Ludvig, Knirke og jeg nappede lige en sviptur til Samsø her i weekenden, mens Steffen alligevel var i Norge - Nååårve, ifølge Ludvig - og spille. Vejret var flot derovre, men jeg egner mig simpelthen ikke til sol og sommer. Jeg hader at svede, og hader at min surt optjente sommerferie nogle gange ikke kan bruges til andet end at ligge i skyggen med en kold klud på panden.
Jeg har fødselsdag her i juli, så jeg er vel en art sommerbarn. Bortset fra at jeg så faktisk er en efterårspige. Denne her årstid skal bare overståes i en ruf, så vi kan få noget efterårsstemning med støvregn og varm kakao, gummistøvler og gule blade på træerne. Og det kan kun gå for langsomt. Men bortset fra det med vejret, så havde vi en dejlig weekend på Samsø. Man kommer rigtig i sommerferiestemning derovre, og jeg er nu helt klar til at få overstået de sidste par arbejdsdage inden ferien sådan for alvor begynder for mit vedkommende.
Desværre døde kameraet for batteri få timer efter vi var kommet til øen, så det er ikke mange billeder vi har at vise frem i denne omgang
På søndag fylder jeg år. Steffen er i Norge og spille igen i weekenden, og Ludvig er jo ikke ligefrem typen, der henter morgenbrød og inviterer mig i byen, så det bliver en stille og rolig fødselsdag fejret i allerdybeste stilhed. Dog skal vi til 1- og 3-års fødselsdag den dag, så lidt fest og farver bliver der da.
Og så er jeg så edderheldig at have fået en tidlig fødselsdagsgave af mig selv. Det er muligt, begejstringen er absolut udelt, men jeg siger jer jeg var rørt til tårer da jeg pakkede kuverten op med denne her fantastiske skat i...
Og så er jeg så edderheldig at have fået en tidlig fødselsdagsgave af mig selv. Det er muligt, begejstringen er absolut udelt, men jeg siger jer jeg var rørt til tårer da jeg pakkede kuverten op med denne her fantastiske skat i...
Fru Livas autograf! Hva' gi'r I?
Jeg har været die hard fan af Liva Weel siden '92, hvor DR viste miniserien Kald mig Liva med Ulla Henningsen. Jeg kan samtlige revyviser hun har sunget, og ved alt om damen.
Forleden fandt jeg Kald mig Liva på dvd i Tiger, og så blussede min idoldyrkelse op igen. Den har ligget latent i mig siden 90'erne, men jeg gakker helt ud over det i tiden, og giver et nummer så snart jeg kan se mit snit til det. Steffen er vist ved at være godt træt af mig, men han er for god af sig til at sige stop. Og så var det at jeg fandt hendes autograf til salg på nettet, og nu er den min min min. Jeg har vild optur over det, og har siddet og beundret den i dagevis. Det er min bedste fødselsdagsgave nogensinde.
Og nu til en efterlysning: Serien Kald mig Liva er udgivet i fire afsnit. Jeg kunne desværre kun opstøve de tre første i min lokale Tiger butik, men jeg må og skal naturligvis have slutningen med. Hvis du opstøver dvd'en med afsnit fire til en skaldet 20'er i din nærmeste Tiger biks, vil jeg mægtig gerne have fingrene i den. Jeg betaler naturligvis hele baduljen + porto + dusør. På forhånd tak!
Ludvig har konsulteret Doktor Bent i denne uge, og der er heldigvis intet at bemærke mht. ørerne. Ingen væske, ingen rødme, ingen ingenting. Og det er også som om den nedsatte hørelse er på retræte. Det er ikke så tit han råber Hva' satan? (Hva' sa'et han) længere, så vi må formode at lytteapperaterne er tip top nu.
Ludvig ville gerne have at jeg tog et billede af lommen på hans nye trøje, og det er hermed gjort. Flot lomme, ikke?
Efter et par småjusteringer i det logistikhelvede, som vores sommerferie efterhånden havde udviklet sig til, er alle brikker nu endelig faldet på plads. Vi starter på Samsø, hvorfra Steffen tager til Bornholm og jobber en enkelt dag, sejler tilbage og ferierer lidt mere med os. Fra Samsø sejler vi til Sjælland, hælder hunden af i en hundepension og nyder livet i København et par dage, hvor vi er så heldige at have lånt "onkel" Lasses fine lejlighed i Nyhavn.
Og så haber vi, at de der tovlige kjøwenhavnere, der har haft for vane at maje hinanden ned på åben gade, de lige slår koldt vand i blodet og tæller til ti mens vi er derovre, for vi skal skisme ikke blandes ind i noget bandehalløj. Eller er de helt holdt op med det skydepjat? Måske er det heller ikke lige i Strandgade i Nyhavn, de pløkker hinanden, vel?
Sødebarnet klar til børnehave


