Ludvig og familie: Censor Madonna

Severin 1 år (fødselsdagsindlæg coming up)

Nå, men først og fremmest tak for alle jeres fødselsdagslykønskninger i forrige indlæg, samt gode råd til små ører, der har ondt. Det er heldigt, jeg både har læger og knivskarpe småbørnsmødre blandt læserne; men inden jeg overhovedet nåede at svare på kommentarerne eller afprøve jeres gode råd, fik Severin selvfølgelig mellemørebetændelse på begge ører, så nu står den på penicillin igen.

Han er glad og tilpas nu, så vi går ud fra at penicillinen har sparket ind, og at han ikke længere har ondt; men han vågner stadig tre-fire gange hver nat, rejser sig op i sengen og bræger til man kommer ilende halvt i søvne og gi'r ham en sut eller en tår vand. Det er så trættende at skulle op og ned af trappen flere gange om natten, og både Steffen og jeg går rundt som levende døde i løbet af dagen. I et par nætter har jeg sovet med Seve på en madras på gulvet. Det virkede på Ludvig da han var en lille bebs i tigerspring, men Severin vågner uanset hvad. Vi er snart desperate. Nogle gode råd inden vi tyer til krystalhealing og varme grødomslag?

Bål på højene

For første gang i alle de år vi har boet her, har jeg og børnene været til Skt. Hans bål. For fem år siden, da vi lige var flyttet hertil og Ludvig kun var nogle dage gammel, trillede jeg byen tynd for at finde et anstændigt bål, men måtte trisse hjem igen med uforrettet sag. I lørdags lykkedes det endelig. Jeg lastede klapvognen med dyner og børn, og fyldte køletasken til randen med Asti og chokolade. Vi mødtes med nogle fra mødregruppen til en rigtig børne-Skt. Hans på højene, og det var simpelthen så hyggeligt. Jeg elsker Skt. Hans! Og havde det ikke været fordi det pludselig blev koldt og blæsende og længe over Seves sengetid, så havde jeg siddet og drukket boblevand med de dejlige damer endnu.
Steffen var på Skt. Hans job på Lille Marselis med Outlandish, Ankerstjerne - hvem det så end er - og...åh suk...Rasmus Seebach. Jeg er ikke sår'n ligefrem die hard fan af hans musik, men han er simpelthen sååå sød. Det var altså en Skt. Hans fest man godt gad at være en del af.

Små mennesker. Kæft mand, de er søde!

Ikke så snart havde man pippet, at der var kinesere inde i heksen, før end 3 x tøsedreng stod med fingrene i ørerne.

Også igennem hele båltalen før bålet overhovedet blev tændt

Jeg er startet på job igen...arj, den la'r vi sgu ligge; jeg magter ikke at tale om det.
Sommerferien er Gud ske tak og lov lige om hjørnet, og vi spenderer den som altid herhjemme og på Samsø. Én af os skal også et smut til Afrika, og det er naturligvis ikke mig. Jeg havde i forvejen en virkelig dum dag på arbejdet i sidste uge, da Steffen sendte mig en sms om at han stikker til Tunesien med Paul Young midt i vores ferie. Suk altså; jeg håber denondenlyneme det job er godt betalt, med varmetillæg og kørselsgodtgørelse og hele molevitten, for ellers er der da slet ingen sund fornuft i at den af os der trænger allermest til at rejse alene til de varme lande, er hende der bliver hjemme og passer børnene.
Og som en public service til de af jer, der ligesom jeg ikke heeelt ku' huske hvem Paul Young er, så er det ham med Love is in the air, Every time you go away og Senza una donna, som jeg altid - og helt uden at tænke over hvor dumt det lød - har sunget som Censor Madonna. Ha ha. Måske alligevel meget godt at det ikke er mig, der skal med på tour så...

Lille tognørd

Ikke så langt herfra, faktisk bare lige ude i Egå, ligger Modelparken. Vi havde ikke hørt om den før i dag, hvor Vitus og onkel Jess inviterede os derud. Lidt gemt fra hovedvejen ligger en lille park, hvor nogle ~~modeltogsfreaks~~ modeltogsentusiaster har bygget en minijernbane til deres fine, små damptog. Man kan mene om voksne mænd der er vilde med små tog, hvad man vil, men de er eddermugme flinke derude, kan I tro; og hvad de ikke ved om kul og tryk og damp, det er ikke værd at vide.
Vejret var i top i dag, så vi havde madpakker med, men Vitus og Ludvig havde overhovedet ikke tid til at spise, for de skulle køre med tog, sku' de; først det ene og så det andet, om og om igen. Kæft mand, hvor de hyggede sig!

Hele to klippekort fik vi kørt op

Jeg troede ellers, Ludvig for længst var vokset fra fascinationen af tog, men i forrige uge spottede han toget da vi var ude at gå aftentur. Dagen efter vadede vi de 20 minutter ned til det nærmeste trinbræt, for herefter at køre den 8 minutter lange/korte vej til Århus, hvor vi spiste aftensmad på Kong Venience, som har byens bedste udsigt til banelegemerne. Trainspotting, det' lige os. Men så var det at min barsel sluttede, og nu er det fuldstændig umuligt at tage på de hyggelige og spontane ture. Uf, hvor jeg hader at det skal være sådan!
Nå, tilbage til Modelparken. Der er ikke andet at give sig til derude end at spise is og køre tog, men nogle gange er det også alt rigeligt, så I skulle virkelig aflægge dem et besøg derude, sku' I. Vi skal i hvert fald derud snart igen.