Pyramiderne ligger i Kina

...påstår Ludvig. Nu har jeg aldrig været en haj til geografi, men jeg ved da i hvert fald, at de ikke ligger dér. Mor, jeg er genial! udbrød han efterfølgende, og sår'n siger han så meget.

Og så har han fået skoldkopper. Endelig. I 4 ½ år har hver lille, rød prik fået os til at stille diagnosen skoldkopper, men hver gang har det været alt muligt andet; fod- mund- og håndsyge, udslæt efter tre-dages feber, varmeknopper osv., men i morges opdagede jeg en prik, som bare ikke kunne være andet, og da jeg fandt 35 tilsvarende prikker spredt på den lille spinkle krop, var sagen afgjort. 36 en lille smule ulækre blærer er han oppe på, og vi holder skarpt øje med om der kommer flere til, så vi kan tegne dem på tegningen af Ludvig, komplet med operationsar på mavsen og manglende fortænder.

Ludvig er heldigvis ikke mærket af skoldkopperne, men havde høj, høj feber i hele sidste uge, hvilket giver meget god mening nu. Lille outbreak monkey sidder foran flimsen og ser Ice Age, og synes vist det er lidt til den seje side at være befængt. Faktisk vil han gerne have at vi ringer til børnehaven og siger, han er syg. Også selvom han har ferie og slet ikke skal over i børneren før til januar.
Vi er meget spændte på om Severin også bliver smittet, så vi skal fejre nytårsaften med to spættede ællinger. Naiv som jeg er, troede jeg, at han var stopfuld af antistoffer fra amningen, som kan beskytte ham mod dette og hint, men en tur på Google afslørede, at små, bløde babyer altså også kan smittes. Måske er han allerede smittet, den lille; for han var brandvarm af feber forleden nat i sommerhuset, og kunne kun sove hvis jeg vuggede ham i mine arme, så det gjorde jeg. Hele natten.



Billeder fra vores bryllup, 19. december 2009

1 - Kys // 2 - Min fine brudebuket med ranunkler og grankogler. De små afrikanske kogler - Silver brunia - har jeg endnu.

De står i en vase og pynter fint // 3 - Bryllupskagen af chokoade, appelsin og Grand Marnier. Vi frøs resterne ned efter brylluppet,

men glemte at spise dem på vores første bryllupsdag // 4 - bryllupssukkerknald til kaffen // 5 - Fine blomster //

6 - Voksensaftevand // 7 - Gaven fra Ebeltoft Kommune // 8 - Hr. og fru van Norde // 9 - Det gamle rådhus

Mens tosserne befolkningen i Nordkorea græd på kommando i sidste uge, var vi anderledes feststemte her på Besservej. Steffen og jeg fejrede nemlig bryllupsdag i mandags. Ifølge Google hedder det bomuldsbryllup; hvad det så end skal betyde. For præcis to år siden blev vi gift i det mest fantastiske vintersolskinsvejr på det gamle rådhus i Ebeltoft. Det var overhovedet ikke det bryllup jeg havde drømt om, for jeg har altid forestillet mig at jeg skulle giftes om sommeren og i en kirke; men giftes skulle vi altså, sår'n mest af praktiske årsager, og her i huset er der ikke langt fra tanke til handling, så en måneds tid efter at have taget beslutningen, blev vi gift. Vi havde en dejlig dag, som vi tænker tilbage på med stor, stor glæde.

Mærkedagen fejrede vi med en familietur til lægen. Ludvig havde snask i øjet og Sev skulle have sin 5 mdr. vaccine (næsten en måned for sent, men hvem tæller?), så der var ligesom skruet helt ned for romantikken, kan I nok forstå.

Vores fine Nobilis, som vi købte nede på Nordre Strandvej, hvor vi køber juletræ hvert år. 410 spir måtte vi af med,

og vi er stadig ikke kommet over at et træ kan koste så meget. Nogen har tjent kassen på os, er jeg sikker på

Severin tog lægebesøget i vanlig kølig stil, og sagde ikke et pip da Doktor Risborg stak en nål i hver af de tykke lårbasser. For hvem det måtte interessere, kan vi oplyse at yngste nu er 71 cm. lang og vejer 8,7 kg. Og så er første tand endelig dukket frem i undermunden. En lille, savtakket djævel er det.

