11. marts 2011

Anæmisk, inficeret og radbrækket - men ellers går det meget godt

Ludvig tester min nye Kleinsmekker-ringslynge på en af sine bamser. Den er sååå fin og lækker,
men vi har også allieret os med fætter Vitus' aflagte BabyBjörn. Det bedste af to verdener, ikke?

Ludvig er midt i et udviklingsspring. Og et langt et af slagsen. Tror vi. Han kan af gode grunde ikke selv fortælle hvad han ligger og roder med, men noget - faktisk alt - ved hans væremåde siger mig, at han påny er ved at opdage hvor stor verden er, og tilegne sig nye færdigheder.
Da han var helt lille og nybagt, stiftede vi for første gang bekendtskab med begrebet tigerspring, som de fleste mødre fra min generation garanteret kender. Tigerspring er en pest når man ikke ved hvad der ligger til grund for dem, men sætter man sig ind i hvad det er der sker med barnet under springene, er det virkelig spændende at være vidne til. De fleste gange, i hvert fald. Der er skrevet en bog om emnet, som hedder '60 vidunderlige uger', men altså barnets hjerne er langtfra færdigudviklet efter barnets første leveår, men bliver ved med at "tigerspringe". Jeg tænkte ikke selv over det før end jeg var på kursus om emnet sidste år i forbindelse med mit arbejde; og da gik det op for mig, at Ludvig stadig tager sig et spring i ny og næ. Vi kan mærke det på ham fordi han ændrer adfærd, bliver mere grænsesøgende og hans søvn fucker helt op.

Lange, søde, pisseirriterende bønnestage

I den sidste måneds tid har han ændret sig meget. Han er i den grad i sine følelsers vold. Hvis han bliver sur, så er han sur i tredje potens med stort S og moms og tilbagevirkende kraft. Forleden insisterede han på at få havregrød til morgenmad, men vi var desværre løbet tør for havregryn og så blev han så stiktosset, at han skred op i stuen og benede rundt i ottetaller mens han hylede og skreg. Nu er vi af den overbevisning, at det er helt okay at være sur og skuffet og ked af det, så vi lod ham piske rundt på førstesalen, og da han var færdig med det kom han ned og spiste noget andet morgenmad som om intet var hændt.
Hans søvn har også været så meget i kludder, at han måtte have en seng ned og stå i vores soveværelse. Vi har prøvet det før, og efter et par uger hos os plejer han er være så tanket op med tryghed eller hvad ved jeg, at han kan komme tilbage på sit eget værelse og sove som en sten som han plejer. Denne gang trækker det dog lidt ud, og nok er han tilbage på sit eget værelse igen - men med mig på en madras ved siden af. Det er ret hyggeligt, men må snart få en ende. Han sover efterhånden bedre og bedre om natten, så jeg tror snart vi er i mål. Det har trukket tænder ud, men heldigvis er vi ved at være igennem det, som vi ikke har anden forklaring på, end må være et udviklingsspring.

Vores elskede Voksi-pose er fundet frem fra gemmerne, men trænger til at blive pimpet. Egentlig fejler det originale betræk ikke spor,
men jeg er træt af det grønne og orange stof, og har derfor allieret mig med en symaskinekyndig, som bare kan det der med betræk til Voksi'er.
Stoffet til højre havde jeg tænkt mig skulle bruges til foer, og på ydersiden kunne jeg tænke mig noget støvet blå eller dyblilla babyfløjl.
Det er ikke for fimset, er det?

Ludvig fejrede fastelavn ovre i børneren i fredags og havde efter sigende en dejlig dag, skønt han syntes det var totalt nederen at der kun var rosiner i tønden. Vi skal selv holde fastelavnsfest herhjemme på næste søndag og da skal tønden fyldes til randen med slik, kan jeg love jer. Tørret frugt - nej tak! Han var i øvrigt klædt ud som middelalderridder blandt et utal af Spidermen. Vi slog katten af tønden i min børnehave i mandags, og der var også en høj koncentration af Spidermen og prinsesser. Da jeg var lille var jeg Rødhætte de første mange år og siden var jeg Hodja fra Pjort. Dengang var alle klædt ud som noget forskelligt og kostumerne var hjemmelavede. I dag er alle iklædt samme røvsyge nylondragt fra Fætter BR. Gaaab! Jeg priser mig lykkelig for at Ludvig endnu ikke har vist interesse for Spiderman, Cars og alt det andet Disney-bras, jeg forsager. Men jeg lever på lånt tid, jeg ved det godt.

