Den grimme vælling

Så' det saftsuseme blevet efterår, hva'?

Det er en kliché, det ved jeg godt, men for pokker hvor tiden flyver. Det går simpelthen så stærkt, det her. Jeg har lige født Severin og så blinker man en enkelt gang og så skal han pludselig i gang med fast føde.

Vi var på Samsø i efterårsferien og lige pludselig en nat blev Sev simpethen så drønsulten. Han åd og åd og har gjort det hver nat lige siden, så vi tyvstartede lidt og gik i gang med vælling. Det var ikke Sevs livret, lad os bare slå det fast, så nu har vi slået os på skemad i stedet. Lidt frugtmos her og lidt risgrød der; bare lige så han får fornemmelsen af hvad det går ud på, og i modsætning til vællingen, så er grød vores ven.

Det er helt vildt spændende at skulle i gang med at give fast føde, men det er også lidt vemodigt, at vores lille, nyfødte ælling, som kun vejede 3-4 kg. og sov hele tiden, er væk for altid. Severin er til gengæld sjovere sådan som han er nu, fire måneder gammel, hvor han griner hele tiden og er mere bevidst om hvem vi er og hvad der foregår omkring ham. Da Ludvig var baby havde vi så travt med at se fremad, at vi nogle gange - hvor pisseirriterende og carpe diem-agtigt det så end må lyde - glemte at nyde nu'et. Hvor bli'r det dejligt når han kan sidde selv, tænkte vi; og da han så kunne det, snakkede vi kun om hvor sjovt det blev når han begyndte at krave; og da han endelig kravlede, kunne vi næsten ikke vente til han lærte at gå. Lige nu ser jeg godt nok frem til at Severin kan sidde selv, men jeg prøver også at nyde ham præcis som han er nu, for den tid som er gået kommer aldrig igen - og vi si'r tak til lommefilosoffen! - og da vi absolut ikke under nogen som helst omstændigheder skal have flere børn, så er det bare med at nyde den her babytid så længe den varer.

Jeg vejede Sev forleden, og han er nu oppe på 8,8 kg. Til sammenligning vejede Ludvig 9 kg. ved sin 1-års undersøgelse. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde.

Gi' mig noget mad! Mad, mad, mad! NUUU!

Vi er så småt i gang med juleforberedelserne her i hytten. Der er evigheder til jul, ja; men lige pludseig så er den her, og jeg orker ikke at være bagud med alle gaverne og samtidig have en lille på armen; det bliver simpelthen for stressende.

Ludvig er ellevild med pirater for tiden, og hans juleønskeseddel i år er ret så piratorienteret. Bl.a. ønsker han sig et piratskib fra Playmobil, og vores første indskydese var, at selvfølgelig skulle han da have sådan et, men ved nærmere eftertanke er vi kommet frem til, at det barn simpelthen ikke har plads til mere legetøj på sit værelse. Han har fået så mange fine ting i år til sin 4-års fødselsdag og da han blev storebror, og ind imellem giver vi ham også små ting og sager bare fordi han er så sød. Han er simpelthen så forkælet. Ikke spoleret, bare forkælet. Derfor kører vi less is more-tema denne jul. Ingen adventsgaver, ingen pakkekalender, ingen ingenting. Ikke en disse får han før det bliver juleaften, og da får han kun få, men gode ting. Sådan skal det være.

Ludvig er lykkelig bare han har en pind og en sten at lege med. Helt seriøst; det barn har samlet på pinde størstedelen af sit liv. Han bliver naturligvis også glad for gaver, men jeg har på fornemmeren, at det mere er spændingen ved at modtage en gave og få lov at pakke den op, som han er vild med, end det så meget er selve indholdet.

Jeg læste en gang at børn ikke burde få mere end syv gaver jueaften, for mere kunne de simpelthen ikke overskue; og så synes jeg endda også at syv pakker lyder af meget. Vi vil gerne lære Ludvig, at man skal være glad for overhovedet at få noget. Det er ikke alle forundt. Og hvor god en jueaften eller fødselsdag det har været, skal ikke måles i antallet af gaver. Heldigvis er Ludvig så sød og god hvad det angår; og han er toptaknemmelig bare han får et tomt køkkenrullerør at lege med.

Nå, men tilbage til de pirater der. Ludvig får af os en rigtig fin piratbog i julegave, samt et skattekort og en skattekiste, som jeg selv har lavet. Skattekisten er belagt med guld og diamanter - præcis som Ludvig har beskrevet den skal se ud - og inden i ligger diamanter, ædelstene og gulddukater. Jeg glæder mig helt vildt til at forære ham den, for jeg ved han brændende ønsker sig lige præcis sådan en. Mere har vi sådan set ikke tænkt os at give ham, for han får selvfølgelig også gaver fra resten af familien. Jeg har godt nok lyst til at købe hele Fætter BR til ham, men prøver at beherske mig.

Fra vores efterårsferie på Samsø

Halloween, ikke? - det er da simpethen det mest tåbelige jeg kan komme i tanke om. Jeg er lidt gammeldags anlagt og kan virkelig godt lide traditioner; bare ikke den slags fuldstændige ligegyldige som Halloween eks. er. Og lige præcis derfor tog vi ikke i Friheden eller Kattegat Centeret og videre i den dur her i efterårsferien, for alle steder går der spøgelser og vampyrer og spindelvæv og græskar i den. Hat og briller, si'r jeg jer. Hat og briller!
Det har lige ringet på døren her på Besservej, Steffen åbnede og udenfor stod hhv. en mus, en kat og noget ubestemmeligt klædt i sort fra top til tå. De ville have slik; og hvis ikke vi havde noget, kunne vi bare give dem nogle penge, sagde de. Eller et par på hovedet, tænkte jeg. Steffen stak dem otte kroner og så var de videre. Arj, men helt ærligt, hvad er det for en fesen tradition, der vinder mere og mere indpas på de her breddegrader? Det er sgu da ren og skær tiggeri. Så må de da synge en sang som man gør til fastelavn, eller noget. Man kan da ikke bare male knurhår på kinderne og så tro at folk gider spytte i bøssen af den grund. Ludvig, derimod, er helt vild nu og glæder sig til der måske kommer flere og ringer på døren. Suk...

Ludvig har plastret hele sin dør til med hjemmegjort kunst, og han er meget stolt af resultatet

Jeg er næsten en hel uge forsinket med at trække vinderen af Kvickly give away'en, men synes faktisk jeg er lovligt undskyldt, idet jeg har haft travlt med syvende sæson af Grey's Hvide Verden, som jeg har pløjet mig igennem de sidste par dage. Nu skal Steffen og jeg i gang med at se Matador, og det bliver ikke nemt at skulle omstille sig fra virkelig lækre læger til rationeringsmærker og erstatningskaffe. Øv.

Nå, men ifølge random.org er det hhv. nr. 9 og 17, som har vundet, og såvidt jeg kan tælle mig frem til, er det Flødebollemor og Matthis' mor. Tilløx!