Severin 1 år

Hurra! For et par uger siden var det lille Tvebaks fødselsdag!

Tænk sig, at den lille klump lykke allerede har boet hos os i et helt år. Akkedog, hvor tiden flyver.

I dag er det præcis et år siden at jeg var gået fem dage over tid, havde fået lovning på at blive sat i gang, men skuffet måtte forlade Skejby Sygehus uden skyggen af hindeløsning eller stikpiller. Alligevel havde jeg småveer da vi kørte hjem, for jordemoderen havde moslet rundt deroppe og gjort et eller andet der fik mavsen til at gøre avs. Jeg synes selv, jeg har en god realitetssans, men så snart jeg får veer bliver jeg naiv og tænker at jeg da ikke er i nærheden af at føde. Nej nej du, de her veer går i sig selv igen og så føder jeg først 14 dage over tid, skal du bare se, fik jeg sendt Steffen afsted med dengang vi ventede Ludvig. Tag du bare ud og spil i den anden ende af landet. Og det gjorde han så. Næste morgen var to blevet til tre.

 

Lille fødselar, juni 2011 og juni 2012

Det var det samme da vi ventede os Severin. Jeg fik veer så snart jordemoderen var færdig med hvad hun nu end foretog sig i den afdeling, og jeg tog hjem og gloede fjernsyn. Jagene i vommen var regelmæssige, og selvom de gjorde ondt, strejfede det mig ikke rigtig at jeg var i fødsel, så jeg svingede mig i sadlen og cyklede i Netto; og så snart jeg kom hjem gik jeg i gang med at pudse vinduer. Et par timer senere lå jeg på fødegang 3 og bandede og svovlede, og skreg og pressede.

Da Ludvig blev født fik vi en laaang skrivelse fra fødegangen om alt hvad der var sket i fødselsforløbet. Der var både tid til epidural og en lille lur, og jeg sms'ede med veninderne og havde tid til at forberede mig på det der skulle ske. I Severins fødselsjournal står blot at vi ankom til hospitalet lidt over midnat, at jeg begyndte at presse kl. 02.05 og otte minutter senere blev tre til fire. For saddan, det gik stærkt!

Og så blinker man en enkelt gang og så er der gået et år, og vores petit bébé er ikke længere hverken petit eller bébé. Nu er han et rigtigt barn, som Steffen kalder det.

Severin sov længe på sin fødselsdag, hvilket var dejligt, men det gjorde desværre også at så snart det var slut med fødselsdagssang og gaveudpakning, måtte vi sætte morgenrutinerne på fast forward og blæse ud af døren for at nå 1-års undersøgelsen hos lægen. Der var kø hele vejen fra Risskov til Århus og det pissede ned, så da vi endelig kom halsende ind til lægen, var klokken så mange at der ikke var tid til andet end vaccinationer, og dem tog Severin til gengæld i stiv arm, og fortrak ikke en mine da doktormanden stak. Han sad blot og kiggede stift på lægen, og jeg sværger jeg så ham mime Is that all you got, wimp? Bring it on! Seje, lille Severinsen. Selve undersøgelsen måtte udsættes til en gang efter ferien, så de af jer, der sidder som på nåle for at høre hvor lang Severin er og hvad han vejer nu, I må væbne jer med tålmodighed. Nå, ingen?

En storebror hjælper til

Efter lægebesøget trillede vi ned i byen og brunchede den imens lille fødselar sov den ud i barnevognen ude i regnvejret. Det var mørkt og efterårsagtigt hele dagen - præcis som for et år siden. I hvert fald er jeg pakket ind i store uldne trøjer på de fleste billeder fra hospitalet - så hele dagen var jeg hensat til den dag Severin kom til verden i raketfart og vendte op og ned på alting.

Egentlig har jeg slet ikke tid til at blogge, for jeg har ferie og har travlt på Instagram. Det var Louise, der lokkede mig i fordærv, og jeg er viiild med det. Det er simpelthen så hyggeligt at se små hverdagsbilleder fra her og der og allevegne. Jeg hedder vannorde derinde hvis du vil med på en kigger. Ses vi?

 Den her går ud til den kære gudmor Mie, som synes at forældre der uploader billeder af børn med madrester i ansigtet

er noget af det mest tåbelige. Vi er tilbøjelige til at give hende ret