24. juni 2009

Vi, de billøse

Så skal det være slut med at trille rundt i Viskindes firmabiler, og med at spendere en mindre formue på busbilletter. Steffen er i skrivende stund i Nyborg for at hente vores nye bil. En praktisk VW Sharan i upraktisk hvid. Vi glæder os til en prøvetur ud i det blå i morgen.

Update: Bilen er vel ankommet. Den er fin, er den. Og den er også til salg. Der var ikke liiige helt plads til mig og Ludvig i den. Ikke på samme tid, i hvert fald, så vi er nok nødt til at se os om efter en ny bil. Igen.

2 kommentarer:

Maria og Sarah sagde ...

Tillykke! Det ser da ud til at være en dejlig bil - og nej, en bil kan man ikke undvære når man både har unge og hund og alt det andet skravl man har raget til sig. Jeg får min nye bil på fredag, så skal der også trilles.
Hilsen Maria

Ida van Norde sagde ...

Ja, jeg har hørt en lille Facebook-fugl synge om at du også snart er godt kørende. Selv er jeg lidt ligeglad hvilken bil vi har, for jeg har ikke kørekort; men det der bushalløj, det ville jeg ikke ønske for min værste fjende.