Farvel til Vuggestuen Trekanten

Juni 2008 - Dengang Ludvig startede i vuggeren

Ifølge gokkerne på Elefantstuen, er Ludvig så klar til at komme i børnehave. Men hvem bekymrer sig om hans parathed når nu jeg overhovedet ikke er så meget som på nippet til at være klar til børnehaveliv, dårlig normering og andre folks møgunger?

I går aftes snakkede Ludvig og jeg om hvad der skulle ske i dag. Det er et putteritual, vi har praktiseret længe, og som Ludvig stædigt holder fast i, at vi skal fortælle ham hvad vi har lavet sammen i løbet af dagen, og hvad der evt. skal ske den næste. I aftes fortalte jeg, at i dag ville blive hans sidste dag i vuggestuen, og at det var jeg lidt ked af. Bare sådan for ligesom at forberede ham, for jeg vidste bare, jeg helt sikkert ville komme til at tude i dag. Egentlig meget godt jeg ikke er gravid alligevel, for med sådan nogle hormoner i kroppen, ville jeg helt sikkert have lavet en scene midt i boller og frugtfad, og Ludvigs exit havde ikke været med æren i behold.
Ludvig spurgte Er du ked af jeg skal i børnehave, mor? Naiiiij da, beroligede jeg ham - med bævende underkæbe - det bli'r sååå sjovt, kan du tro! Verdens største løgn. Det bliver dumt og træls og stort og uhyggeligt, og jeg hader hader hader tanken om at skulle efterlade Ludvig alene i fremmede menneskers varetægt. Sådan mindes jeg ikke at jeg havde det da vi læssede ham af første gang ovre i vuggeren da han var blot 1 år og ni dage gammel. Og dengang var han mere skrøbelig end nu. Jeg kan ikke finde hoved og hale i hvorfor min angst for det fremmede først kommer snigende nu, hvor Ludvig ligesom allerede har været institutionsbarn i to år. Men nå ja, nu er den her, angsten. Og med tilbagevirkende kraft.

Allersidste dag på Elefantstuen.

Ja, jeg ligner en hængt kat, men til mit forsvar skal det siges, at få minutter før dette
billede blev taget, knækkede filmen for mig, og jeg tudbrølede

Det var ret hyggeligt at holde afslutning ovre i vuggeren i dag. Så hyggeligt som sådan en trist begivenhed nu end kan være. Vi havde boller og frugtfad med som vanligt, og der blev sunget farvelsang og udvekslet gaver. Jeg synes selv jeg var tapper, men da Ludvig og jeg kiggede den fine billedmappe igennem, som goggerne havde klippeklistret til ham, kunne jeg ikke længere holde tårene tilbage, og jeg tudede lidt ned i håret på Ludvig. Goggerne havde også tårer i øjnene, så jeg var i det mindste ikke den eneste der sad og skabte mig. Steffen holdt facaden til det hele var overstået, men så tudede han også; og så sad vi der helt mutte og med våde øjne i bilen på en øde parkeringsplads og snøftede, og bagi sad Ludvig og lignede ét stort spørgsmålstegn. Så trillede vi hjemad, og lagde dermed to års fantastisk vuggestueliv bag os.

I morgen starter husstandens mindste så i børnehave. Jeg ringede derover i dag og snakkede med en rigtig sød pædagog fra Ludvigs kommende stue, og nu glæder jeg mig faktisk en lille smule til at tage hul på det nye kapitel, en børnehavestart jo er. Ludvig glæder sig også, men vi har skisme også peppet ham det bedste vi kunne. Under aftensmaden gik der klapsalver og high fives og hurra-råb i den. Det lignede næsten et hvervemøde til de der pyramidespil, vi en gang så et program om i flimsen. Det handler bare om at skabe en ellevild stemning, og så hopper enhver idiot på vognen. I det her tilfælde er det mig der er idioten. Og jeg er hoppet med på vognen. Indrømmet, det bliver spændende med det børnehavehalløj.

Ludvig åbner sine fine billedmappe med billeder fra to års vuggestueliv.

