I laaang tid har vi skulle sidde hos Ludvig og holde ham i hånden til han faldt i søvn. En gammel vane fra da han konstant havde mellemørebetændelse, tror jeg. Det var såmænd også hyggeligt nok at putte ham sådan, men det tog længere og længere tid, og tilsidst kunne vi sidde hos ham i halvanden time uden at få ham til at sove. Vi har prøvet mangt og meget for at få lillen til at falde i søvn selv, men uanset hvad vi gjorde, endte det altid med at Ludvig var dybt ulykkelig. Så tog mutter her en rask beslutning, var konsekvent omkring putningen i en uges tid, og nu falder Ludvig i søvn af sig selv. For første gang i sit liv!
3. juni 2009
I tror det er lyv...
I laaang tid har vi skulle sidde hos Ludvig og holde ham i hånden til han faldt i søvn. En gammel vane fra da han konstant havde mellemørebetændelse, tror jeg. Det var såmænd også hyggeligt nok at putte ham sådan, men det tog længere og længere tid, og tilsidst kunne vi sidde hos ham i halvanden time uden at få ham til at sove. Vi har prøvet mangt og meget for at få lillen til at falde i søvn selv, men uanset hvad vi gjorde, endte det altid med at Ludvig var dybt ulykkelig. Så tog mutter her en rask beslutning, var konsekvent omkring putningen i en uges tid, og nu falder Ludvig i søvn af sig selv. For første gang i sit liv!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

4 kommentarer:
HURRAAA hvor er det godt...
Hvordan bar du dig ad?? Sofus har jo næsten altid kunne falde i søvn selv, men vi er da godt nok kommet ud på et sidespor med putning i vores seng og nogle gange i op til 1 time. I morgen skal det være slut. Vi skal have den lille fyr ind til sig selv igen. Giv mig lige nogle tips så jeg/vi klare den...
Tillykke med din bette Ludvig, hvor er det dejligt.
Jamen, det er jo i virkeligheden så enkelt. Vi putter som vi altid har gjort med godnatbog og sang. Så kommer Ludvig under dynen, og så snakker vi om hvordan dagen er gået og hvad der skal ske dagen efter osv. Bare sådan lidt hyggesnak. Så slukker jeg lyset og siger at nu skal jeg ud og rydde op i køkkenet (som om. Ha.), men at jeg kommer tilbage og kigger til ham om lidt. Jeg fortæller ham at han er rigtig god til at sove selv, og han skal blive liggende i sengen. Så går jeg ud, og to sekunder senere kan jeg høre, han er på vej ud af sengen. Så ind og lægge ham ned og sige godnat igen, og så bliver han liggende til han falder i søvn.
Skønt for jer! Det er nemlig så pissehårdt, når man skal bruge hele aftenen på at få betten til at sove.
Vi droppede natflasken og de lange putninger ved juletid (og det var *meget* nemmere, end vi havde forestillet os!), og siden da har Arthur kunne falde i søvn selv. Nogle gange vinker han endda til os, når han synes, vi trækker den lidt for længe med den der godnatlæsning!
Tillykke med generobringen af jeres aftener!
Tak takkelak for det, Maria! Vi krydser fingre for at Ludvig (og Arthur)fortsætter den fine stil. Næste skridt bliver at få Lillen op på sit eget værelse igen, men den kamp tager vi altså lige en anden dag. Den kommer til at trække tænder ud, er jeg sikker på. Orker det sgu ikke lige nu :-(
Send en kommentar