Sommerferie

Regnvejrsgåtur i 8240

Endelig sommerferie og så pisser det selvfølgelig ned. Det gør egentlig ikke mig noget, for jeg fungerer bedst ved temperaturer omkring 15 grader, og desuden har jeg købt en fin, ny regnfrakke, som jeg hellere end gerne vil have luftet; men for Ludvigs skyld ville jeg ønske at vejret var lidt bedre, så vi kan komme ud og få én på opleveren. Og nu sidder alle spejdertyperne sikkert og tænker der er ikke noget, der hedder dårligt vejr; kun forkert påklædning, og det er der vel også en smule sandhed i, men der er eddermugme ikke meget sjov i at vade rundt i Tivoli eller Zoologisk Have i gråvejr og silende regn; det kan vi godt blive enige om, ikke? Så vi bruger feriedagene herhjemme. Mig med primært at amme og dikke-dikke, og Steffen og Ludvig med at bygge Lego og sår'n. Og det er såmænd fint nok. Vi hygger os alligevel.

Ludvig hørte mig sige at hans nye fleecejakke er fra Katvig, så nu går han og tror, det er en kattepels. Ha!

Heldigvis nåede vi et par dejlige dage i sommerhuset på Samsø mens vejret stadig var sommerligt. Jeg fyldte 30 år mens vi var der, så mormor og morfar havde inviteret familie og venner til party, og jeg havde en dejlig, dejlig dag med solskin og masser af gode gaver. Jeg fik så mange fine ting, og også Ludvig og Severin høstede en del gaver.

Desværre kom vi ikke så meget ud som vi plejer når vi er på Samsø. Vi ynder ellers at køre øen tynd for at tage billeder og spise is og bare nyde, men med en tre uger gammel bebs på slæb, bliver det unægteligt noget mere besværligt, så vi holdt os mest i sommerhuset.

Da vi tog hjem, blev Ludvig derovre hos mormor og morfar, og det var så skønt kun at have ét barn i et døgns tid. Steffen og jeg nåede både en frokost på Café Svej og at shoppe op og ned af Strøget i timevis, mens Sev lå og snorkboblede i skarnkassen - kun afbrudt af en enkelt amning i Salling, som vi nu ved har det kedeligste og klammeste ammerum, med mælkestænk og gylpespøjt på samtlige møbler. Så' I advaret, Århus-mødre! Dér gider jeg sgu godt nok ikke at affodre mit barn en anden gang.

Lille, lækre munchkin

Det går fint med bebs. Vi er stadig ikke helt kommet ind i en ordentlig rutine, så bebseladen sover, spiser og skider som vinden blæser, og jeg prøver at følge med så godt jeg kan. Det har været hårdt at amme hver anden time hver nat, men nu er det som om det er ved at blive bedre. Det sagde min søde, søde sundhedsplejerske Ellen også at det ville, og det bliver hun hængt så meget op på, kan I tro.

Jeg ved godt at børn er forskellige, men jeg kan ikke helt lade være med at sammenligne Severin med hvordan Ludvig var da han var lille. Og Ludvig var i grunden et helt vildt mærkeligt barn, som sov igennem hver nat de første tre måneder. For real. Han gik omkuld kl. 23 og så sov han som en sten lige til kl. 8, hvor han fik en mælketår og herefter sov videre til kl. 10. Så er der jo ikke noget at sige til at man får sig et chok når man pludselig får en bebs som vil hænge i yveret hele natten, vel?

Men nu er vi, Ellen og jeg, kommet frem til at jeg skal prøve at give Sev en sut(!) Jeg er helt dårlig ved tanken, for jeg er nok noget af det mest sutteforskrækkede man kan komme i nærheden af. Jeg hader sutter, og jeg synes det ser så træls ud når børn render rundt med sådan en tingest i kæften. Ude i børneren er jeg hende den sure der går og konfiskerer alle sutter, fordi jeg synes, at hvis de dingenoter absolut skal i brug, så er de kun til putning og nødstilfælde. Måske skyldes min aversion at jeg aldrig selv har brugt sut. Jeg brugte i stedet min tommel, som så blev helt mærkelig deform. Fedt alternativ, hva'? Vil I se billeder? Nå, men så er I også selv ude om det.

