29. juli 2011

Mor til en kaffemaskine og en culotte

Ludvig med sin allerførste plekter, model 'Dirty Donny', som han selv har valgt i musikbutikken. Råg 'n' råwl!

Drengene spiller for Sev, som tilsyneladende er helt og aldeles uimponeret.
Ludvig på noget spansk guitar, ser det ud som, og mens hans guldmedalje stadig fungerede som plekter

Forleden tog vi på udflugt. Det var endelig holdt op med at regne og det skulle for alt i verden ikke gå ud over Ludvig, at Severin er kommet til verden og nu er ham der sætter dagsordenen; så afsted til Aalborg Zoo med os. Pissegod idé! Den idé havde resten af Nordjylland desværre også fået - og hvorfor helvede er de ikke på Mallorca eller Tenerife, hva'? Hva'? - så der var sort af mennesker. Vi fik en parkeringsplads et godt stykke fra zoo, pakkede barnevogn, køletaske, pusletaske og alt vores andet lort ud og trillede ned til haven. Vi havde kun lige stillet os bagerst i den laaange kø før end Severin satte i et hyl og krævede mælkebabs - pronto. Og lige dér, der var jeg ved at eksplodere! For det første bagte solen fra en skyfri himmel, og blot dét kan gøre en efterårspige som mig hysterisk; og for det andet orkede jeg ikke at stå i kø i evigheder og betale overpris for at bruge hele formiddagen sammen med andre folks børn, som faste læsere af bloggen vil vide, jeg ikke er die hard-fan af. Så vi vendte om og vadede tilbage til bilen, hvor jeg kunne amme i fred, mens Ludvig og Steffen sad i bagagerummet og spiste vores medbragte madpakker. Heldigvis var Ludvig ligeglad med at vi ikke kom i zoo. Det var i hvert fald hvad han sagde. Han havde ellers glædet sig til at se får(!) og geder, ævlede han om i bilen på vej derop. Ikke eksotiske elefanter eller farlige tigre, men får. I stedet kørte vi ind til byen og spiste is, og Ludvig fik lov til at vælge en lille ting i Fætter BR - der var en dårlig samvittighed, der skulle dulmes - og valgte en pose marmorkugler. Og hvad bruger man egentlig sådan nogle til? Jeg fik et par sko og et par nye solbriller. De børnepenge der bruger jo ikke sig selv, ved I nok. Så faktisk endte det med at blive en helt hyggelig tur trods alt. Og vi header mod zoo igen til efteråret.

Oktober 2008 - En mennesketom Aalborg Zoo. Me like!

Softice i 9000

Og så har vi såmænd fået ny kaffemaskine her i husstanden. Ja, dødsyg oplysning, ikk'; men det er agurketid på bloggen, m'kay? Hverken Steffen eller jeg er de store kaffedrikkere, så da vi skulle have gæster i dag, måtte kaffebryggeren graves frem fra gemmerne, og vi opdagede til stor moro, at maskinen er af mærket 'Severin'. Simpelthen så kikset at vores barn og vores kaffemaskine hedder det samme. Lige så kikset som at Føtex har valgt at kalde deres garantimøre oksekød for 'Ludvig'. Nå, men nu har vi fået ny kaffemaskine, ikk'å; og det er ikke fordi den gamle hed Severin, vel? Den trængte altså bare til at blive udskiftet. Nå.
I virkeligheden er Ludvig opkaldt efter Peter Viskindes morfar, skønt mange tror, han er opkaldt efter dem her, som efter sigende skulle være da shit i trommekredse. Men hva' ve' jeg?
Steffen og jeg kunne ikke rigtig blive enige om hvad vi skulle kalde baby dengang. Steffen hældte til Gustav og jeg var vist ude i noget med Valdemar; men så spurgte vi Peter til råds, og han nævnte navnet Ludvig, som jeg blev vild med med det vuns. Steffen skulle lige vænne sig til det, men før han nåede at komme med indvendinger havde jeg oprettet en hjemmeside i Ludvigs navn, og så var den beslutning taget.
Severin var min idé. Stærkt inspireret af de her, bygget af en hyggelig mand som bor i det mest fantastiske hus ikke langt herfra, og som Steffen har arbejdet sammen med. Allerede inden vi kendte kønnet, havde vi givet håndslag på, at hvis vi ventede os en dreng, skulle han hedde Severin. Og hvis bebs havde været en pige, synes jeg hun skulle hedde Roberta.
Og nu er jeg helt vildt nysgerrig efter at høre hvordan din ælling fik sit navn?

Brødre

Ludvig og Severin får i øvrigt snart endnu en fætter. Vi kan tilsyneladende kun lave drengebørn i vores familie. Det er fætter Vitus, som skal være storebror, og jeg er allerede begyndt at tænke på navne. Det er nu ikke fordi jeg har så meget at skulle have sagt i den sag, men der er bare så mange fine navne at vælge imellem, og man kan jo ikke kalde sine børn dem allesammen - selvom nogle forældre ihærdigt forsøger. No offense, mødre til børn med dobbeltnavne! - så derfor har jeg nogle favoritter, som jeg nødig vel se gå til spilde. Jeg ser derfor gerne at fætter kommer til at hedde Villum eller Conrad. Nåmmen, så' det en aftale, ikk' Tanja? Ikk'?

