5-års fødselar
Så er vores første junibarn blevet fødselsdagsfejret. Nedtællingen til den store dag var lang og pinefuld for Ludvig, som hver aften inden sengetid satte et kryds på vores hjemmegjorte fødselsdagsnedtællingskalender, lige indtil det endelig blev d. 9. juni og Ludvigs fødselsdag.
Ludvig ville gerne vækkes på sengen med flag og den der sang om chokoladekage, ("...med dejlig chokolade og kage til...") sagde han aftenen inden.
Klokken 05.30 om morgenen på Ludvigs fødselsdag, kom Steffen hjem fra et spillejob lang pokker i vold og nogenlunde samtidig vågnede Severin. Da klokken slog 7 var jeg klar med nybagte boller, gaver og fint dækket bord, så jeg fik rusket liv i Steffen, og med Seve på armen listede vi ind til Ludvig og kippede med flaget og bragede igennem på fødselsdagssangen. Ludvig slog øjnene op, vendte sig i sengen og faldt i søvn igen. Det samme gjorde Steffen, så Severin og jeg sad længe ved fødselsdagsbordet og vidste ikke helt hvad vi skulle give os til.
Klokken 05.30 om morgenen på Ludvigs fødselsdag, kom Steffen hjem fra et spillejob lang pokker i vold og nogenlunde samtidig vågnede Severin. Da klokken slog 7 var jeg klar med nybagte boller, gaver og fint dækket bord, så jeg fik rusket liv i Steffen, og med Seve på armen listede vi ind til Ludvig og kippede med flaget og bragede igennem på fødselsdagssangen. Ludvig slog øjnene op, vendte sig i sengen og faldt i søvn igen. Det samme gjorde Steffen, så Severin og jeg sad længe ved fødselsdagsbordet og vidste ikke helt hvad vi skulle give os til.
Kæft mand, den her fest er nederen!
Om eftermiddagen havde vi besøg af familien, og Ludvig fik så mange fine gaver. Alt sammen lige noget han kunne bruge.
Vi var nødt til at fylde en hel sæk med legetøj, han ikke længere
bruger så meget, som kunne komme ud i skuret, før end der var plads til
alt det nye. Forkælede, lille møgunge!
...og så bli'r der samlet Hewåw Factoway
11 lag, for intet mindre kan gøre det når man fylder 5
Egentlig startede fødselsdagsfejringen allerede i torsdags. Vi havde længe planlagt at vi skulle i Friheden, og Ludvig glædede sig til vi skulle afsted, bare os tre. Severin var i vuggestue, så vi skulle rigtig hygge som i gamle dage, hvor der kun var ét barn i husstanden og normeringen var helt i top. Men selvfølgelig pissede det ned fra morgenstunden og selvfølgelig havde Friheden lukket lige præcis den dag, så i stedet endte vi på - fasten your seatbelts, for nu bli'r det crazy - Naturhistorisk Museum. Arj, men ord kan ikke beskrive hvor tarveligt det er at glæde sig til at skulle i tivoli og så i stedet ende med at gå og glo på gamle, mølædte, udstoppede dyr. Ludvig, det glade, taknemmelige barn, var heldigvis ligeglad; han havde en alletiders dag alligevel; men da vi sad og spiste vores medbragte madpakker i en hørm af mug og sure gummistøvler, kunne man alligevel ikke undgå at føle sig som verdens røvsygeste party planner.
Og P.S. der er jo som sådan ikke noget i vejen med Naturhistorisk Museum, men vi har næsten lige været der og så spændende er det jo altså heller ikke, vel?
Skejby Sygehus - 9. juni 2007, kl. 06.38
Hvor er der dog sket meget siden den brandvarme sommerdag for nu fem år siden. Jeg er dog stadig lige så tyk og træt som på billedet
Ludvig 1 år
Ludvig 2 år
Ludvig 3 år
Ludvig 4 år
Severin er i gang med
endnu et tigerspring, og ifølge tigersprings-app'en på min telefon, vil
barnet efter dette spring være i stand til - og jeg citerer - Hente en jakke og hue, fordi
det vil udenfor. Sætte ting på plads i skabet, hvor det hører til.