Den er så flot lavet. Jeg elsker når folk gør noget ud af det

Vi har bestilt et legehus til Ludvig. Faktisk er det en forsinket fødselsdagsgave fra os og bedsteforældrene, og jeg ærger mig gul og grøn over at vi ikke noget før har anskaffet os sådan et fint, lille hus til haven. Ludvig kommer til at knuselske det. Han har stået med værktøjsbæltet på i tre dage og ventet på at hjælpe til med at samle monstrummet, men det kommer desværre først en gang i næste uge, og jeg glæder mig som et lille barn til at male og indrette det. Ludvig har allerede proklameret at det skal males rødt - surprise! - men jeg insisterer på sort med hvide vinduer og dør. Præcis som sommerhuset.
Jeg har lagt en afstemning ud, så I også kan give jeres besyv med, hvis I har lyst.

"Hva' sååå Haderslev? Er I der?"

Nå, men det der med at smide bleen ovre i vuggeren, det gik så ikke lige helt efter planen. Ludvig havde været helt stille og forsagt uden ble, kunne gokkerne rapportere, og havde været ret så tryghedssøgende; så da han tilsidst bad om at få ble på, havde de straks efterkommet hans ønske. Øv til det hele. Øv at det ikke gik efter planen, og øv at det påvirkede Ludvig i en sådan grad, at han slet ikke kunne slappe af og lege som vanligt. Vi må tage de lange blefri dage i weekenderne så, og glæde os over at det snart er ferietid, så Ludvig kan rende rundt med rumpen bar fra morgen til aften.

Skt. Hans bål i haven med onkel og fætter

I fredags tog Ludvig og jeg til Kløften Festival med Facius senior og Facius junior. Steffen skulle jobbe dernede, så vi kørte heeele vejen til Haderslev for at joine ham, og det er denondenlyneme langt væk en steghed fredag eftermiddag midt i myldretiden, i en lille bitte bil uden air condition, men frem nåede vi, og så blev det rigtig sommer. Vejret har ellers været strålende det sidste stykke tid, men først når vi får taget hul på årets festivaller, er det rigtig sommer. Og jeg elsker det! Det der med at ligge i et fugtigt telt på en stor græsmark, tage fællesbad med fremmede og drikke varme dåseøl til morgenmad, det er mange år siden jeg gad det; men at sidde mageligt i sofaen bakstage med fri adgang til lækker mad, kolde drikkevarer og lækker musik, mens børnene leger og man møder en masse spændende mennesker, dét er noget der dur.

Ludvig inspicerer røgmaskinen

Backstage bøllerne

Og hvis vi absolut skal name droppe lidt, ikk', så så vi Lina Rafns baby. Aiij, hvor er det en fin, lille bebs, hva' Ludvig, synes du ikke også det? men det syntes Ludvig så overhovedet ikke. Han var kun interesseret i at nå frem til tag-selv-bordet i madteltet. Jeg derimod smelter helt når jeg ser sådan en bollefed baby ligge og boble i barnevognen. Det minder mig om da Ludvig var helt lille og ny, og kun fem uger gammel var med til festival for første gang, og sov fra hele balladen. Åhr, hvor det var tider, altså!

I fredags var vi afsted for at høre Queen Machine, som er et nyt, fantastisk - fantastisk! - band. Jeg havde glædet mig helt vildt til at høre dem, og de levede til fulde op til mine tårnhøje forventninger. Altså, I burde virkelig gøre jer selv den tjeneste at opleve dem. Det er en fest, simpelthen! Ludvig og Gustav syntes også, det var fed spade, og de dansede og vrikkede og hujede og klappede sig igennem hele koncerten. De havde en skøn dag, og da vi endelig kom hjem igen kl. 23, var Ludvig stadig helt speedet og glad i låget. Lille festivalrotte.

Selv die hard fans kan få brug for en hvilepause

Kærlighed ved første blik

Steffen og jeg besluttede for nylig at det er på tide at Ludvig får en lillebror eller -søster, og til vores store begejstring lykkedes det at blive gravid i allerførste forsøg. Jeg blev med det samme usigeligt træt, havde kvalme og tudede over de mest åndsvage ting, så jeg vidste bare at den var der, selvom det var mig komplet umuligt at fremmane en positiv graviditetstest. Jeg er umådelig langsom til at danne graviditetshormonet HCG, og da jeg var gravid med Ludvig, kunne min læge først teste mig positiv da jeg var ni uger henne, så jeg vidste på forhånd at det kunne have lange udsigter, det der med at få to røde streger frem ved at tisse på en pappind. Først da jeg var seks uger henne denne gang kunne min læge få en svag streg frem på graviditetstesten. Desværre begyndte jeg samme uge at bløde, og efter at to blodprøver viste at mit HCG-niveau faldt fra sølle 192 til endnu mere sølle 94, stod det ret klart, at jeg var - og er - i fuld gang med at abortere.

