Anæmisk, inficeret og radbrækket - men ellers går det meget godt

Ludvig tester min nye Kleinsmekker-ringslynge på en af sine bamser. Den er sååå fin og lækker,
men vi har også allieret os med fætter Vitus' aflagte BabyBjörn. Det bedste af to verdener, ikke?

Ludvig er midt i et udviklingsspring. Og et langt et af slagsen. Tror vi. Han kan af gode grunde ikke selv fortælle hvad han ligger og roder med, men noget - faktisk alt - ved hans væremåde siger mig, at han påny er ved at opdage hvor stor verden er, og tilegne sig nye færdigheder.
Da han var helt lille og nybagt, stiftede vi for første gang bekendtskab med begrebet tigerspring, som de fleste mødre fra min generation garanteret kender. Tigerspring er en pest når man ikke ved hvad der ligger til grund for dem, men sætter man sig ind i hvad det er der sker med barnet under springene, er det virkelig spændende at være vidne til. De fleste gange, i hvert fald. Der er skrevet en bog om emnet, som hedder '60 vidunderlige uger', men altså barnets hjerne er langtfra færdigudviklet efter barnets første leveår, men bliver ved med at "tigerspringe". Jeg tænkte ikke selv over det før end jeg var på kursus om emnet sidste år i forbindelse med mit arbejde; og da gik det op for mig, at Ludvig stadig tager sig et spring i ny og næ. Vi kan mærke det på ham fordi han ændrer adfærd, bliver mere grænsesøgende og hans søvn fucker helt op.

Lange, søde, pisseirriterende bønnestage

I den sidste måneds tid har han ændret sig meget. Han er i den grad i sine følelsers vold. Hvis han bliver sur, så er han sur i tredje potens med stort S og moms og tilbagevirkende kraft. Forleden insisterede han på at få havregrød til morgenmad, men vi var desværre løbet tør for havregryn og så blev han så stiktosset, at han skred op i stuen og benede rundt i ottetaller mens han hylede og skreg. Nu er vi af den overbevisning, at det er helt okay at være sur og skuffet og ked af det, så vi lod ham piske rundt på førstesalen, og da han var færdig med det kom han ned og spiste noget andet morgenmad som om intet var hændt.
Hans søvn har også været så meget i kludder, at han måtte have en seng ned og stå i vores soveværelse. Vi har prøvet det før, og efter et par uger hos os plejer han er være så tanket op med tryghed eller hvad ved jeg, at han kan komme tilbage på sit eget værelse og sove som en sten som han plejer. Denne gang trækker det dog lidt ud, og nok er han tilbage på sit eget værelse igen - men med mig på en madras ved siden af. Det er ret hyggeligt, men må snart få en ende. Han sover efterhånden bedre og bedre om natten, så jeg tror snart vi er i mål. Det har trukket tænder ud, men heldigvis er vi ved at være igennem det, som vi ikke har anden forklaring på, end må være et udviklingsspring.

Vores elskede Voksi-pose er fundet frem fra gemmerne, men trænger til at blive pimpet. Egentlig fejler det originale betræk ikke spor,

men jeg er træt af det grønne og orange stof, og har derfor allieret mig med en symaskinekyndig, som bare kan det der med betræk til Voksi'er.

Stoffet til højre havde jeg tænkt mig skulle bruges til foer, og på ydersiden kunne jeg tænke mig noget støvet blå eller dyblilla babyfløjl.

Det er ikke for fimset, er det?

