Mens vi venter på storken

Ludvigs flotte design. Elsker elsker elsker resultatet! Og når halskæden ikke er i brug, hænger den og pynter ved skrivebordet

Krympeplast er supernemt at arbejde med; også for dem som ikke er så fikse på fingrene, så kom bare i gang med at krympe, folkens!

Jeg er taknemmelig for at Ludvig er vild med stillesiddende aktiviteter. Han kan også godt lege vildt, tumle i sofaen og løbe rundt i stuen og lege farlig løve, men mest af alt holder han af at tegne, male, lave puslespil, løse sine små matematikopgaver, lave perlehalskæder osv. Det er selvfølgelig fordi jeg har dyrket det med ham siden han var helt lille, og noget af det jeg holder allermest af, er at sidde ved skrivebordet med Lille og finde på sjove ting at lave. Igår legede vi med krympeplast, som endte ud i en fantastisk halskæde med et glad ansigt, en mangebenet edderkop og noget abstrakt kunst. Jeg glæder mig til at tage halskæden i brug hvis jeg en dag bliver inviteret ud og skal pynte mig.

To farlige løver på Bellevue

Vi har været på besøg hos mormor og morfar i Skovby i dag, og jeg var en tur på loftet efter alt Ludvigs gamle babytøj. Bare for liiige at mindes de gode gamle dage med barsel og bebs; og nu står nålen på skrukhedsbarometeret og dirrer lidt ekstra, if you know what I mean. Novra, hvor er jeg skruk! Og det er en helt vildt underlig fornemmelse, for første gang i mit liv virkelig at ønske et få et barn. Ludvig var også ønsket, men han var på ingen måde planlagt. Vi nåede slet ikke at overveje at få børn, Steffen og jeg, før end jeg pludselig var gravid og tyk. Men nu er jeg altså skruk med skruk på - og med tilbagevirkende kraft. Og i den forbindelse har jeg tilladt mig at købe en lille smule babytøj. Kun en lille bitte bitte smule, lover jeg jer. Bare lige et par bodyer, som var så fine og så søde, at jeg blev nødt til at slå til. Både fordi jeg elsker en god handel, men også lidt for at dulme den værste trang til babyshopping, som min nyfundne skrukhed har medført. Og inden I vender det hvide ud af øjnene og korser jer fordi jeg har været lidt overmodig og har babyshoppet uden at have en kage i ovnen, så vil jeg altså lige nævne, at min gode veninde som også forsøger at blive gravid, allerede har købt både bæresele og udtræksseng. Og så blegner mine små bitte bodyer lidt i forhold til, ikk'? Ikk'? Samme veninde sms'ede i dag og syntes det var mega nederen, at den kinesiske kalender ikke levnede hende mange chancer for at få et drengebarn. Skønt med en lidelsesfrænde. Vi går selv og håber på at få en dreng mere her i 8240. Ikke at et pigebarn ikke vil være velkomment, men vi synes vi er drengeforældre. Jeg kan godt selv høre, det lyder noller, men det er sådan det er. Og så har vi også allerede fundet det perfekte drengenavn, og givet håndslag på at det er dét bebs skal hedde hvis det bliver en dreng. Gud, hvor er vi ret så meget på forkant med tingene, hva'?

Jeg har i øvrigt shoppet hos Tårnbys førende babyekvipist, og du skulle tage at gøre det samme hvis du som jeg går og skrukker. Det ta'r ligesom toppen af det

  

Da fætter Vitus headede mod legestativet - som Ludvig altid har holdt sig fra - fik Ludvig benene på nakken, og turde pludselig både gå på edderkoppenettet OG rutsche ned af den store rutschebane. Det skulle jo nødig hedde sig at man er mindre modig end en 2-årig

Roar!

Ludvig spørger om så mange finurlige ting for tiden, og gør sig nogle mærkværdige tanker om dette og hint. I onsdags da han var på skovtur med Steffen, havde de haft sig en rigtig mandesnak, og Ludvig havde spurgt til Steffen børnehavetid; hvad hans kammerater hed, hvilken stue han gik på osv. Jeg troede slet ikke han var bevidst om at vi også har været børn og har gået i børnehave. Børnene i min børnehave har svært nok ved at forstå at de voksne ikke bor i institutionen, og tanken om at vi også har været små, er helt utænkelig for mange. Sådan tror jeg det er med de fleste mindre børn. (De tror f.eks. også at det er min far der kommer og henter mig, når Steffen holder og venter på mig på parkeringspladsen. Ha) Og nu er det ikke fordi jeg tror Ludvig er et geni fordi han har regnet sig frem til at Steffen en gang har gået i børnehave. Det kom bare lidt bag på os at han har fantasi til at forestille sig os som børn. Og så i dag da vi var ude at cykle pippede Ludvig pludselig omme fra cykelstolen Den stue som er rød, er den som far har gået på. A' hvaffor noget? Jeg anede ikke at Steffen har gået på rød stue, men det har tydeligvis sat sig fast hos Ludvig.

