Fødselsdagsfejring part II og III

Ludvig venter på bedsterne til fødselsdagsfejring nummer to

Så er det vist også ved at være på tide at holde inde med fødselsdagsfejring for Ludvig for i år. Han er blevet fejret, har fået gaver, har pustet lys ud, råbt hurra, haft sommerfugle i maven og været i fødselsdagsecstasy hele ugen lang. Faktisk har vi fejret ham så meget, at han troede, at når nu han blev 3 i onsdags, så måtte han da fylde 4 i dag. Og det kan man jo ikke fortænke ham i. Mutter her er taknemmelig for at det trods alt ikke går så stærkt.

Lagkage i 11 lag. Ja, der blev sagt 11 lag; og novra, den var høj!

Jeg synes faktisk godt at man kan se det på ham, at han er blevet tre. Det kom sådan næsten over night at han blev en stor dreng, som nu næsten ikke går med ble længere, men til gengæld insisterer på selv at tage tøjet af og på. Jeg kan pludselig næsten - kun næsten - forstå de forældre, der babyficerer deres børn. Man har vel mødt et par eller to i sit arbejdstliv, som desperat pressede deres børnehavebørn i heldragter og lod dem bruge sut til de var 4. En kat er en missekat og et tog er et futtog. Og barnet kan absolut ingenting selv, for det har aldrig fået lov. Typisk er det barn nummer to og forældrene har besluttet at det skal være det sidste, og så skal der sateme klemmes så meget bebs ud af det barn som overhovedet muligt. Kender I typen? Jeg gør.

Vente, vente, vente. Hvornår mon gæsterne kommer?

Der er kun drenge i vores lille klike, så Ludvig var meget begejstret da han hørte at hans nye veninde Clara ville komme til fødselsdagen i dag. Han fandt legetøj frem, som han synes var passende for en pige at lege med, og han bestemte at de to skulle sidde ved siden af hinanden under frokosten. Det har været Clara, Clara, Clara hele dagen, og efter endt middagslur var hun selvfølgelig den første Ludvig spurgte efter. Desværre var Clara og hendes forældre forhindret i at komme i dag pga. sygdom - til stor, stor skuffelse for Ludvig. Hans lille, glade ansigt krøllede helt sammen og så noget så trist ud. Åhr altså, hvor det stak i hjertet at se sin dreng sidde der med surmuletrutmund og skuffet mine. Så skuffet blev han end ikke da vi havde peppet ham en hel dag til at skulle på Rasmus Klump Restaurant, for så at finde ud af at restauranten var lukket. Clara, hun dur bare!

Heldigvis var glæden stor da Ludvig kom i tanker om at alle gutterne stadig ville komme. Hele bundtet endda. Ti voksne, syv børn og to hunde. Og så alle Ludvigs kraner og politibiler med lyd. Vi larmede mere end en hel børnehave, men hvor har vi hygget os, og hvor var det dejligt at samle alle vennerne igen.

Og nu er jeg altså også bare helt færdig. Jeg er forfærdelig træt for tiden, og føler lidt at jeg ikke har lavet andet end at passe børn og bage boller hele ugen. Nu er jeg endelig klar til at holde weekend, og så er det fandeme allerede mandag i morgen. Mandag morgen burde først starte tirsdag formiddag.

Yes, så er der gaver - igen!

Ludvig har fået så mange fine fødselsdagsgaver, og tusind tak til jer alle for dem

Fætter Vitus hjælper Ludvig med at pakke den fine globus op.

Ludvig har allerede lært at finde England, hvor hans buddy Gustav fra vuggestuen bor for tiden, og spørger man ham hvilket land vi bor i,

svarer han prompte "Besservej"

Det går ret godt med pottetræningen. Ludvig lavede stort på potten forleden, og igår klarede vi en lang indkøbstur til Bilka uden ble. Hvis vi er rappe, kan han være blefri inden han starter i børnehave. Eller i hvert fald til vi går på sommerferie. Jeg har ingen idé om hvor lang tid sådan noget kan tage. Jeg er stadig overrasket over hvor nemt det indtil videre er gået med bare at pille bleen af Ludvig. Vi har dyrket det ret meget, det der med hvor sejt det er at have flotte, farvestråelnde underbukser på i stedet for ble, og det er som om Ludvig har bidt på den, for han går utrolig meget op i hvilke underhylere han skal have på. Dem med Byggemand Bob er de mest populære, og de ensfarvede kunne han aldrig drømme om at tage på. Farvel baby og hej forfængelige (soon to be) børnehavebarn!

Apropos børnehave, så har vi fået velkomstbrev fra Ellevang. Det gav et helt sug i maven at læse op. Børnehavebarn? Mit barn? Det kan da ikke passe. Jeg håber, jeg forliger mig med tanken inden han starter her den 1. juli, for jeg gider altså ikke være hende den irriterende mor, der aldrig accepterer at børnehave er noget helt helt andet end vuggestue. Andre rutiner, anden normering, større krav, mindre sidden på skødet, flere skrabede knæ - og flere møgunger! Møgunger, ak ja, de huserer vist i alle børnehaver. Der er altid en eller anden, der skal ødelægge det for de andre. Og hvis ham der en eller anden han så meget som krøller et hår på Ludvigs hoved, så skal jeg personligt krølle ham sammen for øjnene af de andre. Don't mess with hønemor her!

Det traditionelle gruppefoto. Og vores venner bli'r bare pænere og pænere

Ludvig og Gusse lukker og slukker fødselsdagsfesten

med en gang havregryn med mælk

Ludvig 3 år

For tre år siden lå jeg på Skejby Sygehus og var helt rundt på gulvet over at være blevet mor. I dag er jeg helt rundt på gulvet over at Ludvig allerede fylder tre. Han kom til verden og så blinkede jeg lige en enkelt gang og vupti, så er barnet på vej i børnehave. Der er saftsuseme fart på drengen.

Vi har traditionen tro været i vuggestuen med kardemommeboller og frugtfade. De havde lavet langbord inde på stuen, og pyntet med flag og lilla syrener, og Ludvig fik til sin store begejstring sunget to fødselsdagssange. Han er ellers ikke meget for at være midtpunkt i sådanne sammenhænge, men i dag gik han vældig meget op i at der skulle synges for ham. Så det blev der. De er sgu så søde derovre, hele bundtet; og jeg måtte anstrenge mig for ikke at begynde at flæbe mens vi sang, fordi jeg kom til at tælle mig frem til at Ludvig kun har 21 dage tilbage som fuldgyldigt medlem af Elefantstuen. Så om tre ugers tid sidder vi igen bænket derovre med bagværk og frugt, og kan ikke begribe hvor tiden blev af. Jeg kommer til at tude så meget den dag.

Fødselsdagsmorgenbord

Ludvig fik lige hvad han ønskede sig

Den fedeste fødselsdagsgave fra den altid cool gudmor Mie

Lille-kokken fremviser stolt det nye køkken

Nu hygger vi herhjemme med stearinlys og flag, mens regnen siler ned udenfor. Og det er i hvert fald ikke Ludvigs skyld, det lille englebarn, at vejret er helt ad pommerens til. Der må være en eller anden skiderik derude, som også fylder år i dag, som kan holdes til ansvar.

Planen for i dag var egentlig at tage i Djurs Sommerland, men det her røvsyge sommervejr indbyder jo ikke ligefrem til en tur i ballongyngerne, og i biffen går kun en film med Cirkeline, som jeg altid har haft et lidt anstrengt forhold til, og som jeg er sikker på heller ikke vil fange Ludvig; så lige nu sidder vi og overvejer hvad vi så skal finde på. Vores lille, smukke månebarn skal jo da for pokker fejres med manér.

Frances England - You and me (fra albummet Family Tree)

Nå, men så tog jeg en rask beslutning forleden og tog bleen af Ludvig. Han havde netop været i bad og ville ud og lege i det gode vejr, så jeg gav ham et par fine, stribede underhakkere på og så afsted til sandkassen. Efter et stykke tid kom Ludvig til at dryppe lidt, så vi stormede ind på potten, som efter 10 minutter stadig var knastør. Rene underbukser på og ud igen. Det samme skete igen, og potten forblev tør. Tredje og sidste forsøg endte også med at Ludvig kom til at strinte sig selv ned ad benet, og så gik han ind og hentede en ble og bad om at få den på. Nå ja, Rom blev ikke bygget på én dag. Men vi fik ligesom fået taget hul på det, og Ludvig fangede næsten idéen. Vi øver os, sagde han; i at tisse i bukserne. Dagen efter dimsede han igen rundt uden ble et par timer - uden uheld. Inden han skulle puttes, kom han på potten, men han kunne ikke vride bare én eneste lille dråbe ud. Ikke før jeg foreslog, at lidt tis i potten evt. kunne udløse en vingummi, og så skal jeg love for at der kom gang i tissetøjet, og potten blev fyldt. Succes. Og inden nogen skulle finde på at himle op om hvor pædagogisk ukorrekt metoden end må være, vil jeg lige nævne at tricket er afluret - og gennemtestet - et sted ovre i Tårnby. Og målet helliger midlet, I ved...

"Hvor er du bare påk!"

Ludvig fremviser stolt sin lille ankel, hvorpå vi netop har opdaget
hans allerførste skønhedsplet

Ludvig og Steffen har været på herretur. Egentlig skulle de bare et smut op til ørelægen og have tjekket Ludvigs dræn, men så gik der brunch og legetøjsbutik i den. De har rigtig hygget sig, de to; helt uden en mor til at bestemme.

Doktor Bent kunne fortælle, at det ene dræn var faldet ud, det tilbageværende sad ad pommerens til, så det knipsede han ud med en pincet og så har ungen tilmed væske på ørerne. Han er ikke mærket af det, den lille, men ordene væske på ørerne giver nervøse trækninger ved mundvigen og flashback til kolde vinternætter, hvor vi travede Vejlby-Risskov tynd med barnevognen, i forsøg på at få indholdet til at holde kæft og falde i søvn. Flere måneder gik med ører der flød, en seng der stod på klodser og et forpint og dybt ulykkeligt ørebarn. Tilsidst så vi ingen anden udvej end at køre en tur med ham i bilen. Så snart han blev spændt fast i autostolen, faldt han i søvn, så flere vintermorgener i streg har Merceren (ja, dengang var vi bedre kørende) holdt i tomgang på parkeringspladsen ved Egå Marina, med tre snorkboblende van Norde Clemmensen'er i. Det var så sølle, men desperate times call for desperate measures og sådan. Ludvig fik siden lagt dræn, og det er omtrent det bedste vi nogensinde har gjort for ham. Og os. Og nattesøvnen.

Mormor og Ludvig på Viborg Rådhus, med det yndige brudepar i baggrunden

Ifølge Doktor Bent skal vi ikke foretage os yderligere før om 6 uger, hvor Ludvig igen skal have tjekket 2 x membrana tympani. Vi krydser fingre for at nætterne forbliver rolige. Indtil da kan vi more os over Ludvigs små guldkorn. Hans midlertidige nedsatte hørelse tvinger ham til konstant at bede om at gentage hvad vi siger. Hva' sa'at du? pipper han et utal af gange i løbet af en dag. Det volder ham en del problemer, det der med 'sige' i datid, og sjovest lyder det når han skal sige 'Hvad sagde han?' Det bliver til Hva' sa'at han? og lyder grangiveligt som 'Hva' satan!'. Det er svært ikke at synes, han er lidt sjov når det sker.

Så er det blevet sommer på Besservej - og det er helt i orden med os!

Nu skal vi også til at i gang med toilettræningen. Vi har med vilje trukket den lidt til det blev varmere, og Ludvig kunne rende rundt i haven med bar rumpe, men maj måned indbød jo ikke ligefrem til bar rumpet og leg i haven, så det er først nu vi er begyndt at forberede os mentalt til at sige farvel til bleen. Det er ikke så meget det at sige farvel til bleen der bliver svært, men nok nærmere det at skulle erkende at Ludvig er ved at være en stor dreng. Jeg synes godt nok, tiden render stærkt nu, og jeg kan ikke finde pauseknappen.
Vi har absolut ingen erfaring i det der med blestop, så gode råd modtages gerne. Piller man bare bleen af og håber på det bedste, eller hva'?

Og så er der det med middagsluren. Jeg har længe overvejet om det mon var på tide at skrue lidt ned for den, for Ludvig har været svær at putte og sov allerhøjest en time. Og faktisk klarede han hele sidste lørdag uden én eneste lur. Vi var til bryllup hos min fætter i Viborg, og Ludvig klarede både køretur derop, vielse, frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad og køretur hjemad uden at blive træt eller utidig. Og så skulle han endda lege med Lego i en halv time inden han endelig gik i brædderne hos mormor og morfar kl. 21.30. På den anden side tænker jeg, at det nok er mest fornuftigt at vente med at regulere på middagsluren til han er kørt ordentligt ind i børneren. Der er ikke noget så energidrænende som at være ny i en børnehave, og ikke noget så kedeligt som et barn der falder i søvn i aftensmaden.

Svært stolt ved situationen

I dag har terrasselægger Thomas været på besøg og lægge de første sten til vores nye terrasse. Ludvig var hjemme og var med hele vejen, og har haft den bedste dag. Der var gravko, der var is og der var rød sodavand - og så bliver det ikke meget bedre for sådan en lille størrelse. Ludvig er meget imponeret over både Thomas og gravkoen, og har ikke snakket om andet hele dagen. Og det allerbedste er, at i morgen tager vi fat igen. Og vupti, så har vi en ny terrasse. Steffen skal selvfølgelig ud at spille i weekenden, så ham har vi ikke megen glæde af, men vi håber på at kunne indvie den nye bålplads selv. Hvis altså jeg har psykisk overskud til at passe på både ild, pølser, barn og pelsraket på én gang.

Rigtige arbejdsmænd sover med deres bulldozer og deres arbejdshandsker på

Ludvig tog mit hoved i sine hænder igår, kiggede mig dybt i øjnene og sagde Hvor er du bare påk! Ludvig har svært ved at udtale 'sm', så jeg gætter på, det betyder 'smuk'. Nårh, hvor sød har man lige lov at være? 93 cm. rendyrket storcharmeur, si'r jeg bare!