Min første kæreste nægtede at holde mig i venstre hånd, fordi han syntes den finger simpelthen var så klam. Ha!

Jeg kan bruge timer på at sidde og glo på den lille muldvarp. Han er sååå sød!

Ludvig har heller aldrig haft sut, og det er gået fint. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det ville have været at skulle op om natten og lokalisere den sut, han formentlig havde tabt ud af tremmesengen for 117. gang, eller hvilken panik der ville have været hvis vi var kommet ud af døren uden en sut. Godt man slap for alt det bøvl. Næ du, da Ludvig - det mærkelige barn - var lille, sov han med en flækket golfbold, en rulle tandtråd, nøglen til postkassen og hvad han ellers lige fandt interessant, og det fungerede fint. Og han var meget bevidst om at det med at bruge sut var forbeholdt mindre børn, så hver gang han så et barn med en sut, udbrød han Se, en baby! Også selvom ungen med sutten var ældre end ham. Ha. Og det var altså ikke noget jeg havde lært ham. Jeg sværger.

Men nu prøver vi det med de sutter. Ikke med min gode vilje, naturligvis, men for Sevs suttebehovs skyld; og han vil faktisk rigtig gerne gumle på den. Nogle gange. Godt nok skal han lige have en hjælpende hånd - som lynhurtigt bliver til en vissen, krampagtig arm - til at holde den inde. Kunne man i grunden ikke sætte et par elastikker i sutten og så om bag hvert øre som sådan en art nakketræk? Nå, det synes I ikke?

Nå, men vi er hermed officielt forældre til et suttebarn, og gode husmoderråd, fif og fiduser om sutter modtages gerne, for vi er som sagt helt grønne i det her.

De tre musketerer - Ludvig, Sofus og Vitus - til søndagsbrunch på Besservej

Sundheds-Ellen har lige været på besøg igen i fredags, og alt det ammeri er ikke helt forgæves, for Severin vejer allerede 5 kg. Så tror da pokker man bliver så radbrækket af at have kræet på armen. Ludvig vejede det samme da han var på den alder, så her i huset laver vi altså tykke babyer, som bliver til magre starutter.

Jeg er i øvrigt stadig ved at gå til af dårlig samvittighed over ikke at have så meget tid og overskud til Ludvig, så det er med at tage hvad jeg kan få. En tandbørstning her og en røvtøring der. Men når først Sev er skiftet, ammet, bøvset af og puttet, så er jeg så flad at det eneste jeg orker er at dejse om på sofaneseren. Jeg kan slet ikke huske hvornår Ludvig og jeg sidst lavede noget sammen, og lige nu føles det ikke som om jeg nogensinde bliver i stand til at mobilisere nok energi til at være 100% mor for begge mine børn. Men alle de flergangsmødre jeg har mødt, siger det bliver bedre med tiden, og det er det lille håb jeg hager mig fast i.

Da jeg skulle putte Ludvig en aften, sagde han I gamle dage når man var forelsket på nogen, så gjorde man sådan her og så kyssede han ømt min hånd. Og så smeltede mit morhjerte, og jeg gik i seng med - om muligt - endnu dårligere samvittighed. Det skal nok blive bedre. Det skal det bare. Selvfølgelig. Ikke?

Billedspam fra Samsø

Muldvarpen i sin fine, nye Shirley Bredahl-strik, som han har fået af gudmor Mie

'All dressed up and nowhere to go' som min gamle farmor altid sagde

Ludvig og mormor på badebroen

Sevs første tur til vandet

Outdoor amning