Ja, og så ser bloggen jo pludselig lidt anderledes ud. Med lidt hjælp fra computerkyndige, fik jeg knækket koden og gjort mine billeder større. Man skal lige vænne sig til det, synes jeg, for de er pokker mig store, de billeder; men jeg tror, vi bliver glade for det i længden, hele banden.
Casual Friday
Vi startede sidste weekend med en tur hos vagtlægen. Ludvig havde løbet barfodet rundt i haven torsdag, og var kommet til at træde på en torn. Jeg troede ikke, at den havde sig sig fast, men fredag eftermiddag da vi hentede Ludvig i børneren, var der rødt og spændt omkring indstiksstedet, og han støttede ikke på foden. Åhr, hvor jeg havde dårlig samvittighed over at have sendt ham afsted med sådan en lille, såret fod.
Ludvig var bare så stor og sej hos lægen. Herhjemme kunne vi ikke få lov at pille ved foden, men på skadestuen sad han musestille og gjorde præcis som doktormanden sagde. Det er det samme hos frisøren. Angst, det er sgu noget der kan få et barn til at sidde stille. Vagtlægen kunne desværre heller ikke få tornen ud, men han krattede huden i stykker, så skiderikken (altså tornen; ikke lægen) selv kunne finde vej ud, og tilbød at udskrive penicillin. Vi takkede nej til medicin, og tornen er heldigvis smuttet ud nu.
Vi har været til marked på Ingerslevs Boulevard, og Ludvig er nu en Alfons Åberg-sprællemand rigere
Nu er sommerferien endelig faldet på plads. Egentlig har jeg jo allerede haft ferie i en uge nu, men den er gået ret hurtigt med at hælde Ludvig af i børneren og så selv cykle hjem og snorkboble på briksen indtil ungen skulle hentes igen. Nu skal jeg blot arbejde en uge mere og så vanker der endnu to ugers ferie.
At tage til udlandet er desværre udelukket, for Steffen har som sædvanlig ikke formået at tage fri -som i helt fri - så han skal spille lidt her og der sommeren over, og vi kun har fire-fem fridage i streg at rejse i. Og hvis man så skal bruge én dag på at rejse ud og én dag på at rejse hjem, så giver det os lige nøjagtig to feriedage at muntre os i. To dage på Mallorca? Arj, det holder bare ikke, vel? Heldigvis er den danske sommer ikke så ringe endda, så vi napper en tur til København for at besøge Rasmus Klump i Tivoli. Og for at se om de pandekager nu virkelig er så skoldhede som nogen påstår. Må være ærlig og sige, Louise; at lysten til Rasmus, Pingo, Skæg og Pelle er dalet et par grader siden dit indlæg om selvsamme firkløver.Vi har været bænket ved skrivebordet hver dag i denne uge. Så hyggeligt!
Vi havde også snakket om at fortsætte videre til Stockholm. Men hverken Steffen eller jeg er for skrappe til geografi, og vi havde måske nok troet, at Stockholm lå lige over på den anden side af Kattegat, men det viser sig, til vores store overraskelse, at hovedstaden hinsidan jo for hulan ligger en hel dagsrejse væk. Vi orker kun svipture.
Og slutteligt er der jo go'e gamle Samsø, hvor vi skal tilbringe et par dage også, som vi gør i alle sommer-, efterårs-, jule-, vinter-, påske- og pinseferier. Det ved man hvad er. Lune fiskedeller på Ballen Havn, cykeltur til Besser Rev, rødspættefilet på Dokken, stenkasting og sopning ved Cementfabrikken, et smut indenom oldemonster og så ellers bare benene op og slappe af. I modsætning til sidste år, hvor min ryg gik i udu og vi måtte afbryde ferien efter blot få dage; og jeg blev fragtet hjem i bagagerummet, helt høj på Dolol; og tilbragte resten af sommeren - inklusiv min fødselsdag - i sengen.
Ludvigs akvarel med de fine tuschtegninger på står nu på kogebogshylden i køkkenet og pynter
Steffen har arbejdet på højtryk i studiet i denne uge, så Ludvig og jeg har været mutters alene hver evig eneste eftermiddag, og tiden skal jo gå med et eller andet, så vi har kastet os ud i et lille kunstprojekt, og vi giver gerne opskriften videre. Først tuschtegner man - og her i huset øves der stadig i at tegne ansigter - så maler man lidt akvarel; klippe, klippe og klistre, klistre og før man når at se sig om, har man huset fuld af vidunderlige små kunstværker.
...og så er der min favorit. Ludvig har tegnet mig og ham. Det er mig med næsen i panden, og ham med det skæve smil

18 kommentarer:
De billeder er da bare fantatiske....det skal prøves når JW syntes det bliver sjovt at tegne og male...;o)
Hvor er de billede flotte - hvordan gøres det? Klipper I tuschtegninger ud og limer det på akvarellet?
Maja - Gider han ikke at tegne endnu, den lille myre? Ludvig er helt syg med det, og det hjælper jo gevaldigt på det :-)
Elisa - Ja, lige præcis. Så nemt som at klø sig i nakken. Og både pensler og vandfarver har vi købt til ingen penge i Søstrene Grene og Tiger. Han kan bare se at komme i sving, ham Max :-)
Altså ligenu gælder det mest om at fylde hel papiret med krusseduller, så han gider egentlig godt, der er bare ikke så meget form i det endnu...;o)))
Maja - Ludvig gider også helst tegne kruseduller. Men hvis jeg sidder ved siden af ham og tegner, vil han gerne efterligne. Og det er sådan han har lært at tegne ansigter (så snart han har tegnet øjne, næse og mund på, må jeg dog flå papiret ud af hænderne på ham før end han kruseduller dem helt til, så vi er stadig på øvestadiet...)
