Sådan Hojan!

9. juni 2008 - Ludvigs 1 års fødselsdag

- med en nødløsning af en fødselsdagskage, som moren hapsede i to mundfulde.

9. juni 2009 - Ludvig 2 år og vandkæmmet.

Han er født kl. 06.38; derfor uret i baggrunden

Det der med at tiden løber så stærkt når man har børn, og nej, hvor vokser de hurtigt, og ihh, har de virkelig været så små en gang?, dem har man bare hørt et utal af gange, ikke? Og min Gud, hvor har folk dog ret. Ludvig er stadig vores lille fis og alligevel en stor dreng. Han fylder tre til juni, og jeg kan stadig ikke begribe at det er så lang tid siden, Steffen og jeg drønede afsted til Skejby Sygehus, og jeg - meget belejligt - nåede at nedkomme midt imellem to spillejobs.

Tre år. Det er alligevel et par dage siden, hva'? Og hold op, hvor er der sket meget i mellemtiden.

Og så er bøgen for alvor sprunget ud i Århus

Nå, men fødselsdagsforberedelserne er så småt i gang, og Ludvig og jeg har klippeklistret i ugens løb, og er faktisk endt ud med et ret fint bud på en fødselsdagsinvitation. Synes vi selv. Form og indhold minder meget om sidste års invitation.

På selve fødselsdagen skal vi i vuggestuen med frugtfad og boller, og søndagen efter holder vi børnefødselsdag for Ludvigs veninder og homeboys med børnetapas og kage i lag. Jeg glæææder mig! Der er ikke noget bedre end fødselsdage, og når det er Ludvigs vi fejrer, er jeg helt i mit es.

Højtlæsning på en kedelig regnvejrsdag

Vi var en tur i Mindeparken igår. Vejret var godt nok træls og vådt, men en tur i parken er godt i al slags vejr. Steffen og jeg har begge boet på Niels W. Gades Vej, som fører ned til parken, og i hvert fald jeg brugte parken meget dengang. I parken ligger en rotunde med navnene på alle de danske soldater der omkom under 1. Verdenskrig - 4140 navne i alt - og en af dem er Ludvigs oldefarbror fra Samsø, som frivilligt meldte sig til et canadisk regiment, og som kun var 19 år da han omkom i Vimy i Frankrig. Langt ude familie, men dog stadig familie. Ludvig var lige så uimponeret igår som han var sidst vi var ved mindemuren; og indrømmet, så spændende er der altså heller ikke dernede.

Ludvig foran Johan S. Clemmensens mindesmærke.

Ludvig kan ikke sige 'Johan', så han går og siger 'Sådan Hojan!' i stedet.

September 2008 - Ludvigs første tur til mindemuren

Anderledes sjovt havde vi det i dag. Vi ville egentlig have brugt vores sæsonkort til Randers Regnskov; det aftalte Ludvig og jeg i morges da vejret var røvet og gråt, men så brød solen frem og her blev helt sommeragtigt, og så trillede familien van Norde Clemmensen i Friheden i stedet. Der var så skønt derude. Nyudsprungne bøgetræer overalt, lunt og solrigt vejr, softice og en Ludvig som havde den bedste dag. Og så var der ingen møgunger derude, hvis I forstår sådan en lille én...

Lidt skummel karruselhest med frygt i øjnene og blodig mule.

Hva' fa'en har de gjort ved den?

Ludvig var meget modig og turde prøve alle forlystelserne. Også rutschebanen, som vist egentlig er beregnet til lidt større børn. Han sad med lukkede øjne under hele turen, og havde undervejs pippet til Steffen, at dén forlystelse havde han altså ikke lyst til at prøve igen. Men da han kom ned på jorden igen, var han vokset mindst en halv meter og var så glad og stolt. Måske var det blot lettelse over at have klaret turen med livet i behold, hvem ved?

Og hold da op hvor bliver man stolt indeni når man er vidne til hvordan ens barn kaster sig ud i det uvante, rykker grænser og prøver nye, spændende ting som før har virket skræmmende. Det er et kæmpe fremskridt i forhold til sidst vi var i Friheden, hvor Ludvig nægtede at prøve nogen som helst forlystelse med fart i. Sgu da godt man ikke investerede i turbånd den dag.

Så' der pøller og fritter til frokost