Hente farver og papir, og tegne når du viser hvordan det skal gøre.
I
kan tro, vi nærer store forventninger til det her tigerspring, men vi
har dog lidt svært ved at se for os hvordan Severin om et par uger skal
kunne gå ud og hente sit overtøj. Han kan ikke en gang kravle endnu. Og
ved han overhovedet hvad en jakke skal bruges til? Nå, men før man får
set sig om går han jo til bageren efter brød, organiserer køkkenskabene
og tegner croquis. Det kommer åbenbart før end man aner.
Den gode nyhed
er at Severin er sluppet af med sin mellemørebetændelse. Den dårlige
nyhed er at begge børn har væske på ørerne. Ludvig lader sig ikke rigtig
mærke med det, udover at han er stokdøv og taler meget højt. Særligt
når vi er i supermarkedet bliver han vældig verbal og spørger nærmest
råbende om vi skal købe campingnosser (champignoner) til aftensmaden.
Ha. Det med champignonerne startede som en joke, Ludvig ikke skulle have
hørt, men dengang fejlede hørelsen ikke spor, og Ludvig opsnapper jo
fandeme alt vi kommunikerer ud. Også selvom det foregår på
engelsk/tysk/esperanto/tegnsprog for at han ikke skal høre alt; men nu
er campingnosser altså fuldt integreret i vokabulariet.
Severin derimod, tackler ikke det ørehalløj så godt. Og tigerspringet oveni er jo heller ikke ligefrem særligt befordrende for den gode stemning, så han sover nærmest ikke i vuggestuen, er pissetvær herhjemme og sover dårligt om natten. Vi har først en tid hos lægen igen om en måned, men så længe udholder vi ikke den her ballade. Og baby skal selvfølgelig ikke have ondt i en måned uden at vi foretager os noget. Oven i listen af trælse ting, kommer at min barsel slutter om en uge - røv og nøgler - og jeg magter ikke at passe andre folks børn en hel dag hvis jeg ikke har fået en god nats søvn forinden. Men hvem gør?
Er der andet at gøre for at lindre end at hæve babys hovedgærde? Øs endelig af din erfaring, tak.
Severin derimod, tackler ikke det ørehalløj så godt. Og tigerspringet oveni er jo heller ikke ligefrem særligt befordrende for den gode stemning, så han sover nærmest ikke i vuggestuen, er pissetvær herhjemme og sover dårligt om natten. Vi har først en tid hos lægen igen om en måned, men så længe udholder vi ikke den her ballade. Og baby skal selvfølgelig ikke have ondt i en måned uden at vi foretager os noget. Oven i listen af trælse ting, kommer at min barsel slutter om en uge - røv og nøgler - og jeg magter ikke at passe andre folks børn en hel dag hvis jeg ikke har fået en god nats søvn forinden. Men hvem gør?
Er der andet at gøre for at lindre end at hæve babys hovedgærde? Øs endelig af din erfaring, tak.













12 kommentarer:
Direkte til ørelægen (hvis det ikke er sådan en, I skal til om en måned?), næsedråber m hovedet lidt på skrå, så de kan løbe mod øret, panodil og tålmodighed. Selvfølgelig med forbehold for alder, kan ikke helt huske det med næsedråber og alder...
Jeg vil også sige næsedråber, dem af saltvand må alle børn få, og de kan måske løsne lidt op i det eustatiske rør, der løber mellem svælg og mellemøre, og på den måde få noget af væsken til at løbe væk fra mellemøret. Ellers må i presse ørelægen for en hurtigere tid :)
Tillykke med den store!
Tillykke med Ludvig! Og god bedring med Severin, håber de ører arter sig snart.
Mht. den der trampolin, så har min sviger-onkel og tante været så geniale at grave satanen ned i haven. Så nu har de en kæmpe trampolin til stor glæde for både børn og voksne, som ikke er så farlig at hoppe på, og ikke er en kæmpe torn i øjet. Måske det var en idé på sigt?!
11 lag??! Really??!
Tillykke med ham
Åh den lagkage... Jeg drømmer stadig om den. Det var seriøst din bedste ever. Mums.
Jeg mener, at have hørt om noget akupunktur for ørerne. Måske det er vejen frem?