Det er dejligt at bo på toppen af en bakke, for så kommer der rigtig skub i løbecyklen ned af Besservej

Ludvig: Det varer ikke så længe før jeg bliver voksen

Mor: Nå, og hvorfor så ikke det?
Ludvig: Fordi...kan du ikke se at inde i min mave der vokser jeg sådan helt stor som en voksen?
Mor: Men det er altså sjovere at være barn, Ludvig
Ludvig: Nej
Mor: Jamen, der er stor forskel på at være barn og på at være voksen
Ludvig: Næ, ikke her i huset. Vi laver så mange spændende ting. Vis mig dine ben. Ja, det er lige sådan nogle lange ben jeg godt kan lide at have når jeg bliver voksen. Og med sådan nogle voksenbukser på

Ludvig har fået et alias. Han er i tide og utide Den Søde Løveunge. Og det kan tit come in handy at have et alias at gemme sig bag når man skal være lidt på tværs Den søde løveunge bruger ikke kniv og gaffel og den søde løveunge drikker kun cola lyder det fra tid til anden. I starten var det lidt hyggeligt og sødt, men nu er jeg ærligt talt træt af den løveunge. Specielt fordi den vågnede forleden nat kl. 02.45 og insisterede på at få serveret æbler. Så enten klapper den i eller også bliver den aflivet, m'kay?

Pyntegræskar hjembragt fra Samsø da Ludvig og jeg var derovre forrige weekend

I søndags havde vi høstfest her på matriklen. Jeg havde ret store planer for dette års fest, men da vi nærmede os datoen var det så som så med overskuddet, så det blev alligevel ikke til noget med dåsekast og fiskedam. Og vi fik heller ikke brugt æblerne og bærene i haven til noget. Til gengæld var der skattejagt, og det var en succes. Ludvig snakker i hvert fald stadig om den. Og det har skam også sat sig spor hos vi andre, det høstgilde. Dagene derpå var vi stadig stopmætte af kager, boller, pandekager og suppe, hele hytten lugtede af spejderlejr og vi var trætte, trætte, trætte. Men det var hyggeligt, var det, og vi elsker at have gæster.

Og skatten blev fundet i feliciabedet på den gamle terrasse. En vaskeægte skattekiste fuld af slik, som Sofus pænt lagde på plads igen da den var tømt. Ser det i øvrigt ikke ud som om der står en usynlig mand i gummistøvler imellem Stefan og Lisa?

H Ø S T F E S T   2 0 1 0

Dagen efter høstfesten var Ludvig knap så meget i hopla. Han var varm og snottet og hostede som en sælhund. Sådan går det hvert år; fra den ene dag til den anden bliver det sådan rigtig efterår her i 8240 med regn og blæst, og en pissekold overetage. Det kommer bag på os hvert eneste år, men nu er der braget op for radiatorerne og vi pakker os ind i vattæpper. Efter en hel dag på sofaneseren, trængte vi til at komme ud og få luft. Vi fik tændt op i bålet og nappede aftensmaden i haven. Lisa og Rasmus var så søde at have skumfiduser og Mariekiks med til høstfesten igår, men vi nåede slet ikke at få skidtet ristet, for der var så meget andet vi skulle nå at konsumere. Men nu er jeg jo ikke typen, der har den slags liggende i længere tid, så efter aftensmaden gik jeg, som den eneste, igang med at riste skumfiduser. Haps, si'r jeg bare! Vi skal så meget have gang i det bål og de skumfiduser snart igen.

Når man er febervarm og snottet, må man gerne spise sin havregrød med TO skeer, og drikke saftevand til

Ludvig begyndte at snakke om babyer da vi var på vej til stranden forleden. Han påstår, at en baby kommer ind i maven fordi moren spiser den. Eller fordi politibetjenten putter den derind. Jeg ved ikke om de har fået fortalt gyserhistorier i børnehaven i dag eller om det er seksualundervisning gone wrong. Men babyen kommer ud af et lille bitte hul i navlen, kunne Lille fortælle; og der kommer også en snor med ud. Navlestrengen, formoder jeg. Da jeg fortalte Ludvig, at han altså også havde ligget i min mave en gang, spærrede han øjnene op og sagde med musestemme Så spiste du mig, mor? Njarh, det gjorde jeg så ikke ligefrem, men jeg orker ikke at gå i detaljer med bierne og blomsterne før end jeg vitterlig har en baby i maven, og Ludvig én gang for alle skal have forklaret hvordan en bebs bliver til.

