"Her kommer Pikko Tandtråd! Tjullahop, tjullahej..."

Det ku' altså være ret fedt hvis jeg havde en storebror, udbrød Ludvig en dag efter endt aftensmad. Bare sådan lige pludselig og ud af det blå. Jeg orkede ikke at forklare, at den førstefødte aldrig kan få en storebror, men prøvede i stedet at lokke med en lillebror eller -søster. Vi forsøger jo at blive gravide igen og vi håber at der kommer en lille van Nordelicious bebs til sommer, og derfor er det ret rart at vide om Ludvig kan sige god for en lillebror eller -søster, eller om han simpelthen insisterer på at få en storebror. Ludvig synes, det er okay med en bebs i huset. Så længe den kommer til at hedde Ludvig.

Ludvigs lille butik

Kom og køb! Kom og køb!

Ludvig og jeg har haft vores debut som kræmmere ved det lokale børneloppemarked i fredags, og det indløste lige præcis - kachiiing! - 84 kr. Vi solgte ikke så meget, men vores målgruppe var heller ikke særlig godt repræsenteret på pladsen. Vi havde masser af gode bøger og lækre træpuslespil med - alt det som Ludvig er blevet for stor til - men han var den yngste krejler på pladsen, og de andre børn var tilsyneladende kun interesseret i Bratz og Spiderman. Bah!

Vi havde kun lige fået tømt den hårdtprøvede cykeltrailer og arrangeret alt legetøjet på vores tæppe, da Ludvig begyndte at miste tålmodigheden. Han blev med at spørge hvornår der mon ville komme nogen og købe noget i hans butik, og heldigvis havde jeg hjemmefra forberedt ham på, at ingen måske havde lyst til at købe det vi havde med. En håndfuld kunder blev det dog til, og Ludvig gik meget op i at tage imod penge og give tilbage. Jeg tror han hyggede sig. I hvert fald klarede han det smaddergodt. I 2 ½ time sad han lige så fint og passede sin butik uden at blive vranten eller vrøvlet. Og det til trods for at hele pladsen bugnede af farvestrålende legetøj, som han næsten ikke kunne vente med at få fingrene i.
På pladsen var også et par raske drenge, som sad og spillede guitar og lod hatten gå rundt. De sad lige bag os, men kunne desværre ikke andre nummer end et med Dizzy og et med White Stripes, og i løbet af de tre timer vi var på pladsen, blev det en smule enerverende at høre på. Også for den ellers rå rummelige Ludvig, som tilsidst hvæsede Bim bam busse efter dem, og forsøgte at overdøve dem med sin egen sang. Ha.

Vi var de første der pakkede biksen sammen, og således nåede vi selv at gå et par runder blandt boderne inden lukketid. Og så kan det ellers være at der var udsalg. Der var tydeligvis ingen forældre, der gad at have alt det skrammel med hjem igen, så alting kostede pludselig 1 og 2 kr., og vi fik købt puslespil, bøger, dvd, cd'er og et computerspil med Pippi Langstrømpe, som Ludvig konsekvent kalder Pikko Tandtråd fordi han ikke aner hvem hun er. Ja, jeg troede faktisk det var en dvd-film jeg købte, men det viser sig at være et computerspil som kun dur til Windows 95. Nå ja, af skade bliver man klog.

Yngstekrejleren ta'r et hvil

Da Ludvig havde fået ble på igår og skulle i seng, lavede han stort. Jeg roste ham for ikke at have skidt i bukserne, og sagde at det var godt han havde lavet i bleen. Det var også godt at jeg ikke lavede det ud over kanten på sengen, sagde han så gravalvorligt. A' hvaffor noget? Og altså jo, hvis alternativet havde været at han havde krænget bleen ned om anklerne og sendt en dej ud over rælingen på højsengen, så var det da i den grad dejligt, at han lavede i bleen i stedet. Skøre, skøre barn!
Vi bakser i øvrigt stadig med at få ham til at lave stort på tønden. Han gider simpelthen bare ikke, og jeg aner ikke hvad vi skal stille op. Der er vel ikke andet for end at lade tiden gå, og så lærer han det nok før eller siden, ikke?

Og traditionen tro begyndte det at regne i Horsens

Sej ridder i Ray Bans og Nike sko

Vi har været til middelalderfestival i Horsens, og det er som altid et hit. Jeg elsker sådan noget middelalderhalløj, Robin Hood og Kalø Slotsruin. Og jeg ville elske at have levet på den tid. Bare uden pest og spedalskhed, men med netopkobling og skylletoiletter.

