en knitrende brændeovn, og i morgen går det løs. Ahh, ferie...

Pottetræningen er genoptaget

For et godt stykke tid siden købte vi en pottestol, som første skridt på vejen til at gøre Ludvig blefri. Men siden da har han kun siddet på potten ganske få gange. Han brød sig ikke specielt meget om det, og vi har været for dårlige til at være konsekvente med træningen. Men der findes ikke noget værre end børn, der først bliver renlige sent fordi forældrene har været for dovne til at tage kampen op, så i weekenden besluttede jeg, at idag skulle potten i brug igen. Steffen tog morgenpottetræningen og underholdt Ludvig med puslespil og billedlotteri, så Lillen faktisk klarede at sidde stille i ti minutter. Dog uden at aflevere en eneste dråbe.
Her til aften prøvede vi igen og efter lidt puslespilslægning, tissede Ludvig derudaf. Og så blev der ellers kippet med flag og råbt hurra. Ludvig skulle ikke være i tvivl om, at det han havde bedrevet, var stort.

Ja ja, det er kun et lille skridt på vejen, men vi er et par meget stolte forældre.

Til fødselsdag hos oldemonster

Vi har været til Steffens farmor Odas 85 års-fødselsdag på Hotel Randers i dag. Fin fest med børn, musik og verdens ondeste chokoladebrownies. Vi startede festen med at piske rundt på torvet i Randers og flå superklapvognen hen over brostenene i forsøg på at få indholdet til at holde mund og falde i søvn; men Ludvig var i hopla, og gik først i brædderne i allersidste øjeblik. Vi nåede det lige inden spisetid, og kunne nyde læksi mad mens Ludvig sov i kaffestuen. Og da Ludvig vågnede fra sin middagslur, var han oldemors døøøgtige, lille hjælper, der både kunne flå papiret af alle fødselsdagsgaverne og være ansvarlig for slikfadet. Han var rigtig artig og gik rundt og bød slik til alle gæsterne inden han selv gik ombord i jimmijummierne. Tålmodige, lille gut.

Inden vi kørte hjem, var vi forbi hotellets kongesuite for med egne øjne at se hvor Daisy ruller sig i lagnerne når hun har været i Randers Regnskov. Men Ludvigsen var ikke det mindste imponeret. Han stillede modvilligt op til fotografering foran den kongelige høkasse - og så ville han altså hjem.

Ferieplaner

Så er der endelig styr på efterårsferien. Vi skal et par dage til København og opleve noget halloween-halløj i Tivoli. Vi glæder os rigtig meget. Steffen skal dog lige spille et enkelt job derovre inden vi rigtig kan tage hul på ferien, så Ludvig og jeg bliver i mellemtiden installeret i et sommerhus i Nordsjælland et sted, og så skal vi rigtig efterårshygge med billedlotteri og varm kakao mens Steffen jobber. Det bliver dejligt at komme ud og opleve lidt nyt, og lige præcis Kjøbenhavnstrup har jeg ikke besøgt siden Ludvig kom til.

Ludvig er begyndt at slæbe de mærkeligste ting med i seng. Igår var det et rektaltermometer og et lamineret billede af en færge. Her til aften var det en rulle tandtråd og en flækket golfbold. Sådan er det vel når man aldrig har brugt sut; så må man ty til andre midler. Hvad end der virker for Lillen...

Vi er tilbage igen

Der har været lidt stille på bloggen den sidste uges tid, for vi har alle tre været i knæ med snotnæse, ondt i hovedet og symptomer på influenza. Nu er det weekend og vi har det alle tre bedre. Til gengæld har vi nærmest ikke taget billeder i ugens løb, så dem må I have til gode. Vi skal nok komme efter det her i weekenden.