Dengang jeg selv havde slugt en baby; for der var altså ikke nogen betjent indblandet. Åh, jeg gad godt være så fin og tyk igen

Og så skal jeg da ellers lige love for at jeg er blevet bidt af Trendsales. I foråret købte jeg min fine Danefæ sommerjakke på siden, fordi det var mig komplet umuligt at opstøve den andre steder, men ellers har jeg aldrig gjort i netshopping eller genbrugstøj generelt. Men nu har jeg igen fået øjnene op for Trendsales, og det er jo et sandt mekka af lækkert tøj til børn. Foreløbig har jeg købt den fineste lille denimvest fra Gro, som kan holde Ludvig lun her i efterårsblæsten. Og lige om lidt kommer posten med to anorakker fra Mini A Ture. En sommer- og en vinteranorak. Hvor er de altså bare søde. Og helt vildt meget so last season. Men jeg har først nu fået øjnene op for mærket. Det eneste minus er at anorakker generelt er bøvlede for børn at få på, og i en af de anorakker jeg har bestilt, sidder lynlåsen på ryggen. Tåbeligt, simpelthen; men de er så lækre, og 600 slag for to næsten nye jakker er da okay, hva'?

Er du mor til et drengebarn og bor du i Århus-området, så var det måske noget at tage forbi Vejlby-Risskov Hallen i denne uge,

hvor der er monstertruck show. Vi var forbi forleden og kigge på de udstillede biler. Helt utrolig nørdet, men også lidt imponerende

Om tæger og tal

Ikke nok med at pelsraketten rager utøj til sig i tide og utide, nu slæber Ludvig sgu også småkryb med sig hjem. Her i fredags fandt jeg en lille tæge i lysken på ham. Og der findes ikke noget mere klamt end tæger. Uf, bare tanken om dem får det til at klø over det hele. Og vi har garanteret haft den med hjem fra Ramten Skov; og så har den siddet og snyltet på Ludvig siden tirsdag. Lykkeligvis havde vi en tægetang i huset, så jeg kunne hapse udyret, men det var ikke uden vold og magt og blod og tårer. Nårh, hvor var det synd for Lille. Nu er det bare med at holde øje med at bidstedet ikke bliver rødt og grimt, for så kan det jo gå helt skævt. Spørg bare Mimi Jakobsen, m'kay?

Mormors kurvekuffert - fra da hun flyttede hjemmefra i '69 - er blevet spraymalet og er flyttet ind hos os.

"Skulle vi ikke lege, jeg var en løveunge?", spurgte Ludvig; og jo, det skulle vi

Og så har jeg igen været i annalerne. I sidste uge lå jeg alligevel bare på sofaneseren med influenza, og havde ikke kræfter til at foretage mig ret meget andet end at spise junk food og surfe på nettet. Nå, men jeg fandt en masse gamle billeder af Steffen og jeg, og tilsvarende af Ludvig. På nogle billeder kan jeg godt se at Lille ligner både Steffen og jeg, og på andre billeder er det så som så med lighederne. Men sjovt er det at sammenligne. Og hvor var vi godt nok allesammen søde da vi var små.

Juli 1981 - Her er jeg kun et par dage gammel og med onkel Jess på 3 i baggrunden. Hvem der dog bare havde det tøj og sengetøj i dag...

Juni 2007 - Ludvig, fem dage gammel, og simpelthen lige til at spise. Vi ligner hinanden, synes jeg; men gør de fleste nyfødte ikke det?

Juli 1982 - Steffens dåbsdag i Sct. Johannes Kirke i Herning. Han ser noget misfornøjet ud i sin ellers så moderigtige dåbsstrik

August 2007 - Og det ligger åbenbart til familien at være ganske uimponeret på sin dåbsdag. Mor i baggrunden er til gengæld jubelglad

April 1982 - Ida, næsten 1 år gammel, og dyrk lige sengeranden og det batikfarvede sengetøj

Maj 2008 - Ludvig lige før sin første fødselsdag, og med gode kinder ligesom sin mor!

Ukendt årstal - Steffen er på lejr med børnehaven, så han er nok omkring 3 år

Juni 2010 - Ludvig 3 år, og ligner de to ikke bare hinanden på en prik?

