Et stort område af byen var tryllet om til en middelalderlandsby med handlende, gøglere, skøger, adelige, krigere, mad, dyr og stemning. Der var massevis af udklædte mennesker. Ikke kun i boderne, men alle steder i byen. Langs husmurene sad spedalske og tiggede, og i et indelukke på pladsen holdt adlen til med deres store irske ulvehunde. Der var teater og musik, og flotte telte med garvere, smede og smykkemagere.
Det var så fedt og gennemført. Boderne bugnede af lækre madvarer, mjød, lanser, smykker, skind, fugt og andet som var svært at holde fingrene fra. Vi smagte på næsten alt vi kom forbi; frugtboller, laksebrød, pebernødder, pandekager serveret i sprøde kålblade, frugtspyd, lammepølser og friskpresset æblemost i store, flotte keramikkrus. Vi glæder os allerede til at komme afsted igen til næste år.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar