20. juni 2010

Sur Sommerland

Jaah, så kom solen endelig igen!

Ludvig og jeg var på strøgtur forleden. Målet var at finde et par gummisko til lillen. Et par seje sneakers, som er en børnehavedebutant værdig, og som man kan løbe ræddi stærkt i på legepladsen. I stedet kom vi hjem med noget sart, italiensk læder, som vil se herrens ud efter bare en enkelt dag i børneren. Og sådan kan man blive så overrasket når man kommer hjem med noget helt andet end hvad man kørte efter; men der var halv pris på skoene, så jeg kan helt ærligt ikke se hvordan købet kunne have været undgået. Kan I? De måtte bare med hjem, de små konvolutter, og de er så lækre og bløde og dufter fantastisk. Selv Steffen er misundelig. Vi må afsted efter gummisko en anden dag, og gu ved hvad vi så kommer hjem med.

Det nye køb fra 'Naturino'. Gid man havde sådan et par selv!

Ludvig har haft sin sidste dag som blebarn i vuggestuen. Han gider rigtig godt at øve at tisse på potten og at gå med underhylere, men han har efterhånden fundet ud af, han godt kan holde sig fra vi kommer hjem fra vuggeren og piller bleen af ham ved 16 tiden og til han får ble på igen inden sengetid kl. 19.30. Han holder sig, men pisser så som en hest så snart han får Libero'en på igen; så nu har vi aftalt med goggerne på Elefantstuen, at han kommer uden ble i morgen, men med en hulens masse skiftetøj i stedet, og så forsøger vi at klare en hel dag uden ble. Er meget spændt på hvordan det skal gå. Det værste der kan ske, er heldigvis bare at vi får en ordentlig pose vasketøj med hjem.

Ludvigs hørelse er stadig helt af pommerens til efter det ene dræn faldt ud og ørelæge Bent nappede det andet. Ludvig siger Hva' sa'e du? hundredvis af gange i løbet af en dag, og det begynder at blive en lille smule enerverende hele tiden at skulle gentage sig selv. Og samtidig er det jo bare helt vildt synd for Ludvig, som ikke kan høre. Her den anden dag sagde han Jeg kan ikke så godt forstå dig. Hvorfor kan jeg ikke høre hvad I siger? Nårh, den lille, halvdøve nisse. Så får man da først lyst til at putte ham i lommen og passe på ham for evigt. Heldigvis har vi snart tid hos ørelægen igen, så vi kan få fikset lytteaggregaterne og få ham ud af den lille osteklokke han lever i nu.

Den lille lækkerbidsken inspicerer haven i nye sko og dødsmart brille

Nu står Skt. Hans for døren, og for mig er det en højtid med lidt blandede følelser. På den ene hånd er den fyldt med glade barndomsminder om gæster og snobrød og at få lov at blive oppe længe; og på den anden hånd har Skt. Hans aftnerne i mit voksne liv været ganske almindelige, kedelig arbejdsdage, som jeg kun enkelte gange har orket at fejre med bål og hele baduljen. Og så regner det altid. Men i år vil vi fejre den, Steffen, Ludvig og jeg. Vi skal bare lige finde et bål. I år er der masser af Skt. Hans arrangementer, som lyder rigtig spændende, men bålene tændes først kl. 21, og kan vi holde Ludvig vågen så længe på en hverdagsaften uden at det bider sig selv i røveren dagen efter? Jeg tror ikke det.
Her i Risskov er der også bål. Nede på lokalcenteret kl. 11.30. Så kan de grå lige nå midsommervisen inden der er storkøkkenmad i ruminddelte plasticbakker og kollektiv middagslur. Ludvig napper også en skraber deromkring, men vi andre har jo ligesom et job der skal passes.
Jeg ved ikke hvor vi ender, men ild og snobrød skal vi altså have.

Ludvig og fætter Vitus tager sig en slapper i 'poolen' efter en hård dag i vuggeren

Vi har været i Djurs Sommerland i dag. Eller Sur Sommerland, som Ludvig tror det hedder, men han kan jo heller ikke høre noget som helst. Steffen har været på Sjælland og spille hele weekenden, så i dag var vores sidste chance for at holde lidt weekend sammen, og Djurs Sommerland var et kæmpe hit sidste sommer, så afsted med os til langt ude på landet. Vejret var skønt, Ludvig tog sin middagslur i bilen og alt klappede. Men få sekunder efter vi havde lagt 600 bananer i entré, åbnede himlen sig og ned stod det. Vi var så ærgerlige over det i vores upraktiske sko, tynde jakker og intet regnslag til superklapvognen. Heldigvis klarede det op i løbet af dagen og vi havde en helt igennem hyggelig dag i forlystelsesparken. Nu kan vi vinge den af på sommerens to do-liste. Next stop: Rasmus Klump Land i Tivoli.

