Mor til en kaffemaskine og en culotte

Ludvig med sin allerførste plekter, model 'Dirty Donny', som han selv har valgt i musikbutikken. Råg 'n' råwl!

Drengene spiller for Sev, som tilsyneladende er helt og aldeles uimponeret.

Ludvig på noget spansk guitar, ser det ud som, og mens hans guldmedalje stadig fungerede som plekter

Forleden tog vi på udflugt. Det var endelig holdt op med at regne og det skulle for alt i verden ikke gå ud over Ludvig, at Severin er kommet til verden og nu er ham der sætter dagsordenen; så afsted til Aalborg Zoo med os. Pissegod idé! Den idé havde resten af Nordjylland desværre også fået - og hvorfor helvede er de ikke på Mallorca eller Tenerife, hva'? Hva'? - så der var sort af mennesker. Vi fik en parkeringsplads et godt stykke fra zoo, pakkede barnevogn, køletaske, pusletaske og alt vores andet lort ud og trillede ned til haven. Vi havde kun lige stillet os bagerst i den laaange kø før end Severin satte i et hyl og krævede mælkebabs - pronto. Og lige dér, der var jeg ved at eksplodere! For det første bagte solen fra en skyfri himmel, og blot dét kan gøre en efterårspige som mig hysterisk; og for det andet orkede jeg ikke at stå i kø i evigheder og betale overpris for at bruge hele formiddagen sammen med andre folks børn, som faste læsere af bloggen vil vide, jeg ikke er die hard-fan af. Så vi vendte om og vadede tilbage til bilen, hvor jeg kunne amme i fred, mens Ludvig og Steffen sad i bagagerummet og spiste vores medbragte madpakker. Heldigvis var Ludvig ligeglad med at vi ikke kom i zoo. Det var i hvert fald hvad han sagde. Han havde ellers glædet sig til at se får(!) og geder, ævlede han om i bilen på vej derop. Ikke eksotiske elefanter eller farlige tigre, men får. I stedet kørte vi ind til byen og spiste is, og Ludvig fik lov til at vælge en lille ting i Fætter BR - der var en dårlig samvittighed, der skulle dulmes - og valgte en pose marmorkugler. Og hvad bruger man egentlig sådan nogle til? Jeg fik et par sko og et par nye solbriller. De børnepenge der bruger jo ikke sig selv, ved I nok. Så faktisk endte det med at blive en helt hyggelig tur trods alt. Og vi header mod zoo igen til efteråret.

Oktober 2008 - En mennesketom Aalborg Zoo. Me like!

Softice i 9000

Og så har vi såmænd fået ny kaffemaskine her i husstanden. Ja, dødsyg oplysning, ikk'; men det er agurketid på bloggen, m'kay? Hverken Steffen eller jeg er de store kaffedrikkere, så da vi skulle have gæster i dag, måtte kaffebryggeren graves frem fra gemmerne, og vi opdagede til stor moro, at maskinen er af mærket 'Severin'. Simpelthen så kikset at vores barn og vores kaffemaskine hedder det samme. Lige så kikset som at Føtex har valgt at kalde deres garantimøre oksekød for 'Ludvig'. Nå, men nu har vi fået ny kaffemaskine, ikk'å; og det er ikke fordi den gamle hed Severin, vel? Den trængte altså bare til at blive udskiftet. Nå.

I virkeligheden er Ludvig opkaldt efter Peter Viskindes morfar, skønt mange tror, han er opkaldt efter dem her, som efter sigende skulle være da shit i trommekredse. Men hva' ve' jeg?

Steffen og jeg kunne ikke rigtig blive enige om hvad vi skulle kalde baby dengang. Steffen hældte til Gustav og jeg var vist ude i noget med Valdemar; men så spurgte vi Peter til råds, og han nævnte navnet Ludvig, som jeg blev vild med med det vuns. Steffen skulle lige vænne sig til det, men før han nåede at komme med indvendinger havde jeg oprettet en hjemmeside i Ludvigs navn, og så var den beslutning taget.

Severin var min idé. Stærkt inspireret af de her, bygget af en hyggelig mand som bor i det mest fantastiske hus ikke langt herfra, og som Steffen har arbejdet sammen med. Allerede inden vi kendte kønnet, havde vi givet håndslag på, at hvis vi ventede os en dreng, skulle han hedde Severin. Og hvis bebs havde været en pige, synes jeg hun skulle hedde Roberta.

Og nu er jeg helt vildt nysgerrig efter at høre hvordan din ælling fik sit navn?

Brødre

Ludvig og Severin får i øvrigt snart endnu en fætter. Vi kan tilsyneladende kun lave drengebørn i vores familie. Det er fætter Vitus, som skal være storebror, og jeg er allerede begyndt at tænke på navne. Det er nu ikke fordi jeg har så meget at skulle have sagt i den sag, men der er bare så mange fine navne at vælge imellem, og man kan jo ikke kalde sine børn dem allesammen - selvom nogle forældre ihærdigt forsøger. No offense, mødre til børn med dobbeltnavne! - så derfor har jeg nogle favoritter, som jeg nødig vel se gå til spilde. Jeg ser derfor gerne at fætter kommer til at hedde Villum eller Conrad. Nåmmen, så' det en aftale, ikk' Tanja? Ikk'?

Låååve

Flæskefjæs

Sommerferie

Regnvejrsgåtur i 8240

Endelig sommerferie og så pisser det selvfølgelig ned. Det gør egentlig ikke mig noget, for jeg fungerer bedst ved temperaturer omkring 15 grader, og desuden har jeg købt en fin, ny regnfrakke, som jeg hellere end gerne vil have luftet; men for Ludvigs skyld ville jeg ønske at vejret var lidt bedre, så vi kan komme ud og få én på opleveren. Og nu sidder alle spejdertyperne sikkert og tænker der er ikke noget, der hedder dårligt vejr; kun forkert påklædning, og det er der vel også en smule sandhed i, men der er eddermugme ikke meget sjov i at vade rundt i Tivoli eller Zoologisk Have i gråvejr og silende regn; det kan vi godt blive enige om, ikke? Så vi bruger feriedagene herhjemme. Mig med primært at amme og dikke-dikke, og Steffen og Ludvig med at bygge Lego og sår'n. Og det er såmænd fint nok. Vi hygger os alligevel.

Ludvig hørte mig sige at hans nye fleecejakke er fra Katvig, så nu går han og tror, det er en kattepels. Ha!

Heldigvis nåede vi et par dejlige dage i sommerhuset på Samsø mens vejret stadig var sommerligt. Jeg fyldte 30 år mens vi var der, så mormor og morfar havde inviteret familie og venner til party, og jeg havde en dejlig, dejlig dag med solskin og masser af gode gaver. Jeg fik så mange fine ting, og også Ludvig og Severin høstede en del gaver.

Desværre kom vi ikke så meget ud som vi plejer når vi er på Samsø. Vi ynder ellers at køre øen tynd for at tage billeder og spise is og bare nyde, men med en tre uger gammel bebs på slæb, bliver det unægteligt noget mere besværligt, så vi holdt os mest i sommerhuset.

Da vi tog hjem, blev Ludvig derovre hos mormor og morfar, og det var så skønt kun at have ét barn i et døgns tid. Steffen og jeg nåede både en frokost på Café Svej og at shoppe op og ned af Strøget i timevis, mens Sev lå og snorkboblede i skarnkassen - kun afbrudt af en enkelt amning i Salling, som vi nu ved har det kedeligste og klammeste ammerum, med mælkestænk og gylpespøjt på samtlige møbler. Så' I advaret, Århus-mødre! Dér gider jeg sgu godt nok ikke at affodre mit barn en anden gang.

Lille, lækre munchkin

Det går fint med bebs. Vi er stadig ikke helt kommet ind i en ordentlig rutine, så bebseladen sover, spiser og skider som vinden blæser, og jeg prøver at følge med så godt jeg kan. Det har været hårdt at amme hver anden time hver nat, men nu er det som om det er ved at blive bedre. Det sagde min søde, søde sundhedsplejerske Ellen også at det ville, og det bliver hun hængt så meget op på, kan I tro.

Jeg ved godt at børn er forskellige, men jeg kan ikke helt lade være med at sammenligne Severin med hvordan Ludvig var da han var lille. Og Ludvig var i grunden et helt vildt mærkeligt barn, som sov igennem hver nat de første tre måneder. For real. Han gik omkuld kl. 23 og så sov han som en sten lige til kl. 8, hvor han fik en mælketår og herefter sov videre til kl. 10. Så er der jo ikke noget at sige til at man får sig et chok når man pludselig får en bebs som vil hænge i yveret hele natten, vel?

