10. september 2009

Danmarks svar på prikken over i'et

Vi har været på Samsø i dag for at se huset - drømmehuset - og vi er nu endnu mere tændte på at flytte derover. Vi var heldige at sejle med Kanhave både over og hjem, og overfartstiden var mindre end en time. Det er første gang vi har oplevet det, og det tæller bestemt på plussiden. Huset var intet mindre end fan-tas-tisk! Der er meget jeg gerne ville sætte i stand og lave om hvis vi havde pengene til det, men som udgangspunkt er huset fint og indflytningsklar. Og haven, den er perfekt med masser af frugttræer, bærbuske, urtehave og bålplads. Den er stor, men overkommelig. Jamen, vi kunne simpelthen ikke være mere enige om at det er dér vi gerne vil bo. Hvem mangler et hus i Risskov?

1. På hjørnet af Skægsholm og Langgade - 2. På gårdspladsen med kig ned igennem alléen - 3. Steffen ordner big business - 4. Økomuseet er en af naboerne - 5. Verdens mindste gågade - 6. Vi nåede også 2 x Fra hånd i mund på Sophie Amalie - 7. På samsk grund - 8. Så glade er vi - 9. Pyntekål

14 kommentarer:

Louise sagde ...

Ren idyl! Men Ida, hvordan laver du sådan et fint billede med kvadrater?

Ida van Norde sagde ...

Jeg har downloadet Picasa 3, og så kan man alt. Prøv det, prøv det!

birtherisom@hotmail.com sagde ...

Jammen du glade kineser ...så ser vi Jer jo ALDRIG :-(( snøft hulk
Der er jo langt til Samsø ...og hertil.
Men - der er godt skøn på Samsø...
Birthe

Ida van Norde sagde ...

Birthe - Der er kun 2 timer imellem Samsø og Silkeborg :-)

Anonym sagde ...

Ej, hvor er det godt! Det er da fantastisk for jer, og ihh, hvor er jeg egentlig lidt misundelig. Altså, på den pæne måde, for I fortjener det garanteret ;)

Skriv under, skriv under! :)

Ida van Norde sagde ...

En kort -en lang - Desværre har vi lige et hus vi skal af med før vi kan købe noget nyt :-(

Anonym sagde ...

Årh, hvad... en husleje fra eller til :( Nå, men jeg håber sgi, det lykkes for jer!

Anonym sagde ...

Fantastisk hus!! Håber for jer det flasker sig - snart!
Har forhørt med lidt omkring hos jer super-blogger-bloggere - måske du kan hjælpe?! Jeg kan skisme ikke få den der blå blogger-navigationslinje, øverst på min blog, til at forsvinde? Kun ændre farve... Men så ser jeg at du har en af de sider hvor den er tryllet pist væk! Aber how?!

Pøj pøj med hussalget!
-Susanne

Ida van Norde sagde ...

Susanne - Du går ind i 'layout' og så ind i 'rediger HTML' og der står der en lang kode af volapyk, men lige ovenover 'variable definitions' indsætter du denne kode:

#navbar-iframe {
display: none !important;
}

Håber, det virker :-)

Anonym sagde ...

Fantastisk! - Du er en knag!
Tak for hjælpen!

Susanne

Fruen sagde ...

SÅ fin blog og dejligt billeder.. :)
Du har vundet i min give away, så nu skal jeg bare have dig til at bestemme dig for hvilke farver du gerne vil have i spænderne.. :) Der er et indlæg på min blog, hvor du kan finde alle farverne.. :)
kh Rakel.

Ida van Norde sagde ...

Rakel - Jeg havde slet ikke opdaget, jeg var en af de heldige vindere. Tak! Jeg har sendt dig en mail :-)

Lotte B sagde ...

Hey! Nu har jeg lige været lidt væk - og så skal I flytte til Samsø.
Jeg er næsten vokset helt op på Ærø, og det var fantastisk. Det er ikke en "øde ø" og det behøver ikke være et "problem" at flytte til en ø. Transporttiden er 1 time med færge, og selv idag, hvor jeg bor i Kbh synes jeg egentlig ikke at der er så langt over til mine forældre. Det er selvfølgelig hårdt, hvis jeg skal frem-og-tilbage samme dag, men det sker heldigvis sjældent.
Så jeg kan kun sige noget godt om at vokse op på en ø!!!
- og der er jo net-handel idag (modsat da jeg var barn...).
Pøj-pøj med overvejelser ;-)
Kh Lotte

Ida van Norde sagde ...

Lotte - Vi er desværre ikke ved at flytte endnu. Vi har jo lige et hus her der skal sælges først. Men vi er kommet så langt i vores overvejelser, at hvis vi skulle være heldige at komme af med det her hus, så er vi klar til at blive øboere.