Vi har ellers vores hyr med Ludvig for tiden. Han taler med sin lille og meget irriterende klynkestemme det meste af tiden, og så har han så svært, så svært ved alting. Der er tilsyneladende intet der vil lykkes for ham for tiden, og det hele er træls og dumt. Han piller tit sine hjemmesko af for så at stikke i et hyl fordi skoene hele tiden "falder" af og ikke vil blive siddende på hans lille fod. Hvis han bliver sur, og det gør han tit i disse dage, sætter han sig ned, og så kan han slet, slet ikke komme op igen. Så sidder han der med armene i vejret og klynker kan ikke komme op, det er svært. Lige indtil han ikke gider længere, så rejser han sig og piler hen for at lege videre. Han er en snu, lille ræv, der gør alt for at teste grænser. Vi ved det er normal adfærd, men arj altså, hvor det kan trække tænder ud nogle gange. Tilmed er han ikke til at drive i seng om aftenen, men til gengæld vågner han før Fanden får træsko på.
Vi går ud fra det er det, der kaldes trodsalderen. Eller tidlig pubertet. Og gid det snart må få en ende.

10 kommentarer:
Den der klynkestemme er til at få SPAT af! Især når man som mig ikke ligefrem hedder Tålmodighed til mellemnavn. Her insisterer jeg på, at hvis Gustav vil have, at jeg skal forstå, hvad han siger, så må han tale med sin rigtige stemme. Jeg adlyder intet sagt med iblandet klynk. Far er så lidt mere blød i det. Men det virker faktisk. Jeg insisterer også på, at han selv finder løsninger på de der selvskabte problemer – som for eksempel at ‘jeg kan ikke tage min abe op’, hvor han SELV holder fast på aben med sine lår og lader, som om han så ikke kan løfte den væk med sine armen. Jesus! Ja, det er meget anstrengende, det giver jeg dig ret i!
Jøp. Ditto til Louise. Her bliver ynk og klynk også totalt overhørt, ellers ryger jeg op i et rigtig grimt, rødt felt. Ja, jeg burde være mere rummelig, når jeg har to børn. Beklager, det er så ikke tilfældet. Og vi oplever også, det har en effekt (det betyder dog ikke, at vi aldrig går ind i det på børnenes præmisser og fx lader Laura være baby af og til. Det går lynhurtigt over, så den slags er der altså plads til). Men det er en rædsom tid. Bagefter er det sjovt at tænke tilbage på... Bagefter!
Louise - Jeg har tænkt meget på Gustav og hans lille nummer med croissanten de sidste par dage. Det er helt det samme Ludvig gør. Laver en masse ballade for balladens skyld.
Nu til morgen kunne han pludselig ikke selv kravle op i sansegyngen, men han ville så gerne have en gyngetur, og så er verden jo stor og ond for sådan en lille rotte.
Det trick har han prøvet før, og i starten prøvede vi at stoppe sirenen ved at lokke og opmuntre og "kom så, du ka' godt, prøv nu", men al den sniksnak fører ingen vegne, så nu nøjes vi med at sige "hvis du vil gynge, må du selv kravle op!" og så slut.
Tak skæbne, et skaberi!
En kort - en lang - Ja, det er faktisk en rædsom tid lige nu, for det er konflikter og hyleri og surt barn og trætte ører fra morgen til aften. Men det får vel en ende? Ludvig har altid været et nemt og stille og artigt barn, så det er helt skørt at opleve ham være tvær fra morgen til aften. Jeg husker med gru tilbage på hans 'tigerspring' da han var baby. Der var han også helt som forhekset :-(
Uha! Pædagogen melder lige ind her ;) Hvorfor ikke lade "sirenen" hyle ud? En gang imellem er det jo godt nok selv at finde ud af tingene, og ikke få foræret løsning eller ultimatum? Jeres lille (kloge) fyr, vil gerne have jeres reaktion, hvilket han får.. Måske skal han ignoreres lidt, så han finder løsningerne selv?