I sidste uge var jeg med Ludvig og hans børnehave i kirke. Det var helt vildt hyggeligt, og de største børn skule opføre et krybbespil. De var så fine alle pigerne, som var engle og alle drengene, som var de vise mænd fra Østerland. Med flotte kostumer, påmalet overskæg og den ene af dem med blink i kondiskoene. Meget tidstypisk. Bagefter var der lækkerier i konfirmandstuen og så cyklede Ludvig og jeg hjem igen, hvorefter Ludvig blev febersyg og først en uge senere var ved at være sig selv igen. Det har garanteret været optakten til skoldkopperne. Garanteret. Sev har også været småsyg efter vaccinen, så vi har haft nok at gøre med at passe og pleje de små patienter her i huset.

I sidste øjeblik nåede vi at lave en adventskrans...eller i hvert fald stikke fire lys i en stage

  Julegåtur på Samsø, december 2008 og december 2011. Åh, de fine, blå øjne dér altså...

Vi har som sædvanlig fejret jul i sommerhuset på Samsø, og er netop kommet hjem igen i går aftes. Vi har haft en dejlig, dejlig jul med gode gaver, hyggelige timer med familien, artige børn og masser af sovs. Lige præcis sådan skal en jul være, synes jeg. Og selvom juleaften måske nok var en anelse mere magisk da man selv var barn, så er det stadig super hyggeligt, og det er fedt at opleve hvordan Ludvig er mindst lige så spændt og forventningsfuld som man selv var for 25 års tid siden. Her 3. juledag er vi dog stadig ikke kommet i julestemning. Måske har det noget at gøre med at plænen udenfor er helt grøn og vejret er relativt mildt i disse dage. Jul fungerer altså bedst i snevejr og frost, hvis I spø'r mig.

Begge børn fik en masse gode gaver, og Ludvig har stadig travlt med at lege med det hele. Han blev heldigvis ovenud glad for sin skattekiste og sit skattekort, og har leget med det lige siden vi kom hjem.

Egentlig syntes vi ikke det var nødvendigt at købe en julegave til Severin, for han er jo så lille og er milevidt fra at forstå hvad juleaften og gaveræset går ud på, men så blev vi alligevel ramt af en art dårlig samvittighed, og styrtede ud og købte noget legetøj til ham; bl.a. en gyselig legetøjsmobiltelefon, som kan sige lyde og små sætninger på engelsk, kinesisk og polsk. Desværre snakker den mestendels sort og man kan overhovedet ikke høre hvilket sprog den er indstillet på, men Ludvig var vild med den og gik og snakkede i den inden jeg fik den pakket ind. Jeg spurgte ham om han kunne høre hvad den sagde, men det kunne han ikke, sagde han og legede videre. Men så kom han pludselig forbi og sagde Mor, den siger "Hej...øh...penis, tror jeg" Ha ha. Og det lød faktisk lidt som om det var det den sagde, så jeg måtte pænt forklare Ludvig, at det altså ikke et ord man sådan skal gå og sige.

Trilletur til vandet juleaftensdag i den fantastiske, men totalt faldefærdige sommerhusbarnevogn fra Odder. Jeg elsker den!

Julesolskinsvejr ved Vesterløkken, Samsø

Det kan godt være, vi var lidt langsomme i optrækket da der skulle pyntes op til jul, men det går rasende stærkt når alt glimmerstadset skal væk igen, kan jeg love jer for; og således er hele hytten afnisseficeret allerede her på tredje juledag. Selvom vi langt fra var gået all in med julepynten i år, ser her alligevel helt vildt tomt ud nu hvor alle kugler og stjerner og halløj er pakket ned i kasser igen. Det eneste som har fået lov at blive hængende, er mine hjemmegjorte snebolde. De er så fine, synes jeg, og slet ikke så julede at de ikke kan få lov at hænge og pynte videre til nytår.
Hvis ikke du har travlt med at spise rester eller bytte julegaver, kan du selv gå i gang med folderiet. Skabelonerne til sneboldene kan du finde her (lille snebold, print ét ark) og her (stor snebold, print to ark).
God fornøjelse og glædelig jul!