Ludvig og mutter højt til vejrs

9 kommentarer:

Mette sagde ...

Hvor er han bare alt for cool med Ray Ban og italienske lædersko. Sådan ;)

Julius, William og Mette sagde ...

Åh den lille put... stakkels knægt. Hvor lang tid har drænene holdt hos ham? Julius og William har netop været til tjek ved ørelægen og alt var ok, men jeg er altid ved at skide i bukserne ved tanken om at de taber dem og endnu engang skal i narkose... Tror mest det er pga. vores ørelæge som altid sigerhttp://1ofakindly.blogspot.com/: det er ok at græde, du er jo mor... "vræææææl", så kan jeg sgu ikke styre mig. Vi skal til Skt Hans ved Væddeløbsbanen, for der starter bålet 20.30, så det bilder jeg mig ind, lige burde kunne lade sig gøre mht ungerne.
Anywho.. har opdaget jeg har en fast læser, hvis hjemmeside er lukket...http://1ofakindly.blogspot.com/ Synes jeg da er lidt træls, så jeg har spurgt din veninde Lisa om hun ved hvordan jeg skal framelde mig Picasa uden min hjemmeside går i brædderne. Håber det er ok. Knus Mette

Laila sagde ...

Åh.. hvor er han bare sød! "Hvorfor kan jeg ikke høre hvad i siger" !! :o)

Og vildt seje sko.. Rigtige konvolutter!

Ida van Norde sagde ...

Mette 1 - Ja, han var faktisk ret tjekket den dag :-)

Mette 2 - Ludvig fik sine dræn i marts 2009, såvidt jeg husker, så de holdt i et års tid.

Jeg håber du finder ud af alt det Picasa halløj. Kan ikke forstå at dine billeder på hjemmeren forsvinder. Min blog er intakt selvom jeg slettede hele baduljen på Picasa.

Ida van Norde sagde ...

Laila - Ja, det er ret sødt at den lille ligesom har lugtet lunten, og fanget at noget er galt med hørelsen.

Anonym sagde ...

Huha hvor jeg bare føler med hvordan han har det .Er selv hørehæmmet og har været fra barnsben .

Gør det letter for ham ved altid og have øjenkontakt til ham når i taler til ham .Håber på det med tiden nok skal blive bedre for ham .

Hilsen Kirsten

Maria sagde ...

Superlækre sko! Sarah har fået et par halvstive Adidas'er, og jeg er faktisk ikke vild med at hun har dem på. Heldigvis er det primært sandalerne hun vælger.
Mht. Skt. Hans, så er det også en af mine absolutte yndlingshøjtider. Så her er det ved at blive tradition, at vi holder noget sammenskudshalløj med nogle af de nærmeste, og så daffer vi lige de 100 mtr. ned til Præstø Fjord, hvor naboen har et stort bål.

Louise sagde ...

Aj, ved sgu ikke, hvorfor jeg først ser dette indlæg nu ... Nå, men altså, Gustav siger også konstant ‘hva’ sa’ du?’, og jeg har virkelig spekuleret på, om det skyldes de forsvundne dræn, men ligesom slået det hen. Men I VED altså, at Ludvig ikke kan høre, og at det ikke bare er en form for ‘hva’ sa’ du?’-fase, der skyldes alderen? Vi skal heldigvis også snart hen til Doktor Øre igen ...

Ida van Norde sagde ...

Kirsten - Jeg håber, et par nye dræn fikser problemet :-)

Maria - Ja tak, jeg har mange gange misundt billederne af jeres udsigt. I bor jo praktisk talt i fjorden. Perfekt ramme om en flot Skt. Hans aften. Håber at I havde en hyggelig en af slagsen.

Louise - Aldersbetinget nedsat hørelse? I så ung en alder? Har aldrig hørt om det før, men intet bør udelukkes. Som sagt håber jeg bare, et par spritnye dræn kan lukke munden på den lille Spørge Jørgen :-)