Steffen og jeg havde en trevlig resa til Malmö her i weekenden, men kun for en kort bemærkning. Faktisk var vi der i under et døgn, så vi har lovet os selv og hinanden at vende tilbage til det skånske snart igen, for det var en fantastisk hyggelig by med lækker mad og søde mennesker. Vi fik ikke fotograferet så meget hinsidan, for det virker så formålsløst at gå og knipse billeder når nu Ludvig ikke er med - han var på Samsø med mormor og morfar - men jeg fik da foreviget Steffen foran rådhuset, Steffen foran et eller andet slot, Steffen foran fin statue, Steffen med nyt hår og Steffen i solskin. Der er næsten ikke noget værre end at se andre folks feriebilleder, så dem skal vi skåne jer for - og selv tak! Til gengæld får I Øresundsbroen i solskin, værsgo.

Forårsfornemmelser på vej hjemover

Der sker ikke meget her, hvilket bloggen også bærer præg af. Det er arbejde og søvn og arbejde og søvn det hele. Og det arbejde der, det er dælme svært at svinge sig op til når barslen venter lige om hjørnet. Jeg er allerede gået på barsel sår'n rent mentalt. Officielt går jeg først fra 15. april. Det er otte uger og en god, lang påskeferie før termin. Og så ser de mig ikke igen før 10. maj næste år. Jeg glæder mig usigeligt til den barsel, kan I tro.
Jeg er 25 uger henne nu og har netop været til lægetjek. Jeg troede det gik meget godt, men det viser sig at jeg er noget så blodfattig og i øvrigt også har streptokokker. Det der med den lave blodprocent er selvforskyldt, for jeg har ikke været for flittig til at tage de skide jerntabletter, men nu hvor valget står mellem at have træg mave eller være anæmisk, må jeg hellere komme igang med dem igen. Streptokokkerne har jeg ingen forklaring på, men min læge sendte mig forleden en mail om at jeg skal have en penicillinkur nu og en under fødslen, og at baby i øvrigt skal indlægges efter fødslen i to døgn for at sikre at han ikke også er inficeret. Nederen nok, hva'? Jeg er skam taknemmelig for at være så priviligeret at bo i et land, hvor man tager hånd om den slags småtterier (Google si'r jeg ikke skal være bekymret), men nu havde jeg lige glædet mig til at føde og så skride hjem med det samme bagefter.

Solopgang over Århusbugten i morges. Og ja - ehem - vinduerne på førstesalen har vi ikke lige fået pudset for nylig, m'kay?

Forleden fik vi ryddet bryggerset, hvor kasserne med julepynt har stået i vejen lige siden det blev pillet ned i slutningen af december, pakket skuret så det er til at komme frem og tilbage derude, ryddet op i carporten og smidt bunker af skrammel på lossepladsen. Og mens Steffen var på genbrugsstationen, nåede jeg både at klippe mine bærbuske ned og vaske samtlige vinduer i stueplan - både indvendig og udvendig. Nu er jeg til gengæld også helt radbrækket og har de ondeste plukveer. Jeg ved ikke hvorfor jeg altid skal i haven og mosle rundt når jeg er gravid - og kun når jeg er gravid. Det vil sige hvert fjerde år cirka. Jeg er heldigvis i bedring nu og forude venter weekenden. Må du få den allerbedste af slagsen.

10. februar 2011

Fed slyngekarma?

Er vi mon de eneste som længes efter sommeren? Jeg er ellers total meget en efterårspige, men nu har selv jeg fået spat af kulde og gråt vejr. Jeg vil have sommer og bedre vejr - pronto.
Vi skal som sædvanlig rundt i landet til sommer og udforske nye spændende steder, med rockfar på festival, fylde hhv. 30 og 4 år, lære en lillebror at kende og bare nyyyde vores lille familie. Det er helt igennem lyserødt når jeg drømmer mig længere hen på året. Det bliver perfekt, simpelthen. Med mindre - naturligvis - at Severin er kolikbarn og det pisser ned fra maj til august. Men ellers; heeelt perfekt!
Den sidste times tid har jeg brugt på at bladre alle vores sommerbilleder igennem på computeren, og det har bestemt ikke hjulpet på min længsel. Til gengæld får I et lille udpluk af billederne her, for vi har ikke været for flittige til at bruge kameraet den sidste tid.


Sommer for os er let og luftig hjemmebag, sand mellem tæerne, blomster i haven og udeliv...

Grundet mit forhøjede BMI fik jeg ret tidligt i graviditeten at vide, at jeg i uge 28 skulle glukosebelastes for at tjekke for graviditetssukkersyge, men her på det sidste har jeg haft en uudslukkelig tørst - ja, faktisk vågner jeg om natten fordi jeg er tørstig; de andre symptomer på graviditetssukkersyge, træthed og øget tissetrang, tror jeg de fleste gravide døjer med, så de gener har jeg ikke tillagt så meget værdi, men tørsten...jeg kunne nærmest mærke hvordan jeg fik en lille smule mere diabetes for hver dag der gik, så i forgårs blev jeg tjekket hos lægen. Først fik jeg målt mit blodsukker, som var helt fino; så skulle jeg bunde et glas sukkersovs - som sygeplejersken heldigvis var så sød at pladre noget citronsaft i for at tage den værste smag - og så skulle jeg vente i to stive timer inden mit blodsukker igen skulle måles. Heldigvis var min sædvanlige læge anderswo engagiert, så jeg fik tildelt hans kontor med tilhørende sofa at fordrive ventetiden i. Det var dejligt at kunne dejse om i Poul Kjærholm'eren med en stak dameblade fremfor at sidde i venteværelset med skrigende, snottede unger og folk med eksem. Heldigvis så mine tal også fine ud efter de to timer, og jeg er overhovedet ikke i nærheden af at have sukkersyge. Og det blev fejret ved straks at stryge over i Føtex efter en Ritter Sport.

...kartoffelmadder på stranden, badebassin i haven, sommerregn og -torden og Ludvigs fødselsdag...

Jeg er nu 21 uger henne og dermed over halvvejs i graviditeten. Det er vildt at tænke på at der kun er godt fire måneder til termin, for selvom vommen vokser og Severin sparker og spjætter derinde, så er det ikke sådan rigtig gået op for mig at jeg virkelig er gravid igen. Kan det virkelig passe? Og hvor er vi heldige! Det med en graviditet, er et under som jeg aldrig kommer til at fatte.
I sidste uge var vi til misdannelsesscanning på Skejby og alt er fino. To arme, to ben og alt det der. Jeg blev også scannet indvendig da jeg tidligere er keglesnitsopereret, og jeg kan med stor glæde fortælle, at jeg simpelthen har byens bedste livmoderhals. I hvert fald er den ikke blevet forkortet som følge af operationen, og jeg har derfor ikke større risiko for at føde for tidligt end alle andre gravide har. Alles klappt!

Mit banankostume er kommet med posten, og jeg kan heldigvis godt skrue mig ned i det. Til gengæld ligner jeg mere et stort, pangfarvet kondom end en banan. Jeg ved ikke rigtig om det egner sig særlig godt til fastelavnsfest i børnehaven, men nu har jeg bare alt for længe pralet med at skulle være banan, og nu er det for sent at trække i land. Jeg bliver også nødt til at være forbillede for de børn, og vise at man ikke partout skal være prinsesse eller Spiderman, men at der også er andre muligheder. Præservativ, for eksempel.

...sjov på vandet, hjemmeavlede hind- og brombær, min fødselsdag og jordbær fra Samsø med mælk og sukker...

Jeg er forresten kommet i lidt af et slyngedilemma. Da Ludvig var lille havde vi sådan en superlækker bæresele fra BabyBjörn, som jeg brugte rigtig meget når jeg tog bussen til byen. Jeg har aldrig orket det der med at bakse en barnevogn ind i en propfyldt bybus, hvor ingen alligevel gider at hjælpe en med at komme ud igen, så bæreselen var rigtig nem og handy at fragte Ludvig i i stedet, og den brugte vi længe. Bæreselen solgte vi da Ludvig voksede ud af den, og jeg havde egentlig planer om at få fingrene i en ny til Severin, men nu er jeg i mellemtiden brændt varm på en ringslynge. Vores gode venner havde engang sådan en, og dengang syntes jeg den var lidt flippet, men nu kan jeg efterhånden godt se det helt enormt hyggelige i at bebs bare ligger der i posen og bobler, mens man har hænderne frie til at lave alt mulig andet. Jeg har søgt lidt på nettet, og det er åbenbart en hel religion, det der med at bære sit barn. De der hardcore slyngemødre forbander bæreseler som BabyBjörn, og synes ligesom at have set lyset i ringslynger, strækvikler, Mei Tai og hvad de aggregrater nu ellers hedder. Nå, men dilemmaet går på om jeg skal investere i en Mei Tai eller en helt almindelig bæresele som f.eks. en BabyBjörn når Severin bliver stor nok. Jeg synes, det er ret smart at Mei Tai'en også kan bruges til at bære barnet på ryggen, men til gengæld er jeg træt af at de stort set kun fåes i spraglede, Bali-inspirerede tekstiler. Er sådan en kun for de barfodede og langhårede, eller er jeg sart nu?
Jeg har netop købt en brugt ringslynge fra Kleinsmekker (den grønne model 'Vibe' nederst på hjemmesiden), og glæder mig til at teste den på lillebror. Hvis nogen derude har erfaring med Kleinsmekker eller bæredimser generelt, må I meget gerne øse af jeres erfaring; jeg er helt grøn i det her.

...aftenhimmel over Besservej, nye kartofler fra Samsø, lyng på Slaggård Banke og gåtur ved Moesgård Strand...

Ha ha, Rasmus Klump! kluklo Ludvig og pegede på skærmen, hvor Brian Mikkelsen svarede på dette og hint i TV2 Nyhederne forleden. Hr. økonomi- og erhvervsminister havde hverken tophue eller prikket buks på, så jeg begriber ikke hvordan Ludvig kunne lave en kobling til Klump. Men sjovt var det.

3. februar 2011

Først en svensker, så en norsker

Jeg har længe snakket om at jeg burde vaske betrækket til autostolen, men det er ligesom blevet ved snakken. Men så forleden fik vi flået tøjet af stolen og vasket gamle rester softice fra IKEA af selerne, fjernet halvsmeltede M&M's og gamle rosiner fra karosseriet og fik rystet et hav af krummer ud af krogene, fra de utallige gange vi har stukket Ludvig en bolle for at bestikke ham til at holde mund når vi har været på langfart. Da vi vendte stolen på hovedet trillede også 45,50,- ud. Aner ikke hvor Ludvig har de penge fra, men de blev straks omsat til en ridderhjelm fra Fætter BR.
Nu er stolen fin og ren til når lillebror en gang er stor nok til at overtage den; og Ludvig må have en ny og større så snart næste børnecheck ruller ind på kontoen.

Januar 2008 - Lille flæskekinds jomfrurejse i den dengang spritnye Römer. Tænk sig at det er tre år siden. Den har tjent os godt, den autostol.
Og den opmærksomme læser vil straks bemærke at vi var væsentligt bedre kørende dengang i 2008. Jo større Ludvig bliver, desto mindre bil får vi

Da jeg var gravid med Ludvig købte mine forældre en spritny Emmaljunga barnevogn til os og den har vi haft stor glæde af - det er godt, svensk kram - men da Ludvig voksede ud af den, solgte vi den med det vuns. Vi havde ikke planer om familieforøgelse lige på det tidspunkt, og så kunne en anden jo lige så godt få glæde af vognen. Da jeg var gravid første gang kunne jeg ikke drømme om at købe genbrug, og nu kan jeg ikke drømme om at give 9 af de lange for en spritny vogn. Så fornuftig man pludselig er blevet her anden gang, hva'?
Jeg fandt en rigtig flot barnevogn på Gul & Gratis - en norsk model - som jeg bare måtte eje. Vi skulle bare lige et smut forbi Hjørring for at hente den. Hjørring, blev der sagt! Og til dem som ikke er så stærke i geografi, kan jeg fortælle, at det altså ikke lige er rundt om hjørnet. Faktisk var det så langt væk og pisse bøvlet, at den smule barnevognsafhentning både krævede to dvd-filmfremvisninger på bagsædet, restaurantbesøg i det nordjyske og godt tre timer på E45 tur/retur. Turen gik heldigvis over al forventning og var endda nærmest lidt hyggelig i det, og jeg er nu den lykkelige ejere af den fineste fine barnevogn.

Strike a pose!

Hvad er det i øvrigt med dem, der ikke tør købe en barnevogn eller en tremmeseng og have skidtet stående inden baby kommer til verden? Sådan af ren og skær nysgerrighed, hvad er det så de tror at der kan ske? At baby dør? Og hvis det forfærdelige skulle ske, at en baby kom noget til, ville lægen så ved obduktion kunne fastslå at dødsårsagen var at man tidligt i graviditeten havde fundet et skide godt tilbud på en brugt Oddervogn? Næppe.
Noget andet jeg undrer mig over er hvorfor det er så vigtigt for nogle - i øvrigt pæredanske - forældre at give deres barn et navn som også kan udtales på engelsk? Og jeg gentager: HVORFOR? Jeg har i løbet af mine 29 år aldrig haft brug for at mit navn blev udtalt i et andet land. Og min farmor var endda fra England. Fint nok at man er vild med navne som Joshua eller Matthew, og at de kan udtales i resten af verden uden problemer, men hvad gør det når samtlige dagplejemødre, pædagogger, skolelærer o.l. konsekvent vil kalde ungen Jåssjuah eller Matjew? Det er muligvis bare os bonderøve, der ikke forstår den nymodens navnetrend.

Den nye motorikhal i Risskov. Den er sååå fin og fuld af spændende aktiviteter; bl.a. et babyrum med sansevugger, spejle og den slags halløj

I sidste weekend var vi til søndagsræs i den nye motorikhal her i byen. Det var alle de andre Vejlby-Risskov'ere også. Og nok er den stor, den nye hal, men når man lukker op mod 300 børn og voksne derind, så er den altså ikke stor nok. Heldigvis var vi nogle af de første der kom ind, så jeg nåede lige at hoppe lidt på trampolinen inden resten af byen buldrede ind til redskaberne. Det var en helt vildt mærkelig følelse at hoppe på trampolin med en baby i maven, og det var bare med at klemme sammen for ikke at gå i fødsel. Men så stod der pludselig en hale af børn der absolut ville prøve trampolinen, og så må man jo trække sig. De tror jo, de ejer det hele, de små krapyler. Og så var det at jeg kom på at leje hallen en dag og invitere alle de søde børn og forældre vi kender til at være med. Så kan vi tage en hel flok afsted med gymnastiksko og madpakke under armen uden at der bliver crowded. Jeg har allerede mailet frem og tilbage med hallederen og mangler nu bare at finde en god dato, og så ska' den dælme ha' én på motorikken! Ska' I mæ'?

Den lille tal- og bogstavnørd har lært at stave til Ida. Mit morhjerte smelter...

Nu kan det ikke vare længe før fastelavn står for døren, og vi påtænker at afholde Besservejs fornemmeste fastelavnsfest. Børnene er nu så store at de kan løfte fastelavnskøllen og regne ud at de er nødt til at banke lidt på tønden for at få fingrene i slikket indeni. Det skal nok blive hyggeligt, er jeg sikker på. Vi skal være hhv. franskmand, middelalderridder og banan; og Ludvig og jeg glæder os. Steffen derimod er ikke den store klæd-ud-type, men han er gået med til at bære baskerhue, moustache og baguette under armen. Jeg selv har jo fået en form som gør, at jeg ikke kan passe hvilket som helst kostume, så udvalget begrænsede sig til hotdog eller banan. Kan I se det for jer?