Ved Skæring Strand
Ludvig er 5 år og fem måneder, han samler på Ninjago og penge, er storforbruger af Fruit Ninja på iPhonen og makrelsalat, hader alt der rimer på løg og ostehaps, er som altid meget alsidig i valg af legetøj, og har netop omsat sine sparepenge til både en dødsøkse og en cheerleader-glimmerstang, vil gerne lære at spille banjo(!) og drømmer om at gå til madlavning, venter stadig på at de nye fortænder skal gro frem, elsker at remse navnene op på alle dommerne fra Vild Med Dans og holdt med Mitt Romney under valgkampen; men det var nu vist mest fordi det voldte for store problemer at udtale Bardak Bonamas navn. Han er verdens sødeste og artigste dreng.
Severin er 16 måneder gammel og altid glad. Han er en lille nisse med strutmave, som trisser rundt i huset og hiver ting og sager ud af skuffer og skabe, og efterlader sig en hale af madkasser, taperuller, legetøjsbiler, bøger og nips. Han kan sige nej og tak og brumme som en løve, han er altid glad og sjov, bruger masser af babytegn, som de tungnemme forældre ikke forstår, sover ofte til kl. 8, vinker til alle han møder på sin vej og kysser helst med åben mund. Hans yndlingslegetøj er en larmende politibil, som Ludvig fik da han skulle have lagt dræn, da han var på Severins alder. Den er gammel og slidt, og det eneste, der
Min iPhone er spækket med superfede lydbøger til børn. Ludvigs yndlingshistorie er 'Mumi, Mymlen og lille My'
Af alle de fine instrumenter vi har i musikkufferten, er trianglen det eneste Severin vil spille tæve på. Så det gør han. Konstant.
Vi har hele tiden været begejstrede for friskolen, men så synes vi også det var lidt træls hvis Ludvig var den eneste i storebørnsgruppen, som skulle starte på en anden skole. Der er noget trygt i at kunne følges med sine venner fra børneren, så vi blev enige om at give folkeskolen en chance - lige indtil for et par uger siden, da der dumpede et brev ind fra friskolen, og så var vi tændte igen. Vi, de vægelsindede.
Vi besluttede at vi stadig var interesserede, og forleden fik vi et brev om at Ludvig var nummer ét på ventelisten. Skolen optager kun én klasse pr. årgang, og der er maks 20 elever i klassen, så der er rift om pladserne. Men altså, vi var sgu lidt slukørede da vi fandt ud af at Ludvig kun var på venteliste efter at have været skrevet op i så lang tid, men så skete det helt fantastiske, at skolen allerede dagen efter ringede og sagde, at én havde meldt fra, så nu er Ludvig optaget i børnehaveklassen. Jahuuu!
Godt nok orker jeg bare overhovedet ikke at Ludvig snart skal være skolebarn. Den tanke er på én og samme tid spændende og deprimerende; men han glæder sig, den lille myre, og vi har allerede været ovre på skolen og trykke næserne flade mod ruden for at få et glimt af hvad der venter os.
P.S. Er det ikke lidt mystisk at friskole og SFO koster det samme som SFO'en alene koster hvis man vælger det kommunale tilbud. Vildt nok, ikke?
Oldemonsters 88 års fødselsdag (Foto: Ernst van Norde)
Jeg får mega meget spat når Salling hænger sine store, grimme julehjerter op på Strøget inden oktober er omme, men jeg plejer som regel at besinde mig og ikke blive grebet af stemningen før end det rent faktisk er jul. I år har jeg dog ladet mig rive lidt med, og de første julegaver er allerede i hus. Spørg mig ikke hvordan det er lykkedes os at være så tidligt på den i år, men det føles faktisk meget rart allerede nu at kunne vinge af på to do-listen.
Til Severin har vi købt noget Duplo. Leg med tal, hed det vist. Han er ellers ved at drukne i Duplo, men vi anede simpelthen ikke hvad vi skulle købe til bebsen, der har alt; og et eller andet skal han selvfølgelig have at pakke op juleaften, så Duplo blev det.
Ludvig får den sædvanlige omgang Lego og Hero Factory, og af Severin får han de første tre sæsoner af Bonderøven på dvd. Ludvig er og bliver en lille nørd, som er vild med Bonderøven og Søren Ryge. Vi er blevet trukket igennem kilometervis af urtehaver og staudebede sommeren over, for Ludvig er trofast seer af DR Derude, og vi gør ham gerne selskab når den står på slow tv.
Lille smølf
I uge 43 var vi på dejlig, solbeskinnet og lidt forsinket efterårsferie på Samsø sammen med søde venner
Og tak til de af jer, der har været så søde at efterlyse indlæget Sommerferie - part II. Det er meget venligt af jer at vise interesse for vores staycation med minigolf og frituremad og festivalmusik; og indlæget er så småt på vej i trykken. Vi skal bare liiige forsøge at reminiscere hvad vi fik de tre uger i juli til at gå med. Det er jo hundrede år siden nu.