Og så lige tillykke da med Ludvig! Allerede fem. Det ligner en dejlig dag - Og en dejligt, laaang morgen. Den gode Severin holdt sig trods alt fra gaverne, ligner det.
Jeg får som regel altid en god griner over dine indlæg Ida, TAK;-) Synes bare det er alletiders at i forfestede for en sovende Ludvig;-)
JEg synes du ser meget smuk og lykkelig ud det billede hvor Ludvig lige er kommet til verden, så du kan da kun ligne en million hvis du ser sådan ud i dag også!
Vi døjer også med øreproblemer, og skal til ørelæge igen i august. Den der ligger på PArk Alle er nem at få tid hos, og meget meget sød!
Vi fik for lang tid siden nogle næsedråber der hedder illiadin, men de var på recept!
God fornøjelse med arbejdsstart;-)
Klart en tur til ørelægen før om en måned... Det er da helt vildt langt tid at gå med væske på ørerne. William er også stokdøv, men det er åbenbart fordi drænhuller ikke automatisk lukker sig, når drænene falder ud, så det ender nok med en operation før skolealderen (proklamerede min egen læge, fordi knægten ikke ville deltage i høretest). Stort tillykke med jeres store dreng. Hvor er det skønt med billeder fra dengang. Som en anden herinde nævner, så lignede du en million dengang, og det ser da kun endnu bedre ud på dine billeder fra nu, så jeg kan slet ikke se problemet :) Jeg troede du havde sagt jobbet op? mvh Mette
Hej Ida
Long time reader - first time writer. Jeg faldt for snart længe siden over din blog, og jeg har hængt ved lige siden. Du skriver så befriende ærligt og humoristisk om glæderne ved livet som børnefamilie, og jeg griner altid af genkendelse over dine beskrivelser af børn, mand, andres børn mm.
Til sagen: Vi har også døjet med vand i ørerne og en meget urolig nattesøvn. Vi gik til zoneterapeut, og jeg ved jo ikke, om det var det, som virkede, men min Nannas vand i ørerne forsvandt efter fire gange zoneterapi over halvanden måned. Hun var lige blevet et år, og det var en udfordring at få hende til at sidde stille i den halve time det varede, men jeg bestak hende med rosiner og læste bøger, og det gik for det meste ok. Vi bor i Kbh, og jeg kender ingen i Århus, der har været til zoneterapeut med deres børn, så jeg kan desværre ikke anbefale nogen.
Håber snart Severin begynder at sove bedre, for man bliver jo vanvittig af ikke at sove.
Mange hilsner
Iben
Hvor er det bare nogle helt fantastiske billeder og nogle skønne skønne drenge. Du er straks tilføjet til de blogs jeg læser ;)
www.voresmini.blogspot.com
ingen erfaring med mellemøresbetændelse.. -knock on wood! Men derimod et STORT tillykke med Ludvig -han er altså så sej! KH Clara
Saltvands-næsespray er lige så vigtigt som at børste tænder, var hvad vi fik at vide af vores ørelæge (og nej det er ikke farligt og kan ikke overdoseres). Vores datter har også døjet meget med ørerne som lille (fik dræn i begge ører) og har haft lidt on-off de senere år...ikke noget vildt. Ja, altså ud over den pludselige mellemørebetændelse hun fik i starten af året ... avavav! Og sidste vi var inde blev vi anbefalet at bruge noget der hedder OTOVENT, som er et lille rør med en ballon. Barnet sætter røret mod det ene næsebor, mens der holdes for det andet, og puster så ballonen op. Dette skulle udligne trykket (der opstår ved væske) på øret. Ved ikke om det kan hjælpe jer? Mht. OTOVENT tænker jeg nok mest på Ludvig, da Severin formegentlig ikke ved hvordan man puster (næse) endnu :-)
Du får lige et link til vores ørelæges hjemmeside, hvor det beskrives lidt bedre. Der er også skrevet lidt om saltvandsspray. Håber snart at dine fantastiske drenge får det bedre med ørerne. Det er SÅ synd når de små pus skal lide sådan.
http://cure4you.dk/552/index.php?&a=e2&ei=8755&m=6
Send en kommentar