Middelalderfestivallen er super gennemført og ligesom sidste år var det et sandt mekka af huder og skind, blomster og frugt, brød og honning, våben og smykker, kød og kager, tøj og tingeltangel. Og alle er så fint klædt ud. Steffen gider ikke sådan noget klæd ud noget, men Ludvig var game og gad godt den fine ridderkappe jeg købte til ham. Den kostede ingen penge og Ludvig elskede den fra første øjekast. Så meget at han har haft den på hele dagen, og pænt foldede den sammen og lagde den ved siden af sin hovedpude da han skulle sove. Holdt så meget af den; sov med den om natten... Og så er næste års fastelavnskostume vist i hus, hva'?

Ludvig er inde i en lilla periode. Billedet i midten er han nyeste værk og forestiller ham selv, Steffen og jeg. Billedet til højre er et selvportræt

De fleste mødre synes, deres børn er lige et hak mere vakse end andres børn; og sådan har jeg det også. Især når det kommer til velopdragenhed, musikalitet og billedkunst. Og så i høet med at han ikke kan udtale sm og nægter at skide på toilettet. I kan sige hvad I vil, men Ludvig han er altså en ørn til at tegne. Og heldigvis for os, for lige nu er væggen bar, der hvor den nye sofa skal stå. Ja, jeg vandt kapløbet på Gul & Gratis, og fik sofaen. Nu skal vi bare have den fragtet hjem, men det er en anden historie. Jeg er slet ikke i tvivl om at Ludvigs flotte værker skal op at hænge, og jeg glæder mig helt vildt til at få flyttet om og indrettet her i stuen. Her bliver så fint til høstfesten, kan I tro.

Neuro Lingvistisk Børne Programmering

Ludvig: Kernefamilie, kernefamilie, kernefamilie

Mor: Hvor har du det ord fra?

Ludvig: Sjælland

Ludvigs nyeste værk. Han havde hikke mens han tegnede; hvis I undrer jer over bulen i panden.

Og vi nærmer os snart en skitse til en tatovering. Bortset fra at ham her ser lidt skummel ud

Den lokale SuperBest afholder børneloppemarked på fredag, og vi har netop købe en stadeplads for den nette sum af en flad femmer. Jeg elsker selv loppemarkeder og Ludvig deler heldigvis min interesse. I hvert fald går han benhårdt til den når vi en gang om måneden er til marked på Ingerslevs Boulevard. Han går primært efter Playmobil og biler i alle afskygninger, og han er en ørn til at spotte dem.
I dag har vi støvsuget børneværelset og brændeskuret for gammelt legetøj, som vi kan sælge på fredag; men da det kom til stykket ville Ludvig pludselig ikke af med noget af det alligevel. Heller ikke det, som han ellers aldrig gider at lege med. Jeg er selv ret god til at smide ud, men Ludvig har åbenbart arvet Steffens vægelsind omkring det at skille sig af med ting. Jeg måtte flere gange undervejs i legetøjssorteringen minde Ludvig om, at alle de penge han tjener ved loppemarkedet, kan han bruge til at købe noget nyt legetøj for, og så endte det alligevel med at vi fik skrabet en kæmpe bunke bøger, puslespil, dvd'er, musikinstrumenter og andet skrammel sammen. Kom forbi og gør et godt køb på fredag; vi er ikke dyre.

Ludvig og far på tur i Mollerup Skov. De havde fået besked på at finde en stor gren til mig, som jeg kan male,

men kom kun hjem med den der lille, snoldede kvist. Tsk tsk tsk..

Ludvig har fået en vane med altid at skulle tisse så snart han er blevet spændt fast i autostolen og vi er trillet ud af indkørslen. Også selvom han kort forinden har været på toilet uden at kunne vride en eneste dråbe ud. Vi plejer at bede ham om at klemme sammen og holde sig til vi har nået vores bestemmelsessted, og så sidder Ludvig og klemmer knæene sammen til han bliver helt gasblå i hovedet og ikke kan mere. Den anden dag måtte jeg forklare ham, at det ikke var benene han skulle klemme sammen, men sådan nærmere inde i tissemanden et sted. Det ville mindste gerne have uddybet, så jeg kastede mig ud i noget med at han skulle forestille sig at han havde en lille dør i tissemanden, og den dør skulle altid være lukket og låst, undtaget når man sidder på toilettet, så må den stå på vid gab. Lidt langt ude NLP-agtig forklaring, men hvordan forklarer man ellers sådan en størrelse hvordan man kniber sammen? Forleden var vi ude at køre og Ludvig råbte med panik i stemmen at han skulle tisse. Så tænkte han sig om et øjeblik og sagde roligt Jeg lukker bare døren, mor. Døøøgtige mors dreng!

