"Hvor er du bare påk!"

Ludvig fremviser stolt sin lille ankel, hvorpå vi netop har opdaget
hans allerførste skønhedsplet

Ludvig og Steffen har været på herretur. Egentlig skulle de bare et smut op til ørelægen og have tjekket Ludvigs dræn, men så gik der brunch og legetøjsbutik i den. De har rigtig hygget sig, de to; helt uden en mor til at bestemme.

Doktor Bent kunne fortælle, at det ene dræn var faldet ud, det tilbageværende sad ad pommerens til, så det knipsede han ud med en pincet og så har ungen tilmed væske på ørerne. Han er ikke mærket af det, den lille, men ordene væske på ørerne giver nervøse trækninger ved mundvigen og flashback til kolde vinternætter, hvor vi travede Vejlby-Risskov tynd med barnevognen, i forsøg på at få indholdet til at holde kæft og falde i søvn. Flere måneder gik med ører der flød, en seng der stod på klodser og et forpint og dybt ulykkeligt ørebarn. Tilsidst så vi ingen anden udvej end at køre en tur med ham i bilen. Så snart han blev spændt fast i autostolen, faldt han i søvn, så flere vintermorgener i streg har Merceren (ja, dengang var vi bedre kørende) holdt i tomgang på parkeringspladsen ved Egå Marina, med tre snorkboblende van Norde Clemmensen'er i. Det var så sølle, men desperate times call for desperate measures og sådan. Ludvig fik siden lagt dræn, og det er omtrent det bedste vi nogensinde har gjort for ham. Og os. Og nattesøvnen.

Mormor og Ludvig på Viborg Rådhus, med det yndige brudepar i baggrunden

Ifølge Doktor Bent skal vi ikke foretage os yderligere før om 6 uger, hvor Ludvig igen skal have tjekket 2 x membrana tympani. Vi krydser fingre for at nætterne forbliver rolige. Indtil da kan vi more os over Ludvigs små guldkorn. Hans midlertidige nedsatte hørelse tvinger ham til konstant at bede om at gentage hvad vi siger. Hva' sa'at du? pipper han et utal af gange i løbet af en dag. Det volder ham en del problemer, det der med 'sige' i datid, og sjovest lyder det når han skal sige 'Hvad sagde han?' Det bliver til Hva' sa'at han? og lyder grangiveligt som 'Hva' satan!'. Det er svært ikke at synes, han er lidt sjov når det sker.

Så er det blevet sommer på Besservej - og det er helt i orden med os!

Nu skal vi også til at i gang med toilettræningen. Vi har med vilje trukket den lidt til det blev varmere, og Ludvig kunne rende rundt i haven med bar rumpe, men maj måned indbød jo ikke ligefrem til bar rumpet og leg i haven, så det er først nu vi er begyndt at forberede os mentalt til at sige farvel til bleen. Det er ikke så meget det at sige farvel til bleen der bliver svært, men nok nærmere det at skulle erkende at Ludvig er ved at være en stor dreng. Jeg synes godt nok, tiden render stærkt nu, og jeg kan ikke finde pauseknappen.
Vi har absolut ingen erfaring i det der med blestop, så gode råd modtages gerne. Piller man bare bleen af og håber på det bedste, eller hva'?

Og så er der det med middagsluren. Jeg har længe overvejet om det mon var på tide at skrue lidt ned for den, for Ludvig har været svær at putte og sov allerhøjest en time. Og faktisk klarede han hele sidste lørdag uden én eneste lur. Vi var til bryllup hos min fætter i Viborg, og Ludvig klarede både køretur derop, vielse, frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad og køretur hjemad uden at blive træt eller utidig. Og så skulle han endda lege med Lego i en halv time inden han endelig gik i brædderne hos mormor og morfar kl. 21.30. På den anden side tænker jeg, at det nok er mest fornuftigt at vente med at regulere på middagsluren til han er kørt ordentligt ind i børneren. Der er ikke noget så energidrænende som at være ny i en børnehave, og ikke noget så kedeligt som et barn der falder i søvn i aftensmaden.

Svært stolt ved situationen

I dag har terrasselægger Thomas været på besøg og lægge de første sten til vores nye terrasse. Ludvig var hjemme og var med hele vejen, og har haft den bedste dag. Der var gravko, der var is og der var rød sodavand - og så bliver det ikke meget bedre for sådan en lille størrelse. Ludvig er meget imponeret over både Thomas og gravkoen, og har ikke snakket om andet hele dagen. Og det allerbedste er, at i morgen tager vi fat igen. Og vupti, så har vi en ny terrasse. Steffen skal selvfølgelig ud at spille i weekenden, så ham har vi ikke megen glæde af, men vi håber på at kunne indvie den nye bålplads selv. Hvis altså jeg har psykisk overskud til at passe på både ild, pølser, barn og pelsraket på én gang.

Rigtige arbejdsmænd sover med deres bulldozer og deres arbejdshandsker på

Ludvig tog mit hoved i sine hænder igår, kiggede mig dybt i øjnene og sagde Hvor er du bare påk! Ludvig har svært ved at udtale 'sm', så jeg gætter på, det betyder 'smuk'. Nårh, hvor sød har man lige lov at være? 93 cm. rendyrket storcharmeur, si'r jeg bare!