
Ludvig er ikke blevet klippet siden sommer, og hans hår gror som skidt. Egentlig havde jeg tænkt mig, det bare skulle gro løs, så han kunne have halvlangt hår her i efteråret. Det luner jo altsammen, og så ser det fint ud. Men jo længere hans hår blev, jo mere træls så han ud, så igår måtte køkkensaksen frem og nu er Ludvig korthåret igen. Hvor svært kan det være?
7 kommentarer:
Aii det ser da super-smart ud, krea-Ida.. Men hanekammen undlod du lige :-)
Knus sviger
Drenge skal have kort hår!!
Anonym - Vissevasse! Og de må også gerne gå i andet end blåt, ikke? :-)
Gustav går både i gul, lille og orange, og så havde jeg også en drøm om, at han skulle have sådan langt, tjavset boheme-hår – men ligesom Ludvig så han bare mere og mere træls ud, jo længere det blev, så nu har han også fået en kort Brian-frisure. Vi undlod dog at tage køkkensaksen i brug, men strøg til frisøren – det første var ikke en succes, da vi prøvede det en gang. Men du ser nu ud til at have styr på klippetøjet ...
Med den der: hvor svært kan det være kommentar, har du lige købt dig et frisørjob for to drenge på hhv. et og to år som drejer rundt på stolen, imens ørerne bliver klippet mere end håret ;) Jeg vender tilbage om et par mdr. når det er tid igen, frøken Idas frisørbiks :)
Jeg synes de "små" drengebørn ser friskere ud med en kort frits, det klæder i hvert fald Ludvig godt. Vi er så småt ved at komme på plads herhjemme, hvis jeg sender nogle datoer til dig og Tanja, melder i så lige tilbage om i kan komme ud til os på landet???
:O) Lisa
Mette - Ludvig kunne heller ikke sidde stille, men Steffen fikserede ham med kammerjunkere og tegnefilm, og så gik det glat.
Lisa - I teorien kunne det se så fint ud med halvlangt hår, men i praksis ligner Ludvig en lille omsorgssvigtet pony. Kort hår fra nu af.
Send gerne datoer, vi glæder os til at komme på landet og se huset og vommen :-)
Send en kommentar