Ludvig klarede den lidt lange gåtur til og fra ruinen SÅ flot!

I eftermiddag har vi været ved Kalø Slotsruin. Der har vi været så mange gange før, men da var Ludvig for lille til at forstå hvad det hele handlede om. I dag var han dog vældig interesseret i hvordan ruinen var blevet ruin. Jeg syntes at kunne huske at det var noget med at stenene var blevet brugt til noget andet byggeri, og den information tog Ludvig virkelig til sig. Det var det eneste han ævlede om, det der med at nogen havde stjålet murstenene. Så da vi kom hjem måtte vi lige tjekke på nettet hvem der havde neglet murbrokkerne, og det var en eller anden Gyldenløve, som fik skidtet af Christian 5. og sejlede hele baduljen til hovedstaden. Man har da heller ikke andet end bøvl ud af de kjøwenhavnere, hva? Og Charlottenborg  ved Kongens Nytorv er altså bygget af gode, solide, jyske sten fra Kalø. Så ved I det.

Drengern' på de sidste sørgelige rester af slottet

"Hvem har taget murstenene?" pippede vores lille ælling 117 gange undervejs

Her har I den så, ruinen. Og ja, det er alt der er

Klar, parat, skolestart...om tre år

Det er efterhånden længe siden jeg første gang luftede idéen om at skrive Ludvig op til en privatskole, men nu er vi kommet et skridt videre og har sendt indskrivningsblanketten afsted.

Jeg har ikke meget fidus til de kommunale skoler. De fleste af dem er gamle og nedslidte, og det samme gælder lærerne. Og de nyudklækkede lærere, der skal tage over, er en flok grønskollinger. Jeg ved godt, jeg generaliserer så det står til alle sider, men jeg har altså bare én gang for meget mødt sådan en gang nedsunkent underliv med ravhalskæde, som allerede da jeg gik i skole, var metaltræt, men som tilsyneladende aldrig skal pensioneres. Eller den diametrale modsætning; den nyuddannede lærerinde, fuld af gode intentioner og masser af Jesper Juul-pædagogik i Eastpack'en, men som jeg på ingen måde kan forestille mig er i stand til at sætte sig i respekt over for en klassefuld møgunger. Og selvfølgelig findes der også fantastiske skolelærere, men dem må jeg skrive om en anden dag.

Mit ønske for Ludvig er, at han kommer i en skole med masser af sjov og god læring, engagerede lærere og gode klassekammerater. Jeg tror jeg allerede har fundet den perfekte skole. Jo jo, der er tre år til han skal i skole, bevares, men er der måske noget i vejen med at være på forkant, hva'?

Børnenes Friskole ligger her i byen, og udøver ifølge hjemmesiden en anti-autoritær, æstetisk opdragelse. Og ja, jeg kan godt høre, det lyder en anelse langhåret, men i det mindste er skolen ikke til den okkulte side som Rudolph Steiner Skolen, vi flirtede lidt med sidste år. På skolens hjemmeside har alle lærere skrevet en lille præsentation af sig selv, og jeg kan allerede lide dem alle sammen, hver og en; og skolens pædagogik og filosofi emmer af rummelighed og overskud i en sådan grad, at man helt får lyst til at indskrive sig selv i samme omgang.

Den lille entusiatiske håndvasker

Vi er så småt igang med at shine huset op her på Besservej. Med tryk på så småt, for her er faktisk ikke sket en skid siden Steffen lagde nyt gulv en gang i januar. Vi har længe været på vej væk herfra, fordi vi begge kunne tænke os noget større og noget mere landligt, men vi købte huset til overpris og forsøgte at sælge det igen midt i en jazztid (hø hø) krisetid, og det behøver man jo ikke at være boligspekulant for at regne ud, er noget møg. Og når alt kommer til alt, så er det her jo et alletiders hus, som passer meget godt til os - indtil der en gang kommer en bebs mere; så må vi enten sove i brændeskuret, sløjfe kontorhjørnet (nooo!) eller bede Ludvig finde en ungdomsbolig. Den tid, den pladsmangel. Og hvis Ludvig alligevel skal starte på den lokale friskole i 2013, ser jeg ingen grund til at fraflytte 8240 med det første.

