Først en svensker, så en norsker

Jeg har længe snakket om at jeg burde vaske betrækket til autostolen, men det er ligesom blevet ved snakken. Men så forleden fik vi flået tøjet af stolen og vasket gamle rester softice fra IKEA af selerne, fjernet halvsmeltede M&M's og gamle rosiner fra karosseriet og fik rystet et hav af krummer ud af krogene, fra de utallige gange vi har stukket Ludvig en bolle for at bestikke ham til at holde mund når vi har været på langfart. Da vi vendte stolen på hovedet trillede også 45,50,- ud. Aner ikke hvor Ludvig har de penge fra, men de blev straks omsat til en ridderhjelm fra Fætter BR.
Nu er stolen fin og ren til når lillebror en gang er stor nok til at overtage den; og Ludvig må have en ny og større så snart næste børnecheck ruller ind på kontoen.

Januar 2008 - Lille flæskekinds jomfrurejse i den dengang spritnye Römer. Tænk sig at det er tre år siden. Den har tjent os godt, den autostol.

Og den opmærksomme læser vil straks bemærke at vi var væsentligt bedre kørende dengang i 2008. Jo større Ludvig bliver, desto mindre bil får vi

Da jeg var gravid med Ludvig købte mine forældre en spritny Emmaljunga barnevogn til os og den har vi haft stor glæde af - det er godt, svensk kram - men da Ludvig voksede ud af den, solgte vi den med det vuns. Vi havde ikke planer om familieforøgelse lige på det tidspunkt, og så kunne en anden jo lige så godt få glæde af vognen. Da jeg var gravid første gang kunne jeg ikke drømme om at købe genbrug, og nu kan jeg ikke drømme om at give 9 af de lange for en spritny vogn. Så fornuftig man pludselig er blevet her anden gang, hva'?
Jeg fandt en rigtig flot barnevogn på Gul & Gratis - en norsk model - som jeg bare måtte eje. Vi skulle bare lige et smut forbi Hjørring for at hente den. Hjørring, blev der sagt! Og til dem som ikke er så stærke i geografi, kan jeg fortælle, at det altså ikke lige er rundt om hjørnet. Faktisk var det så langt væk og pisse bøvlet, at den smule barnevognsafhentning både krævede to dvd-filmfremvisninger på bagsædet, restaurantbesøg i det nordjyske og godt tre timer på E45 tur/retur. Turen gik heldigvis over al forventning og var endda nærmest lidt hyggelig i det, og jeg er nu den lykkelige ejere af den fineste fine barnevogn.

Strike a pose!

Hvad er det i øvrigt med dem, der ikke tør købe en barnevogn eller en tremmeseng og have skidtet stående inden baby kommer til verden? Sådan af ren og skær nysgerrighed, hvad er det så de tror at der kan ske? At baby dør? Og hvis det forfærdelige skulle ske, at en baby kom noget til, ville lægen så ved obduktion kunne fastslå at dødsårsagen var at man tidligt i graviditeten havde fundet et skide godt tilbud på en brugt Oddervogn? Næppe.
Noget andet jeg undrer mig over er hvorfor det er så vigtigt for nogle - i øvrigt pæredanske - forældre at give deres barn et navn som også kan udtales på engelsk? Og jeg gentager: HVORFOR? Jeg har i løbet af mine 29 år aldrig haft brug for at mit navn blev udtalt i et andet land. Og min farmor var endda fra England. Fint nok at man er vild med navne som Joshua eller Matthew, og at de kan udtales i resten af verden uden problemer, men hvad gør det når samtlige dagplejemødre, pædagogger, skolelærer o.l. konsekvent vil kalde ungen Jåssjuah eller Matjew? Det er muligvis bare os bonderøve, der ikke forstår den nymodens navnetrend.

Den nye motorikhal i Risskov. Den er sååå fin og fuld af spændende aktiviteter; bl.a. et babyrum med sansevugger, spejle og den slags halløj

I sidste weekend var vi til søndagsræs i den nye motorikhal her i byen. Det var alle de andre Vejlby-Risskov'ere også. Og nok er den stor, den nye hal, men når man lukker op mod 300 børn og voksne derind, så er den altså ikke stor nok. Heldigvis var vi nogle af de første der kom ind, så jeg nåede lige at hoppe lidt på trampolinen inden resten af byen buldrede ind til redskaberne. Det var en helt vildt mærkelig følelse at hoppe på trampolin med en baby i maven, og det var bare med at klemme sammen for ikke at gå i fødsel. Men så stod der pludselig en hale af børn der absolut ville prøve trampolinen, og så må man jo trække sig. De tror jo, de ejer det hele, de små krapyler. Og så var det at jeg kom på at leje hallen en dag og invitere alle de søde børn og forældre vi kender til at være med. Så kan vi tage en hel flok afsted med gymnastiksko og madpakke under armen uden at der bliver crowded. Jeg har allerede mailet frem og tilbage med hallederen og mangler nu bare at finde en god dato, og så ska' den dælme ha' én på motorikken! Ska' I mæ'?

Den lille tal- og bogstavnørd har lært at stave til Ida. Mit morhjerte smelter...

Nu kan det ikke vare længe før fastelavn står for døren, og vi påtænker at afholde Besservejs fornemmeste fastelavnsfest. Børnene er nu så store at de kan løfte fastelavnskøllen og regne ud at de er nødt til at banke lidt på tønden for at få fingrene i slikket indeni. Det skal nok blive hyggeligt, er jeg sikker på. Vi skal være hhv. franskmand, middelalderridder og banan; og Ludvig og jeg glæder os. Steffen derimod er ikke den store klæd-ud-type, men han er gået med til at bære baskerhue, moustache og baguette under armen. Jeg selv har jo fået en form som gør, at jeg ikke kan passe hvilket som helst kostume, så udvalget begrænsede sig til hotdog eller banan. Kan I se det for jer?