Lort! Pis! Skiderik!

Arj, men for helvede da også! Hvem skulle have troet at sådan en smule lavtryk kunne gøre så meget skade? Saftsuseme godt at der ikke er tornadoer i det her land, for så var Besservej 11 lettet for længst. Krafthelvede da også!
Vores vinduer og yderdøre trænger til at blive skiftet. Ludvig som ellers aldrig er syg har stort set været forkølet siden sommer blev til efterår, og lille Sev snotter og hoster ofte fordi det trækker ind alle steder fra når det blæser udenfor. Vi har netop haft to forskellige tømrerfirmaer ude for at give et bud på hvad det skal koste at få hele lortet skiftet ud, og så her til morgen vågner vi op til et køkkenloft som drypper. Det skal for helvede ikke dryppe fra loftet, m'kay? Hele fredag formiddag havde vi to håndværkere til at lappe altandøren på førstesalen sammen, så der ikke røg mere vand ned i køkkenet, og de splittede udhænget ad og fandt ud af, altanen muligvis er bygget forkert og at det er den fejl der er skyld i at der lige nu er svømmepøl mellem de to etager. De må have haft hovedet oppe i røven, dem der klampede denne her skodhytte sammen tilbage i '85. Øv.

Jeg ved ikke hvorfor julen altid kommer bag på os herhjemme. Vi var ellers ret tidligt ude med julegaveindkøbene, men med alt andet står det noget sløjt til. Ikke en gang et lille bitte kalenderlys har vi evnet at købe. Når ret skal være ret, så kiggede jeg faktisk efter et i Kvickly forleden, men jeg kunne ikke finde noget og var for stolt til at spørge efter et. Vi skriver trods alt allerede 3. søndag i advent, allright?

Vi pyntede op sidst i november, men her ser stadig lidt tomt og ikke særlig julet ud, synes jeg. Jeg ville ønske at jeg var sådan en der var til gran og nisser og røde hjerter og julebukke og den slags traditionel julepynt, men det er jeg tilsyneladende ikke, for vores julepynt har alverdens farver og vores gren med hjemmeklippede papirstjerner på, ligner et fastelavnsris. Festligt ser det ud, men altså ikke særlig julet. Ludvig derimod er igen i år gået helt og aldeles overboard med julepynten, og har værelset spækket med glimmer og glitter og blinkende snemænd og juletræ og julemusik og alt hvad den kan trække. Der går ikke en dag hvor han ikke dykker ned i den store julekasse og finder endnu en pynteting han kan bruge.

Ludvig har tegnet Severin. Jeg synes det ligner

Og nu vi er ved det med julen, ikke; så bliver jeg simpelthen nødt til at knytte et par ord til DR's julekalender. Ludvig har aldrig før haft en lågekalender eller fulgt med i en tv-kalender, men i år er han endelig stor nok, så jeg blev glædeligt overrasket da det kom mig for øre, at DR i år ville vise Nissebanden på Grønland, som - såvidt jeg kunne huske - er en af de bedste julekalendere jeg har set. Men det er 22 år siden nu; og jeg husker godt nok ikke, at det gik så langsomt. Vi skriver den 12. i dag, og indtil videre er der ikke sket andet end at nissebanden er ankommet til Grønland og at en indfødt har stået og hevet metervis af tarme ud af bugen på en død sæl. Jeg tror også at Ludvig synes det er lidt kedeligt, men han glæder sig til at åbne en låge i kalenderen hver morgen, og sidder troligt klar foran flimsen hver aften.

Han er simpelthen så stærk, den lille Severinsen, og kan med lethed kradse dit ansigt af eller nappe det yderste af dit fingerled med

de endnu tandløse gummer, hvis ikke man passer på. Måske bliver han sådan én med tyrenakke, øresnegl og 'Security' på ryggen.

