Vi har været til festival i Jelling i dag. Ludvig er efterhånden en garvet festivalrotte (han var kun 5 uger gammel da han første gang var afsted), og med 25.000 besøgende er Jelling Musikfestival den største han har oplevet. Og for en gangs skyld skulle Steffen ikke spille, så vi havde den hele lange dag til at hygge sammen. Og vi havde formidabelt selskab i form af fam. Facius - hvoraf yngstemanden fylder 2 år i dag. Hurra! Vi startede med at høre 'onkel'
Nasse spille med Nellovator, og så blev resten af dagen egentlig brugt på at hænge ud i verdens mest fantastiske backstageområde. Der er
så idyllisk i Jelling, og maden var beyond læksi. Og så var der rigeligt af den. Præcis som vi kan lide det. Vejret var skønt, alle var glade og de langskægede ZZ Top sad og gnaskede kartoffelsalat i sig ved siden af. Hvad mere kan man ønske sig?




Her er Ludvig ved at blive træt og en lille smule umulig. Han forsøgte flere gange at stikke af op på scenen til Birthe Kjær. Men så fik vi da i det mindste foreviget de to

Mod forventning fik vi Ludvig til at sove lidt i formiddag så han kunne være frisk til festival, men sidst på eftermiddagen måtte han lige have tre kvarter i klapvognen under en hyld, og så var han på dupperne igen. Helt vildt skønt at ligge og vågne op sammen på græsplænen