Festivalrotterne

Møgbeskidte festivalfødder

Det er rigtig kedeligt, men jeg har på fornemmelsen, at det er noget, som mange kvinder har prøvet, og heldigvis - hvis man kan snakke om held i sådan en røvet situation - så skete det så tidligt i forløbet, at vi ikke nåede at skrue vores forventninger helt i vejret. Tænk hvis det var sket efter vi havde set hjerteblink og blommesæk og hele baduljen. Dén havde været svær at sluge.

Jeg synes måske også det er lidt forkælet at blive alt for skuffet over at det ikke gik i denne omgang, når man tænker på de barnløse som i flere år forsøger at blive gravide - uden held. Det havde sgu næsten været for heldigt hvis det uden problemer var lykkedes for os i første forsøg. Vi er såmænd bare ovenud taknemmelige for at jeg overhovedet kan blive gravid, så vi gør et forsøg mere når det her rod og alle lægebesøg er overståede.

Det kan godt nogle gange være lidt svært at afgøre hvor grænsen går, for hvad der er for privat at skrive om her på bloggen. Det her med den spontane abort og det at vi gerne vil have et barn mere er ikke noget der fylder voldsomt meget for os i hverdagen, men der er til gengæld heller ikke noget hemmeligt ved det, og derfor har jeg valgt at skrive om det, m'kay?

To flotte fyre indvier det nye badebassin

Badebønnen i iskoldt vand

Vi fået ny bil. Igen. Det er bil nummer seks på de fire år Steffen og jeg har været sammen. Sådan er det at være gift med en musiker. Nogle gange lever vi som konger og baroner og andre gange har vi ikke meget at rutte med. Derfor bliver bilen skiftet ud i tide og utide. Vi har længe kørt rundt i en pispotte af en Ford Escort, hvor pladsen var trang, ingenting fungerede og alting raslede og larmede og gjorde ved. Nu har vi fået os en ny stationcar, og jeg er helt pjattet med den. Så pjattet at jeg ligefrem glæder mig til vi skal køre bare den mindste tur i den. Nu har jeg jo ikke selv kørekort, men det at sætte sig ind i de bløde sæder, tænde for air condition og køre op og ned med el-ruderne, det er den rene luksus i forhold til den skrammelkasse vi lige er kommet af med. Så afsted med os på de danske landeveje. Vi ses måske derude?

Sur Sommerland

Jaah, så kom solen endelig igen!

Ludvig og jeg var på strøgtur forleden. Målet var at finde et par gummisko til lillen. Et par seje sneakers, som er en børnehavedebutant værdig, og som man kan løbe ræddi stærkt i på legepladsen. I stedet kom vi hjem med noget sart, italiensk læder, som vil se herrens ud efter bare en enkelt dag i børneren. Og sådan kan man blive så overrasket når man kommer hjem med noget helt andet end hvad man kørte efter; men der var halv pris på skoene, så jeg kan helt ærligt ikke se hvordan købet kunne have været undgået. Kan I? De måtte bare med hjem, de små konvolutter, og de er så lækre og bløde og dufter fantastisk. Selv Steffen er misundelig. Vi må afsted efter gummisko en anden dag, og gu ved hvad vi så kommer hjem med.

Det nye køb fra 'Naturino'. Gid man havde sådan et par selv!

Ludvig har haft sin sidste dag som blebarn i vuggestuen. Han gider rigtig godt at øve at tisse på potten og at gå med underhylere, men han har efterhånden fundet ud af, han godt kan holde sig fra vi kommer hjem fra vuggeren og piller bleen af ham ved 16 tiden og til han får ble på igen inden sengetid kl. 19.30. Han holder sig, men pisser så som en hest så snart han får Libero'en på igen; så nu har vi aftalt med goggerne på Elefantstuen, at han kommer uden ble i morgen, men med en hulens masse skiftetøj i stedet, og så forsøger vi at klare en hel dag uden ble. Er meget spændt på hvordan det skal gå. Det værste der kan ske, er heldigvis bare at vi får en ordentlig pose vasketøj med hjem.

