31. august 2009

Rosinfingre og Århus Festuge

Steffen spiller i aften med Søs Fenger og Julie Berthelsen i anledning af Århus Festuge. Ludvig og jeg var et smut inde i byen for at lytte med. Ludvig artede sig og beholdt høreværnene på uden brok. Han havde desuden selv taget en hue på hjemmefra, som ifølge ham kunne beskytte
ørerne mindst lige så godt som høreværn. Hue på høre musik sagde han mens han nikkede og så meget alvorlig ud; og således gik det til at Ludvig tog hul på huesæsonen allerede i august måned. Hue og høreværn - better safe than sorry!
Ludvig spillede luftguitar og kaldte på far hver gang Steffen tonede frem på storskærmen, men allerede efter to numre måtte vi med bussen hjem. Vi er trods alt nogen, der skal op og på arbejde i morgen.

Ludvig har fået runkne fingre af at sidde lææænge i badet, og insisterede på at fotodokumentere rosinfingrene, så far kan se dem når han kommer hjem. Og det er hermed gjort.

Ingen kommentarer: