Siden sidst...

Ludvig er endnu ikke kommet over det, som vi inderligt håber, bare er en periode; det der med at vågne alt for tidligt. På slaget fem slår han øjnene op og kræver havregrød og Traktor Tom. Det er så hårdt, og jeg har store, mørke rande under øjnene på samtlige billeder taget i denne uge. Det er lige præcis i situationer som denne, at man priser sig lykkelig for kun at have ét barn.
Søndag morgen tog Ludvig og jeg toget til farmor i Herning. Det var en laaang togtur, som kun blev gennemført ved hjælp af lakridspiber og tegneserier. Faktisk gik det nemmere end forventet, men det er stadig møgbesværligt at rejse med en 2-årig.
Ludvig: Hva' deeet?
Mor: Det' et tog?
Ludvig: Hva' farve er det?
Mor: Turkis
Ludvig: Hva' deeet?
Mor: Det' en slags grøn
Ludvig: Hva' deeet?
Mor: Det er en...nej, stop så Ludvig. Nu skal du være stille. Ellers bli'r togmanden sur (hvem han så end er)
Lige apropos det der med farver, så har Ludvig fået ros og stående ovationer for sine farve-skills ovre i vuggeren. Han er benhård til at genkende farver, og har netop udvidet repertoiret med guld og sølv. Så stik lige den, hva'?

Steffen spillede på Hotel Schaumburg i Holstebro hele weekenden, og hentede os på stationen. Det var meningen at vi skulle have været til noget Rasmus Klump-juleshow i Herning Centeret, men da vi først ramte 7400, virkede en kollektiv middagslur ligesom mere fornuftig, og således gik det til, at hele fam. van Norde Clemmensen gik i brædderne på Rødtjørnvej.
Vi elsker når Lillen har hjemmegjorte sager med hjem fra vuggeren, og her i juletiden plejer der nok at falde lidt ekstra af til de gamle. For længe siden trak børnene rønnebær på ståltråd, som hang og pyntede i vinduerne derovre, og i dag har de alle lavet juledekorationer. Nogle vil nok mene at Ludvigs eksemplar er lidt bar i bunden, men vi synes den er skøn som den er. Han har helt selv valgt hvordan den skulle se ud, og er derfor også hjernen bag den lille gren efeu, som er stukket ind i lerklumpen, og som allerede er ved at dø en smule. Vi glæder os til at tænde kalenderlyset i morgen, og nyde den pletskaldede juledekoration og en krans af rådne bær. Glædelig jul!
Bryllupsinvitationerne er endelig blevet sendt ud. Lidt forsinket. Jeg bestilte kortene i Holland, og et eller andet gik galt undervejs, for de er først dukket op nu. Men afsted kom de, og vi håber at mange har tid og lyst til at komme og fejre at Steff og jeg nu endelig bliver smedet i hymens lænker. Vi mangler stadig at få styr på nærmest alle detaljer i forhold til brylluppet, men vi har jo også næsten hele tre uger at løbe på. Mañana mañana...

Ludvig er hypnotiseret af muttis bling-bling