Ludvigs hørelse er stadig helt af pommerens til efter det ene dræn faldt ud og ørelæge Bent nappede det andet. Ludvig siger Hva' sa'e du? hundredvis af gange i løbet af en dag, og det begynder at blive en lille smule enerverende hele tiden at skulle gentage sig selv. Og samtidig er det jo bare helt vildt synd for Ludvig, som ikke kan høre. Her den anden dag sagde han Jeg kan ikke så godt forstå dig. Hvorfor kan jeg ikke høre hvad I siger? Nårh, den lille, halvdøve nisse. Så får man da først lyst til at putte ham i lommen og passe på ham for evigt. Heldigvis har vi snart tid hos ørelægen igen, så vi kan få fikset lytteaggregaterne og få ham ud af den lille osteklokke han lever i nu.

Den lille lækkerbidsken inspicerer haven i nye sko og dødsmart brille

Nu står Skt. Hans for døren, og for mig er det en højtid med lidt blandede følelser. På den ene hånd er den fyldt med glade barndomsminder om gæster og snobrød og at få lov at blive oppe længe; og på den anden hånd har Skt. Hans aftnerne i mit voksne liv været ganske almindelige, kedelig arbejdsdage, som jeg kun enkelte gange har orket at fejre med bål og hele baduljen. Og så regner det altid. Men i år vil vi fejre den, Steffen, Ludvig og jeg. Vi skal bare lige finde et bål. I år er der masser af Skt. Hans arrangementer, som lyder rigtig spændende, men bålene tændes først kl. 21, og kan vi holde Ludvig vågen så længe på en hverdagsaften uden at det bider sig selv i røveren dagen efter? Jeg tror ikke det.

Her i Risskov er der også bål. Nede på lokalcenteret kl. 11.30. Så kan de grå lige nå midsommervisen inden der er storkøkkenmad i ruminddelte plasticbakker og kollektiv middagslur. Ludvig napper også en skraber deromkring, men vi andre har jo ligesom et job der skal passes.

Jeg ved ikke hvor vi ender, men ild og snobrød skal vi altså have.

Ludvig og fætter Vitus tager sig en slapper i 'poolen' efter en hård dag i vuggeren

Vi har været i Djurs Sommerland i dag. Eller Sur Sommerland, som Ludvig tror det hedder, men han kan jo heller ikke høre noget som helst. Steffen har været på Sjælland og spille hele weekenden, så i dag var vores sidste chance for at holde lidt weekend sammen, og Djurs Sommerland var et kæmpe hit sidste sommer, så afsted med os til langt ude på landet. Vejret var skønt, Ludvig tog sin middagslur i bilen og alt klappede. Men få sekunder efter vi havde lagt 600 bananer i entré, åbnede himlen sig og ned stod det. Vi var så ærgerlige over det i vores upraktiske sko, tynde jakker og intet regnslag til superklapvognen. Heldigvis klarede det op i løbet af dagen og vi havde en helt igennem hyggelig dag i forlystelsesparken. Nu kan vi vinge den af på sommerens to do-liste. Next stop: Rasmus Klump Land i Tivoli.

Ludvig og mutter højt til vejrs

Fødselsdagsfejring part II og III

Ludvig venter på bedsterne til fødselsdagsfejring nummer to

Så er det vist også ved at være på tide at holde inde med fødselsdagsfejring for Ludvig for i år. Han er blevet fejret, har fået gaver, har pustet lys ud, råbt hurra, haft sommerfugle i maven og været i fødselsdagsecstasy hele ugen lang. Faktisk har vi fejret ham så meget, at han troede, at når nu han blev 3 i onsdags, så måtte han da fylde 4 i dag. Og det kan man jo ikke fortænke ham i. Mutter her er taknemmelig for at det trods alt ikke går så stærkt.

Lagkage i 11 lag. Ja, der blev sagt 11 lag; og novra, den var høj!

Jeg synes faktisk godt at man kan se det på ham, at han er blevet tre. Det kom sådan næsten over night at han blev en stor dreng, som nu næsten ikke går med ble længere, men til gengæld insisterer på selv at tage tøjet af og på. Jeg kan pludselig næsten - kun næsten - forstå de forældre, der babyficerer deres børn. Man har vel mødt et par eller to i sit arbejdstliv, som desperat pressede deres børnehavebørn i heldragter og lod dem bruge sut til de var 4. En kat er en missekat og et tog er et futtog. Og barnet kan absolut ingenting selv, for det har aldrig fået lov. Typisk er det barn nummer to og forældrene har besluttet at det skal være det sidste, og så skal der sateme klemmes så meget bebs ud af det barn som overhovedet muligt. Kender I typen? Jeg gør.

Vente, vente, vente. Hvornår mon gæsterne kommer?

Der er kun drenge i vores lille klike, så Ludvig var meget begejstret da han hørte at hans nye veninde Clara ville komme til fødselsdagen i dag. Han fandt legetøj frem, som han synes var passende for en pige at lege med, og han bestemte at de to skulle sidde ved siden af hinanden under frokosten. Det har været Clara, Clara, Clara hele dagen, og efter endt middagslur var hun selvfølgelig den første Ludvig spurgte efter. Desværre var Clara og hendes forældre forhindret i at komme i dag pga. sygdom - til stor, stor skuffelse for Ludvig. Hans lille, glade ansigt krøllede helt sammen og så noget så trist ud. Åhr altså, hvor det stak i hjertet at se sin dreng sidde der med surmuletrutmund og skuffet mine. Så skuffet blev han end ikke da vi havde peppet ham en hel dag til at skulle på Rasmus Klump Restaurant, for så at finde ud af at restauranten var lukket. Clara, hun dur bare!

Heldigvis var glæden stor da Ludvig kom i tanker om at alle gutterne stadig ville komme. Hele bundtet endda. Ti voksne, syv børn og to hunde. Og så alle Ludvigs kraner og politibiler med lyd. Vi larmede mere end en hel børnehave, men hvor har vi hygget os, og hvor var det dejligt at samle alle vennerne igen.

Og nu er jeg altså også bare helt færdig. Jeg er forfærdelig træt for tiden, og føler lidt at jeg ikke har lavet andet end at passe børn og bage boller hele ugen. Nu er jeg endelig klar til at holde weekend, og så er det fandeme allerede mandag i morgen. Mandag morgen burde først starte tirsdag formiddag.

Yes, så er der gaver - igen!

Ludvig har fået så mange fine fødselsdagsgaver, og tusind tak til jer alle for dem

Fætter Vitus hjælper Ludvig med at pakke den fine globus op.

Ludvig har allerede lært at finde England, hvor hans buddy Gustav fra vuggestuen bor for tiden, og spørger man ham hvilket land vi bor i,

svarer han prompte "Besservej"

Det går ret godt med pottetræningen. Ludvig lavede stort på potten forleden, og igår klarede vi en lang indkøbstur til Bilka uden ble. Hvis vi er rappe, kan han være blefri inden han starter i børnehave. Eller i hvert fald til vi går på sommerferie. Jeg har ingen idé om hvor lang tid sådan noget kan tage. Jeg er stadig overrasket over hvor nemt det indtil videre er gået med bare at pille bleen af Ludvig. Vi har dyrket det ret meget, det der med hvor sejt det er at have flotte, farvestråelnde underbukser på i stedet for ble, og det er som om Ludvig har bidt på den, for han går utrolig meget op i hvilke underhylere han skal have på. Dem med Byggemand Bob er de mest populære, og de ensfarvede kunne han aldrig drømme om at tage på. Farvel baby og hej forfængelige (soon to be) børnehavebarn!

Apropos børnehave, så har vi fået velkomstbrev fra Ellevang. Det gav et helt sug i maven at læse op. Børnehavebarn? Mit barn? Det kan da ikke passe. Jeg håber, jeg forliger mig med tanken inden han starter her den 1. juli, for jeg gider altså ikke være hende den irriterende mor, der aldrig accepterer at børnehave er noget helt helt andet end vuggestue. Andre rutiner, anden normering, større krav, mindre sidden på skødet, flere skrabede knæ - og flere møgunger! Møgunger, ak ja, de huserer vist i alle børnehaver. Der er altid en eller anden, der skal ødelægge det for de andre. Og hvis ham der en eller anden han så meget som krøller et hår på Ludvigs hoved, så skal jeg personligt krølle ham sammen for øjnene af de andre. Don't mess with hønemor her!

Det traditionelle gruppefoto. Og vores venner bli'r bare pænere og pænere

Ludvig og Gusse lukker og slukker fødselsdagsfesten

med en gang havregryn med mælk

Ludvig 3 år

For tre år siden lå jeg på Skejby Sygehus og var helt rundt på gulvet over at være blevet mor. I dag er jeg helt rundt på gulvet over at Ludvig allerede fylder tre. Han kom til verden og så blinkede jeg lige en enkelt gang og vupti, så er barnet på vej i børnehave. Der er saftsuseme fart på drengen.

Vi har traditionen tro været i vuggestuen med kardemommeboller og frugtfade. De havde lavet langbord inde på stuen, og pyntet med flag og lilla syrener, og Ludvig fik til sin store begejstring sunget to fødselsdagssange. Han er ellers ikke meget for at være midtpunkt i sådanne sammenhænge, men i dag gik han vældig meget op i at der skulle synges for ham. Så det blev der. De er sgu så søde derovre, hele bundtet; og jeg måtte anstrenge mig for ikke at begynde at flæbe mens vi sang, fordi jeg kom til at tælle mig frem til at Ludvig kun har 21 dage tilbage som fuldgyldigt medlem af Elefantstuen. Så om tre ugers tid sidder vi igen bænket derovre med bagværk og frugt, og kan ikke begribe hvor tiden blev af. Jeg kommer til at tude så meget den dag.

Fødselsdagsmorgenbord

Ludvig fik lige hvad han ønskede sig

Den fedeste fødselsdagsgave fra den altid cool gudmor Mie

Lille-kokken fremviser stolt det nye køkken

Nu hygger vi herhjemme med stearinlys og flag, mens regnen siler ned udenfor. Og det er i hvert fald ikke Ludvigs skyld, det lille englebarn, at vejret er helt ad pommerens til. Der må være en eller anden skiderik derude, som også fylder år i dag, som kan holdes til ansvar.

Planen for i dag var egentlig at tage i Djurs Sommerland, men det her røvsyge sommervejr indbyder jo ikke ligefrem til en tur i ballongyngerne, og i biffen går kun en film med Cirkeline, som jeg altid har haft et lidt anstrengt forhold til, og som jeg er sikker på heller ikke vil fange Ludvig; så lige nu sidder vi og overvejer hvad vi så skal finde på. Vores lille, smukke månebarn skal jo da for pokker fejres med manér.

Frances England - You and me (fra albummet Family Tree)

Nå, men så tog jeg en rask beslutning forleden og tog bleen af Ludvig. Han havde netop været i bad og ville ud og lege i det gode vejr, så jeg gav ham et par fine, stribede underhakkere på og så afsted til sandkassen. Efter et stykke tid kom Ludvig til at dryppe lidt, så vi stormede ind på potten, som efter 10 minutter stadig var knastør. Rene underbukser på og ud igen. Det samme skete igen, og potten forblev tør. Tredje og sidste forsøg endte også med at Ludvig kom til at strinte sig selv ned ad benet, og så gik han ind og hentede en ble og bad om at få den på. Nå ja, Rom blev ikke bygget på én dag. Men vi fik ligesom fået taget hul på det, og Ludvig fangede næsten idéen. Vi øver os, sagde han; i at tisse i bukserne. Dagen efter dimsede han igen rundt uden ble et par timer - uden uheld. Inden han skulle puttes, kom han på potten, men han kunne ikke vride bare én eneste lille dråbe ud. Ikke før jeg foreslog, at lidt tis i potten evt. kunne udløse en vingummi, og så skal jeg love for at der kom gang i tissetøjet, og potten blev fyldt. Succes. Og inden nogen skulle finde på at himle op om hvor pædagogisk ukorrekt metoden end må være, vil jeg lige nævne at tricket er afluret - og gennemtestet - et sted ovre i Tårnby. Og målet helliger midlet, I ved...

"Hvor er du bare påk!"

Ludvig fremviser stolt sin lille ankel, hvorpå vi netop har opdaget
hans allerførste skønhedsplet

Ludvig og Steffen har været på herretur. Egentlig skulle de bare et smut op til ørelægen og have tjekket Ludvigs dræn, men så gik der brunch og legetøjsbutik i den. De har rigtig hygget sig, de to; helt uden en mor til at bestemme.