De er virkelig fine, de der billeder. Skidegod idé. Jeg glææææææder mig til Krabbe bliver stor nok til at tegne. Så skal hele hytten fyldes op med kunst.
Totalt fine billeder, dér. Han er meget kunstnerisk, ham Ludvig. Hvis jeg havde et barn, der gad tegne, ville jeg straks planke idéen, men Rullepølsens kreative lyster og evner ligger afgjort mere i sang/dans-kategorien. Også kært, men lidt svært at ramme ind og hænge op ;-)
Hej Ida, det er da blevet så godt med de store billeder, og sikke hyggelige billeder :) Synes altså godt nok Ludvig er dygtig til at tegne, det er mere end man kan sige om Mingus han laver konsekvent slanger (altså bare streger)
Det er altså virkelig fint det af dig (med næsen i panden) og Luddie
Hvis I alligevel skal til København, så smut da en tur til Malmø. Det er nemlig lige på den anden side, og en rigtig dejlig by. Jeg har hørt at Folkets Park skulle være tophyggeligt for de små.
God ferie!
Hej ludvig og familie! Jeg har fulgt jeres side lidt fra sidelinien og nyder alle jeres skønne påfund med Ludvig. Din tekst og billeder er utrolig levende og fangende at læde med på. Særlig de mange kreative påfund er jeg stor fan af!!
Fantastiske billeder I nu har lavet med ansigt og akvarel!! Sikke en god idé!
Og så til det nye design på siden og et lille suk! Jeg er vild med det. Leger lidt selv med en blogg for tiden og har også leget lidt med blogger´s nye design-bank - men men, synes sgu det driller det skidt! Kunne mega godt tænke mig sådan en enkel side med store billeder, som du nu endelig har fået - men aner ikke hvordan jeg gør. Uden kanter og masser af farve rundt om billederne eller selve bloggen.
Jeg får skygger rundt i kanterne på hver side af "selve" bloggen og mit "hovedlogo" vil ikke sidde i midten, men hopper ud til venstre... Hvordan gør du mon??
Og den der irriterende forstyrrende blogger-linie foroven, kan jeg sørme heller ikke få til at forsvinde...
Skal man virkelig have magiske talenter for at få det til at samarbejde?? - eller er det mon bare mig der ikke er det største geni til sådan noget computer-halløj.
Anyway: Tak for skøn læsning (- og forhåbentlig lidt blogg-hjælp)
God sommer!!
Sanne
Må altså rose din Ludvig, for den fine streg han har. De billeder er top fede!
Husk at I altid kan slå et smut forbi Zoo i Kbh. Så skal tante Astrid og onkel Rasmus og Kim nok byde på en stor is! :D
Skønne billeder, sikke en genial idé! Her tegner Laura drager med tynde tændstikben med store knæ midtpå og klipper dem ud. De skal klart op at hænge, og jeres fine kunst bliver helt sikkert efterabet herhjemme nu :)
Husmoder - Ja, glæd du dig bare. Og indtil da kan Krabbe garanteret godt styre pensel og lærred. Ludvig lavede nogle vældig abstrakte oliemalerier da han var 1 år - og det var skægt!
Lykke - Dans er vel også en måde at udtrykke sig på. Jeg gad godt godt at se Rullepølsen i fri dans :-)
Maria 1 - Tak for hjælpen! Jeg gik lidt kold i vejledningen, så jeg gjorde ikke helt som der stod skrevet. Men det ser jo fint ud alligevel. Jeg går dog ikke ind og resizer billeder nogen steder. Jeg uploader dem bare som vanligt, og vælger "centrer" og "ekstra stor". Hvad gør du?
Maria 2 - Malmö har også været på tale, men nu har vi endelig besluttet os at holde os til Kjøwenhavnstrup. Men helt sikkert, vi snart skal til Sverige. Jeg gad godt se det der Astrid Lindgren Verden.
Sanne - Tak for de pæne ord. Min mailadresse står nederst på siden, og jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig af med dine blogproblemer. Skriv en mail,og så prøver vi os frem.
Ulla - Tak :-)
Astrid - Ja, der skal vi helt sikkert hen, og vi glæder os allerede. Jeg ringer lige når vi ved hvornår vi kommer.
En kort - en lang - Efterab I bare. Jeg glæder mig til at se hvad I finder på.
Åh ville ønske mit barn også gad at tegne/male. Men hun har bare ikke tålmodigheden :(
Men ja, virkelig fine billeder, har selv brugt "teknikken" en del da jeg arbejdede i vuggestue, da det er en super god måde at lave børnekunst som virkelig ser ud af noget.
Så fin en blog :)
Eeej kom til at skrive min blogadresse forkert... Retter det lige, så jeg ikke har udgivet mig for at være en anden. Om end vedkommende ser meget intellektuel ud!
Wau hvor er de fine, skøn blog, her vil jeg lure med fremover :- )
Rina - Du er mere end velkommen :-)
Send en kommentar