Han har i hvert fald statur som en lille udsmider, den lille kraftkarl

Ludvig skulle have været med sin bedste ven fra børneren hjemme og lege i sidste uge, men legekammeraten blev desværre syg. Jeg skulle have været til julefrokost med mødregruppen, men blev nødt til at melde fra da jeg ikke kunne overskue at have Severin, det utilregnelige barn (mere herom senere), med til pakkespil og snaps og sår'n. Så skuffelsen var til at tage og føle på i sidste uge, kan I tro. I stedet tog hele familien til byen for at købe julegaver og se stjernehimlen over Strøget, og det hjalp lidt på julehumøret. Ludvig snakker meget om at det er Gud som satte Betlehemsstjernen på himlen, så for en god ordens skyld måtte vi fortælle at det altså er kommunen der har hængt stjernehimlen op. Muligvis nogen fra Teknik og Miljø, men i hvert fald ikke Guj.
Apropos den der meget stærke århusianske udtale af d-endelser, så var Steffen og jeg for nogle uger siden til møde med høre-talepædagoxen i børneren, hvor personalet kun havde meget meget meget pæne ting at sige om Ludvig, og hvor taleeksperten ikke mente at Ludvigs udtalevanskeligheder er større end at vi selv kan lære ham at rette dem. Dejligt.

Jeg bliver nødt til lige at reklamere for Selfmade, hvor jeg har købt denne her lækre vest til Ludvig for sølle 175 kr.

Man kan lige ane de seje peacetegn, kan man ikke? Den er i islandsk uld og er en rigtig krads satan som luner godt i det her møgvejr

Et enkelt billede blev det til inden Sev savlede og Ludvig var lige ved at kaste op af bare væmmelse

Nå, men jeg skylder vel at fortælle, at den nemme nemme baby-Severin ikke har været så nem endda den sidste tid. Pludselig en dag ville han hverken spise eller sove og han havde feber og var snottet og savlede som en gal. Han skreg og skreg når jeg lagde ham i hans egen seng, og jeg kunne ikke amme ham i søvn fordi han var så snottet, så vi var nødt til at lægge ham i liften, som han i øvrigt er vokset ud af forlængst, og svinge ham frem og tilbage til vores arme var følelsesløse og han endelig var faldet i søvn. Vi stillede hurtigt diagnosen ondt for tænder, men nu hvor vi så småt er kommet ud på den anden side og har fået genoprettet ro og orden, tror I så der er skyggen af tænder? Saftsuseme groft at skulle igennem sådan en omgang til ingen verdens nytte.

Heldigvis er Sev sig selv igen, og det går fint med at putte ham i hans egen seng ved siden af vores. Han skal bare have sin sut og en hånd at holde i, og så er han væk i løbet af et par minutter. Heldigvis kommer han over i dobbeltsengen når han skal ammes, og det passer mig helt fint, for jeg er bare slet ikke færdig med at ligge under dynen og gasse med en lille prop af en baby, eller vågne op til duften af varm og glad bebs. For min skyld må Severin ligge i dobbeltsengen og brede sig så længe han vil, men for Steffens skyld, må vi hellere snart få gjort plads i hans side, så han ikke længere skal sove i hulen under Ludvigs seng.

December 2011 og december 2007

Så blev det Severins tur til at komme i højstolen. Fra nu af bliver det forhåbentlig noget nemmere at give ham mad

Det artige, lille barn skriver yndlingsord på papkassen. Simpelthen så sødt når han kigger på én med sine store dådyrøjne og spørger rigtig pænt om han må skrive et bandeord. Senere tilføjede han 'pis' og 'skiderik'

Ludvig trisser rundt i huset med blok og blyant og skriver bøder ud. De fleste går til Severin for en gang at have lavet lort i badet og tisset på mig. Den slags bliver ikke set på med milde øjne, så Sev skylder efterhånden et par tusinde kroner i dummebøder. Godt at etaten er repræsenteret i huset, så vi kan få sat skik på den babys væmmelige, væmmelige tilbøjeligheder.

Forleden nat sad jeg og broderede til kl. 5. Herefter fulgte knap to timers søvn og så stod jeg op og broderede videre. Jeg skulle bare have et eller andet færdigt til ferniseringen på Lunchmoney Gallery samme dag, men fordi Sev havde været et majet møstisk barn i dagene op til, og fordi hele husstanden havde ligget syge med feber og opkast, havde jeg ikke fået lavet en disse. Heldigvis nåede jeg at lave tre broderier færdig, som Steffen susede ind til byen med for mig. Selv gik jeg glip af både galleriets fernisering og afterparty fordi nogen jo bliver nødt til at blive hjemme når Steffen er på job. Til gengæld fik jeg en mail fra galleriejeren igår, som kunne fortælle at ferniseringen var gået godt og at et af broderierne var blevet solgt på åbningsdagen. Og endda til laaangt mere end hvad jeg nogensinde selv turde tage for det. Det luner her i julemåneden, hvor efterhånden alle spir er omsat til julegaver...og håndværkerløn.

God mad og Nissebanden hos Peter V.