Men det skorter jo ikke ligefrem på skrukheden at se billeder fra da Ludvig var helt lille og ny. Jeg elsker den alder Ludvig har nu. Han er en sej og selvstændig dreng, som stadig synes, at mor er toppen, og som siger en masse sjove ting, og bestemt ikke er karrig når der skal deles smækkys og rystekrammere ud; og alligevel savner jeg duften af nybagt bebs, at være gravid, at føde, at amme og at bruge et års barselsorlov på at sidde og stirre mig blind på mit smukke månebarn. Jeg ville ønske, vi noget før havde været klar til en to'er, så vi allerede nu kunne sidde med en lillesøster eller -bror, men når alt kommer til alt, tror jeg det er meget fint, at der bliver 4 år imellem Ludvig og en evt. kommende bebs. I weekenderne når Steffen er ude at spille, vil jeg komme til at være alene med begge børn, og så må det da være rart at den ældste ikke skider i bukserne, får nedsmeltninger ovre i Rema1000 og skal have hjælp til at hælde mælk op. Det er bare en tanke.

Den der med at droppe middagsluren, den gælder ikke på Samsø. Man bliver så træt af al den friske havluft

Vi har fået brev fra Børnenes Friskole, og Ludvig er nu officielt skrevet op til skolestart. Det føles godt og en kende tidligt-på-den-agtigt. Men jeg kan lide at vide hvad der skal ske i fremtiden, og hvis vi stadig bor her i området om tre år, så ved jeg at Ludvig har plads på en fantastisk skole. Og apropos skole, så købte jeg nogle matematikhæfter til Ludvig da vi var på Samsø her i weekenden. Serien hedder Guldstjerner og fåes i Netto for en rund tyver. De er beregnet til børn mellem 4 og 6 og er fyldt med farverige små opgaver, og hver gang matematiknørden har færdiggjort en række opgaver, får han en guldstjerne til at klistre i bogen. Det er ikke fordi vi forsøger at pace Ludvig, men han elsker den slags stillesiddende aktiviteter, og opgaverne er tilpas udfordrende for ham. Afsted til Netto med dig inden de bliver revet væk!

Jeg ved ikke hvad overbiddet skal forestille, men sød ser han jo ud, den lille talnørd

Adieu middagslur!

Først smider han bleen og lærer at bummelumme på toilettet, og nu sover han skisme heller ikke middagslur længere. Det er jo helt tossi, som den dreng bliver stor. Vi kan godt mærke at Ludvig, som følge af den manglende middagslur, nemmere bliver irriteret om eftermiddagen, men når Ludvig er utidig er der knap nok nogen der lægger mærke til det fordi han er det på sin egen velopdragne måde. Derfor er vi heldigvis forskånet for hysteriske anfald og nedsmeltninger, og det er dejligt.

Men hvor har han fart på, ham Lille. Raketfart. Pludselig en dag kunne vi se at han var vokset helt enormt i løbet af sommeren. Både i højden, men i den grad også i sproget. Alle børnehavebørn - her i kommunen, i hvert fald - tilbydes en sprogscreening når de er 3,3 år. Ludvigs stuepædagog synes dog ikke den er nødvendig at lave på Ludvig, da han har et rigtig fint sprog og ordforråd; et ordforråd som vi kan høre vokser for hver dag. Dog har han stadig nogle gange svært ved at udtale enkelte sm-, k-, og br-lyde, så smør bliver til pør, kasse bliver til tasse osv. Hans udtale bliver dog bedre og bedre, så det skal han snart vokse fra, er jeg sikker på.

Rumpenisse i fuld galop

Vi kunne desværre ikke finde en firkløver, men heldigvis er en trekløver lige så fin. Se venligst bort fra de sprukne pølsefingre

Vi elsker at komme ud i det blå. Pakke barn og hund, samt gummistøvler og madkurv, og så bare afsted. Senest endte vi i Ramten Skov på Norddjursland, hvor vi fandt svampe og spor fra rådyr. Ludvig fik samlet en masse gode pinde, og vi andre blev luftet godt igennem. En skøn familietur. Vi glæder os til at komme afsted på eventyr igen her i weekenden. Nogle gode idéer til hvor vi kan tage hen? Vi kan vist ikke klemme mere spænding ud af Kalø Slotsruin. Hø hø.

