Sommerferie - Part I

Søde, smukke, dejlige rolling på toppen af Danmark

Jeg har altid syntes, det var lidt mærkeligt at nogen mennesker planlægger deres sommerferie et år i forvejen. Jeg kan godt selv lide at være i god tid, men jeg er virkelig dårlig til at lave aftaler så langt ud i fremtiden. På den anden side føles det også ret mærkeligt at gå på sommerferie uden nogen som helst planer. Vi er vant til at Steffen spiller festivaller i sommerferien, og derfor bliver vi altid hjemme i Danmark - staycation, har jeg hørt at det hedder - og vi nøjes med at tage til Samsø. I år når vi dog kun over i sommerhuset i et par dage da Steffen skal spille i Tunesien, så pludselig havde vi tre ugers sommerferie på hånden og meget få planer.
Vi har længe snakket om at vi gerne ville til Skagen, hvor vi mødtes for seks år siden, men det er svært at finde overnatning med få dages varsel i højsæsonen, så jeg bookede i stedet et hotelværelse i Hanstholm, som på Danmarkskortet kun ligger et stenkast fra Skagen. Det skulle så vise sig at være et 180 km. langt stenkast - ad små, snoede veje - men lad nu det ligge.

Sandormen

Vi kørte direkte til Skagen, for jo længere nordpå vi kom, desto bedre blev vejret, og toppen af Danmark skal helst opleves i solskin. I Skagen spiste vi lækker frokost og store is, og nød at slentre rundt i de små gader med de karakteristiske gulmalede huse. Herefter kørte vi så langt nordpå vi kunne, parkerede bilen og tog Sandormen helt ud til Grenen for at se bølgerne slå sammen. Ludvig var vild med det! Både at det var varmt nok til at smide sandalerne og springe i det lune vand, men også at det var muligt at stå på spidsen af landet, med én fod i Skagerrak og én fod i Kattegat. Det er en fantastisk oplevelse hver gang. Vi gik langs vandkanten tilbage til bilen, og havde det ikke været fordi det var ved at være sovetid for Severin, kunne vi snildt have brugt et par timer mere i det kridhvide sand. Vi bliver nødt til at komme derop igen inden sommeren er ovre; jeg elsker den plet.

Fantastisk vejr på Grenen

Efter turen til Grenen kørte vi mod Hanstholm, som ligger lang pokker i vold. Den køretur trak virkelig tænder ud, men børnene sov heldigvis, så det var kun Steffen og jeg der blev mere og mere utålmodige i takt med at vejret blev dårligere og dårligere. Og endelig nåede vi frem til hotellet, som var fint, uden at være prangende; men resten af Hanstholm, det var blot et hul i jorden. Kæft mand, et kedeligt sted! Heldigvis kan vi godt lide at trave lidt rundt på må og få, så når vi ikke satte det ene efter det andet lækre måltid til livs i hotellets restaurant, så var naturpatruljen fra Risskov på udflugt i den nordjyske, rå natur. Faktisk ville jeg godt have udforsket Nationalpark Thy lidt nærmere, men der må være grænser for hvor meget hedelandskab man kan tillade sig at tvinge en 5-årig igennem, ikke?

Hanstholm Fyr og Nationalpark Thy

Cold Hawaii (Klitmøller)

Da vi kom hjem fra det nordjyske, tog vi i  Friheden. Ikke så snart havde vi betalt overpris for tre gange turbånd, før end himlen åbnede sig og regnen væltede ned over Århus. Simpelthen så pisse typisk! Heldigvis var vi bevæbnet til tænderne med regntøj, gummistøvler, paraply og regnslag, og vi nægtede at bukke under for det utilregnelige danske sommervejr. Til gengæld forsøgte vi at løfte stemningen med is og pølser og sodavand og popcorn og candyfloss. Vi skulle bare have en dejlig dag, vejret til trods; og det endte faktisk med at være en rigtig hyggelig tur. Vi vender stærkt tilbage når vejret har lært at opføre sig ordentligt.