Men nu er vi, Ellen og jeg, kommet frem til at jeg skal prøve at give Sev en sut(!) Jeg er helt dårlig ved tanken, for jeg er nok noget af det mest sutteforskrækkede man kan komme i nærheden af. Jeg hader sutter, og jeg synes det ser så træls ud når børn render rundt med sådan en tingest i kæften. Ude i børneren er jeg hende den sure der går og konfiskerer alle sutter, fordi jeg synes, at hvis de dingenoter absolut skal i brug, så er de kun til putning og nødstilfælde. Måske skyldes min aversion at jeg aldrig selv har brugt sut. Jeg brugte i stedet min tommel, som så blev helt mærkelig deform. Fedt alternativ, hva'? Vil I se billeder? Nå, men så er I også selv ude om det.

Min første kæreste nægtede at holde mig i venstre hånd, fordi han syntes den finger simpelthen var så klam. Ha!

Jeg kan bruge timer på at sidde og glo på den lille muldvarp. Han er sååå sød!

Ludvig har heller aldrig haft sut, og det er gået fint. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det ville have været at skulle op om natten og lokalisere den sut, han formentlig havde tabt ud af tremmesengen for 117. gang, eller hvilken panik der ville have været hvis vi var kommet ud af døren uden en sut. Godt man slap for alt det bøvl. Næ du, da Ludvig - det mærkelige barn - var lille, sov han med en flækket golfbold, en rulle tandtråd, nøglen til postkassen og hvad han ellers lige fandt interessant, og det fungerede fint. Og han var meget bevidst om at det med at bruge sut var forbeholdt mindre børn, så hver gang han så et barn med en sut, udbrød han Se, en baby! Også selvom ungen med sutten var ældre end ham. Ha. Og det var altså ikke noget jeg havde lært ham. Jeg sværger.

Men nu prøver vi det med de sutter. Ikke med min gode vilje, naturligvis, men for Sevs suttebehovs skyld; og han vil faktisk rigtig gerne gumle på den. Nogle gange. Godt nok skal han lige have en hjælpende hånd - som lynhurtigt bliver til en vissen, krampagtig arm - til at holde den inde. Kunne man i grunden ikke sætte et par elastikker i sutten og så om bag hvert øre som sådan en art nakketræk? Nå, det synes I ikke?

Nå, men vi er hermed officielt forældre til et suttebarn, og gode husmoderråd, fif og fiduser om sutter modtages gerne, for vi er som sagt helt grønne i det her.

De tre musketerer - Ludvig, Sofus og Vitus - til søndagsbrunch på Besservej

Sundheds-Ellen har lige været på besøg igen i fredags, og alt det ammeri er ikke helt forgæves, for Severin vejer allerede 5 kg. Så tror da pokker man bliver så radbrækket af at have kræet på armen. Ludvig vejede det samme da han var på den alder, så her i huset laver vi altså tykke babyer, som bliver til magre starutter.

Jeg er i øvrigt stadig ved at gå til af dårlig samvittighed over ikke at have så meget tid og overskud til Ludvig, så det er med at tage hvad jeg kan få. En tandbørstning her og en røvtøring der. Men når først Sev er skiftet, ammet, bøvset af og puttet, så er jeg så flad at det eneste jeg orker er at dejse om på sofaneseren. Jeg kan slet ikke huske hvornår Ludvig og jeg sidst lavede noget sammen, og lige nu føles det ikke som om jeg nogensinde bliver i stand til at mobilisere nok energi til at være 100% mor for begge mine børn. Men alle de flergangsmødre jeg har mødt, siger det bliver bedre med tiden, og det er det lille håb jeg hager mig fast i.

Da jeg skulle putte Ludvig en aften, sagde han I gamle dage når man var forelsket på nogen, så gjorde man sådan her og så kyssede han ømt min hånd. Og så smeltede mit morhjerte, og jeg gik i seng med - om muligt - endnu dårligere samvittighed. Det skal nok blive bedre. Det skal det bare. Selvfølgelig. Ikke?