Se hvad jeg fandt i annalerne. Det er taget fire dage før Ludvig kom til verden. Vi havde lige overtaget huset, og den hæk, den skulle bare væk.

Vommen ses ikke så tydeligt, men tjek lige de lårbasser der. 107 kg. rå ondskab bevæbnet med en hækkesaks.

Så tror da pokker Steffen ikke turde sige nej til de hvide sofaer

Huset fik en ordentlig overhaling da vi flyttede ind for tre år siden, og dengang var jeg meget hooked på at vi skulle have hvide sofaer. Steffen vidste ikke, at jeg i min højgravide tilstand var ganske upålidelig som selvudnævnt indretningsekspert. Alle vordende mødre har nemlig svamp i hjernen og bør ikke tage stilling til noget som helst før end de er nedkommet og igen er nogenlunde velforvaret. Havde jeg ikke været gravid dengang, havde vi heller aldrig købt det her hus. Så havde fornuften sparket ind og jeg havde ikke kun haft den forestående fødsel i hovedet. Nå, men gravid kvinde får hvad hun peger på og således er vi nu ejere af en kolos af en forhenværende hvid sofa.

Der gik ikke længe efter Ludvig var kommet til verden, før end han havde overgylpet hele arrangementet og siden har han sat utallige nutellafingre og kuglepensstreger hist og her. Betrækket kan pilles af og vaskes, men helt hvidt bliver det nok aldrig igen. Og da pelsraketten nu tilmed har menstrueret på samtlige hynder, er vi ikke sene til at beslutte, at sofaen må lade livet.

Jeg har fundet en flot og ganske praktisk sofa til 15.000 spir. Og vi snakker altså ikke lire her, vel. Det er kroner og ører. Problemet er at vi er sådan nogle, der ikke tager det så højtideligt om Ludvig kommer til at sovse møblerne ind i snot og marmelade, eller om vores venner lige skal have sig en skraber i sofaen. Der skal være plads til alle; men med en sofa til så mange penge, vil jeg jo ikke have ro i sjælen af frygt for at nogen vil grisse arrangementet til. Faktisk ville jeg slet ikke nænne at sidde i den selv. Så nu har jeg været på jagt efter en brugt sofa, som ligner den dyre udgave, men koster en sjettedel - og jeg har fundet den. Til gengæld er der også en anden, der er interesseret i den, så nu er der krig på Gul & Gratis, si'r jeg jer. Jeg skal bare have den sofa!

To be continued...

Ludvig laver det fineste kunst for tiden. Her en seksbenet tordensky og noget, som minder om Poul Pavas tegninger. De skal hænge over den nye sofa. Sådan i al beskedehed, så er han skidegod til at tegne og male, og det er noget, der varmer en kreamors hjerte

August 2009 - Vores lille hjertegryn til opvågning på intensiv

I går var det et år siden, at Ludvig blev opereret. Og jeg får stadig en knude i maven når jeg tænker tilbage på den forfærdelig tid, hvor Ludvig var syg og vi ikke anede hvad vi skulle stille op. Jeg vidste bare at der var noget galt med Ludvig, men lægen syntes sikkert vi var nogle tåbelige førstegangsforældre, og ordinerede blot saftevand; og siden har jeg ikke haft meget fidus til de kittelklædte hos lægevagten. Den nat lærte jeg hvad jeg egentlig godt vidste i forvejen; at man skal stole på sig selv og sin morintuition. Det kan godt være jeg ikke har en lang, medicinsk uddannelse, men jeg ved hvornår den er gal med mit barn. Og den var desværre helt gal med Ludvig for et år siden.

Det viste sig at være noget, der hedder Meckels Divertikel, som er en udposning på tyndtarmen, som opstår når forbindelsen mellem tarmen og navlestrengen ikke lukker fuldstændigt under fostrets udvikling. Derudover havde han en eller anden udefinerbar streng af en art dinglende inde i sig, som havde viklet sig om tyndtarmen og lukket for al gennemgang. Ludvig var indlagt en uges tid og herefter startede han i vuggestue igen uden nogle mén. Kun et fint ar på strutmaven minder os om den kedelige oplevelse, som vi hellere end gerne havde været foruden. Men tænk at der er allerede er gået et år...

Torsdagstravetur på stranden