Forude venter turen til Samsø, som vi har glædet os til længe. Samsø minder os om sol og fødselsdag og god musik, så vi kan næsten ikke vente med at komme afsted og gense familie og venner. Jeg fylder 31 derovre og Steffen spiller på festivallen, så det bliver festligt og farverigt. Uh, man sku' ha' sommerferie hele året!

Lille snitte på Stadion Allé
Det eneste billede vi fik knipset på vores tivolitur - og så stod det ellers ned i stænger

Igår var vi til bryllup hos min veninde og hendes kæreste; nu ægtemand. Mormor og morfar var så søde at afbryde deres ferie for at sejle hjem og passe Ludvig og Severin mens vi var til abefest, og det er vi så taknemmelige for, for det er virkelig sjældent at Steffen og jeg har mulighed for at komme ud sammen i weekenden, og brylluppet igår ville vi ikke gå glip af.

Jeg ved ikke om det stadig er noget hormonbetinget, men jeg har simpelthen så let til tårer efter Severin kom til verden, og åbnede derfor for sluserne allerede inden vielsen var begyndt, da min veninde trådte ind i kirken i den smukkeste Marianne Carøe-kjole. Og da de sagde ja til hinanden. Og da de trådte ud af kirken som mand og kone. Og da gommen holdt tale. Da det endelig blev brudens tur til at holde tale, og en meget følelsesladet en af slagsen, var jeg klar til at smide mig i fosterstilling på gulvet og hulke igennem. Kæft mand, det var smuk!

Jeg eeelsker bryllupper, og hver gang vi deltager i et, bliver jeg mindet om at jeg ikke helt fik indfriet mine egne bryllupsdrømme. Jeg ville så gerne have haft en fin, hvid kjole og have været i kirken. I stedet gik der praktik i den, og vi blev viet på rådhuset og tog på Sway og drak White Russians bagefter. Det var småt og hyggeligt, som vi ønskede det, men vi bliver simpelthen nødt til at holde et brag af en fest en dag, og bruge alle pengene på god mad og virkelig fede bands. Vi gør det sgu!

Tillykke, Nina og Simon!

Severin 1 år

Hurra! For et par uger siden var det lille Tvebaks fødselsdag!

Tænk sig, at den lille klump lykke allerede har boet hos os i et helt år. Akkedog, hvor tiden flyver.

I dag er det præcis et år siden at jeg var gået fem dage over tid, havde fået lovning på at blive sat i gang, men skuffet måtte forlade Skejby Sygehus uden skyggen af hindeløsning eller stikpiller. Alligevel havde jeg småveer da vi kørte hjem, for jordemoderen havde moslet rundt deroppe og gjort et eller andet der fik mavsen til at gøre avs. Jeg synes selv, jeg har en god realitetssans, men så snart jeg får veer bliver jeg naiv og tænker at jeg da ikke er i nærheden af at føde. Nej nej du, de her veer går i sig selv igen og så føder jeg først 14 dage over tid, skal du bare se, fik jeg sendt Steffen afsted med dengang vi ventede Ludvig. Tag du bare ud og spil i den anden ende af landet. Og det gjorde han så. Næste morgen var to blevet til tre.

 

Lille fødselar, juni 2011 og juni 2012

Det var det samme da vi ventede os Severin. Jeg fik veer så snart jordemoderen var færdig med hvad hun nu end foretog sig i den afdeling, og jeg tog hjem og gloede fjernsyn. Jagene i vommen var regelmæssige, og selvom de gjorde ondt, strejfede det mig ikke rigtig at jeg var i fødsel, så jeg svingede mig i sadlen og cyklede i Netto; og så snart jeg kom hjem gik jeg i gang med at pudse vinduer. Et par timer senere lå jeg på fødegang 3 og bandede og svovlede, og skreg og pressede.

Da Ludvig blev født fik vi en laaang skrivelse fra fødegangen om alt hvad der var sket i fødselsforløbet. Der var både tid til epidural og en lille lur, og jeg sms'ede med veninderne og havde tid til at forberede mig på det der skulle ske. I Severins fødselsjournal står blot at vi ankom til hospitalet lidt over midnat, at jeg begyndte at presse kl. 02.05 og otte minutter senere blev tre til fire. For saddan, det gik stærkt!

