Snydepelse - nej tak!

Mor: Du er min øjesten
Ludvig: Er jeg din øjeste én, mor?

Vi nyder at hænge ud på briksen ved altanen og suge dagens sidste sol til os

Så kom vi endelig igennem det der kedelige efterårsagtige majvejr, og det er igen til at holde ud at være udendøre. Vi elsker at være i haven, og er blevet helt bidt af at ordne derude og gøre i stand. Ludvig digger det også. Han drøner rundt i haven og skovler og graver og roder og piller og løber og cykler og leger med Knirke. Han er bare glad. Generelt er han ret så medgørlig. Han er inde i en rigtig god periode, hvor alt går let - og selv Steffen får lov at børste hans tænder ind imellem.

Det er en kæmpe lettelse for os, at han stadig er nem at putte, og jeg havde - helt ærligt - ikke troet at det ville vare ved; men det er stadig bare op i sengen, slukke lyset og så godnat. Så er der selvfølgelig lige nogle enkle undtagelser som i aften, hvor Ludvig ikke gider at sove, men i stedet ligger og skråler hjemmelavede sange. Hans favorit er Mor, mor, min moar - HEY! som han kan synge igen og igen og igen, og med så meget tryk på 'hey' at det gipper i os af bar forskrækkelse. Og bagefter pipper han Det er lidt fært at falde i søvn. Tror da pokker når han sådan ligger og skråler. Søde barn.

På vej til traktortræk laaangt ude på landet sammen med fætter Vitus og tante Tanja

...og på vej hjemover

Han er også begyndt på at kalde på os flere gange inden han falder i søvn, for bare liiige at give et kys eller et kram. Igår påstod han endda at hans negle var sorte og trængte til at blive renset med rensenegleren, som han kalder det. Han hader ellers at få renset negle, men hvad gør man ikke for at trække tiden lidt?

Han har aldrig brugt sut, og har heller ikke en bamse eller sutteklud, som han er knyttet til, men for nylig har han kastet sin kærlighed på en bamse, som han fik da han blev født, og han har naturligvis døbt den...Ludvig. Og den holder han i hånden til han falder i søvn. Det ser simpelthen så sødt ud og jeg ville have taget et billede af det hvis ikke det var fordi jeg var sikker på, blitzen vil vække 2 x Ludvig.

Regnvejrsgåtur ved Moesgaard Strand

- og Ludvig er blevet kradset af sin vuggestuekæreste Julia

Vi er så småt ved at gøre klar til Ludvigs fødselsdag. Vi har besluttet at købe et legehus til ham og har i den anledning fældet vores store, fine blommetræ. Ellers var der simpelthen ikke plads i vores lille have, og så godt smagte de der hjemmeavlede blommer altså heller ikke; og vi har jo stadig ævletræet og pæretræet. Jeg har fundet den fineste lille bjælkehytte, som skal males sort med hvide vinduer som sommerhuset på Samsø. Det bliver så fint, så fint. Vores eneste problem er at få losset legehuset ind i haven. Enten skal vi have en kran til at løfte det over vores hus eller også skal vi bede naboen om at fjerne en carport. Kan man mon tillade sig det?

Ludvig elsker at lege hule og restaurant, så at give ham et legehus i fødselsdagsgave er bare lige i øjet; og vi håber at vi kan få parkeret og malet huset i allerdybeste hemmelighed, så det bliver en stor overraskelse for Ludvig på hans fødselsdag. Men hvis det både kræver kran og naboers hjælp, så ved jeg snart ikke.

Ludvig stener film foran computeren.
Er der ikke noget med at det kan man få firkantede øjne af?

Som de fleste herinde måske har erfaret, har der været en snydepels på spil, som har tyvstjålet private billeder fra op til flere blogs og Picasa albums. Jeg er desværre også blevet bestjålet. Et billede fra sidste sommer, hvor Ludvig sover i barnevognen ude i haven og Knirke sidder i kurven nedenunder er under mystiske omstændigheder havnet i en andens fotoalbum. Copycat'en har oprettet både blog og Picasa album med billeder som ikke var hendes, og jeg begriber stadig ikke hvorfor. Det må være fordi man ikke selv har noget spændende at berette om på en blog, at man føler sig nødsaget til at kopiere andres liv. Værst gik det ud over Mette, og når jeg tænker på hvor krænket jeg følte mig da jeg fik at vide at nogen havde misbrugt mit billede på nettet, tør jeg slet ikke tænke på hvordan det må være at få stjålet hele ens identitet.

Både den falske blog og Picasa albummet er nedlagt nu, men etaten er på sagen, og forhåbentlig får de fat i gerningsmanden og sørger for at hun får som fortjent.

Ludvig insisterede på at vi hængte myggenettet op. Det er skide irriterende

at blive viklet ind i om natten, men Ludvig elsker at lege hule i det

Som en følge af alt det her virak har jeg slettet mine fotoalbums på Picasa, og overvejde også kort at nedlægge bloggen her. Men jeg er så glad for den her side og ved at mange venner og familiemedlemmer flittigt læser med. Jeg har mødt en masse spændende mennesker gennem bloggen og nyder at læse med hos andre småbørnsmødre. Og sådan må det gerne fortsætte.

Så hej til alle de søde læsere,

og skråt op og skrid til snydepelse!