Låååve

Flæskefjæs

14 kommentarer:

Klejs sagde ...

Max kom til at hedde som han gør, fordi min mand er døv og det skulle være et navn han kan sige/råbe uden at kløjes i det ud over legepladsen når der er spisetid/når han ikke må snakke med fremmede/når han skal holde op med at hænge med hovedet ned fra rutschebanen. Så det duer ikke med Andreas William eller Carl Sebastian.

Ej, også fordi Max er et sejt navn. Et dansk navn, men ikke så brugt som Emil.

Når jeg engang får mit andet barn skal ungen også have et 3 stavelsesnavn, dog uden at anvende bogstavet L. Så der røg Leo og Ole ligesom. :-)

by myr sagde ...

Kender godt det der med at temperementet eksploderer ved lange køet og for høj varme og ALT for meget oppaknings lort!!! Vi har sjovt nok også planlagt en tur i zoo til efteråret - det kan jeg også lidt bedre med:-)

Oscar kom til at hedde Oscar ud fra +/- konceptet - vi fandt hver især nogle navne og så sku vi jo blive enige på en eller anden måde...men det var faktisk ret nemt, vi var begge vilde med Oscar!

Victor´s navn blev stort set valgt af Oscar...vi præsenterede ham for en masse forskellige navne og det eneste han lissom bed sig fast i og gentog igen og igen var Victor...og så blev det sådan! (Egentlig ville jeg gerne have ham opkaldt efter min bedstefar Anton, men den var hubbie ik helt med på....og i dag kan bettemanden jo ik hedde andet end Victor:-)

Fortsat god sommer:-)
Knus Malene

Tanja sagde ...

Jeg magter heller ikke steder hvor der vrimler med mennesker. Sidste år på Vitus fødselsdag var vi i Djurs Sommerland og der var stortset ingen ud over os. Der var søde gamle mænd som passede forlystelserne og tændte dem bare for vores skyld. Se så er der noget ved at være afsted.
Mht. navne har jeg det altså stadig lidt svært ved Villum. Som sagt så synes jeg altså at hvis man først har sagt Villum må man også sige chillum. Og hvis man så kommer til at kalde ungen chillum på legepladsen går der nok ikke længe inden myndighederne banker på.

Astrid Porse sagde ...

Husker også gederne som et stort hit hos Ludvig, da vi var i Kbh zoo. Dem var han ikke det mindste bange for :-)

Tanja >> Hvad med at tage den helt old school og kalde baby Peter eller Jens!

Tanja sagde ...

Men det er bare som om Peter og Vitus ikke helt passer sammen. Når man nu en gang har været kreativ på navnefronten bliver man nødt til at fortsætte. Selvom vi ikke har den mindste ide til navn endnu.

Astrid Porse sagde ...

Tanja >> Sirius.

Lotte B sagde ...

Christian...fordi at det er et navn, som løber i min fars familie - og jeg vil gerne give "arven" videre...men vi havde også andre drengenavne i spil og var egentlig mest til Jacob. Men så dukkede Hillerup til fødslen og endte med at tage imod ham (den kongelig jordemor) og universet ville også at Norman Svendsen havde tjansen den søndag vi ville ha' dåb (hvilket jeg ikke vidste da jeg gik ind på kirkekontoret). Så vi lod skæbnen prikke os (og Christian) på skulderen, og gik fra Jacob til Christian. Og en ekstra krølle er at kronprinsen har fået historien fortalt, og synes det var helt OK og sjovt (og kvitterede med at vise skanningsbillede af tvillingerne...for 1 år siden, altså).
Og Frederikke. Det skulle passe godt til Christian (og ikke være Isabella. Hø!). Hun var bare ikke en Victoria, Laura, Maria, Emma eller noget...hun var/er en Frederikke!

@Tanja: Falke (der er en i min mødregrp, som har en Vitus - og Falke passer egentlig meget godt dertil...)eller Theo...eller...det er faktisk lidt svært...

Christina sagde ...

har lige tilmeldt mig til din søde og ret morsomme :) blog, glæder mig til at følge med...

kh christina

Finurligt sagde ...

Jeg har altid gerne ville have en Villum, men da vi ventede 1'eren nedlagde Jesper veto mod dét navn, fordi færgen mellem Rønne og Ystad hedder Villum Clausen (jeg er bornholmer og han mener at det er madfærgen). Vi, nok mest mig, lavede en liste med 7-10 navne og så måtte vi slette et hver med jævne mellemrum. Til sidst var der kun Johannes og August tilbage, Jesper var ikke så begejstret for Johannes, så jeg kaldte maven for August et godt stykke tid. Indtil den dag hvor jeg bad Jesper beslutte sig og han sagde Johannes. Så Johannes it is.