Vi brugte den ekstra hundelortepose til at samle fine ting i skoven, som Ludvig tegnede da vi kom hjem

Det gode ved efteråret er, blandt mange andre ting, at man skal have ny garderobe. I hvert fald hvis man kun er tre og vokser med lynets hast. Flyverdragten fra tidligere i år, passer Lille heldigvis endnu, men nye vinterstøvler, handsker og den blødeste elefanthue til børnehavebrug er det blevet til indtil videre. Man når jo at lure en del forskellige mærker og -modeller af når man selv arbejder i en børnehave, og hvor meget jeg end elsker flotte skindstøvler fra de dyrere mærker, så er det altså ikke altid dem der bedst holder tæerne tørre og varme. Jeg si'r det bare. Når man skal hoppe i vandpytter og sne på legepladsen, synes jeg at de der gyselige termogummistøvler - som dem vi lige har købt til Ludvig - er de bedste. Herhjemme kan han få et par lidt lækrere vinterstøvler til når vi skal på skovtur og til stranden.

Jeg har købt noget børnetøj hos Ulla i Tyskland. Det kom med posten igår og vakte stor lykke hos både mor og Lille.

Vinterstøvlerne er også spritnye, og Ludvig glæder sig til at tage dem i brug

Jeg kom vist til at skrive et indlæg en gang, om at jeg ikke kunne fine på at give flere hundrede kroner for et stykke børnetøj. Men det var kun lige indtil jeg så denne flotte vest fra Lady Marmelade i Århus - til halv pris hos selvsamme Ulla

Ikke utidig, men en smule overtræt fremfører Ludvig her et flamenco/luftguitar/volapyk-nummer efter aftenbadet

Mens vi venter

...på at bloggen bliver sig selv igen.

Puha, for en forskrækkelse! Jeg skulle bare lige snuse lidt til de forskellige skabeloner, som Blogger tilbyder, og pludselig så bloggen helt tosset ud med provencialsk tema og blå ud over det hele. Jeg vidste ikke hvordan jeg var endt der, og værst af alt, så anede jeg ikke hvordan jeg kom tilbage igen. Det har nu taget mig tre nervepirrende timer og finde bloggens gamle look igen, men desværre røg hele sidebaren til højre, så nu må der lidt nyt til. Så hvis du synes, her virker lidt tomt og hvidt, så er det bare mig der bakser med html-koder og andet jeg ikke har forstand på, m'kay?

Vi fremavler sædvanen tro elefantastisk store brombær, og mormors lækre islænderstrik er taget i brug igen

I denne uge skete det endelig - ta daa! - Ludvig lavede stort på tønden. Jeg hoppede rundt med armene i vejret og skreg juhu da det skete, mens Ludvig blot så måbende til og knastørt sagde Du behøver altså ikke gøre det der. 3 år gammel og allerede pinligt berørt over sin mor. Det er næsten for tidligt, er det ikke? Nå, men vi er lykkelige for at Lille nu er færdig med at klatskide sig selv ned ad benene ovre i børneren. Slut med ekstra vasketøj og røde numser.

Dårlig vinkel for de bredhoftede, allright?

Vi har haft nogle milde efterårsaftener her i 8240, hvor det har været muligt at spise udendøre.
Fantastisk at nyde sensommersolen sammen på den nye terrasse

Yes! Vi fik den; sofaen fra Gul & Gratis. Jeg har lidt blandede føleleser omkring det med at købe brugt. Kan man falde i søvn med ansigtet ned i en sofa som en fremmed måske har svedt, pruttet og det der er værre i? Det må komme an på en prøve. Lyksageligvis er sofaen med aftageligt betræk, og hvis vi er alt for sarte må vi sende skidtet til kemisk rens.
Men altså, fra nu af blogger jeg kun herfra, fra mit hjørne i den over tre meter lange sofaneser. Den fylder det hele her i vores lille stue, og er stor som en båd så der er plads til os alle tre på én gang men den er så hyggelig at jeg tror vi kommer til at gro fast i den inden efteråret er omme. .

Jeg har fået mig en ny tassevering, som Ludvig kalder det. Jeg har længe gerne ville have tatoveret en af hans tegninger på min arm, og de sidste par måneder er han blevet helt eminent til at tegne ansigter. For nylig tegnede han sig selv, Steffen og jeg, og jeg er rigtig glad for den tegning, så det endte med at blive den jeg fik foreviget. Det er elleve år siden jeg sidst fik en tatovering og ligesom med fødsler, så glemmer man lidt hvor nas det egentlig gør. Jeg var alene inde og få tegningen foreviget, mens Ludvig og Steffen spiste is og nød festugen, så der måtte jeg spille helt og bide det i mig, men da jeg så kom hjem på sofaneseren; hvor var jeg altså godt nok sølle resten af dagen. Slut med det ungdomspjat. Det her bliver den sidste. Håber jeg.

Jeg er sååå glad for mit fine portæt! Og heldigvis for det, for det kan ikke vaskes af