Doktor Bent kunne fortælle, at det ene dræn var faldet ud, det tilbageværende sad ad pommerens til, så det knipsede han ud med en pincet og så har ungen tilmed væske på ørerne. Han er ikke mærket af det, den lille, men ordene væske på ørerne giver nervøse trækninger ved mundvigen og flashback til kolde vinternætter, hvor vi travede Vejlby-Risskov tynd med barnevognen, i forsøg på at få indholdet til at holde kæft og falde i søvn. Flere måneder gik med ører der flød, en seng der stod på klodser og et forpint og dybt ulykkeligt ørebarn. Tilsidst så vi ingen anden udvej end at køre en tur med ham i bilen. Så snart han blev spændt fast i autostolen, faldt han i søvn, så flere vintermorgener i streg har Merceren (ja, dengang var vi bedre kørende) holdt i tomgang på parkeringspladsen ved Egå Marina, med tre snorkboblende van Norde Clemmensen'er i. Det var så sølle, men desperate times call for desperate measures og sådan. Ludvig fik siden lagt dræn, og det er omtrent det bedste vi nogensinde har gjort for ham. Og os. Og nattesøvnen.

Mormor og Ludvig på Viborg Rådhus, med det yndige brudepar i baggrunden

Ifølge Doktor Bent skal vi ikke foretage os yderligere før om 6 uger, hvor Ludvig igen skal have tjekket 2 x membrana tympani. Vi krydser fingre for at nætterne forbliver rolige. Indtil da kan vi more os over Ludvigs små guldkorn. Hans midlertidige nedsatte hørelse tvinger ham til konstant at bede om at gentage hvad vi siger. Hva' sa'at du? pipper han et utal af gange i løbet af en dag. Det volder ham en del problemer, det der med 'sige' i datid, og sjovest lyder det når han skal sige 'Hvad sagde han?' Det bliver til Hva' sa'at han? og lyder grangiveligt som 'Hva' satan!'. Det er svært ikke at synes, han er lidt sjov når det sker.

Så er det blevet sommer på Besservej - og det er helt i orden med os!

Nu skal vi også til at i gang med toilettræningen. Vi har med vilje trukket den lidt til det blev varmere, og Ludvig kunne rende rundt i haven med bar rumpe, men maj måned indbød jo ikke ligefrem til bar rumpet og leg i haven, så det er først nu vi er begyndt at forberede os mentalt til at sige farvel til bleen. Det er ikke så meget det at sige farvel til bleen der bliver svært, men nok nærmere det at skulle erkende at Ludvig er ved at være en stor dreng. Jeg synes godt nok, tiden render stærkt nu, og jeg kan ikke finde pauseknappen.
Vi har absolut ingen erfaring i det der med blestop, så gode råd modtages gerne. Piller man bare bleen af og håber på det bedste, eller hva'?

Og så er der det med middagsluren. Jeg har længe overvejet om det mon var på tide at skrue lidt ned for den, for Ludvig har været svær at putte og sov allerhøjest en time. Og faktisk klarede han hele sidste lørdag uden én eneste lur. Vi var til bryllup hos min fætter i Viborg, og Ludvig klarede både køretur derop, vielse, frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad og køretur hjemad uden at blive træt eller utidig. Og så skulle han endda lege med Lego i en halv time inden han endelig gik i brædderne hos mormor og morfar kl. 21.30. På den anden side tænker jeg, at det nok er mest fornuftigt at vente med at regulere på middagsluren til han er kørt ordentligt ind i børneren. Der er ikke noget så energidrænende som at være ny i en børnehave, og ikke noget så kedeligt som et barn der falder i søvn i aftensmaden.

Svært stolt ved situationen

I dag har terrasselægger Thomas været på besøg og lægge de første sten til vores nye terrasse. Ludvig var hjemme og var med hele vejen, og har haft den bedste dag. Der var gravko, der var is og der var rød sodavand - og så bliver det ikke meget bedre for sådan en lille størrelse. Ludvig er meget imponeret over både Thomas og gravkoen, og har ikke snakket om andet hele dagen. Og det allerbedste er, at i morgen tager vi fat igen. Og vupti, så har vi en ny terrasse. Steffen skal selvfølgelig ud at spille i weekenden, så ham har vi ikke megen glæde af, men vi håber på at kunne indvie den nye bålplads selv. Hvis altså jeg har psykisk overskud til at passe på både ild, pølser, barn og pelsraket på én gang.

Rigtige arbejdsmænd sover med deres bulldozer og deres arbejdshandsker på

Ludvig tog mit hoved i sine hænder igår, kiggede mig dybt i øjnene og sagde Hvor er du bare påk! Ludvig har svært ved at udtale 'sm', så jeg gætter på, det betyder 'smuk'. Nårh, hvor sød har man lige lov at være? 93 cm. rendyrket storcharmeur, si'r jeg bare!