Med lillebror var vi samme liste-ri igennem. Jeg var helt vild med Hannibal, efterfulgt af Theodor. Igen veto fra Jesper. Fik sneget Villum på listen igen. Og da listen på et tidspunkt bestod af Villum, Villads og Philip, valgte Jesper navnet Villum fordi det er det mindst populære navn og går rigtig godt til Johannes, synes vi.

Sanne sagde ...

Alfred har altid heddet Alfred(lidt efter hans tipoldefar, men mest fordi vi synes der er et pænt navn), også inden han blev lavet og vi havde aldrig andre navne i spil.

Da vi så denne gang skulle have en pige kunne vi ikke finde på et navn. Jeg foreslog Mette, Marie og andre gode, almindelige, danske navne. Der blev sagt nej hver gang, så jeg tænkte at nu foreslår jeg noget som min mand med sikkerhed siger nej til fordi det simpelthen er så sjældent og er meget nordisk mytologi-agtigt. Så jeg sagde: "Hvad med Disa?" Og der blev til min store overraskelse ikke sagt nej. Så hvis der ikke er andre der bliver døbt Disa i år, så er der nu 20 i Danmark der hedder det.

ulla sagde ...

Uhh elsker at finde på navne...får næsten (kun næsten) lyst til en 3´er bare for at finde et godt navn.

Da jeg ventede Ludvig havde vi en 6-7 navne oppe og vende. Ludvig var ikke på listen til at starte med, men en aften sagde jeg det lidt som en joke, for hallo..hvemn hedder Ludvig?? Men det hang ved indtil fødslen, hvor jeg så ikke helt alligevel kunne forene ham med en Ludvig. Han lignede Thomas (far) helt vildt, så han var navneløs i 3 uger. Og Thomas kunne han jo ikke hedde, så vi holdte fast i Ludvig, heldigvis for det da;o)
Otto er opkaldt efter min morfar, og her skulle jeg virkelig arbejde med div. overtalesesevner. Men han lignede bare mest en Otto og ikke en Vilbert som var vores andet navn (det blev så hans mellemnavn). Og vi er lidt royale herhjemme, så begge drenge har selvfølgelig mellemnavne..Ludvig Oscar og Otto Vilbert.

Havde vi fået en pige, skulle hun have heddet Vigga.

Anonym sagde ...

Åh, Ida... Hold venligst op med at smække lækre billeder af lækker baby op, ing? Bliver fannerme så skruk!
Jeg afskyr også de der dage, hvor alle er i Zoo på en gang, eller hvor man nu skal hen - vi har altid kunne gøre de ting i hverdagene pga vores arbejdstider og mine barsler. Men nu skal Laura starte i skole, og jeg kan SLET ikke holde ud, vi ikke bare kan gøre, som det passer os med tiden. Æv, altså.
Laura hedder Laura fordi... æhm.. jeg ved det faktisk ikke. Vi havde flere navne oppe at vende, men da jeg gik og lagde nyvasket, nyt babykluns på plads til hende, da jeg var 8 mdr henne, tænkte jeg hele tiden 'Laura'. 'Det skal lige ind i Lauras skab' og så'n. Jeg vælger at mene, det er hende selv, der har fortalt mig det... Oskar hedder Oskar, fordi Laura (også) har valgt det :)

- Signe kort/lang

Ingeborg sagde ...

Hej Ida
Jeg har sendt en invitation til min familieblog. Hvis man vil læse andres ord og billeder kan man ikke være andet bekendt end at dele lidt ud af sine egne.
Jeg skal nok give besked når der er plads i Aalborg zoo igen. Ellers kan Randers Regnskov uden for sæsonen også anbefales. Voksipose med sovende baby kan monteres i deres klapvogne og har man betalt entré en gang er der gratis adgang resten af 2011!

Iben hedder Iben fordi vi troede hun skulle hedde Amanda, men det lignede hun ikke da hun kom ud. Da vores venners pige på dengang 8 år så hende på hospitalet foreslog hun Iben fordi det var der en sød pige i hendes klasse der hed. Og så blev det sådan.
Lillebror hedder Kasper fordi vi var ved at oprette en børneopsparing og så spurgte bankdamen om navnet og så tog vi en hurtig beslutning ud fra den lille liste med navne vi havde. så han blev navngivet i Nørresundby bank ; )

Ida van Norde sagde ...

Hyggeligt at høre hvordan alle jeres børns navne er blevet valgt :-)

Tanja - Chillum? Må jeg være fri! Det er en syg sjæl i et sygt legeme, der tænker sådan!

Vevika - Det er efter at have læst med på din blog, at jeg synes den nye fætter skal hedde Villum :-)

Ingeborg - Tak for invitationnen. Det er hyggeligt at få lov at læse med hos andre, men nu er din blog pludselig blevet væk, og jeg kan kun komme ind på den, som ikke er blevet opdateret i laaang tid(?)

Randers Regnskov har vi brugt rigtig meget, men der er jo virkelig varmt og fugtigt, og så bli'r jeg som sagt helt uudholdelig og hys.