Skattekisten

Lad jer ikke narre af det lidende udtryk - Ludvig er helt på toppen trods de manglende fortænder

Jeg elsker faktisk at tabe to tænder smålæspede Ludvig på vej hjem fra børnehave dagen efter uheldet. Vi var et smut derovre for at sige hej, tømme garderoben til weekenden og - vigtigst af alt - vise de to manglende fortænder frem. Og Ludvig solede sig i de andre børns blikke, som vekslede mellem ærefrygt og afsky. Tandkødet var stadig i smadder og så lidt uhyggeligt ud, men I kan tro det gi'r respekt på Månestuen at mangle begge fortænder som 4-årig. Det var også rart lige at få snakket lidt med gokkerne, som jeg i torsdags - i al min befippelse - ikke havde åndsnærvær nok til at sige farvel til. Jeg tror også, de synes det var meget rart lige at se Ludvig frisk og glad igen, for sådan som han så ud i torsdags, kan give enhver mareridt; og de sagde, det også var den voldsomste tandskade de nogensinde havde set, så det var måske alligevel ikke helt skævt, at min første indskydelse da jeg så ham, var at begynde at hyle.

Efter besøget i børnehaven besøgte vi mormor på Tandlægeskolen, som også lige skulle se skadernes omfang, og her blev den tandløse ælling også tilset af en specialtandlæge og en professor, så vi er rimelig godt dækket ind, m'kay? Ludvig har klaret sig rigtig fint uden fortænder i den forgangne uge, og hvis ikke de andre tænder begynder at flytte på sig, så foretager vi os ikke yderligere. Der er ikke andet for end at vente tålmodigt på at de nye pløkker gror frem.

Jeg har købt en masse pirathalløj hjem fra England, men det netshopping der, det er nogle gange lidt at købe katten i sækken. De her pirathoveder ville jeg have hængt op over Ludvigs seng som en lille uro, men da de så kom med posten igår, viste de sig at være liiidt større end beregnet

Nok er Ludvig to tænder fattigere nu, men til gengæld er han Fætter BR's største, grimmeste, gule plasticrædsel af en redningshelikopter rigere. Den har han ønsket sig længe, så der var slet ingen tvivl om hvad han ville have, skønt der var frit valg på alle hylder.
Jeg har brugt det meste af ugen på at se gamle bileder af Ludvig, fra dengang perlerækken stadig var intakt. Utroligt hvordan man kan savne et andet menneskes tænder så meget. Ludvig ser til gengæld også helt vildt sød ud uden de forreste pløkker, og indtil nu lader det ikke til at uheldet har haft nogen indflydelse på hans udtale. Heldigvis.

Lille ællings og store ællings fodaftryk. Uhm, der er ikke noget bedre end bløde babypoter!

Bebseladen med den fine, nye suttesnor, som Fru Schou har lavet - og det er hun faktisk ret skrap til!

Severin er i gang med sit 19-ugers tigerspring, og har derfor forvandlet sig til en ... ja, en helt almindelig baby, faktisk. Sådan én som kan finde på at græde og sår'n. Han si'r jo ellers aldrig et kvæk, det lile myr, men nu ved vi at sirenen trods alt virker, for forleden gik den i gang hver gang baby ikke hang på armen, fik mad eller sov. Sår'n lidt groft, sagt, ikk', for i virkeligheden er han stadig super nem - tigeren til trods. Fra da Ludvig var lille kan jeg huske, at det var springene omkring uge 19 og uge 36 der var de værste. De trak virkelig tænder ud. Til gengæld kommer der jo noget godt ud af vanviddet, og Sev har da også i denne runde lært både at skubbe sig op på strakte arme når han ligger på maven og at rulle fra mave til ryg og at trække sig op i armene når han ligger på ryggen. Bare sådan lige fra den ene dag til den anden. Døøøgtige mors dreng!

Han er simpelthen så sød og glad og nem, det lille væsen, at vi næsten ikke tør tro, det varer ved. Igår lod det sig endda gøre, at jeg mødtes med gudmor Mie til morgenmad og et par timers shopping inde i byen - uden yngel. Petit bébé lå sødt og boblede i barnevognen herhjemme hos Steffen i de fire timer jeg var væk. Skønt!

Skattekortet og -kisten som Ludvig skal have i julegave

På opfordring fra Louise, får I et smugkig på den hjemmegjorte julegave til Ludvig. Skattekisten er fra Panduro Hobby. Den er først blevet spraymalet sort og siden sad jeg møjsommeligt med malertape og guldmaling, og malede det der skulle ligne beslag. Da jeg tog tapen af, var malingen løbet så jeg måtte male oveni i hånden, hvorfor resutatet blev noget ukurant. Sådan noget er børn gudskelov fløjtende ligeglade med, og da jeg først fik limet diamanter på, endte det hele meget godt alligevel.
Kisten er fyldt med gulddukater, som jeg har købt hos et engelsk temafestfirma. Diamantringen af det pureste plastic  er samme sted fra. Prismerne er fra Panduro Hobby og ædelstenene (Rosakvarts, Ametyst, Pyrit, Hæmatit, Bjergkrystal og Krysopras) er fra Århus' mest flippede forretning, Ametyst, som ligger på hjørnet af Badstuegade og Klostergade. Det er en lille og skæv forretning, som lugter af karry og røgelse, og som sælger alle slags sten og krystaller. Om jeg begriber hvordan sådan en butik kan løbe rundt. Hver sten står for noget smukt som tilgivelse, kærlighed, kreativitet, visdom osv. og søger man på nettet om hver enkelt sten, er der ikke den dårligdom de ikke kan kurere. Alt lige fra alkoholisme til stærke menstruationssmerter. Helt sikkert lige hvad Ludvig har brug for.
Skattekortet er et helt almindeligt A4-ark fra printeren, som jeg har gnedet med et vådt thebrev, tørret på radiatoren, tegnet op med sprittusch, malet lidt med Ludvigs vandfarver, brændt i kanten og slutteligt lamineret i Vester Kopi til en flad 20'er. Sådan!

Sev er i rigtig god foderstand -  dyrk bare lige de kødfulde håndled der

Der er ikke noget, der hedder drengefarver og pigefarver, mor. Det er bare noget pjat! siger Ludvig ind imellem, og han har så evigt ret. Men nu vil barnet have et par lyserøde sko(!) Altså, jeg bifalder hans kønsneutrale tilgang til farver - virkelig - men barnet bliver jo for hede hule Helgoland mobbet ud af Månestuen hvis han tropper op i Hello Kitty kondisko. 

P.S. Tusind tak for alle jeres hilsner og ønsker om god bedring til Ludvig i forrige indlæg. Det var rigtig pænt af jer, ja det var.