Steffen spiller med Tamra i aften, så Ludvig og jeg har fredag aften for os selv som sædvanlig. Vi plejer at splatte ud på sofaen så snart aftensmaden er overstået, men i aften har vi gjort hele hytten ren. Vores trælse hjørne henne ved Ludvigs værelse er igen i brug. Det har vi ikke brugt i lang tid, men nu er briksen igen på plads, så vores gæster kan få en lille lur. Og da først alle Ludvigs Duplo klodser blev fjernet og gulvet igen kom til syne, var det som at få en helt ny stue. Her er så fint og skinnende rent, kan I tro. Og nu splatter jeg så ud foran flimsen.

Ludvig er begyndt at sove sin middagslur i vuggestuen indendøre. Det var vist ikke meningen, han skulle ud af sin krybbe endnu, men igår havde han selv klædt sig af og lagt sig under dynen da hans kammerater Smilla og Sifka skulle sove indenfor, så sådan blev det. Store dreng. Herhjemme sover han dog stadig sin middagslur udendøre. For det første sover han rigtig godt udenfor og for det andet får vi ham aldrig til at sove indendøre ved højlys dag. Han fylder dog efterhånden sin barnevogn rigtig godt ud, så det kan ikke vare længe før end vi må tage superklapvognen i brug i stedet.

God weekend!

Flyverklar

Ludvig har fået ny flyverdragt i dag. Den vi købte til ham sidste år, er han naturligvis vokset ud af, og det var ret så ærgerligt, for vi var rigtig glade for den dragt. Heldigvis lykkedes det mig at støve en ny (brugt) flyverdragt op på internettet. Samme mærke og samme model som sidste år, men i en ny fiks farve, der matcher Ludvigs elskede tophue. Den kom med posten i dag og passede Lillen perfekt. Han var næsten ikke til at vriste ud af den igen. Nu mangler vi kun et par nye vinterstøvler, og så kan vinteren altså bare komme an.

Alene hjemme

Steffen er stadig på Sjælland og spille, så Ludvig og jeg hygger herhjemme mens regnen pisker mod altandøren. Det er helt vildt hyggeligt. I hvert fald så længe man er indendøre.

I formiddag tog vi linie 9 til byen for at spise rosinboller og købe et nyt puslespil til Ludvig. Rosinbollerne fik vi hurtigt skaffet, men puslespil derimod, det er åbenbart sooo ten years ago. Nu kiggede vi godt nok også kun i Fætter BR, hvor det meste legetøj kræver batterier, og deres udvalg af puslespil var godt nok sølle. Der var et spil med fire brikker og et med 500. Vi var på udkig efter et med 30-40 brikker, men det eneste puslespil de havde i dén størrelsesorden, var med motiv af Peter Plys, og da jeg stadig ikke er ovre min aversion mod Disney-skidteras, kørte vi hjem igen og fandt et fint træpuslespil i en lokal legetøjsbutik. Mutter her flottede sig og smed et billedlotteri oveni hatten, så nu skal der rigtig spilles og pusles og hygges i aften.

Når regnen siler ned og vores privatchauffør er udenbys, må vi selv sørge for underholdningen, og i dag har Ludvig lavet perlekæder. Han var helt koncentreret og havde næsten ikke tid til at snakke mig mig imens han trak perler på snor. Arbejdede lønnede sig, og verdens smukkeste armbånd pryder nu mit håndled. Tak til den lille smykkemager for fantastisk finmotorik og utrolig godt farvevalg.

Sort med sort på

Jeg har altså ikke redigeret i billedet, udover at gøre det sort/hvidt. Så mørkt var der simpelthen bare derude, da Ludvig og jeg var på vej hjem her til aften.
Steffen spiller på Sjælland og jeg har været til foredrag på Europahøjskolen med arbejdet, så tante Tanja hentede Ludvig i vuggeren i dag, og Ludvig har hygget med hende og fætter Vitus hele eftermiddagen. Ludvig og jeg tog bussen til Besservej og var først hjemme ved 21 tiden. Med snotnæse og røde kinder, for brrr, det er koldt derude! Ludvig er puttet, og snart følger jeg trop, for forude venter en weekend, hvor Lillen og jeg skal underholde os selv. Vi starter med lidt shopping i morgen. Det er alle raske drenge vilde med. Vilde med, si'r jeg bare!