Og så blinker man en enkelt gang og så er der gået et år, og vores petit bébé er ikke længere hverken petit eller bébé. Nu er han et rigtigt barn, som Steffen kalder det.

Severin sov længe på sin fødselsdag, hvilket var dejligt, men det gjorde desværre også at så snart det var slut med fødselsdagssang og gaveudpakning, måtte vi sætte morgenrutinerne på fast forward og blæse ud af døren for at nå 1-års undersøgelsen hos lægen. Der var kø hele vejen fra Risskov til Århus og det pissede ned, så da vi endelig kom halsende ind til lægen, var klokken så mange at der ikke var tid til andet end vaccinationer, og dem tog Severin til gengæld i stiv arm, og fortrak ikke en mine da doktormanden stak. Han sad blot og kiggede stift på lægen, og jeg sværger jeg så ham mime Is that all you got, wimp? Bring it on! Seje, lille Severinsen. Selve undersøgelsen måtte udsættes til en gang efter ferien, så de af jer, der sidder som på nåle for at høre hvor lang Severin er og hvad han vejer nu, I må væbne jer med tålmodighed. Nå, ingen?

En storebror hjælper til

Efter lægebesøget trillede vi ned i byen og brunchede den imens lille fødselar sov den ud i barnevognen ude i regnvejret. Det var mørkt og efterårsagtigt hele dagen - præcis som for et år siden. I hvert fald er jeg pakket ind i store uldne trøjer på de fleste billeder fra hospitalet - så hele dagen var jeg hensat til den dag Severin kom til verden i raketfart og vendte op og ned på alting.

Egentlig har jeg slet ikke tid til at blogge, for jeg har ferie og har travlt på Instagram. Det var Louise, der lokkede mig i fordærv, og jeg er viiild med det. Det er simpelthen så hyggeligt at se små hverdagsbilleder fra her og der og allevegne. Jeg hedder vannorde derinde hvis du vil med på en kigger. Ses vi?

 Den her går ud til den kære gudmor Mie, som synes at forældre der uploader billeder af børn med madrester i ansigtet

er noget af det mest tåbelige. Vi er tilbøjelige til at give hende ret

Censor Madonna

Severin 1 år (fødselsdagsindlæg coming up)

Nå, men først og fremmest tak for alle jeres fødselsdagslykønskninger i forrige indlæg, samt gode råd til små ører, der har ondt. Det er heldigt, jeg både har læger og knivskarpe småbørnsmødre blandt læserne; men inden jeg overhovedet nåede at svare på kommentarerne eller afprøve jeres gode råd, fik Severin selvfølgelig mellemørebetændelse på begge ører, så nu står den på penicillin igen.

Han er glad og tilpas nu, så vi går ud fra at penicillinen har sparket ind, og at han ikke længere har ondt; men han vågner stadig tre-fire gange hver nat, rejser sig op i sengen og bræger til man kommer ilende halvt i søvne og gi'r ham en sut eller en tår vand. Det er så trættende at skulle op og ned af trappen flere gange om natten, og både Steffen og jeg går rundt som levende døde i løbet af dagen. I et par nætter har jeg sovet med Seve på en madras på gulvet. Det virkede på Ludvig da han var en lille bebs i tigerspring, men Severin vågner uanset hvad. Vi er snart desperate. Nogle gode råd inden vi tyer til krystalhealing og varme grødomslag?

Bål på højene

For første gang i alle de år vi har boet her, har jeg og børnene været til Skt. Hans bål. For fem år siden, da vi lige var flyttet hertil og Ludvig kun var nogle dage gammel, trillede jeg byen tynd for at finde et anstændigt bål, men måtte trisse hjem igen med uforrettet sag. I lørdags lykkedes det endelig. Jeg lastede klapvognen med dyner og børn, og fyldte køletasken til randen med Asti og chokolade. Vi mødtes med nogle fra mødregruppen til en rigtig børne-Skt. Hans på højene, og det var simpelthen så hyggeligt. Jeg elsker Skt. Hans! Og havde det ikke været fordi det pludselig blev koldt og blæsende og længe over Seves sengetid, så havde jeg siddet og drukket boblevand med de dejlige damer endnu.
Steffen var på Skt. Hans job på Lille Marselis med Outlandish, Ankerstjerne - hvem det så end er - og...åh suk...Rasmus Seebach. Jeg er ikke sår'n ligefrem die hard fan af hans musik, men han er simpelthen sååå sød. Det var altså en Skt. Hans fest man godt gad at være en del af.

Små mennesker. Kæft mand, de er søde!

Ikke så snart havde man pippet, at der var kinesere inde i heksen, før end 3 x tøsedreng stod med fingrene i ørerne.

Også igennem hele båltalen før bålet overhovedet blev tændt

Jeg er startet på job igen...arj, den la'r vi sgu ligge; jeg magter ikke at tale om det.
Sommerferien er Gud ske tak og lov lige om hjørnet, og vi spenderer den som altid herhjemme og på Samsø. Én af os skal også et smut til Afrika, og det er naturligvis ikke mig. Jeg havde i forvejen en virkelig dum dag på arbejdet i sidste uge, da Steffen sendte mig en sms om at han stikker til Tunesien med Paul Young midt i vores ferie. Suk altså; jeg håber denondenlyneme det job er godt betalt, med varmetillæg og kørselsgodtgørelse og hele molevitten, for ellers er der da slet ingen sund fornuft i at den af os der trænger allermest til at rejse alene til de varme lande, er hende der bliver hjemme og passer børnene.
Og som en public service til de af jer, der ligesom jeg ikke heeelt ku' huske hvem Paul Young er, så er det ham med Love is in the air, Every time you go away og Senza una donna, som jeg altid - og helt uden at tænke over hvor dumt det lød - har sunget som Censor Madonna. Ha ha. Måske alligevel meget godt at det ikke er mig, der skal med på tour så...

Lille tognørd

Ikke så langt herfra, faktisk bare lige ude i Egå, ligger Modelparken. Vi havde ikke hørt om den før i dag, hvor Vitus og onkel Jess inviterede os derud. Lidt gemt fra hovedvejen ligger en lille park, hvor nogle modeltogsfreaks modeltogsentusiaster har bygget en minijernbane til deres fine, små damptog. Man kan mene om voksne mænd der er vilde med små tog, hvad man vil, men de er eddermugme flinke derude, kan I tro; og hvad de ikke ved om kul og tryk og damp, det er ikke værd at vide.
Vejret var i top i dag, så vi havde madpakker med, men Vitus og Ludvig havde overhovedet ikke tid til at spise, for de skulle køre med tog, sku' de; først det ene og så det andet, om og om igen. Kæft mand, hvor de hyggede sig!

Hele to klippekort fik vi kørt op

Jeg troede ellers, Ludvig for længst var vokset fra fascinationen af tog, men i forrige uge spottede han toget da vi var ude at gå aftentur. Dagen efter vadede vi de 20 minutter ned til det nærmeste trinbræt, for herefter at køre den 8 minutter lange/korte vej til Århus, hvor vi spiste aftensmad på Kong Venience, som har byens bedste udsigt til banelegemerne. Trainspotting, det' lige os. Men så var det at min barsel sluttede, og nu er det fuldstændig umuligt at tage på de hyggelige og spontane ture. Uf, hvor jeg hader at det skal være sådan!
Nå, tilbage til Modelparken. Der er ikke andet at give sig til derude end at spise is og køre tog, men nogle gange er det også alt rigeligt, så I skulle virkelig aflægge dem et besøg derude, sku' I. Vi skal i hvert fald derud snart igen.

Vitus og Ludvig insisterede på, at det her var Thomas Tog, og gad slet ikke høre tale om at toget både havde læbestift og øjenskygge på.

Thomas Tranny. Hvorfor Ludvig ligner én der er ved at bryde sammen, ved jeg ikke