Snydepelse - nej tak!

Mor: Du er min øjesten
Ludvig: Er jeg din øjeste én, mor?

Vi nyder at hænge ud på briksen ved altanen og suge dagens sidste sol til os

Så kom vi endelig igennem det der kedelige efterårsagtige majvejr, og det er igen til at holde ud at være udendøre. Vi elsker at være i haven, og er blevet helt bidt af at ordne derude og gøre i stand. Ludvig digger det også. Han drøner rundt i haven og skovler og graver og roder og piller og løber og cykler og leger med Knirke. Han er bare glad. Generelt er han ret så medgørlig. Han er inde i en rigtig god periode, hvor alt går let - og selv Steffen får lov at børste hans tænder ind imellem.

Det er en kæmpe lettelse for os, at han stadig er nem at putte, og jeg havde - helt ærligt - ikke troet at det ville vare ved; men det er stadig bare op i sengen, slukke lyset og så godnat. Så er der selvfølgelig lige nogle enkle undtagelser som i aften, hvor Ludvig ikke gider at sove, men i stedet ligger og skråler hjemmelavede sange. Hans favorit er Mor, mor, min moar - HEY! som han kan synge igen og igen og igen, og med så meget tryk på 'hey' at det gipper i os af bar forskrækkelse. Og bagefter pipper han Det er lidt fært at falde i søvn. Tror da pokker når han sådan ligger og skråler. Søde barn.

På vej til traktortræk laaangt ude på landet sammen med fætter Vitus og tante Tanja

...og på vej hjemover

Han er også begyndt på at kalde på os flere gange inden han falder i søvn, for bare liiige at give et kys eller et kram. Igår påstod han endda at hans negle var sorte og trængte til at blive renset med rensenegleren, som han kalder det. Han hader ellers at få renset negle, men hvad gør man ikke for at trække tiden lidt?

Han har aldrig brugt sut, og har heller ikke en bamse eller sutteklud, som han er knyttet til, men for nylig har han kastet sin kærlighed på en bamse, som han fik da han blev født, og han har naturligvis døbt den...Ludvig. Og den holder han i hånden til han falder i søvn. Det ser simpelthen så sødt ud og jeg ville have taget et billede af det hvis ikke det var fordi jeg var sikker på, blitzen vil vække 2 x Ludvig.

Regnvejrsgåtur ved Moesgaard Strand

- og Ludvig er blevet kradset af sin vuggestuekæreste Julia

Vi er så småt ved at gøre klar til Ludvigs fødselsdag. Vi har besluttet at købe et legehus til ham og har i den anledning fældet vores store, fine blommetræ. Ellers var der simpelthen ikke plads i vores lille have, og så godt smagte de der hjemmeavlede blommer altså heller ikke; og vi har jo stadig ævletræet og pæretræet. Jeg har fundet den fineste lille bjælkehytte, som skal males sort med hvide vinduer som sommerhuset på Samsø. Det bliver så fint, så fint. Vores eneste problem er at få losset legehuset ind i haven. Enten skal vi have en kran til at løfte det over vores hus eller også skal vi bede naboen om at fjerne en carport. Kan man mon tillade sig det?

Ludvig elsker at lege hule og restaurant, så at give ham et legehus i fødselsdagsgave er bare lige i øjet; og vi håber at vi kan få parkeret og malet huset i allerdybeste hemmelighed, så det bliver en stor overraskelse for Ludvig på hans fødselsdag. Men hvis det både kræver kran og naboers hjælp, så ved jeg snart ikke.

Ludvig stener film foran computeren.
Er der ikke noget med at det kan man få firkantede øjne af?

Som de fleste herinde måske har erfaret, har der været en snydepels på spil, som har tyvstjålet private billeder fra op til flere blogs og Picasa albums. Jeg er desværre også blevet bestjålet. Et billede fra sidste sommer, hvor Ludvig sover i barnevognen ude i haven og Knirke sidder i kurven nedenunder er under mystiske omstændigheder havnet i en andens fotoalbum. Copycat'en har oprettet både blog og Picasa album med billeder som ikke var hendes, og jeg begriber stadig ikke hvorfor. Det må være fordi man ikke selv har noget spændende at berette om på en blog, at man føler sig nødsaget til at kopiere andres liv. Værst gik det ud over Mette, og når jeg tænker på hvor krænket jeg følte mig da jeg fik at vide at nogen havde misbrugt mit billede på nettet, tør jeg slet ikke tænke på hvordan det må være at få stjålet hele ens identitet.

Både den falske blog og Picasa albummet er nedlagt nu, men etaten er på sagen, og forhåbentlig får de fat i gerningsmanden og sørger for at hun får som fortjent.