Ludvig fejrede fastelavn ovre i børneren i fredags og havde efter sigende en dejlig dag, skønt han syntes det var totalt nederen at der kun var rosiner i tønden. Vi skal selv holde fastelavnsfest herhjemme på næste søndag og da skal tønden fyldes til randen med slik, kan jeg love jer. Tørret frugt - nej tak! Han var i øvrigt klædt ud som middelalderridder blandt et utal af Spidermen. Vi slog katten af tønden i min børnehave i mandags, og der var også en høj koncentration af Spidermen og prinsesser. Da jeg var lille var jeg Rødhætte de første mange år og siden var jeg Hodja fra Pjort. Dengang var alle klædt ud som noget forskelligt og kostumerne var hjemmelavede. I dag er alle iklædt samme røvsyge nylondragt fra Fætter BR. Gaaab! Jeg priser mig lykkelig for at Ludvig endnu ikke har vist interesse for Spiderman, Cars og alt det andet Disney-bras, jeg forsager. Men jeg lever på lånt tid, jeg ved det godt.

Steffen og jeg havde en trevlig resa til Malmö her i weekenden, men kun for en kort bemærkning. Faktisk var vi der i under et døgn, så vi har lovet os selv og hinanden at vende tilbage til det skånske snart igen, for det var en fantastisk hyggelig by med lækker mad og søde mennesker. Vi fik ikke fotograferet så meget hinsidan, for det virker så formålsløst at gå og knipse billeder når nu Ludvig ikke er med - han var på Samsø med mormor og morfar - men jeg fik da foreviget Steffen foran rådhuset, Steffen foran et eller andet slot, Steffen foran fin statue, Steffen med nyt hår og Steffen i solskin. Der er næsten ikke noget værre end at se andre folks feriebilleder, så dem skal vi skåne jer for - og selv tak! Til gengæld får I Øresundsbroen i solskin, værsgo.

Forårsfornemmelser på vej hjemover

Der sker ikke meget her, hvilket bloggen også bærer præg af. Det er arbejde og søvn og arbejde og søvn det hele. Og det arbejde der, det er dælme svært at svinge sig op til når barslen venter lige om hjørnet. Jeg er allerede gået på barsel sår'n rent mentalt. Officielt går jeg først fra 15. april. Det er otte uger og en god, lang påskeferie før termin. Og så ser de mig ikke igen før 10. maj næste år. Jeg glæder mig usigeligt til den barsel, kan I tro.

Jeg er 25 uger henne nu og har netop været til lægetjek. Jeg troede det gik meget godt, men det viser sig at jeg er noget så blodfattig og i øvrigt også har streptokokker. Det der med den lave blodprocent er selvforskyldt, for jeg har ikke været for flittig til at tage de skide jerntabletter, men nu hvor valget står mellem at have træg mave eller være anæmisk, må jeg hellere komme igang med dem igen. Streptokokkerne har jeg ingen forklaring på, men min læge sendte mig forleden en mail om at jeg skal have en penicillinkur nu og en under fødslen, og at baby i øvrigt skal indlægges efter fødslen i to døgn for at sikre at han ikke også er inficeret. Nederen nok, hva'? Jeg er skam taknemmelig for at være så priviligeret at bo i et land, hvor man tager hånd om den slags småtterier (Google si'r jeg ikke skal være bekymret), men nu havde jeg lige glædet mig til at føde og så skride hjem med det samme bagefter.

Solopgang over Århusbugten i morges. Og ja - ehem - vinduerne på førstesalen har vi ikke lige fået pudset for nylig, m'kay?

Forleden fik vi ryddet bryggerset, hvor kasserne med julepynt har stået i vejen lige siden det blev pillet ned i slutningen af december, pakket skuret så det er til at komme frem og tilbage derude, ryddet op i carporten og smidt bunker af skrammel på lossepladsen. Og mens Steffen var på genbrugsstationen, nåede jeg både at klippe mine bærbuske ned og vaske samtlige vinduer i stueplan - både indvendig og udvendig. Nu er jeg til gengæld også helt radbrækket og har de ondeste plukveer. Jeg ved ikke hvorfor jeg altid skal i haven og mosle rundt når jeg er gravid - og kun når jeg er gravid. Det vil sige hvert fjerde år cirka. Jeg er heldigvis i bedring nu og forude venter weekenden. Må du få den allerbedste af slagsen.