Billedspam fra Samsø

Muldvarpen i sin fine, nye Shirley Bredahl-strik, som han har fået af gudmor Mie

'All dressed up and nowhere to go' som min gamle farmor altid sagde

Ludvig og mormor på badebroen

Sevs første tur til vandet

Outdoor amning

Velkommen i babyosteklokken

Mormor har været så sød at sy sengetøj af noget stof jeg fandt under graviditeten. Jeg er vild med de små hollandske mennesker.

I baggrunden ses vores fantastiske hængevugge, som er skøn skøn skøn

Severin er nu 11 dage gamel, og sikke tiden efter hospitalet er fløjet afsted. Den ene dag tager den anden uden at jeg har udrettet andet end at amme og skifte ble og amme og skifte ble. Nogle gange får jeg kun den smule friske luft jeg kan nå at inhalere når jeg skal ud og tømme postkassen, og det gør mig ikke spor. Jeg hygger mig helt vildt meget her i babyosteklokken.

Sådan var det også dengang Ludvig var lille og det var super hyggeligt fordi der kun var ét barn. Nu skal jeg både tage mig af Ludvig og Severin, og det er skide besværligt at lege med ridderborg når man har den lille muldvarp hængende i yveret konstant. Og uheldigvis har Steffen - som vi jo altid praler med kun er væk i weekenderne; og åh, hvor er vi dog priviligerede - fået en masse studiearbejde, så han er væk i dagtimerne i hverdagene. Jeg synes det er rigtig ærgerligt at han går glip af de første magiske uger med en lille nyfødt, men heldigvis har vi snart ferie, og så er det afsted til Samsø, softice og solskin.

Lille, smukke menneske

Ludvig under mormors og morfars æwletræer

Forleden aften var jeg været ganz allein med begge børn, og det gik heldigvis fint. Severin var vågen og glad mens jeg tævede Ludvig i Rasmus Klumps Pandekagespil, og han sov som en sten da det endelig blev tid til at putte Ludvig. Men selvom det gik nogenlunde smertefrit, så al ære i al evighed til de enlige mødre. Jeg fatter ikke hvordan I holder sammen på jer selv.

Heldigvis er Severin begyndt at tage sig nogle gode, lange skrabere mellem hver amning, og så er det jo en smal sag at være småbarnsmor. Faktisk har han snuet så meget de sidste par dage, at jeg har nået at pløje mig igennem den bog jeg købte mig igår.

Første trilletur i skarnkassen. Netto, be' din sidste bøn - her kommer Severinsen og mutter

Ludvig har endnu ikke vist Severin den store interesse. Han har ikke holdt ham endnu eller givet ham et lille kys eller noget. På den ene side ærger det mig lidt og på den anden side ved vi godt, vi ikke skal presse ham. Når man kun er 4 år falder man ikke nødvendigvis på halen af begejstring fordi man bliver storebror, så vi lader Ludvig selv bestemme tempoet. I dag ville han gerne være med til at skifte ble, og midt i aftensmaden gik han pludselig fra bordet fordi han skulle ae Severin, så det går da i det  mindste den rigtige vej. Vi prøver også at leve videre som om intet er hændt. Selvfølgelig ændrer det alt at der pludselig er kommet en lillebror til verden, men vi gør os meget umage med ikke at stå over liften og falde i svime over bebseladen mens Ludvig er der. Han har altid haft vores udelte opmærksomhed, og det må for alt i verden ikke føles som om Sev har vippet ham af pinden, men pyh, det er svært at dele sol og vind lige når nu mindste kræver så meget af vores, og i særdeleshed min, opmærksomhed. Ludvig er heldigvis sej og tager det hele i stiv arm. Og når man tænker på hvordan nogle børn gakker helt ud over at få en lillebror eller -søster, så er vi fulde af fortrøstning, og faktisk ret stolte af Ludvig.

For snart 30 år siden var jeg selv en lille, nybagt bebs. Og han ligner mig da lidt, ham den lille Sev, gør han ikke?

Og så skal I ikke snydes for et billede af den famøse ridderborg, som optager al Ludvigs tid. Og Ludvig holder sig ikke

for fin til at mikse de forskellige tidsaldre, hvorfor ridderborgen både har politiafspæringer og sørøverkanoner

Forleden ville Ludvig gerne vide hvorfor Pikke Langstrømpe hedder som hun gør. Ha. Det var svært at holde masken. En gang kaldte han hende Pikko Tandtråd, men fra nu af hedder hun kun Pikke herhjemme.