Med livet i behold

Efter en noget dramatisk sejltur herover, hvor kaptajnen tog et så skarpt højresving med skuden, at glas og kopper hoppede ud af deres stativer og smadredes på gulvet, er vi nået helskindede til Djævleøen.
Kaptajnen havde godt nok nået at advare os over højttalerne, hvor han bad os holde på hat og briller, men jeg havde ikke forestillet mig, det ville blive så slemt et sving. I et kort sekund var jeg ikke sikker på, vi skulle nå til Odden med livet i behold.Pludselig tippede båden så meget, at horisonten forsvandt og det eneste vi kunne se ud af vinduerne, var havet. Vand, vand og atter vand. Heldigvis nåede jeg at flå Ludvig over til mig inden højstolen lettede og personalet på gulvet trillede rundt mens alt servicet gik i tusind stykker. Jeg er lidt bange proklamerede Ludvig, og jeg kunne fortælle ham, at det var jeg faktisk også. Rigtig meget endda. Det var jo for filan som at tage en tur i Tivolis den vildeste rutschebane for sådan nogle som os, der er vant til at tøffe afsted med Samsølinien i stille og roligt tempo.Nå, men vi er kommet os over chokket og hygger nu i verdens mindste, men hyggeligste sommerhus, som vi har lånt af Tamra Rosanes. Her er bare så fint og rart at være, men her ligner allerede Jerusalems ødelæggelse fordi alt vores grej fylder så meget på de få kvadratmeter. Det er ellers lige sådan et lille sommerhus, vi kunne tænke os. Det skulle bare ikke ligge på Sjælland. Steffen spiller i Nykøbing Sj. i aften mens Ludvig og jeg hygger med chokoladeknapper og billedlotteri til lyden af en knitrende brændeovn, og i morgen går det løs. Ahh, ferie...