Jeg er slet ikke i tvivl om at Ludvig er en god knægt og kun inde i en dårlig periode, men når han nu har så mange ressourcer, burde han jo selv kunne løse sit problem, blot uden sniksnak fra mor og far. Hvis i ikke har lyst til at ignorere ham (eller i finder en bedre løsning) kan i jo fyre den anerkendende af, f.eks. sikke du er ked af det, jeg kan mærke det helt herind (peg på hjertet) Men jeg tror godt, du kan klare det selv...
Suk, vist meget godt jeg skal starte på arbejde snart ;)
Hvordan går det med hussalget? Vores hus er stadig særdeles uattraktivt, og den nye mægler har taget billeder uden aftale, så der ligger legetøj og diverse på gulvet.. på de fleste billeder.Suk. Det er i forvejen svært at få et hjem uden sager til at se attraktivt ud, men når der ligger en pirathue på et tomt gulvtæppe og spartlede huller på væggen, tror jeg sgu de fleste er skræmt væk.
Oh ho ho, hvor jeg kender det..
Det er så sjovt at læse om jer og Ludvig, for jeg er jo også en Ludvig-mor og det hele er bare så genkendende:-) Mange af de ting din Ludvig gør, gør min også..hi hi tænker om det er noget med navnet(de er jo ret specielle og unikke de der dersens Ludvig´er.)
Har ikke nogen gode råd, har selv prøvet div. metoder af og min oplevelser er, at den ene dag er ét godt og den næste, er det noget helt andet som hjælper..tænker og håber også på, det bare er en fase ( du ved, til en ny fase starter*S*)
Mette - Du kan tro, vi ignorerer ham meget når han bliver hysterisk. Men som jeg har skrevet længere oppe, så forklarer vi først kort, at hvis han vil op i gyngen, så må han selv kravle derop, for det ved vi han kan. Og så får han lov til at hyle lige så tosset han vil. Så ved han at vi har hørt ham og forstået hans problem, men at vi kræver at han selv klarer ærterne. At ignorere ham fra starten af ville være dybt, dybt godnat!
Vores hus er ikke til salg for tiden, så det står meget stille med at flytte herfra :-)
Ulla - Ja, de der Ludvig'er, de er noget helt særligt.
Åh, klynkestemmen. Den er også begyndt at stikke sit fjæs frem herhjemme, og jeg fornemmer at den er kommet for at blive. Glæder mig til at følge med i diverse eksperimenter til at tackle den!
Sofus klynker helt vildt for tiden, spørg bare Tanja. I lørdags sad han i omkring 20 min. og sagde "jeg vil se Brum Brum", med en stemme der var så ynkelig at du tror det er løgn. Rasmus var i gang med at hænge tv'et op så han kunne bare ikke komme til at se det skide Brum Brum. Det er også lidt sjovt (belastende) at se hvordan han forandrer sig når jeg henter ham i dagplejen. Jeg kan stå og se hvordan han lege, smiler og snakker, og straks når han ser mig ændre ansigtsudtrykket sig til et ulykkeligt lille ansigt og han begynder med klynkestemmen.
Jeg håber virkelig snart det stopper igen, for jeg synes godt nok det er træls at høre på.
Men det er da lidt sjovt at se hvor mange der går samme fase igennem.
håber snart vi ses - lisa
Velkommen i klynke-klubben, hvor vi tester grænser helt ud over det sædvanlige. Og bliver ved! Vi har haft æren i lidt over et halvt år og det fortsætter. Læg dertil at klynkebarnet er blevet storebror. Så tror jeg NOK at klynken kan klynke igennem. Eller hidse sig umanerligt op. Fårk for ulykke med den trodsalder - nårh-nej, selvstændighedsalder.
Astrid - Hvis du finder sluk-knappen, hører vi gerne fra dig!
Lisa - Jeg kan slet ikke forestille mig Sofus med klynkestemme. Overhovedet ikke. Men jeg glæder mig til at se jer snart igen, og få mig en snak med den lille gut :-)
Annamette - Jeg kunne slet ikke overskue hvis det var Ludvig, der skulle være storebror nu og dele vores opmærksomhed med en bebs. Ikke midt i klynkeriet. Så jeg føler med dig og Thure, og krydser fingre for at alle børn bliver enige om et kollektivt klynkestop. Snart.
Send en kommentar