Ludvig insisterede på at vi hængte myggenettet op. Det er skide irriterende

at blive viklet ind i om natten, men Ludvig elsker at lege hule i det

Som en følge af alt det her virak har jeg slettet mine fotoalbums på Picasa, og overvejde også kort at nedlægge bloggen her. Men jeg er så glad for den her side og ved at mange venner og familiemedlemmer flittigt læser med. Jeg har mødt en masse spændende mennesker gennem bloggen og nyder at læse med hos andre småbørnsmødre. Og sådan må det gerne fortsætte.

Så hej til alle de søde læsere,

og skråt op og skrid til snydepelse!

Der soves på livet løs

Til byfest - "Der er party i provinseeen..." - og Ludvig har fået sig en Kaj kage

Vi har haft et gennembrud i Ludvigs putteritual. Jeg nævnte for nogen tid siden, at der snart skulle andre boller på suppen hvis ikke jeg skulle blive tosset. Jeg var dødtræt af at holde Ludvig i hånden en hel aften indtil han faldt i søvn, og træt af skrig og skrål når jeg listede ud af værelset før end han var gået omkuld. Men så var det som om han af sig selv ændrede rutinen, og faktisk blev det helt hyggeligt at sidde og holde ham i hånden og synge en godnatsang, og han faldt i søvn i løbet af nul komma fem. Men alting har en ende, og pludselig tog det igen syv lange og syv bredde at få ham til at falde i søvn, så forleden sagde jeg til Ludvig at nu skulle han til at øve sig i at falde i søvn af sig selv.

Får man ikke bare lyst til at trutte de kinder?

Han protesterede noget, og mente ikke at det er nødvendigt før end han bliver storebror(?), men han lagde sig til at sove, og - tro det eller ej - sov tungt hele natten. Så tungt at jeg vågnede med at spjæt kl. 05.30 og var helt urolig for om der mon ikke var liv i ham deroppe siden vi ikke havde hørt fra ham hele natten. Og så lå jeg der, lysvågen, og håbede på at høre et lille host deroppefra, så jeg var fri for at liste derop og tjekke om der var puls og regelmæssig vejrtrækningen.

Putningen er piece of cake nu og nætterne er rolige, men til gengæld vågner aben på slaget 6, og er frisk og veludhvilet. Man kan åbenbart ikke få både og.

Årets første grillmad (hvis man ser bort fra take away fra Havnens Perle) og det var skønt at spise udendøre

Yes! Mine rababer står igen. Lige om lidt dør de til fordel for tærter og marmelade

Ludvig eeelsker at være ude i haven

Vi har endelig fundet en terrassekyndig, som kan hjælpe os med at få sat lidt skik på jordhullet ude i haven. Hans efternavn er Vissen. Ironien er til at få øje på, ikke? Og en dag inden for nærmeste fremtid bliver hullet altså til en hyggelig solkrog med herregårdsten og bålsted og hele baduljen. Vi glæder os så meget til det færdige resultat. Så er haven snart klar til Ludvigs fødselsdagsfest, som vi krydser fingre for at vi kan fejre udendøre.

Den anden dag gravede Steffen alle vores roser op, og i stedet sår vi græs. Jeg kan godt høre, det lyder lidt hul i hovedet at vælge blomster fra til fordel for græs, men altså, de der roser, de var jo helt fra snøvsen. Der er ingen af os der evner at passe sådan noget tornet vegetation, og jeg mindes ikke at vi nogensinde har skåret dem ned, som man vist skal hvert år i april. Så de stod bare og så grimme og tornede ud, og strittede til alle sider; så op af jorden kom de, og nu kan både hund og barn tumle rundt derude uden fare for at få revet pels eller marcipankinder.

Årets fødselsdagsindbydelse

Igår var vi forbi fætter Vitus efter Ludvigs fødselsdagsinvitationer, som onkel dunkel havde været så sød at printe for os. Steff lavede noget konservatoriehalløj i Musikhuset, så resten af husstanden var ladt alene, og vi nappede en enkeltstart til Trøjborg. Jeg er sindsygt glad for cykelvognen, og vi bruger den rigtig rigtig meget. Ludvig ævler stadig på livet løs når vi er på farten, og igår da jeg trampede i pedalerne for at få os op af Dr. Margrethes Vej, sad han i vognen og pippede Kan du ikke mere? Sådan en lille myre, der prøvede at psyke mig. Hrmpf! Og jeg kunne sagtens klare turen hjem. Til gengæld gør det mega nas i lårbasserne i dag.

Nyklippet - og med Brandmand Sam på Mac'en

Kr. Himmel-fuld-af-fart-ferie

Denne uge skulle have været en kort arbejdsuge, men for mit vedkommende blev den ultrakort. Tirsdag morgen var Ludvig varm og Steffen mente at det var feber. Vissevasse, tænkte jeg; han skal bare ud af dynerne og afsted i vuggestue; men Ludvig blev blot varmere og varmere, og jeg måtte blive hjemme med ham. Vi hyggede rigtig meget, og i løbet af eftermiddagen fik han det bedre. Men så natten til onsdag vågnede han og var skoldhed og ked af det - hvorfor bryder sådan noget feber altid for alvor ud om natten? - og måtte ned i soveværelset til mig. Helt vildt hyggeligt. Jeg bliver aldrig nogensinde træt af at have 13 kg. varmedunk i smørhullet.

Der er ikke noget bedre end at ligge i solen på briksen ved altandøren,

og kigge lige op i den blå himmel

Rasmus Klump, Skæg, Kanin og Panda er inviteret til vino - og kun vino

Onsdag måtte jeg ringe ud i børnehaven og tage barnets 2. sygedag. Det har jeg aldrig prøvet før, men skønt at man kan, for Steffen har været sindsygt meget ude at spille i denne uge, så jeg har stået alene med feberaben. Og med en feberramt unge om benet, så kan sådan en Kr. Himmelfartsferie altså godt gå hen og blive lidt lang i det. Men vi har bygget med Lego til den helt store guldmedalje og set film og cyklet ture, og så gik det jo altsammen alligevel.

Jeg har Picnik'et lidt ved billedet og er han ikke bare fin med 'mor' på armen?

Sådan én må han gerne få når han fylder 18

Vi har også været en tur forbi Børnehaven Ellevang, hvor Ludvig skal starte til juli. Jeg er bare så spændt på hans vegne på at tage hul på det her helt nye kapitel i hans liv, så jeg har længe glædet mig til at vise ham børneren. Jeg stod af cyklen og fortalte løst og fast om børnehaveliv, men Ludvig var noget så uimponeret. Sæt dig op på sadlen, mor kommanderede han omme fra cykelvognen; sæt dig op på sadlen og kør!

Den er så fin, den børnehave. Så fin og lys og rar. Novra, det bliver spændende til juli!

For en gangs skyld tog Ludvig ikke benene på nakken da jeg hev kameraet frem.

Faktisk ville han rigtig gerne fotograferes sammen med pelsraketten i dag.

Og dyrk lige det smukke barn!

Ludvig guider mutti igennem de (ifølge ham) murstensbelagte gader

Skal vi hen til de gamle dage nu? spurgte Ludvig, da vi cyklede igennem Botanisk Have, og ja, det skulle vi faktisk. På en måde. Vi har været til soldaterdage i Den Gamle By i dag, og det var lige til at blive i godt humør af. Kan I huske Jul i Gammelby? Jeg elsker det sted, men kommer der for sjældent.

Ludvig var supergod derinde og fangede ret hurtigt hvad det handlede om, men jeg tror også han syntes, det var lidt uhyggeligt, for der gik landsoldater i gaderne og folk havde halm i træskoene og nogen skød kanoner af. Og det er vi jo ikke ligefrem vant til her i 8240.

Sprød snitte med sprød sukkerkringle

Hos bageren kunne man købe honningkager med glansbilleder på, kransekager, russere, sprøde sukkerkringler og store, luftige marengs. Alt var bare så fint og lækkert, og jeg kunne  have købt hele biksen hvis ikke det var fordi jeg havde Ludvig med, som jeg gerne vil lære mådehold. Bare han ikke gror sig til at blive lige så stor en kageentusiast som mig selv.

I bagerforretningen stod en lille, rund ekspedient med sygekassebriller, knold i nakken og flæseforklæde. Det var så fint og gennemført, men da hun så begyndte på sit Goddag frue, hvad ønsker De? og videre i den dur, så blev jeg alligevel helt forlegen og tænkte hold dog op med det fis og stik mig et studenterbrød. Jeg er ikke til sådan noget totalteater. Men de lever sig ind i rollerne, gør de. Det skal de have. Og man føler sig ret så hensat til 1864 og "Mallebrok er død i kri-i-gen".

van Norde junior foran bagerforretningen, der til enhver tid slår

Guldbageren nede på Nordre Strandvej

Den Gamle By vokser sig større og større og vi nåede slet ikke at få set det hele. Vi må derind igen til sommer. Og jeg må på det kraftigste anbefale at man svinger forbi hvis man en dag skulle være så heldig at komme til Århus. Det er alletiders.

Turist i egen by - det holder 100%