Månemor er landet

Lille, store dreng

Nå, men så viste det sig jo egentlig at være meget hyggeligt ovre i den børnehave. Vi startede igår med et par timer derovre sammen med verdens sødeste stuepædagog, Lone. Stille og roligt sniffede vi rundt i huset mens Ludvig stort set passede sig selv. Han er ellers overhovedet ikke typen, som bare lige passer sig selv når vi er fremmede steder henne. Overhovedet ikke. Faktisk tror jeg det er første gang, han har været sådan lidt ligeglad med hvad Steffen og jeg foretog os. Han sad bare stille og roligt og byggede togbane på verdens hyggeligste Månestue, mens vi blev vist rundt endnu en gang.

Det er tydeligt at se, de lægger vægt på det kreative derovre, for det var simpelthen bare de flotteste ting der hang på alle lodrette flader. Ikke noget med tilfældige tuschstreger på et A4-ark eller hektisk papmaché, men sirligt indrammede flotte malerier, smukke fotografier, fine fantasidyr og masser af collager. Det er lige Ludvig. Han elsker at sidde og fordybe sig med lim og glimmer og flitterstads.

Ludvig snakkede meget om børnehaven i aftes. Ikke i så mange vendinger, men mere á la Jeg har været i børnehave i dag x 117. Og han er allerede 100% integreret på Månestuen. Jeg er et Månebarn. Hvad laver Månefar? Er han i studiet med Måne-Peter?  Jeg tager mig lige en tår Månevand. Hvor er Måne-Lasse? Godnat Månemor! Simpelthen så bedårende, og simpelthen så trættende i længden.

Ludvigs flotte ansigter

Ludvig øver sig i at tegne ansigter. Det har jeg bestemt at han skal. Jeg skal nemlig bruge en fin tegning fra hans hånd, som jeg kan få tatoveret. Da jeg fik min første tatovering, fablede mine forældre op om at det jo blot var startskuddet til én mere og så en piercing og en kælerotte, og før end man fik set sig om, ville jeg sidde og skyde mig i albuen med hash. Sådan gik det ikke helt, men de fik da ret i at mere vil have mere. Her elleve år efter den første tatovering, har jeg sådan fået lyst til en mere. En lille, sød tegning på indersiden af håndledet; og hvis Ludvig er kunstneren, er jeg da stensikker på, jeg aldrig nogensinde kommer til at fortryde den.
Da Ludvig var halvandet år gammel, tegnede han dette flotte ansigt og det har længe været det bedste bud på min kommende tatovering. Bortset fra at den ser lidt bister ud. Jeg vil dog hellere have en mere up to date én af slagsen, men det er som om Ludvig hellere vil tegne traktorer og røg, og det skal jeg altså ikke have foreviget på de øvre ekstremiteter. Tak ellers. Måske skal jeg bare lige give det et par måneder, og så kommer han hjem fra børneren med den mest perfekte skitse til projektet, er jeg sikker på.

Cirkus er i byen. Det er det ligesom hver sommer, så intet nyt i det. Vi var afsted sidste år, og det var fint og hyggeligt. Så i går besluttede vi at Ludvigs første børnehavedag skulle fejres med en tur i cirkus. Jeg tjekkede lige Benneweis' hjemmeside for priser, og kunne regne mig frem til at vi skulle slippe 600 dask for at se aftenens forestilling. 600?! For de allerbilligste pladser, altså. Og nu er det jo ikke fordi, jeg ikke kan finde ud af at bruge penge - det er faktisk en spidskompetence - men lige dér, der blev jeg sgu nærig. 600 bananer - nu har jeg aldrig! Så fedt er det altså heller ikke at sidde i en stank af elefantrøv og popcorn, og se på noget polsk klovn, der tosser rundt med vandpistol og for store sko. Vi tog i stedet på café og spiste frokost. Og endte med en regning der matchede cirkuspriserne. Hrmpf!

En lettet muttilein henter Månebarnet efter første alenedag i børneren

I baggrunden til højre ses den fantastiske Ellevang Børnehave. Til venstre ligger den nymodens Ellevang Kirke

I dag har Ludvig været i børnehave alene. Vi cyklede over til Lone, som Ludvig har sagt, han synes er ræddi sød, fik afleveret stamkort og givet de vigtigste informationer videre, og så virkede jeg pludselig sådan lidt overflødig. Three is a crowd, I ved; så Ludvig stak mig et knus og et kys, og så kunne jeg godt daffe af mens han og Lone legede med togbane.
Tre timer senere hentede vi ham igen. Da havde han nået at lege, lave en fin kurv til skiftetøj med billede på - han så totalt bøvet og betuttet ud på billedet, men lignede samtidig en stor børnehavedreng. Mor er stolt - male en fin fotoramme til sit billede, som skal hænge på stuen, være til samling og spise sig mæt i fuldkornspasta og spegepølse. Da vi hentede ham rendte han rundt i sandkassen og viste ikke tegn på at have lyst til at komme med hjem. Faktisk gemte han sig i en busk da han så os. Men det er vel et godt tegn, ikke? Jeg fik pillet ham ud af busken og vi kørte hjem og nappede middagsluren i hulen under sengen, og sådan fortsætter vi i næste uge. Jeg har taget ferie i anledningen af børnehaveopstarten, så vi har tid nok.
Jeg ved, der nok skal komme en reaktion fra Ludvig før eller siden, men i det mindste er jeg landet igen efter at have været lige lovlig meget i panik de sidste par dage, og for nu er børnehavestarten en succes.